LÆS AVISEN ONLINE – KLIK HER!
Forside Blog Side 366

80 vikinger viser håndværk på Aggersborg

AGGERSBORG: I kommende weekend afholdes der Aggersborg Vikingehåndværkertræf for 6. gang.

Vikingetiden var ikke bare krigere, som drog på togter for at erobre land og kostbarheder, slå ihjel, voldtage, og hvad men ellers kender af dramatiske historier fra vores fortid. Der var også håndværkere, som skulle lave håndværksmæssige opgaver for at få samfundet til at fungere i dagligdagen.

Disse håndværk bliver præsenteret på det store vikingetræf i Aggersborg, hvor omkring 80 vikinger fra hele Danmark kommer forbi og viser og fortæller om deres håndværk.

Krigerne kunne ikke rejse af sted uden skibe, våben, tøj og mad. De fleste håndværk krævede en eller anden form for værktøj, for at fremstille. Kunne man ikke selv lave værktøjet, måtte man finde nogen, som kunne lave det og bytte med noget andet. Alle skulle bruge tøj mere eller mindre pyntet. Derfor var det vigtigt, at nogle var dygtige til at sortere, karte og spinde ulden. Måske skulle ulden farves i en almindelig eller en speciel farve afhængig af, hvad man havde råd til. Ulden skulle væves, inden der kunne syes tøj.

Ud over til brænde anvendes træ til håndtag på værktøj, knivskæfter, skåle, skeer, skibe husbyggeri osv.

Jern til knive, sværd, økser, skæreværktøj, skibsnagler, kæder, våben, osv. skulle først udvindes fra myremalm. Hertil skulle der bruges masser af trækul. I vikingetiden fandt man også ud af at fremstille stål, som er hårdere end jern og dermed bedre til forskellige skæreværktøj. Sølvsmeden lavede små bægre og smykker. Glasperler var også en del af smykkerne

Byrådet indstillede yderligere grundkapital 

Byrådet i Vesthimmerlands Kommune har netop indstillet til yderligere grundkapital, bl.a. til Tulipanhaven 2 i Farsø.

VESTHIMMERLAND: -Kort før sommerferien blev der afholdt et møde vor samtlige boligforeninger var indkaldt omkring deres projektønsker

Sammenlagt drejer det sig om 55 mio. i grundkapital frem til 2025.  Det er et anseligt beløb, men det viser at der er stor interesse for at etablere lejeboliger i Vesthimmerland, lød det fra borgemester Per Bach Laursen på torsdagens Byrådsmøde. Økonomiudvalget har været inde at kigge på anvendelsen af de midler der er til rådighed med en udvidelse: Tulipanvej i Farsø med 3,6 mio., elværket i Aars med 920.000 og en pulje til seniorboliger i Vesthimmerland på 1,6 mio. Det er det vi nu skal indstille til.

Projektet på Tulipanvej fremhævet
Fra Asger Andersen (A) lød det: Den socialdemokratiske gruppe bakker op omkring udvidelsen af det antal projekter som får grundkapital. Der er ingen tvivl om at almen- nyttige boliger betyder rigtig meget for den fremtidige bosætning. Der er specielt et projekt som vi synes er rigtig interessant, fordi det også er billige almennyttige boliger der matcher borgernes behov. Vi har tidligere talt om, at det at bo på små parceller i rækkehuse er populært.  Og det er faktisk sådan et projekter vi ser i Farsø. Derudover er det også interessant, at det ikke er et af de projekter der rammer loftet – i forhold til, at de slet ikke kommer i udbud, fordi man er bange for at licitationen ikke holder. For det kan det faktisk.  Og så er det også afgørende for projektet i Farsø er der er en historisk lav grundpris.  Mange siger tæt-lav er dyrt, men det er det ikke i Vesthimmerland. Det bliver spændende at følge projektet i Farsø for det ser det ud til at det er et af de får projekter der kan komme i gang i forhold til at andre er ramt af at byggeprisindekset er så højt.

Boliger i nærområdet er vigtig
Kurt Friis Jørgensen(V) fulgte op: Boligerne på Tulipanvej i Farsø er kommet til fordi de kan holde sig indenfor rammen, og de er parate til at gå i gang. De kan bygge til de priser der er nu.  Dertil har man også en forholdsvis billig grund. Der er ingen tvivl om at huse ved jorden er mere populære her i Vesthimmerland end i de større byer. Vi er lidt vant til at være ved jorden, så der vil vi nok helst blive. Der er afsat 5 mio kr. om året. Projektet her forudsætter jo en budgetvedtagelse – at vi tager de 5 mio. kr. fra 2026 med også, for vi har jo allerede disponeret 5 mio. om året til og med 2025. De er bare ikke brugt endnu, men de er stillet til rådighed. De byggepriser der er lige nu har sat en stopper for nogle af projekterne. Jeg vil også gerne rose at boligforeningerne har formået at lave boliger ude i de mindre byer. Det viser sig faktisk at de er lejet ud. Det synes jeg vi skal tænke ind i det her. Der skal også være mulighed for at bo i lejebolig i de mindre byer. De fleste vil gerne blive boende i nærområdet. Det er der man har vennerne og sin omgangskreds, lød det fra Kurt Friis.           

Hurtig lejet ud
Kirsten Moesgaard (VesthimmerlandsListen ) tilsluttede sig også: Projektet i Farsø er et af de projekter der kan komme hurtigt i gang, og hurtigt vil blive lejet ud.  Der er virkelig efterspørgsel efter tæt-lav bebyggelse i Farsø. Jeg er også glad for at man har øje på det med grundprisen.  Ud over at vi får nogle attraktive boliger, så får vi samtidig også saneret et helt område som trænger til et løft. Så, jeg synes at det fint at projektet er kommet med.      

Negativ befolkningstilvækst – hvis der ikke gøres noget

VESTHIMMERLAND: På det seneste byrådsmøde, blev den overordnede kommunale strategi for Vesthimmerland for de kommende fire år vedtaget.

“Vores Vesthimmerland 2022-2026” er en 17 sider lang strategi for Vesthimmerlands Kommune. I planen er der fire overordnede områder, som der vil blive sat fokus på: Vores vækst, Vores fællesskaber, Vores børn og unge, Vores natur og grønne omstilling

Svend Jørgensen (C )slog særligt ned på en ting i planen – nemlig befolkningsudviklingen,  som han mener der skal gøres en ekstra indsats for. En fremskrivning hen over de kommende 20 år viser,  at Vesthimmerland går en negativ befolkningsvækst på 5% i møde. Ser man samlet på Nordjylland viser den stigning på 3%, I hele landet en stigning på 7 %. Altså et fald i Vesthimmerland og en stigning mange andre steder

-5 % svarer til 1.700 borgere, lød det fra Svend Jørgensen. Det er katastrofalt hvis det kommer til at ske. Det er efter min mening langt det største problem vi har i Vesthimmerlands Kommune. Det kræver et meget bredt samarbejde – også i byrådet, at få vendt den udvikling.

Borgmester Per Bach Laursen (V) tilføjede til tallene: Det er Aalborg og Rebild der trækker læsset, i de øvrige 9 nordjyske kommuner er der stagnation. Vi skal altså i gang med en strategisk satsning

Fra Signe Nøhr (C) lød det: Det kræver hårdt arbejde. Nye borgere kommer ikke af sig selv og fordi vi håber og tror på det. Jeg foreslår vi kigger på skatteprocenten.  

Asger Andersen (A): En klimavenlig kommune som har nogle sikre forsyningslinjer og et rimeligt serviceniveau vil blive afgørende for bosætningen i fremtiden – meget mere end skatteprocenten, men det er politik.

Kurt Friis (V): Jeg synes vi har mange gode ting at byde på i kommunen. Et godt skolevæsen, dagtilbud, attraktive byggegrunde, haller. Arbejdspladser er vigtige for at få folk til at flytte hertil og få dem til at blive her.

”Vores Vesthimmerland 2022-2026” var i offentlig høring fra 4. april til 30. maj 2022. Der indkom kun 6 høringssvar.

Klimaneutralitet på 88 % i 2030 alt for ambitiøs

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune blev i starten af 2020 en del af det nationale projekt DK2020, hvor ambitionen er, at der udarbejdes klimahandlingsplaner for alle kommuner i Danmark, der understøtter globale og nationale klimamålsætninger.

Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet klimahandlingsplanen ”Udviklingsplan for Grøn omstilling 2022” og den er udarbejdet med et stort fokus på lokalt forankrede handlinger, som skal sikre et grønnere Vesthimmerland.

Med afsæt i målsætningerne for de enkelte fokusområder, er Vesthimmerlands Kommune med sin Klimahandlingsplan mere ambitiøse frem mod 2030, end de nationale målsætninger foreskriver. Kommunens ambition er at nå 88 procent klimaneutralitet i 2030 og 100 procent i 2050. En ambition, der ligger over det nationale mål på 70 procent i 2030.

Planen var til godkendelse på seneste Byrådsmøde, men det høje mål på 88 % afledte også en diskussion i Byrådssalen.    

Den blev startet af Svend Jørgensen (C): – At være ambitiøs det koster. Jeg kan godt frygte, at det bliver rigtigt dyrt for kommunens borgere, for kommunes landmænd og kommunens virksomheder, at vi ønsker at være mere ambitiøse end landet som helhed.

Svend Jørgensen fortsatte: – Desuden er målene også fra før Ukraine krisen startede, og der er ingen overhovedet der kender konsekvenserne af den krise endnu. Jeg vil foreslå, at vi sætter kommunens ambitionsniveau ned, så den følger resten af landet, og så tror jeg vi kan nå det. Det bliver såmænd dyrt nok for alle i kommunen og i resten af landet bare at nå de 70 %. Jeg ser ingen grund til, at vi skal foran på dette område.

Det fik Erik Stagsted (A), der også er medlem af kommunens klimaråd til at svare: Det går for langsomt. Og jeg er ikke tilhænger at Svend Jørgensens syltekrukke. Vi skal tilføre en bæredygtighed så hurtigt som muligt.

Også LiseLotte Lynge (løsgænger) synes målet er urealistisk. Men hvis vi sætter det som ambition uden at blive hængt op på at nå det, så er det OK.   

Lars Rem (D): Hastværk kan være lastværk. Det er bedre at nå noget, der er gennemarbejdet.

Venstres Benny Hansen var med på de 88%: – Faktisk er klima noget, som unge mennesker går op i, så en stor klimamæssig ambition vil bidrage til bosætning i kommunen. 

-Der er gået overbudspolitik i, hvem der kan sætte den højeste procent. Jeg kan sige 96 %, men jeg kan godt sige, at vi ikke når de 88 %. Når vi de 70 %, skal vi klappe i vores hænder, fastslog Allan Ritter Andersen (C).

Hvordan man når frem til målet på de 88 % var der kun Venstres Morten Mejdahl, der er landmand, der bød ind med. – Køb danske landbrugsprodukter. Der er ingen, der producerer så klimavenligt som dansk landbrug, og så sparer det også en masse transport.

Borgmester Per Bach Laursen (V) sluttede af med, at sige at han var glad for at man havde haft denne diskussion i byrådssalen. Den vesthimmerlandske klimaplan blev i øvrigt  godkendt med hele byrådets opbakning.

Tillykke til Hvalpsund

HVALPSUND/VESTHIMMERLAND: På Byrådsmødet forleden havde man projektet ”Hvalpsund mellem havnene” til godkendelse sammen med 2,5 mio. kr, fra områdefornyelsespuljen

– Det er et projekt som der er stor opmærksomhed på i Hvalpsund kan jeg love jer for, lød det fra borgmester Per Bach Laursen(V).

Der var da også stor anerkendelse i Byrådssalen til projektet i Hvalpsund og til den fortsatte udvikling af landsbyer i Vesthimmerland

Fra Kurt Friis (V): – Vi er tre gråhårede mænd og en dame der kan huske at det nok er 20 år siden, at vi begyndte på planerne i Hvalpsund i den gamle Farsø Kommune. Så jeg kan kun glæde mig over, at det nu er blevet en realitet og det bliver ført ud i livet. Tillykke til Hvalpsund!.

Jimmy Støttrup (V). I venstre tænker vi den hele kommune, og den er mere end de fire største byer. Og derfor er det super fantastisk at vi ser en by som Hvalpsund som får sådan et løft. Det er gjort i andre mindre byer også. Når vi taler om befolkningsfald når vi fremskriver vores tal, så skal vi tænke på at halvdelen af kommunens befolkning bor udenfor de største fire byer. Det er vigtigt at vi skaber nogle attraktive landsbymiljøer rundt omkring og at vi understøtter dette fra kommunalt regi. Ellers risikerer vi en snebold i den forkerte retning, så bliver det ekstra fraflytning og forringelse af huspriser i de mindre byer. Hvis vi ikke fastholder attraktive landsbyer, så smitter det af på kommunekassen og så bliver der også færre penge at investere i de fire store byer. Så jeg synes det er super, at vi tænker på de mindre bysamfund og afsætter penge til dem. 

Skoleområdet er presset

VESTHIMMERLAND: Færre elever betyder højere udgifter pr. elev. Det er det som Vesthimmerlands Kommune nu og i fremtiden ser ind i.

Kigger man et år frem, så skal Børne- og Skoleudvalget finde 5. mio. kr. i såkaldt råderum, men kigger man længere frem i tiden kan dette beløb blive højere – så høje, at man bliver nødt til at kigge på lukninger af mindre skoler.

Børne- og Skoleforvaltningen peger for 2023 på et forslag som kan spare ca. 2 mio. kr. Det er ved at lægge flere skoleledelser sammen. Man foreslår at lægge ledelser på Østermarksskolen og Vestrup Skole sammen, Gedsted og Aalestrup Skole, Løgstør og Ranum Skole samt Hornum og Vester Hornum.

En fælles ledelse kan for hver af de skoler, der kan blive lagt sammen resultere i en besparelse på kr. 400.000. Med fem sammenlægninger udgør det de 2. mio. kr.

Børne- og Skoleforvaltningens udregning går på, at der på de to skoler der kan blive lagt sammen, kun skal være en skoleleder. På hver skole skal der være en deltids viceskoleleder. Der vil derfor kunne spares lønkroner. Der er dog ikke direkte tale om afskedigelser hvis forslaget gennemføres.

Som det fremgår af et læserbrev her i avisen fra den socialdemokratiske gruppe i Byrådet, går man ikke ind for dette forslag i budgetforhandlingen for 2023, der netop er gået i gang.

Kigger man elevtal, så er der 3.119 elever i de Vesthimmerlandske folkeskole i dette skoleår. Det er 113 færre end sidste år. Udviklingen forventes at fortsætte, så der om fem år vil være 2.831 elever – altså 401 færre elever end i dette skoleår. Det ser skidt ud for de mindre skoler.

Socialdemokratiet kan ikke gå ind for fælles ledelse

Af Jens Chr. Pedersen, Fandrup på vegne af den socialdemokratiske gruppe i Byrådet, Vesthimmerland

Arbejdet med det kommunale budget 2023 i Vesthimmerlands Kommune er i fuld gang, og et af elementerne i dette arbejde er at finde den såkaldte råderumsbesparelse, som beløber sig til 17 mio. kr. Målet er at frigøre økonomi til prioritering mellem de mange vigtige behov, der hele tiden ændrer sig og kalder på løsninger.

Børne/familieudvalgets andel af råderumsbesparelsen er 5 mio. kr. Et af forslagene til at finde denne besparelse er at etablere fælles ledelse på skoler og i dagtilbud. Særligt dette forslag gav en lang debat på det udvalgsmøde, hvor man skulle beslutte, hvilke forslag der skulle sendes i høring. Men i respekt for at opgaven med at finde de 5 mio. kr. skulle løses, valgte man at medtage forslaget i høringsrunden.

Høringssvarene er ikke forelagt politikerne endnu, men den socialdemokratiske gruppe i byrådet vil gerne melde klart ud allerede nu, at vi ikke kan gå ind for fælles ledelse på skoler og i dagtilbud.

Vi tror på, at en nærværende ledelse er afgørende for kvaliteten af tilbuddet på skoler og i dagtilbud. Børn, forældre og medarbejdere har brug for den tryghed og den sparring, som kun en tilstedeværende leder kan give. Vores vurdering er, at fælles ledelse vil betyde en kvalitetsforringelse af indholdet på skoler og i dagtilbud.

Forslaget om fælles ledelse udgør 2 mio. kr. af de 5 mio. kr. som Børne/familieudvalget skal finde. Socialdemokratiet går selvfølgelig konstruktivt ind i arbejdet med at finde alternative forslag sammen med det øvrige byråd.

Det er her vigtigt at gøre opmærksom på, at den socialdemokratiske gruppe går ind i dette arbejde ud fra et princip om at finde besparelser på struktur frem for besparelser på serviceniveauet inden for skoler og dagtilbud.

Byrådet bliver nødt til at forholde sig til, at der er skoler med så lave elevtal, at det bliver meget svært – for ikke at sige umuligt – at opretholde et tilfredsstillende undervisningstilbud.

Vi ser ikke fælles ledelse som en del af løsningen på dette. Vi ønsker en tæt dialog mellem forældre, medarbejdere, forvaltning og byråd om at finde frem til den struktur, der giver det bedst mulige tilbud til de børn og unge, det hele handler om.

Vi ved, hvor meget en skole betyder for et lokalsamfund. Men det må ikke være børnene, der betaler prisen.

Farsø er vores nære sundhedsvæsen

Af: Mikkel Højsleth, Folketingskandidat i Nordjylland (C) 

Som borger i Himmerland og familiefar til tre børn, forstår jeg vigtigheden af at skabe tryghed i nærområdet. Skadeklinikken på Farsø Sygehus giver tryghed, fordi den er nær borgerne. 

Nu er der atter debat om Farsø Sygehus i forhold til kvalitet og åbningstider.

For hvorfor har et sygehus åben uden læger tilstede? Hvad gør det ved trygheden, om den lægefaglige tilstedeværelse afhænger af tidspunktet, patienterne ankommer på?

Nordjyske fortalte i sidste uge historien om meget lange ventetider på skadestuen i Aalborg. Jeg kan godt forstå, man bliver frustreret, når man sidder og venter på lægehjælp i mange timer.

Vi bør prioritere at give borgerne i Nordjylland et godt sundhedstilbud – også for de borgere, der bor uden for de store byer. 

Spørger man borgerne i Danmark, hvad der er vigtigst for dem til det kommende valg, er svaret sundhed. For mig er sundhed koblet til det nære. Til det, der er tæt på og let tilgængeligt. Det gør os trygge.

Det er vigtigt, at vi politikere tør tænke decentralt. Det ville være logisk at afhjælpe den lange kø på skadestuen i Aalborg ved at sende flere patienter til Farsø. På den måde kan Farsø Sygehus opnå mere aktivitet og blive en uundværlig brik i morgendagens sundhedsvæsen. 

Hvad venter vi på?  

Pengegave har forskønnet Mindelunden

Så flot er mindelunden blevet med chaussesten og ny beplantning

FARSØ: Som mange sikkert bemærkede under Farsø Festen, så står Mindelunden nu flottere end nogensinde. Det er takket være Farsø borger H.P. Sauer, der døde tidligere i år. Han holdt meget af Farsø og mindesmærket i Farsø Søanlæg. Han havde selv familiemedlemmer involveret i frihedskampen, og har besøgt Ryvangen i København flere gange. Han synes derfor at mindeanlægget i Farsø manglede noget.

Først og fremmest lyngen, som er meget udpræget i Ryvangen, og til alle tider har været det på heden omkring Farsø. Derfor har H.P. Sauer gennem mange år haft ønsket om at der skulle plantes lyng i mindelunden i Farsø, ligesom der også skulle nedlægges chaussesten i anlægget i stedet for grus. Også i Ryvangen er der chaussesten ved mindesmærkerne.

I randen af mindelunden er der plantet lyng, som hører egnen til – og efter HP Sauers ønske. 

Desværre blev ønsket ikke til mens H.P. Sauer stadig var i live, men til gengæld var det hans store ønske, at man betænkte mindelunden i Farsø Søanlæg med en pengegave i stedet for blomster og kranse til hans begravelse. 

Bidrag for kr. 43.000
Denne opfordring blev taget godt imod og det blev til kr. 43.000, som nu er brugt til forskønnelse af Mindelunden – helt efter H.P. Sauers ønske.

Fra Dorte Sauer og søn Henrik Sauer lyder der en stor tak for de mange bidrag til forskønnelse af Mindelunden i Farsø.

-Vi fik over 43.000 ind og efter godt samarbejde med Carsten Agesen fra Vesthimmerlands Kommune og hjælp fra vores lokale venstremand Lars Andresen, så fik vi udført HP’s sidste vilje. Vi synes det er blevet rigtig flot, så vi håber folk har nydt synet under byfesten og selvfølgelig i fremtiden også.

Blev i sin tid også etableret med pengegave
Mindesmærket i Farsø – og et ny spejderhus blev til umiddelbart efter befrielsen, hvor det blev etableret på borgeres initiativ med hjælp fra en anonym pengegave. Placeringen i Søanlægget foran spejderhuset, skyldtes de to’s tilknytning til spejdergruppen i Farsø.

Selve mindelunden er udført med et smukt granitrelief, som er udført af billedhuggeren Henrik Starke,som også har lavet udsmykning til andre danske mindesmærker og stået for udsmykningen af FN –bygningen i New York.

Granitrelief og kampesten er bygget ind i bakken, hvorpå spejderhuset står, på den måde er der dannet et mindeanlæg – som i Farsø går under navnet ”Mindelunden”.

Mindelunden er gennem årene blevet vedligeligholdt som et vigtigt mindemærke i Farsø. Og ikke mindst afholder spejderne hvert år en 4. maj spejderparade på stedet for at mindes de to frihedskæmpere.

Danmarkspremiere præsenteret på mark udenfor Farsø

Sidste onsdag kørte denne robot på en mark udenfor Farsø. Torben Thorsen og Thorsen Teknik i Farsø, bliver hovedleverandør og servicetekniker for den nye robot til markarbejde på det danske marked.

FARSØ: I dag var Farsø virksomheden, Thorsen Teknik vært for en Danmarkspremiere, nemlig en demokørsel på en fuldautonom robot uden chauffør til markarbejde.

Det var Finn Støttrups mark på Svingelbjergvej lige uden for Farsøs byskilt, der lagde jord til præmieren, der ud over Farsø Avis havde stort mediebevågenhed fra diverse landbrugsaviser og landbrugsorganisationer. Desuden havde Thorsen Teknik inviteret egne kunder der kunne være interesseret i at se og høre mere om AgXeed’s AgBot, som produceres i Holland.

Thorsen Teknik bliver hovedleverandør
I Danmark bliver det Thorsen Teknik der sælger, servicerer og supporterer robotten, og bliver hovedleverandør af robotten til dansk landbrug.  

Robot til markarbejde
Robotten erstatter en traditionel traktor med fører. Men helt uden opsyn bliver robotten dog ikke når den klarer markarbejdet, for det tillader loven ikke. Det betyder konkret, at landmanden skal l være i nærheden med en stopknap på en fjernbetjening. Men det betyder også at landmanden kan lave andet markarbejde på samme mark samtidig.

Som det blev demonstreret sidste onsdag kørte AgBot’en med en harve, mens en traktor med plov udførte næste trin i markklargøringen til nye afgrøder.

-Det kan også være omvendt, fortæller Torben Thorsen fra Thorsen Teknik, der ser robotten som en del af fremtidens landbrug. I dette tilfælde kan man altså spare en traktor og en chauffør.

Torben Thorsen fortæller at AgXeed’s AgBot styres via dette program, som landmanden koder for hver mark.

Robotten vil især være interessant i forbindelse med højværdiafgrøder, hvor præcision er vigtig. Markarealet kodes nemlig ind på forhånd, og herefter kan landmanden på sin computer indtaste forskellige ting som robotten skal tage hensyn til, eksempelvis afstand, bredde, dybde og andet under markarbejdet.       

Der var stor interesse for at se robotten i arbejde og høre mere om hvordan den styres, bl.a. med denne gule fjernbetjening.

Thorsen Teknik allerede banebrydende indenfor GPS-styring 
Robotten er prissat til 2,3 mio. kr. altså en del dyrere en d en traditionel traktor med GPS-styring, som Thorsen Teknik i øvrigt også kan levere.     

Thorsen Teknik i Farsø er en virksomhed i vækst, der leverer løsninger til præcisions landbrug. For 2 år siden flyttede virksomheden fra Svingelbjergvej 1 til Søndergården 32. Det var både for at få større lokaler men også for at få markjord tilknyttet virksomheden, hvor virksomhedens produkter kan afprøves og testes.

Virksomheden har i dag 13 ansatte, heriblandt 2 fuldtids softwareudviklere.        

Ud over Thorsen Teknik var også en anden Farsø virksomhed at finde på demo-marken udenfor Farsø. Det var maskinhandler Danatek, der udlånte de maskiner, som der blev spændt efter robotten og de selvkørende traktorer denne dag.      

1...365366367...1.173Side 366 af 1.173

KONTAKT OS

FARSØ AVIS
Søndergården 8, 9640 Farsø
+45 98 63 10 61
annoncer@farso-avis.dk
redaktionen@farso-avis.dk
Åbningstid: Man-fre 8-16.30

ANNONCERING

OM FARSØ AVIS

ANDRE SIDER

COPYRIGHT © RABØL A/S – HJEMMESIDE AF HEDEGAARD WEB

Farsø Avis
Powered by  GDPR Cookie Compliance
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.