Forside Blog Side 377

900 års historie fortalt på 2 timer

I denne måned er der masser af kulturarv på programmet i Vesthimmerland

VITSKØL: I denne måned er der Kulturarvsmåned, hvilket betyder masser af guidede ture, der gør os klogere på den spændende historie, som Vesthimmerland byder på.     

Søndag eftermiddag var der historisk rundvisning på Vitskøl Kloster ført an af guide Anne Marie Andersen. Hun fortalte, at hun først stiftede bekendtskab med Vitskøl i forbindelse med afholdelsen af Middelalderdage, hvor hun blev tilknyttet arrangementets dragtgruppe. Det gav interesse for at kigge nærmere på Vitskøls historie. En historie som fangede hende, og som hun nu som guide formidler til andre.

Her til eftermiddag var der guidet rundvisning på Vitskøl Kloster, hvor Anne Marie Andersen viste rundt. Her er det i kirkeruinen.

Over 50 personer mødte op til den guidede tur på Vitskøl, som er en noget større gruppe, end der normalvis guides rundt i kirkeruiner og på klostret. Det gav også lidt udfordringer med at få samtlige deltagere ind på gangene og i Det Blå Værelse og Kaffestuen, som hører til Vitskøls farverige periode som herregård efter af cisterciensermunkene var rykket fra stedet.       

Historien bag de farverige saloner Kaffestuen og Det blå værelse blev også fortalt.

Men det var meget interessant at høre om klostrets historie fra 1131, hvor en blodig konge-magtkamp mellem Svend, Knud og Valdemar førte til opførelsen af klostret og planerne om at bygge Nordens dengang største kirke. Det lykkedes ikke, men klostret blev vellykket og Vitskøl Kloster er fortsat et af Europas ældste, bevarede klosteranlæg.

Man kan også tænke over, at det i dag flotte hvidkalkede Vitskøl Kloster, for det første har haft en fjerde fløj, men også at klostret i sin tid blev opført i røde sten – ja, munkesten, og dermed har set helt anderledes ud for 900 år siden. 

I dag huser Vitskøl Kloster Danhostel og konferencer. Ti l at drive det, står TAMU-center Vitskøl, der har kompetencegivende uddannelser for unge inden for turisme, naturbrug og ejendomsservice.  Det betyder at TAMU-elever laver mad, gør rent, servicerer gæsterne og vedligeholder bygningerne. Derudover er der skovbrug, landbrug og et gartneri med både drivhuse og dyrkning på friland, som kommer stedets klosterhave til gode.   

Endelig kunne der festes igen i Ullits – FOTOS

Gadefodbolden blev igen et at byfestens populære programpunkter med deltagelse af 6 hold.

ULLITS: Efter to års ufrivillig cornapause, kunne Ullits borgerne, i sidste uge, igen samles for at afholde årets byfest. Byfesten var fordelt over 3 dage.

Onsdag aften blev festen indledt med Open Air Gudstjeneste, som dog blev afholdt indendørs i Sognegården. Med udsigt til en ellers kølig og regnvåd aften i lystanlægget Egelund, besluttede byfesten allerede dagen i forvejen at rykke gudstjeneste og kagekonkurrence til Sognegården. En fornuftig disposition som betød at 45 Ullits borgere indfandt sig og man kunne sidde både lunt og godt til sognepræst Troels Laursens tale. Der blev således også rift om de to indleverede kager til kagekonkurrencen. Kagebagerne Conni Bengtson og Gitte Buus deltes således om kagetitlerne bedste smag og kreativt udseende.

Torsdag aften var der motionsaften Heldigvis stoppede eftermiddagens mange skybrud til aften, og det var derfor meget glædeligt at 30 Ullits borgere i alle aldre begav sig ud på den 3. km. lange motionsrute med Foulum kirke som yderste punkt. De fleste tog turen i rask trav, mens enkelte benyttede sig af cykel. Vel tilbage i Ullits, nærmere bestemt på Skt. Hans Pladsen blev der hygget med en øl eller vand efter indsatsen.

Gadefodbolden blev igen et at byfestens populære programpunkter med deltagelse af 6 hold.

Herefter holdt byfesten pause to dage frem til lørdag. Her var man spændt på at genoptage gadefodboldturneringen, som havde været sat på pause i to år. 6 hold sammensat af lokale drenge og piger, kvinder og mænd havde meldt sig til. Holdene havde navne som Skolens Seje Drenge, Ullits Autoværksted, Girl Power, AC-Rental, Sidste Plads og Outliners. Der var afsat 3 timer til at finde frem til vinderholdet og der blev appellet til Fair Play. Og det blev i den grad efterlevet. Ingen hårde tacklinger eller skub, der blev snarere hevet lidt efter vejret, når de 7 minutter lange kampe var gennemført. Turneringen blev vundet af Outliners, de fik overleveret vandrepokalen.

For børnene er den legendariske vandgynge et hit. Og ingen havde imod at få en skyller på lune sommerdag, selvom vandet var isnende koldt.

Imens kampene blev spillet på boldpladsen bag Ullits Skole var der mulighed for at forlyste sig med lykkehjul, fiskedam, tombola, vandgynge og hoppeborge på pladsen ved Ullits Minihal. Desværre havde Ullits Spejderne ikke mulighed for at deltage i festlighederne i år, da de var på spejderlejr. Måske dette kan betyde, at byfesten lægges på et andet tidspunkt næste år, så alle i Ullits kan deltage. 

En ny aktivitet i år var denne boksebold.
Der var igen i år en god tilslutningen til byfesten i Ullits og der blev spillet penge på de kendte aktiviteter såsom lykkehjulet, fiskedammen, dart, nerf og naturligvis vandgyngen

         

Ullits Byfest sluttede lørdag aften af med grillstegt partygris og mange feststemte borgere i hallen som fik sig en svingom. 80 mødte frem til spisningen og flere fulgte efter til musik og dans senere på aftenen.       

Elever rejste tilbage til stenalderen – FOTOS

Her er elever fra gruppen ”Agerfolket” i gang med at klargøre jorden til såning af korn.

VESTER HORNUM: I denne uge har 0. til 6. klasse på Vester Hornum Skole arbejdet med stenalderen.

Eleverne var inddelt i grupper på tværs af klassetrin. Grupperne fik navne, som relaterede til stenalderen: Jægerfolket, Agerfolket, Skovfolket og Fjordfolket. De skulle både på tur til Stenaldercentret i Ertebølle og arbejde i værksteder hjemme på skolen.

Eleverne fik nyttig viden om Stenalderen på Stenaldercentret i Ertebølle, som de besøgte i emneugen. 

I Ertebølle fik eleverne indsigt i Ertebøllekulturen og køkkenmøddingens betydning for historien. I museets oplevelsescenter prøvede eleverne bl.a. at sejle i stammebåde, lave perler af kirsebærsten, sno bast-ambånd, male korn til mel m.m.

Der blev lavet stenaldermad hjemme i køkkenet på skolen. Ganske vist ikke på stenaldervis, men en mammutgryderet blev det til.  

Hjemme på skolen blev der lavet stenaldercollager, smykker og dragter til alle med udsmykning og flettede bælter I skolekøkkenet fik eleverne bl.a. bagt stenalderbrød og lavet mammutgryderet.

Alle ugens dage startede med fælles morgensang, hvor eleverne nogle af dagene stod for rytmiske indslag med sten og pinde.

-Emneugen har været planlagt i to år, så vi glæder os ekstra meget over, at den endelig kunne blive, fortæller lærer på Vester Hornum Skole Randi Kristensen. 

Efterskoleelever dyrker deres egen mad

Her til eftermiddag blev Himmerland Ungdomsskoles nye selvforsyningsområde SydVest officielt indviet.

HAUBRO: I dag var der officiel indvielse af et nyt grønt selvforsyningsområde ved Himmerlands Ungdomsskole, som skolen kalder SydVest.

Det er et 1,5 hektar stort område, som hovedsagelig udgør en kæmpe grønsagshave, men også et opholdsområde, som har til formål at få skolens unge mennesker til at opholde sig mere i naturen.

Bæredygtig efterskole
-For os på efterskolen, er det vigtigt at bæredygtighed er en del af vores hverdag, fortæller forstander Jesper Laubjerg og fortsætter: – På en efterskole kan man dele det op i to. Den ene del handler om det forbrug vi har i vores hverdag, og den anden del handler om dannelse. Bæredygtighed har lige så mange tilgange, som der findes mennesker, men hvis vi skal sige det ret kort for os på HU, så handler det om, at vi forsøger at tænke i cirkler. De ting vi forbruger på skolen skal så vidt muligt indgå i et kredsløb, som forbruger ressourcer der fornyes af sig selv eller genanvendes.

Her ses forstander Jesper Laubjerg foran områdets hytte som i det daglige bruges af eleverne til undervisning og ophold

Sund og hjemmedyrket kost
Efterskolen bespiser hver dag ca. 200 personer, de fleste med 6 måltider om dagen. Hvis man skal have det ressourceforbrug til at give mening, så skal man producere maden selv, på en måde som ikke forbruger ressourcer, hvis man kan. Og det kan man! Skolen har et område på størrelse med 1,5 fodboldbane, hvor der produceres mad og arbejdes med dannelse i naturen.

Området bliver brugt af eleverne i hverdagen, men også af skolens egen fuldtidsansatte økologiske landmand, Michael Vennelund. Michael har en baggrund som omrejsende regenerativ landmand og har udforsket forskellige dyrkningsmetoder i det meste af verden, der går på at behandle jorden nænsomt, så den er i stand til at øge udbyttet ganske betragteligt. At han har forstand på det han gør, viser den frodighed der allerede ses i skolens grønsagshave. Allerede på nuværende tidspunkt bliver der hevet en masse afgrøder ind i køkkenet og gør det til en væsentlig del af det der spises på skolen – og eleverne hjælper gerne til i såvel have som køkken.   

SydVests økologiske landmand Michael Vennelund sørger for at eleverne på Himmerlands Ungdomsskole får grøntsager og bær dyrket fra skolens egen grønsagshave.

Fra jord til bord
Et andet udspring, som har været kilde til udvikling af området, har været ansættelsen af en køkkenchef. Efter at køkkenpersonalet i en årrække havde fungeret som et kollektiv, blev det besluttet, at for at kunne udnytte ressourcer bedre og skabe en skarpere kurs, så skulle skolen have en person, som var ansat til at fremtrylle en bæredygtig og nysgerrig kost på H.U. Denne kok er Dennis Horn, som i dag udnytter skolens grønsagshave fra ”jord til bord”. 

På indvielsesdagen blev gæster budt på lækkerier fra skolens køkken, hvor der naturligvis var brugt grønt og bær fra skolens grønsagshave.

SydVest – en historie om at lære nyt
Under over en stor grønsagshave, et drivhus, et dyrehold med høns og kaniner, en skovlund, så rummer området også flere opholdsarealer, en stråtækt hytte og et stort shelter, som netop nu er ved at blive godkendt.  

Spørgsmålet har hele tiden været: Hvordan får man unge mennesker, som er på efterskole, til at opholde sig mere i naturen. Det er SydVests anden opgave

Det har man gjort ved at indrette stedet til et sted, hvor der er ting at lave sammen, og hvor man ikke kan lade være med at være nysgerrig. SydVest området er således efter 2 års opbygning nu blevet et område der bruges både til dyrkning, undervisning og samvær.  

Forstander Jesper Laubjerg er stolt.

 –Vi står med der eneste ”klasseværelse” af sin slags i verden til at tage mod alle lærere og elever, der kan se mening i at afholde undervisningstimer tæt på naturen. Vi regner desuden med at starte et nyt profilfag op, hvor eleverne frivilligt kan vælge at involvere sig endnu mere, hvis de vil dybere ned i svarene på alle de superspændende spørgsmål, SydVest området stiller os alle, siger Jesper Laubjerg.

Spis-sammen sommerfest med små dyster

ULLITS: Torsdag aften var der spis sammen sommerfest for alle børnehavebørn og deres familier i Børnehuset Fjorden i Ullits.

Det var Børnehusets forældreråd, der havde inviteret til fest.

-Det var en rigtig hyggelig aften, hvor der var masser af mad, fortæller LBO-leder Birte Pedersen Kjeldsen. 

Efter spisningen var der sækkevæddeløb og kæphest spring konkurrence, hvor både børn og forældre deltog

100 år med søanlæg i Farsø

FARSØ: Egentlig kunne det helt være forbigået i historien, hvis ikke medlem af Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn, Henning Olsen, tilfældigvis havde vist interesse for at skrive om Farsø Sø for to år siden.

Søen er en dødissø opstået efter seneste istid, men langt nyere er Farsø Søanlæg, præcis 100 år i år.

Henning Olsen fandt frem til protokoller fra Farsø Håndværker og Borgerforening, hvor det fremgår at Farsø Søanlæg I/S blev stiftet i 1922.

”Jeg synes vi bør sende en tanke til de fremsynede mennesker der sørgede for at vi har denne skønne plet i Farsø”.
Bendt Thorup, Formand for Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn.  

Over 100 personer deltog i fejringen
Det var netop dette 100 års jubilæum der torsdag aften blev markeret i Farsø Søanlæg – med – ja over 100 deltagere. Vejret havde dagen igennem været særdeles regnfuldt, og Lokalhistorisk Arkiv havde derfor indstillet sig på at markeringen kunne risikere at regne væk. Det gjorde den heldigvis ikke!. Det klarede op – sågar med solskin, en halv time inden fejringen fandt sted.

”På Lokalhistorisk Arkiv synes vi naturligvis at 100 året skal fejres, men også at historien skal videregives. Derfor har vi søgt Vesthimmerlands Kommune om at sætte fire skilte op her ved søen. Fire forskellige skilte der fortæller om historien om Søanlægget, Farsøs tilblivelse, Spejderhuset og Mindelunden, og nogle af de store begivenheder der har været her ved søen”
Bendt Thorup, Formand for Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn.  

Formand for Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn, Bendt Thorup, bød glædeligt de mange fremmødte velkommen. Et fremmøde, der gjorde det travlt i det opstillede pavillontelt med at skænke ”bobler” op i glassene. Heldigvis var der tid mens aftenens jubilæumstaler, borgmester Per Bach Laursen talte.

100 års jubilæet blev fejret med jubilæumstale af borgmester Per Bach Laursen og et glas ”bobler” til de over 100 fremmødte.

Borgmesteren havde gjort sit forarbejde godt. Han havde sat sig ind i søanlæggets historie godt hjulpet på vej af arkivets detaljerede beskrivelse af søanlæggets historie. En historie der blev yderligere underbygget ved en vandring rundt til fire nyopsatte historiske skilte, efter borgmesterens tale.

I anledning af Farsø Søanlægs 100 års jubilæum er der blevet opsat fire historiske skilte som fortæller om Søanlægget og om Farsø by’s opståen

Et ikonisk sted
Uddrag af borgmester Per Bach Laursens jubilæumstale: – Tusind tak fordi i har inviteret mig til at holde talen ved Farsø Søanlægs 100 års jubilæum. I den anledning vil jeg gerne ønske Farsø borgerne tillykke. Det her er et ikonisk sted – ikke bare i Farsø, men i hele Vesthimmerland, som igennem 100 år har bidraget til mange oplevelser for flere generationer.

Et åndehul midt i Farsø by
Det er et af de smukkeste steder i Vesthimmerland. Et fantastisk rekreativt område. Et åndehul midt i Farsø by. For ikke så længe siden havde jeg den fornøjelse af at være inviteret til et diamantbryllup på Søvej. Hvilken fantastisk udsigt der er fra diamantbrudeparrets vinduer fandt jeg ud af. Og jeg kom til at tænke på, at det bestemt må være en af Vesthimmerlands bedste beliggenheder. Jeg kom til at tænke på tv-udsendelsen Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. De skulle tage til Farsø. Her har vi en af Danmarks bedste beliggenheder ved denne sø.

Første gang Farsø bliver nævnt i historien er i 1175, ja det er næsten samtidig med Vitskøl Kloster. Navnet Farsø betyder jo søen ved vejen. For der lå jo en lille landsby her på det tidspunkt umiddelbart vest for søen. Kirken blev opført på næsten samme tidspunkt. Farsøs storhedstid begynder først i 1850’erne med bl.a. anlæggelsen af vejen mod Ullits og Hvalpsund og det danner så grundlag for det Farsø vi kender i dag. Søen har igennem århundreder været livsnerven i samfundet heromkring. Uanset om det har været på den ene eller anden side af søen. Her kunne man fiske, vande sine kreaturer, man kunne vaske sine vogne, man kunne bade i søen og sågar drikke af den. Der bliver jeg nødt til at sige, der er sket noget siden. Det må vi ikke i dag. Det er også en ikonisk sø, som har medvirket i Johs. V. Jensens Himmerlandshistorier. Vi skal helt frem til 1922, før der for alvor bliver samlet kræfter til at der i dag kan fejres 100 års jubilæum for. I 1963 opløses Farsø Søanlæg I/S og overgår til Sognerådet – d.v.s. kommunen, og sådan har det været lige siden.

Medvirk til den nye Byudviklingsplan
Jeg er i dag inviteret for at tale om Farsø Søanlægs 100 års jubilæum, men det vil ikke afholde mig fra at fortælle lidt om hvad vi laver i Byrådet. Når vi inde i Byrådet nævner Farsø, så er det jo byen med kommunens største folkeskole, det er byen med det mest velfungerende indkøbscenter, det er byen hvor man har de bedste idrætsforhold, man har kulturelle referencer til forfatterne Johs. V. Jensen og Thit Jensen, Kongehusets store historiske tilknytning til Farsø, man har gode boliger – det vi i kommunalt sprog kalder tæt – lavt byggeri som er meget attraktivt og misundelsesværdigt for andre byer i Vesthimmerland, god administrationsbygning. Så hvad mangler Farsø i grunden?. Det er jo et godt spørgsmål. Men hvis I er i tvivl, så kan I jo efter sommerferien medvirke i den byudviklingsplan som vi starter op her i Farsø. Det der er meningen med det er at I skal være med til at sætte jeres præg på hvordan Farsø skal se ud i fremtiden. Så jeg vil opfordre jer til at medvirke aktivt i den proces, akkurat ligesom for 100 år siden, hvor borgerne var med til at sætte deres præg på byens udvikling.

Fire hold tog sig en tur rundt til de historiske skilte i Søanlægget, hvor der ventede endnu mere historie fortalt af medlemmer af Lokalhistorisk Arkiv og De blå spejdere.

Efter talen blev de fremmødte inddelt i 4 hold, som gik søen rundt og stoppede op ved nye historiske skilte. Ved skiltene stod repræsentanter fra Lokalhistorisk Arkiv  og De Blå Spejdere for at fortælle yderligere om de emner som skiltene beskriver.  

Jubilæumsaftenen sluttede af med kaffe i spejderhuset

De 9 retter er klar næste torsdag

FARSØ: God mad og bevægelse i hyggeligt selskab. Det er nøgleordene for Lions Club – Thits Jensen ”9 retters menu gennem Farsø – Kom og Smag”, som finder sted på næste torsdag.

Den populære gourmettur gennem Farsø finder sted for 5. gang, efter 2 års ufrivillig coronapause. I 2019 var arrangementet udsolgt med 550 deltagere, og også denne gang regner man med udsolgt. 

Man begiver sig ud på en gåtur gennem Farsø på ca. 4. km med 9 stop – og dermed 9 retter at indtage undervejs.

SE ANNONCEN FOR ARRANGEMENTET HER

Allerede 400 deltagere
Birthe Nørgaard, som primært har forestået billetsalget fra hendes butik i Farsø Rådhuscenter fortæller at man på nuværende tidspunkt nærmer sig de 400 solgte billetter til eventen.

-Vi fik de første henvendelser for flere måneder siden, førend vi havde annonceret og havde billetter klar til salg, siger hun.   

– Arrangementet er ved at være godt kendt rundt omkring for at være specielt og godt – og ikke mindst hyggeligt, fortæller Birthe Nørgaard videre, så hun er ikke overrasket over den store interesse. 

Det har været glade og mætte mennesker – og meget tilfredse madsteder, der har været med de foregående år. Det er naturligvis også vores målsætning igen i år og meget gerne tilsmilet af et flot sommervejr, fortæller Birthe Nørgaard.

Uanset antallet af deltagere, så får alle den samme gode oplevelse uanset om man er blandt de første hold der starter eller først starter senere. Og en ting er helt sikkert, man behøver ikke bekymre sig om aftensmaden denne aften, den indtages så rigeligt når man går turen rundt

Egnens bedste spisesteder trakterer
-Vi er rigtig glade for samarbejdet med nogle af egnens bedste spisesteder og madleverandører. Alle er helt på det rene med 500 deltagere og dermed 500 portioner. Det vidner om, at arrangementet har en lige så betydning for madstederne som for os, lyder det videre fra Birthe Nørgaard. Det glæder os!  Vi har sågar to nye leverandører, der allerede har meldt sig til næste år. 

De madsteder man kan møde på ruten i år er: Den Gode Smag, Sønderup Landkøkken,  Slagter Dennis, Hessels Køkkenpiger, Erhvervsskolerne, Event & Gastronomi, Hotel Farsø og Farsø Bageri. Til den lækre mad hører naturligvis også drikkevarer og her har også Rema 1000, Coop365, Kaffeladen og Hessels Øllaug meldt sig på banen. 

Altså med andre ord er der garanti for en kulinarisk aften med vandreskoene på. 

Ændret – og kortere rute
Turen rundt varer en time til halvanden, alt efter hvor meget der skal snakkes undervejs.

Ruten er i år ca. 800 meter kortere og gåes den modsatte vej i forhold til de tidligere år. Det er for at nogle at madstederne får muligheden for eksempelvis at servere en forret fremfor en hovedret og vice versa.    

Hold af ca. 45 personer sendes afsted med ca. 10 minutters interval og naturligvis indtages maden i den rigtige rækkefølge med forretten først og desserten til sidst på Store Torv. Og netop Store Torv er start og mål for ”Kom og Smag” eventen. 

Årets Thit pris – går til….
Det er også på Store Torv at aftenens øvrige programpunkter finder sted, nemlig uddeling af ”Thit Prisen 2022”, som går til en person eller en gruppe som ydet en ekstraordinær indsats, som ildsjæl i og for lokalområdet     

-Vi har fundet en modtager af Thit prisen og hvem det er, forbliver hemmeligt indtil på aftenen. Desuden har vi også fundet ud af hvem der skal modtage vore donationer 

Grøn milliard-investering på vej i Vesthimmerland

Her ses Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen og direktør hos Maigaard og Molbech, Bertel Maigaard, der står bag selskabet BioCirc. De to er fotograferet på Vesthimmerlands Biogas i Holme, som bliver udgangspunktet for den første ud af to energi-øer i Vesthimmerland

VESTHIMMERLAND/HOLME: Virksomheden BioCirc vil opføre to cirkulære bioøkonomiske klynger i Vesthimmerland, der vil skabe over 150 grønne arbejdspladser, investeringer for milliarder i lokalområdet og gøre Vesthimmerland førende i den grønne omstilling.

Kan blive en af landets førende klimakommuner
Indenfor 3-4 år kan Vesthimmerlands Kommune blive en af landets førende klima-kommuner, når det gælder om en total grøn omstilling. Virksomheden BioCirc har nemlig udset sig Vesthimmerland, når det gælder om at skabe to energi-øer, der kan understøtte, at de fire energikilder el, brændstof, varme og gas alle transformeres til grøn energi. En omstilling, der vil gøre Vesthimmerlands Kommune mere end selvforsynende af vedvarende energikilder.

Danmarks største energi-ø på land
Ambitionerne er døbt Vesthimmerland Go Green og BioCirc-projektet vil med den fulde opførelse blive Danmarks største energi-ø på land.

Bag selskabet BioCirc står Maigaard & Molbech, der forvalter formuerne for en række velhavende danske familier.

-Med investeringen i BioCirc ønsker vi på vegne af vores investorer at bidrage til den grønne omstilling, men via en cirkulær model, hvor vi gør det med respekt for de omgivelser og samfund, vi er en del af. Derfor betyder det at give noget tilbage til Vesthimmerland Kommune ligeså meget som det at bidrage til den grønne omstilling, siger direktør hos Maigaard og Molbech, Bertel Maigaard og fortsætter: 

Giver tilbage med bl.a. billig fjernvarme
-Borgerne i kommunen vil derfor få adgang til billig fjernvarme, adgang til grøn energi, nye og permanente arbejdspladser, forøgede skatteindtægter og en fond, der skal skabe nye anlægsaktiver i form af sportshaller, parker, natur og gangstier mv. De grønne aktiver vil blive samlet så meget som muligt for at genere så få naboer som muligt.

Meget begejstret borgmester
Hos borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen, er det en af de helt store dage i jobbet.

-Vesthimmerlands vision om at være en aktiv del af den grønne omstilling kan tage et kvantespring ved indgåelse af denne aftale med BioCirc. Landbruget er et betydningsfuld erhverv i Vesthimmerland og udover at producere højkvalitets fødevarer, produceres der også store mænger biomasse som et biprodukt. Biomassen er nødvendig for at producere biogas, og med BioCirc’ model kan der produceres flydende brændstof, som kan anvendes i eksempelvis biler, skibe og landbrugsmaskiner, siger Per Bach Laursen og fortsætter:

Grøn foregangskommune
-Her kan vi i hvert fald sige, at stedbundne potentialer kan skabe udvikling af kæmpe betydning. Med BioCircs ambitioner og investeringer for milliarder i Vesthimmerland vil vi blive en grøn foregangskommune med enorme gevinster til klimaet, det lokale erhvervsliv og vores borgere, siger Per Bach Laursen.

Energi-ø i Holme
Den første energi-ø bliver med sikkerhed Vesthimmerlands Biogas i Holme. Alle selskaber indenfor energiøen registreres i Vesthimmerland, og derfor vil den kommunale andel af selskabsskatten tilfalde Vesthimmerland.    

I denne uge skal en samarbejdsaftale med BioCirc politisk behandles i Vesthimmerlands Kommunes Økonomiudvalg, og i næste uge behandles aftalen i Byrådet.

Om ”Vesthimmerland Go Green”

Konceptet handler om implementering af en eller to fuld cirkulær bioøkonomisk industri øer i Vesthimmerlands Kommune. Konceptet muliggøren fuld grøn omstilling og væsentlig forbedring af vandmiljøet i Vesthimmerland Kommune inden udgangen af 2026, og hermed transformere Vesthimmerlands kommune til at være en kommune helt i front på den grønne omstilling indenfor få år.

De en eller to fuldt cirkulære bioøkonomisk klynger i Vesthimmerlands Kommune,  kan understøtte at de4 energikilder el, brændstof, varme og gas alle transformeres til grønne energikilder. Samtidig recirkuleres næringsstoffer og materialer således, at byggestenene i det cirkulære system er affaldsprodukter fra kommunens landbrug, virksomheder og borgere.

BioCircs energiøer består af følgende komponenter:
Solceller & Vindmøller
Biogasanlæg
Pyrolyseanlæg
Anlæg til produktion af brint
Anlæg til produktion of eMethanol

Det vurderes, at 37% af det samlede energiforbrug i Vesthimmerlands Kommune var dækket af vedvarende energikilder i 2019. Et forsigtigt estimat lyder på, at Vesthimmerland Go Green vil kunne forsyne Vesthimmerland Kommune med energi fra grønne kilder, med følgende andele:

Elektricitet: ~ 100% (solceller)
Fjernvarme: ~ 290 % (580%) (spildvarme fra elektrolyse, pyrolyse og biogas). Vil i nogen tilfælde
kræve at fjernvarmeselskabet booster temperaturen for at opnå deres efterspurgte temperatur
Brændsel: ~ 1245% (2490%) (biometan)
Transport: ~ 240% (480%) (e-metanol, bio-olier og brint)
Derudover vil bio-kul kunne nedsætte landbrugets Co2 udledning betragteligt

(De angivende tal er ved etablering af en energiø og tallene i parenteserne er ved etablering af to energiøer)

I gamle dage kunne man sejle til Gl. Ullits

Sognepræst Troels Laursen førte an i fortællingen om Ullits kirke.

GL. ULLITS: Her i kulturarvsmåneden skal man lægge øre til meget nyt og tankevækkende, selvom det er historie.

Hvis der er noget der byder på historie er det egnens kirker. Lokalhistorisk forening for Ullits og Foulum har siden 2018, deltaget i Kulturarvsmåneden med historiske byvandringer og kirkegårdsvandringer. For to år siden var det Foulum kirkes historie og historien om de folk der ligger begravet på kirkegården, der blev fortalt. I år var turen kommet til Ullits Kirke, som altså ligger i Gl. Ullits.

Den historiske aften blev ført an af Lokalhistorisk forenings formand Søren Byrjalsen og sognepræst Troels Laursen.

Sognepræst Troels Laursen førte an i fortællingen om Ullits kirke.

Aftenen for de 17 fremmødte startede indenfor i kirken. Her kunne Troels Laursen ganske overraskende fortælle, at man i gamle dage kunne sejle op til kirken via det nu kendte Våsen, som er gammel fjordbund.

Det er derfor ikke så underligt at Ullits Kirke ligger højt over landsbyen Gl. Ullits på en lille stejl bakke.

Kirken stammer fra ca. 1200 tallet og det gør Gl. Ullits bogstavligt talt også. Fra arkæologiske fund menes det at der har været beboelse i området så langt tilbage som til stenaldertiden. (Gl.) Ullits lå godt i ly af bakkerne og placeringen har formentlig virket som en god beskyttelse mod eventuelle fjendtlige angreb.

Et sagn fortæller, at der i fordums tid var en herregård i Ullits. Her boede der en adelig frue, som lod Ullits kirke bygge. Tidligere havde folk søgt til Foulum, for at gå i kirke, men da denne frue en søndag kørte til kirke, blev hestene sky grundet tordenvejr. Fruens vogn væltede mod en sten og fruen kom slemt til skade. Og hun lovede, at hvis hun kom sig, ville hun bygge kirke i Ullits, og det skulle være der, hvor vognen væltede. Fruen kom sig og kirken blev opført.

Kirken menes bygget fra 1050-1240 af egnens befolkning. Byggematerialet er ca. 2.000 store granitsten der er hentet på marker og enge i lokalområdet. Bygningerne har undergået mange forandringer gennem tiden, hvilket de mange forskellige sten på skibets sydmur tydeligt afspejler.

Sognepræst Troels Laursen, der også er meget historisk og kunstnerisk interesseret, kunne også fortælle om kirkens kalkmalerier, som blev delvis afdækket i 1990.

Formand for Lokalhistorisk forenings, Søren Byrjalsen viste rundt på kirkegården og kunne fortælle om folk fra egnen. En egn han selv stammer fra.

På den efterfølgende kirkegårdsvandring kunne Søren Byrjalsen bl.a. vise Martin Clausens grav. Han har om nogen vist interesse for Ullits med den historiske bog Ullits Bønder i 300 år, som kan anbefales at læse, hvis man ønsker at vide alt om Ullits og dens slægter.

Og hvorfor hedder det Ullits og Gl. Ullits?. Gl. Ullits er det oprindelige Ullits med kirken. Det nuværende Ullits er Ullits Stationsby, som opstod sammen med Aalborg-Hvalpsund banen omkring 1910.

Måske kommer fjernvarmen til Fandrup og Ullits

Fandrup og Ullits viser interesse for at få ført fjernvarme fra værket i Farsø til de to byer.

FARSØ/FANDRUP/ULLITS: For øjeblikket er energipriserne på himmelflugt. Det kan mærkes i de private hjem, hvor varmepris og elregning har taget et betragteligt hop opad.

Det har fået borgere i Fandrup og i særdeleshed Ullits til at kigge efter et alternativ til gasfyr og varmepumpe.

Derfor havde Ullits Borgerforening forleden inviteret til borgermøde, hvor Farsø Fjernvarme var inviteret til at fortælle om muligheden for fjernvarme.

I denne uge er det Fandrup borgerne, der får den samme information  

Er i gang med beregninger
Formand for Farsø Varmeværk, Søren Kjær fortæller, at det rådgivende ingeniørfirma Niras tidligere har lavet et projektforslag for Fandrup og det er ud fra det, at der nu laves nye beregninger. Faktisk to beregninger, da ledningen fra Farsø skal gå via Fandrup til Ullits.

Afhænger af hvor mange der vil koble sig på
Men i bund og grund handler det om, hvor mange der ønsker at koble sig på. Jo flere, jo bedre økonomi er der i varmeledningen, siger Søren Kjær.

Husstandene skal gøre op med sig selv: Vil man vente på at gassen evt. regulerer sig som led i den grønne omstilling. Vil man investere ca. 100.000 i en ny varmepumpe hver 10-15 år og samtidig vente på billig strøm, eller vil man koble sig på fjernvarme og være sikker på grøn og billig varme i mange år fremover, siger Søren Kjær.

Farsø Varmeværk er blandt de værker der tilbyder den billigste varme i Danmark, fordi man netop har gjort sig uafhængig af gas og stedet bruger flis som brændsel, suppleret af solfangere.          

Han vurderer at nye forbrugere i Fandrup og Ullits skal regne med en tilslutningsafgift i omegnen af kr. 100.000, som fjernvarmen er villig til at finde en afdragsordning for.

Varmeværket har på sin hjemmeside lagt en beregner ind, så hver husstand kan få indikation på hvad deres årlige varmeudgift vil beløbe sig til.

Varmeværket er dimensioneret til flere forbrugere
Farsø Varmeværk er allerede dimensioneret til at kunne koble langt flere forbrugere på.

-For nogle år siden fik vi opført den nye satelit på Fredbjergvej, hvis kedel lige kører på nedsat kraft. Den blev dimensioneret til at sygehuset og industrien kunne kobles på. Sygehuset er kommet på, men der stadig masser af kapacitet. Og vi har masser af skovflis i lokalområdet, ligesom vore solfangere på nuværende tidspunkt næsten kan klare opvarmningen alene om sommeren, siger Søren Kjær og fortsætter:

Først koblet på om 2 år
Men som vi også har fortalt borgerene i Ullits og Fandrup, så betyder en tilmelding til fjernevarme her og nu ikke, at man har indlagt fjernevarme i sit hus inden vinter.

Det vil tage mindst 2 år. Projekteringen er ganske vist sat i gang, men det er især rørføringen ud til husene der tager tid.

Derudover har vi også den faktor, at der lige nu er rationering på fjernvarmerør, og man ikke kan bestille til lager. Desuden gør udbud og efterspørgsel at rørerne netop er steget med 27%.                

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.