Forside Blog Side 333

Fortsat misinformation om skadeklinikken i Farsø

Henvisning til skadeklinikken i Farsø fra lægevagten er stadig mangelfuld. Flere vagtlæger har ikke kendskab til skadeklinikkens eksistens.

FARSØ: Her til aften havde bestyrelsen for Støtteforeningen til Vesthimmerlands sygehus i Farsø inviteret lokale regionspolitikere og kommunalpolitikere indenfor sundhedsområdet til Nytårskur.

Politikerne var næstformand i Regionsrådet og formand for udvalget ”Det nære sundhedsvæsen” Pia Buus Pinstrup, Flejsborg. Regionrådsmedlem, medlem af Sundhedsudvalget i Regionen samt Byrådsmedlem og medlem af sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Per Bisgaard, Aalestrup, Byrådsmedlem og formand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Asger Andersen samt borgmester Per Bach Laursen

– Det er anden gang vi samles på denne måde. Det er vores håb i støtteforeningen, at vi i dette forum kan få en uformel dialog omkring Farsø Sygehus, og hvordan vi alle bedst støtter op om det, lød det fra formand for Støtteforeningen til Vesthimmerlands Sygehus i Farsø, Lars Andresen, inden han bragte et emne på banen, som lige nu fylder meget i de Vesthimmerlandske borgeres bevidsthed.    

Formand for Støtteforeningen til Vesthimmerlands Sygehus i Farsø, Lars Andresen påpeger, at Region Nordjylland forsat ikke har etableret de lovede kompenserende tiltag da man fjernede lægevagten fra Farsø. Det går på, at der stadig ikke er ansat nye behandlersygeplejersker på skadeklinikken, og en sundhedsplejerske hotline er heller ikke etableret

Nogle vagtlæger henviser ikke skadeklinikken i Farsø
– I årets løb har vi desværre fået en del henvendelser på, at der er nogle lægevagter der ikke er bekendt med at der findes en skadeklinik på Farsø Sygehus med åbent alle ugens dage.

Senest har vi fået en historie om en dreng fra Løgstør med en skadet fod, hvis forældre ikke kunne få overbevist lægevagten om at der er en skadeklinik i Farsø. Det er trods alt en lidt hurtigere tur til Farsø fra Løgstør i stedet for en tur til skadestuen i Aalborg, hvor der jo desværre kan forekomme særdeles lange ventetider.

Det er frustrerende, at der efter snart halvandet år, stadig er vagtlæger der ikke ved, at vi rent faktisk har en skadeklinik på Farsø Sygehus, og at den er åben hver dag fra kl. 8-22.

Man skulle ellers tro, at det i vor moderne tidsalder kan lade sig gøre at dele information lynhurtigt, og samle vigtig viden og oplysninger let tilgængeligt på diverse sharepoints, teamsites, hjemmesider etc.

PLO’s ansvar
Det er Praktiserende Lægers Organisation (PLO) der har ansvaret for at drive vagtlægeordningen i Region Nordjylland, og vi vil her kraftigt opfordre PLO til at sikre, at deres medlemmer har adgang til den fornødne opdaterede viden, samt sikre at de skiftende vagtlæger sætter sig ind i denne viden.

Regionen skal presse mere på
Det er vores opfattelse, at det drejer sig om, at enkelte vagtlæger simpelthen ikke er opdateret, og det må være PLO’s ansvar at sørge for dette, måske kraftig opfordret af udvalget for “Det nære sundhedsvæsen” i Region Nordjylland. Jeg ved, at det er noget Pia Buus Pinstrup allerede er opmærksom på, og at hun vil arbejde med det, når hun vender tilbage til politikken i Regionen efter hendes barsel.

Jeg ved godt, at der gennem flere år har været forskellige udgaver af skadeklinikken på Farsø sygehus med forskellige åbningstider, men vi håber at det snart er lykkedes at sprede budskabet til samtlige af lægerne der indgår i lægevagten i Region Nordjylland. Ellers skal vi nok være her og hjælpe dem med at huske det!, lød det fra Lars Andresen.

Teknikken kan ordne det
Pia Buus Pinstrup kunne bekræfte, at udvalget for “Det nære sundhedsvæsen” i Region Nordjylland er i dialog med Praktiserende Lægers Organisation om problemet. Teknikken kan ordne det!.

Hun kunne tilføje, at der lige nu er lægevagtsforhandling. Her henviser man til, at Regionen for to år siden modvilligt gik med til at nedlægge nogle lægevagter, bl.a. den i Farsø grundet lægemangel.

Der er ganske vist stadig lægemangel, men denne gang accepterer vi ikke den premis, at læger helst vil være fri af vagter om natten, og overlader vagten til andet sundhedspersonale. Det går vi ikke med til!.

Men igen kan teknikken måske være en løsning. Kan man koble op hjemmefra som lægevagt. Eller kan man få en sygeplejerske til at tage imod patienten i lægevagten og så selv passe telefonen, lød forslaget fra Pia Buus Pinstrup.   

Et andet forslag kom fra Asger Andersen, om at hospitalslæger kan indgå i vagtlægeordningen og dermed aflaste de praktiserende læger.          

Kompenserende tiltag mangler fortsat
Det klare budskab fra Støtteforeningen til Vesthimmerlands sygehus i Farsø er til gengæld, at den fortsat vil arbejde for at Lægevagten kommer tilbage til Farsø.

-Indtil da vil vi gerne gøre opmærksom på, at det lovede kompenserende tiltag som Regionen vedtog, da de fjernede lægevagten endnu ikke er etableret. Det går på, at der stadig ikke er ansat nye behandlersygeplejersker på skadeklinikken, og en sundhedsplejerske hotline er heller ikke etableret. Det kan være, at 2023 bliver året, hvor dette løfte bliver indfriet. 

Der var naturligvis også positive vinde. 

-Sidst på året skal vi gerne have indviet det nye sundhedshus. Vi synes placeringen af det nye sundhedshus er helt perfekt med nærhed til sygehuset, og samtidig en unik mulighed for placering af en lægevagt, lød det fra Lars Andresen, der rettede en tak til de kommunale og regionale politikere for den store interesse de altid viser for støtteforeningen og for det gode samarbejde.

Jeg ser os ikke som hinandens modstandere, men tværtimod som medspillere der har de samme mål. Nemlig et stærkt og levedygtigt Vesthimmerlands sygehus i Farsø til gavn og glæde for Vesthimmerlands kommunes borgere.

Her kan du læse hvad der står på sundhed.dk om Skadeklinikken i Farsø

Økonomichef i Aars Boligforening bortvist

VESTHIMMERLAND: Aars Boligforening, der også har bolig-afdelinger i Farsø, Gedsted, Haubro, Hornum m.fl. ud over Aars, har desværre i dag måttet melde ud i offentligheden om en svindelsag i administrationen, der angår boligforeningens – nu tidligere økonomichef.    

Direktør for Aars Boligforening, Brian Larsen fortæller i en pressemeddelelse: 

-Aars Boligforening bortviste i september måned vores økonomichef på grund af stærk mistanke om, at vedkommende uretmæssigt havde tilegnet sig et større beløb fra midlerne i Aars Boligforening.

Sagen blev anmeldt til politiet, som nu i en tid har efterforsket sagen.

Allerede inden vi kender det færdige resultat af politiets efterforskning, er vi i boligforeningen i gang med at opgøre det samlede omfang af sagen, ligesom vi undersøger, om der kan være sket andre uregelmæssigheder. Dette sker ved en ekstraordinær revisionsgennemgang. Vi frygter, at der kan være tale om et større sekscifret beløb.

Aars Boligforening vurderer løbende, om de finmaskede rutiner, man har for at sikre sig mod tab af enhver art, herunder tyveri og bedrageri, kan forbedres.

Sagen er også anmeldt til Boligforeningens forsikringsselskab.

Niklas Carlsen Broe er udnævnt til ny økonomichef for Aars Boligforening.

Boligforeningens ledelse og bestyrelse er naturligvis rystede og kede af denne sag, som deres tidligere økonomichef har påført Boligforeningen. Men indtil vi kender resultatet af politiets efterforskning, har vi ikke yderligere kommentarer til sagen, direktør Brian Larsen. 

Gave til fysioterapien på Farsø Sygehus

Her ses ved overdragelsen af gå-/løbebåndet fra venstre Mette Lapirtis, kasserer i Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø, fysioterapeut Malene Nørgaard Nielsen, Lars Andresen, formand Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø og Kim Nyby, repræsentant for Fonden Sparekassen Danmark, Himmerland.

FARSØ: Sidste onsdag lagde repræsentanter fra Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø og Fonden Sparekassen Danmark, Himmerland vejen forbi, for officielt at overdrage en gave.

Gaven var til Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Farsø Sygehus, hvor fysioterapeut Malene Nørgaard Nielsen tog imod.

Været på ønskesedlen i mange år
Det nye gang- og løbebånd, som Fysioterapien modtog lige før jul, har været på ønskesedlen lige så længe Malene Nørgaard Nielsen har arbejdet på stedet, så i hvert fald 7 år.

Så det er en meget kærkommen gave, der bruges til ambulant specialiseret genoptræning af opererede patienter eller patienter med komplicerede skader i underekstremiterne i et sygehus behandlingsforløb.

Et særligt gå-løbebånd
Ved første øjekast minder løbebåndet meget om det man kan finde i motionscentret, men det er det ikke!.

”Båndet” har mange flere indstillinger og en bredere ”bro” til indstigning, hvilket er nødvendigt for patienter i genoptræning og med nedsat muskelkraft.     

Patienterne kommer fra hele Himmerland, og det er typisk patienter med sprungne achillessener eller patienter som kræver ekstra genoptræning efter eksempelvis operation i hofte, knæ – eller efter komplicerede brud.      

Malene Nørgaard Nielsen fortæller, at gå-løbebåndet har så mange indstillinger og programmer, at det kan tilpasses den enkelte patient, lige fra man skal have støtte til de første skridt til rask gang eller løb med stigning. Det der er fordelen ved båndet er, at man kan gå langt ned i tempo og støtte patienten i en tryg genoptræning.

En afdeling der har tæt tilknytning til sygehuset øvrige afdelinger 
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Farsø Sygehus, der har en bemanding på 12 fysioterapeuter, 4 ergoterapeuter, 1 sosu-assistent og en leder, har naturligt nok en tæt tilknytning til Ortopædkirurgien på Farsø Sygehus, hvor medarbejderne bruger størstedelen af deres tid, men også sygehusets øvrige afdelinger.  Medarbejderne kender derfor også flere af de patienter der skal til ekstra genoptræning i Fysio- og Ergoterapiafdelingen.

Støtteforening og fond har bidraget
Det nye gå-/løbebånd har en indkøbspris på kr. 64.424,-, som man ikke kan tage over driften i Fysio- og Ergoterapiafdelingen. Derfor har afdelingen søgt Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø om beløbet, som igen har søgt fondsmidler til indkøbet hos Fonden Sparekassen Danmark, Himmerland.

Det glæder Kim Nyby, at Fonden Sparekassen Danmark, Himmerland kan give en økonomisk hjælpende hånd til indkøb af udstyr til sygehuset. Fonden vil kigge positivt på andre lignende ansøgninger.       

Men også Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø er særdeles gavmilde overfor Farsø Sygehus. I september gav Støtteforeningen til Vesthimmerlands Sygehus i Farsø, en gave på kr. 15.000 til et trivselsarrangement for personalet på Farsø Sygehus. Arrangementet blev afholdt i Uhrehøje Plantage.    

I marts måned sidste år var det laboratoriet på Farsø Sygehus, der officielt hedder Klinisk Biokemisk Afdeling Farsø, der fik skænket penge til indkøb af farverige børneplakater til væggene og børnebilledbøger.  Her møder der i omegnen af 200 børn ind om året for at få taget blodprøver.

-Det er alle sammen gaver som gør gavn for patienter, personale og de behandlingsforløb man tilbyder på Farsø Sygehus, siger formand for Støtteforeningen til Vesthimmerlands Sygehus i Farsø, Lars Andresen       

Der tegner sig et billede af Farsøs nye byudviklingsplan

På næste onsdag inviteres der igen indenfor i Bykontoret i Farsø Rådhuscenter, hvor arkitektfirmaet LabLand vil præsentere 1. udkast til udviklingsplanen for Farsø.

FARSØ: Efterårets temamøder i Bykontoret i Farsø Rådhuscenter og rundt i Farsø har givet mange gode idéer til Farsøs udvikling, og der tegner sig nu et billede af, hvad der skal med i den nye byudviklingsplan for Farsø 5-10 år frem.

Arkitektfirmaet LabLand har den seneste måneds tid stykket ideer, holdninger, perspektiver og faktuelle forhold sammen til 1. udkast af udviklingsplanen.  

Planlægger Majken Hviid roser engagementet i Farsø, som er vigtig for et godt og brugbart resultat.   

-Nu kommer vi med vores bud på hvordan byen skal indrettes og udvikles i de kommende 5-10 år. Som arkitektfirma er det naturligvis også vores opgave at komme med konkrete tegningsforslag til byrummet, siger Majken Hviid

Besøg den åbne tegnestue
På næste onsdag inviteres der til Åben Tegnestue i Bykontoret, hvor LabLand vil præsentere deres udkast til byudviklingen med streger og tegninger. Her kan alle borgere, ligesom i forbindelse med temamøderne, komme med input, ris og ros til planerne.       

Her er hvad Labland har arbejdet med
I Farsø er man enige om at forstærke indsatsen om byudvikling i aksen fra Farsø Stadion til og med Farsø Rådhuscenter. En akse som mange kender som ”Den Råde Tråd” og som byder på de aktiver som Farsø for alvor vil satse på: sport, skole, nye fritidsfaciliteter, kultur og ikke mindst handel og ”mødesteder” såvel udendørs som indendørs.                     

Det andet overordnede fokuspunkt er Søanlægget, som borgerne også finder helt unikt og ”en perle” som både skal ses og anvendes i større omfang end i dag. Desuden er Søanlægget også med til at binde byen sammen.

Ud over en levende bymidte, kigges der også på boligområder og hvilken type boliger Farsø skal kunne tilbyde.

Hovedgaden, boligområder, erhvervsområde og et evt. nyt energiområde udenfor byen har også været meget diskuteret. Også her har Labland fået input med i posen til at perspektivere byens udvikling på disse områder 10 år frem.

Særlig opgave – en åben og levende bymidte
-Ud over konkrete input har vi fået den særlige opgave at skabe en levende bymidte, altså hvor folk mødes og kan lide at opholde sig, siger planlægger Majken Hviid.

Så det bliver spændende at se, hvilke oplæg og forslag LabLand har til dette.     

Den åbne Tegnestue på næste onsdag, følges i øvrigt op af endnu en Åben Tegnestue i starten af marts, hvor de sidste streger i udviklingsplanen finpudses.  

Kommuners økonomi presser velfærden

Theresa Berg Andersen

Af: Theresa Berg Andersen, Folketingsmedlem SF Vesthimmerland, Kommunalordfører

Kommunernes økonomi er presset. Meget presset. Flere kommuner forventer ikke engang, at økonomiaftalen for 2023 kan dække omkostningerne forbundet med et stigende antal børn og ældre. Det, og meget andet, sætter især yderkommunerne i en umulig situation. For hvor skal man spare? På børn, ældre, eller måske på ydelserne til udsatte borgere?
Det er ikke et problem, som kommunerne selv kan løse.

Flere børn og ældre og stigende udgifter på det specialiserede område betyder, at den kommunale velfærd ikke kan følge med. Konsekvenserne er, at der skal spares på velfærden. Og er det Alma på 4 år, der må klare sig selv på legepladsen, Jytte på 80 år der må overlades til sig selv på plejehjemmet, eller Henning og Hanne der selv må tage sig af deres fysisk- og/eller psykiske problemer?
Der skal prioriteres, men prioriteringerne må heller ikke blive urimelige. Som forhenværende byrådsmedlem i Vesthimmerland, og medlem af økonomi udvalget, kender jeg om nogen til dilemmaet.

Lad mig begynde med det specialiserede område.  For flere borgere end før er belastede af fysiske-, psykiske- og sociale problemer. Det betyder, at flere efterspørger hjælp fra kommunen, hvilket presser kommunernes økonomiske ramme. I sidste ende betyder det, at vi ikke kan tilbyde vores udsatte borgere, den hjælp de har brug for. Jeg mener, at dele af det specialiserede område skal tilbage til Regionerne. Og jeg er ikke alene med den holdning. Hos Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer bakker man op. For som de selv siger det, så ”skal det være slut med, at økonomi vægter tungere end faglighed på handicapområdet.”  Det er jeg enig i.

Så er der det andet store problem. Det demografiske træk. Om 10 år vil vi i Danmark have 15 % flere små børn og 64% ældre over 65 år. Omvendt forventes antallet af borgere i den erhvervsaktive alder fra 17-64 år at være nærmest stabil. Kort sagt bliver der flere brugere af velfærdstilbud og færre til at betale regningen. Når udgifterne stiger må økonomien følge med. Men det gør den bare ikke i dag. Med økonomiaftalen for 2023 forventer op i mod en tredjedel af økonomidirektørene i kommunerne, at man ikke engang kan dække det demografiske træk. Det betyder helt konkret, at kommunerne må spare på vores allesammens velfærd. Det kommer oveni, at der i 2030 vil være 2000 færre ansatte i kommunen til velfærdopgaverne.
Det demografiske træk og færre ansatte i kommunen betyder, at man forventer at mangle 24.000 offentligt ansatte i 2030, og det betyder, at vores børn ikke får den omsorg i daginstitutionerne, som et godt børneliv kræver, og at vi ikke kan tilbyde vores ældre en værdig alderdom.

Fremskrivningerne er ikke sjov læsning, når man som social- og kommunalordfører læser dem. Det bliver dog endnu mindre sjovt, når jeg også som ordfører for landdistrikt, og tidligere viceborgmester i Vesthimmerlands kommune, kan læse at udfordringerne ikke vil blive lige fordelt. Er du bosat i en yderkommune vil ovenstående tal højst sandsynligt være endnu mere røde. Det synes jeg ikke er i orden.

Som nyvalgt kan udfordringerne virke store, men jeg er af den overbevisning, at danskerne har et ønske om at bevare den velfærd, vi har opbygget gennem mange år. Og jeg synes, at det er urimeligt, at kommunerne skal prioritere mellem Alma, Jytte, Henning eller Hanne. Derfor vil jeg trække i arbejdstøjet og starte en dialog om, hvordan vi løser udfordringen. Jeg har selv mange bud, men jeg vil her starte med at slå et slag for, at rykke det specialiserede område tilbage til regionerne, sikre det demografiske træk i den næste økonomiaftale, og sikre at vi ikke smider yderkommunerne under bussen.

Årets Energist – ikke alle Superhelte bærer kapper

FARSØ: Traditionen tro har Farsø Tri & Trim igen fundet en værdig vinder af  ”Årets Energist”

-Valget for 2022 har været svært, fordi mulige kandidater, der har gjort sig bemærket i 2022, har været usædvanligt højt. Mange gjorde sig flot bemærket i 2022. Nogle løb deres første 10 km, andre deres første halvmaraton – én løb sig ind Klub 100 halvmaraton – en anden løb sit første helmaraton. Nogen missede stort set ingen træningsaftner. Mange slog egne rekorder – både på tid og distancer. Andre, på at være ”Den kammerat” vi alle ønsker at have. Netop derfor blev det overordnet tema: Ikke alle superhelte bærer kappe, fortæller Birgit Christensen fra Farsø Tri & Trim.

Dermed lyste et navn markant frem: Carsten Thomsen. Carsten blev pludselig meget svær at komme udenom – på trods af hans ellers lave statur.

Tilbage i september måned konverterede Carsten en friweekend til en campingtur til Nykøbing Mors. Her skulle Tille (Niels Christian Nielsen) løbe sin første 100 Miles Mors Rundt = et ultraløb på 160,93 km. Imens Tille pakkede ledsagerbil og flere par løbesko, pakkede Carsten og fruen campingvognen – med sig havde Carsten et par løbesko.

Starten på 100 Miles foregår lørdag formiddag i pomp og pragt i Nykøbing centrum med scenepræsentation af årets deltagere, hvorefter løbet bliver skudt i gang. Carsten er på pletten og sørger for at forevige øjeblikket med live opdatering til klubbens øvrige medlemmer. I løbet af dagen finder Carsten strategiske punkter, hvorfra der både bliver heppet på Tille og samtidigt opdateret på klubbens Facebook side.

Kl. 22 lørdag snører Carsten Thomsen løbeskoene og begiver sig sammen med Tille ud i nattens mulm og mørke, kun for at æde kilometervis af Mors’s asfalt. Time for time bliver der arbejdet for at tilbagelægge nogle af de mange resterende kilometer til målstregen. 56 km senere slukker Carsten pandelampen og sender Tille videre med den næste friske løber. Tille kan hvile ørerne og Carsten snakketøjet. 56 km i bælgravende mørke på Mors! Søndag morgen befinder Carsten sig i mål området, klar til at hylde – og live rapporterer – en glad og stolt Tille løbe i mål.

Det er her værd at bemærke – det altså ikke var Carsten, der var på podiet i Nykøbing. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, Carsten aldrig har løbet mere end cirka 25 km og her løber han så godt og vel en hel maraton, uden diplom, medalje eller anden hæder. En halv nat i Tilles underholdende selskab må han betragte, som værende en præmie i sig selv.

En anonym og hel igennem uselvisk vild kraftpræstation. Sikken en kammerat!

Carsten er også idémanden bag Farsø Runden. Fra idéen blev luftet forrige vinter, har Carsten været manden, der har gennemløbet mulige ruter, og har samarbejdet med Vesthimmerlands Kommune. Ofte hører man, at sådan et samarbejde kan være tungt og langvarigt, men det har slet ikke været tilfældet her. Kommunen har i den grad været en medspiller og derfor kunne Farsø Runden allerede indvies i begyndelsen af november måned. Om det er Carstens positive ihærdighed og gode humør, der har banet vejen, er uvist, men skadet har det næppe. Selvfølgelig har Carsten selv været ude med pæleboret og grave de faste vejvisere ned, der markerer runden.

I det tidlige forår forsøgte Carsten at motivere flere til at blive aktive løberer– og gerne i Farsø Tri & Trim regi. Der blev annonceret et nyt begynderhold – såkaldt Walk and Run. Nye ansigter dukkede op og Carsten gik/løb selv forrest og forsøgte at give glæden ved at være del i et løbefællesskab videre.

Carsten er også formand for Farsø Tri & Trim. Og faktisk slet ikke så ringe på den post – særligt for motionisterne. For i Carstens verden skal der være plads til alle – hurtig som langsom eller blandt gå-folket. Klubben skal også være for medlemmer, der ikke har store ambitioner eller nødvendigvis løber hel eller halvmaraton, men løbere, der nyder at løbe/gå med andre. Når bestyrelsen planlægger klubture, er Carsten meget fokuseret på, der skal være et tilbud til hele familien. Selvom han ikke skilter med det, er de klubture, Carsten særlig er stolte af, såmænd små smutture til Ertebølle. En lille let kuperet løbetur i Ertebølles flotte natur, afsluttet med besøg i campingpladsens formidable iskiosk. Vi skal huske hyggen.

Aldersrepræsentant er han ikke helt endnu, men han er nok den i sin aldersgruppe, der mødte til flest træningsaftner i 2022. Carsten er særdeles imødekommende og har et gevaldigt smittende humør, som han absolut ikke er nærig med og derfor er Carsten også en populær herre at løbe sammen med og den oplagte Energist 2022.

Borgermøde om alternative varmeløsninger

VESTHIMMERLAND: Som bekendt har Regeringen besluttet, at gas- og oliefyr skal udfases, og så mange husstande som muligt skal kobles på fjernvarme.

Gennem længere tid er der arbejdet på at husstandene i Fandrup og Ullits (Ca.190 forbrugere) kan kobles på Farsø Varmeværk. Det ser ud til at kunne lykkes, men for de mange andre landsbyer og ejendomme i det åbne land i Vesthimmerland, skal der tænkes i andre baner omkring alternative opvarmningskilder. Det drejer sig om ca. 1.900 husstande i Vesthimmerland viser en varmeplan udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune.

Selvom det i og for sig ikke er en kommunal opgave, så har Vesthimmerlands Kommune alligevel taget initiativ til at afholde et borgerinformationsmøde om alternative varmeløsninger, da det vedrører en stor del af kommunens borgere i landsbyer og i det åbne land.   

Borgermødet finder sted i Dronning Ingrid Hallerne torsdag aften i denne uge.

Vesthimmerlands Kommune har inviteret en række aktører der kan rådgive om generelle energibesparelser, men også om varmeløsninger til de husstande, som ikke har udsigt til at komme på fjernvarme. Det kan være fælles lokale varmeløsninger eller individuelle løsninger såsom en varmepumpe.

Kultur betyder fællesskab og aktive borgere

Oplægsholdere var Johan Brødsgaard, formand for Kommunernes Landsforenings Kulturudvalg (bagerst) og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Per Nyborg. Ordstyrer var Karen Margrethe Eriksen

HORNUM: Mandag eftermiddag inviterede “Kultur-På-Kanten”, som er et nyt fælles initiativ fra fem vesthimmerlandske kulturaktører, til kulturdebatmøde i KulturDebatHus Søttrup.

Mødet havde 50 deltagere og oplægsholdere var Johan Brødsgaard, formand for Kommunernes Landsforenings Kulturudvalg og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Per Nyborg.

Johan Brødsgaard, har stor erfaring med kultur i Silkeborg, hvor han også er formand for kulturudvalget.

Han gav eksempler på kulturtiltag fra hans egen kommune. Men han påpegede, at det største problem er mangel på frivillige – især fra de yngre generationer. Hvis kultur og fritid i fremtiden ikke har frivillige hænder, så er der ingen foreninger til at drive kultur og fritid.

Debatten i salen gik derfor på, hvordan man får de yngre generationer til at interessere sig for kultur og fritid.

Med hensyn til kultur, var der stor ros til Vesthimmerlands Kommunes Kulturbus, hvor skoleelever køres til kulturelle oplevelser og dermed får smag for dem. Tilbuddet kan eventuelt udvides med et Kulturpas. Ideen er, at børn og unge skal føres ved hånden ind i kulturen, da man ikke kan forvente at forældre af i dag gør det. Hotspot og kommunens ungekonsulent er måden af få unge til at interessere sig for kultur der interesserer deres målgruppe.  

”Kultur på Recept” var en anden ide fra Silkeborg, hvor borgere i kampen mod ensomhed sluses ind i kultur og foreningslivet for at blive en del af fællesskabet. Alle var enige om, at kultur skaber fællesskab og aktive borgere.   

Andre prioriteringer hos nutidens forældre, hvor frihed prioriteres fremfor fritid, er et problem. De motiverer ikke deres børn til sport og andre fritidsinteresser – og slet ikke, at få børnene til at engagere sig i træner- eller ledelsesopgaver. Det er vigtigt at præsentere børn for foreningslivet fra en tidlig alder, så de får en naturlig tilknytning og kender vigtigheden af at løfte i flok.                       

Der blev også drøftet, hvor vigtigt det er at have en kulturpolitik i kommunen – som netop Vesthimmerland har, og vigtigheden af at opdatere den jævnligt. Ikke mindst er det også vigtigt, at der sættes kommunale midler af til kultur.

Det blev også drøftet hvordan det kan blive mere attraktivt at være frivillig. Det skal være mere fleksibelt og opgaveorienteret. Mange er bange for mængden af opgaver. Det blev også foreslået at kommunen skal løfte flere af de administrative byrder. Eksempelvis hvorfor skal der ansøges om byggetilladelse for at opstille et telt til en byfest?        

Johan Brødsgaard påpegede, at biblioteket i dag er blevet et kulturhus, hvilket isoleret set er godt, men det udkonkurrerer det frivillige fra foreninger. Det vænner folk til, at alt bliver præsenteret og gjort for dem. Det dræber al initiativ.              

Der var stor ros til de fem aktører bag Kultur-På-Kanten som erKulturDebatHus Søttrup, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Teaterforening for arbejde sammen om kulturen som kollegaer i stedet for at konkurrere imod hinanden.   

Kultur-På-Kanten vil nu arbejde videre omkring flere kultursamarbejder, som man allerede har gjort det omkring foredrag og teater.      

Kogeanbefaling ophævet i Gatten

GATTEN: I en hel uge har der været kogeanbefaling af drikkevandet fra Gatten Vandværk efter fund af colibakterier.

I dag kunne Vesthimmerlands Forsyning der har opsyn med vandværket og drikkevandet i Gatten ophæve kogeanbefalingen igen.

Efter en gennemskylning af ledningsnettet, opsætning af UV-filter og udtagelse af daglige nye analyser, viser prøverne nu, at der ikke længere kan registreres coliforme bakterier på vandet udsendt fra Gatten Vandværk eller på udtagninger fra ledningsnettet.

Vesthimmerlands Forsyning formoder stadig, at det var overfladevand, som var trængt ind i brønden.

Nu sættes 11 skoler og institutioner under lup

9 elever er flyttet fra Vester Hornum skole

VESTHIMMERLAND: Endnu en institution, nemlig Kridthuset i Løgstør, er blevet tilføjet den liste af skoler og institutioner der skal indgå i en strukturanalyse af skoler og institutioner i Vesthimmerland.

Kridthuset blev tilføjet af politikerne i Børne- og Familieudvalget efter deres møde i sidste uge.  Det sker på baggrund af det oplæg til analyse som skole- og dagtilbudschef Anders Norup i Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet. 

Mens udvalget var enig om, at begge daginstitutioner i Løgstør skulle indgå i analysen, så var man ikke enige om at holde institutioner i Farsø og Aars ude.  Daginstitutionerne i de to byer forbliver en del af analysen.

Tilbagegang på 353 elever på skolerne
For hele kommunen vil elevtallet være faldende frem mod skoleåret 2028-2029, viser Anders Norups beregninger. Elevtallet vil til den tid være på i alt 2.682 på samtlige 12 kommunale skoler. I dette skoleår er tallet 3.035 elever. En tilbagegang på 353 elever kan ikke undgå at få konsekvenser for de små skoler, som vil være for dyre at drive som selvstændige enheder.

I 2028-2029 vil elevtallene for kommunens fem mindste skoler være: Ranum 74 (hertil kommer K-klasser), Vestrup 76, Vester Hornum 76, Ullits 64 og Gedsted 74.

Men man vil ikke lukke skoler for enhver pris. I Børne- og Familieudvalget er man enige om, at man ønsker, at et bæredygtighedskriterie på 80 procent indskrivning over seks år på folkeskolerne erstattes med, at der i analysen i stedet indgår en generel opmærksomhed på indskrivningsprocenten.

Et enigt udvalg ønsker også, at der udarbejdes beregninger på garantitildeling til de tilbageværende skoler, samt en beregning på maksimal samlæsning af to årgange.

Et enigt udvalg ønsker desuden, at de penge, der spares for strukturanalysen forbliver på udvalgets område.

Det er Byrådet, der i forbindelse med budget 2023 besluttede at lave på hele skole- og dagtilbudsområdet i kommunen. Børnetallet er faldende i Vesthimmerland – og politikerne vil derfor have skabt bæredygtige skoler og dagtilbud de næste 5-10 år frem.

Disse skoler og dagtilbud indgår i analysen
Ranum Skole inklusiv LBO, Vester Hornum inklusiv LBO, Ullits Skole inklusiv LBO, Gedsted Skole inklusiv LBO, Vestrup Skole inklusiv LBO, Mejsevej, Aars, Troldehøj, Aars, Satellitten, Aars, Højgården, Farsø, Sneglehuset, Løgstør og Kridthuset, Løgstør

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.