Økonomichef i Aars Boligforening bortvist

VESTHIMMERLAND: Aars Boligforening, der også har bolig-afdelinger i Farsø, Gedsted, Haubro, Hornum m.fl. ud over Aars, har desværre i dag måttet melde ud i offentligheden om en svindelsag i administrationen, der angår boligforeningens – nu tidligere økonomichef.    

Direktør for Aars Boligforening, Brian Larsen fortæller i en pressemeddelelse: 

-Aars Boligforening bortviste i september måned vores økonomichef på grund af stærk mistanke om, at vedkommende uretmæssigt havde tilegnet sig et større beløb fra midlerne i Aars Boligforening.

Sagen blev anmeldt til politiet, som nu i en tid har efterforsket sagen.

Allerede inden vi kender det færdige resultat af politiets efterforskning, er vi i boligforeningen i gang med at opgøre det samlede omfang af sagen, ligesom vi undersøger, om der kan være sket andre uregelmæssigheder. Dette sker ved en ekstraordinær revisionsgennemgang. Vi frygter, at der kan være tale om et større sekscifret beløb.

Aars Boligforening vurderer løbende, om de finmaskede rutiner, man har for at sikre sig mod tab af enhver art, herunder tyveri og bedrageri, kan forbedres.

Sagen er også anmeldt til Boligforeningens forsikringsselskab.

Niklas Carlsen Broe er udnævnt til ny økonomichef for Aars Boligforening.

Boligforeningens ledelse og bestyrelse er naturligvis rystede og kede af denne sag, som deres tidligere økonomichef har påført Boligforeningen. Men indtil vi kender resultatet af politiets efterforskning, har vi ikke yderligere kommentarer til sagen, direktør Brian Larsen. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.