Af: Signe Nøhr (Viceborgmester) og Svend Jørgensen,
Den konservative gruppe i Vesthimmerlands Kommune

Den konservative gruppe har i flere år til de årlige budgetforhandlinger stillet forslag om, at ”Vesthimmerland skal væk fra landets højeste skatteprocent”. Ingen kommuner i Danmark har en højere skatteprocent end vores kommune. Indtil nu har vi stået meget alene i Byrådet med dette synspunkt, men nu prøver vi igen, fordi forslaget giver mening for vores borgere, særligt i denne tid!.

Forhistorien er den, at de fleste af Folketingets partier for nogle år siden indgik en meget gunstig aftale om, at Staten skulle kompensere kommunerne for mistede skatteindtægter, hvis kommuneskatten blev sat ned. Kompensationen blev naturligvis aftalt, fordi Folketingets partier ønskede en lavere kommuneskat her i landet. Kompensationen gælder for en 5-årig periode, og den er i 2023 og 2024 på 90%, i 2025 på 85%, i 2026 på 80% og i 2027 på 75%. Altså betaler Staten langt størstedelen af en eventuel skattenedsættelse hos os.

Hvis kommuneskatten i Vesthimmerlands Kommune nedsættes med 0,2% – point fra 2023, vil vores udgifter, som følge af mistet skatteprovenu, blive på i alt kun 9,6 mill.kr. i årene 2023-27. I 2023 vil kommunens udgift kun være på 1,2 mill. kr. Det betyder altså, at vi i løbet af en en periode på 5 år har udgifter for 9,6 mill. kr., men indtægter fra Staten på 60 mill. kr., hvor de 60 mill. kr. ryger direkte ned i borgernes lommer. Der er vist ingen, der kan være i tvivl om, at borgerne netop nu har behov for flere af sine egne penge for at kunne betale de stigende regninger til mad, benzin, varme, el osv.

Hvem vil ikke gerne bytte 9,6 mill.kr. med 60 mill.kr. En fortjeneste på 50,4 mill.kr.?

Den konservative gruppe har allerede sørget for, at Indenrigsministeren har givet tilladelsen til at sætte skatten ned. Det er nu op til Byrådets medlemmer at beslutte, om borgerne i Vesthimmerlands Kommune skal have 60 mill.kr. mere til det daglige forbrug i de næste 5 år. Indenrigsministeren synes, det er en god ide, og tilladelsen er givet. Vi håber vores politiske kolleger erkender, at det er en fantastisk tilbud, som Regering og Folketing har givet kommunen.

Derfor håber vi på, at det i forbindelse med de forestående budgetforhandlinger den 22. og 23. september bliver besluttet at nedsætte den kommunale skat med 0,2 % -point i de næste 5 år, så kommunens borgere får 60 mill.kr. mere til at betale de daglige regninger med.

På vegne af det pædagog faglige personale i Kernehuset Vestrup
TR Karina Techow Steensig og Faglig Fyrtårn Line Lund Iversen

I budgetforhandlingerne for 2023 lægges der op til, at der skal findes en råderumsbesparelse på 17 millioner kroner. Et af forslagene er at lave fælles ledelse på tværs af skoler og i dagtilbud. Men hvordan kommer det til at fungere i praksis og hvilken betydningen får det for vores arbejdsmiljø og pædagogiske faglighed? Og hvilken kvalitet bliver der så i det dagtilbud, vi tilbyder vores børn? Vi mener, at det at have en nærværende leder i høj grad spiller en vigtig rolle, hvis man vil sikre et dagtilbud af høj kvalitet.

Vi er en lille landsbyordning i Vestrup, der rummer vuggestue, børnehave, SFO og skole fordelt på to matrikler. Hos os vægter vi det meget højt, at være nærværende, omsorgsfulde og parate til møde børnene i øjenhøjde. For at støtte børnene i deres trivsel, læring, udvikling og dannelse er det vigtig, at de har nogle nærværende voksne, som møder dem der, hvor de er, og som er parate til at gå i øjenhøjde med dem. For at vi kan lykkes med vores kerneopgave, har ledelsesstrukturen i vores institution en afgørende betydning. Det at have en leder tæt på giver os tryghed til at kunne være nærværende sammen med børnene, da ledelse jo handler om at sikre faglig udvikling, sætte retning og skabe rammer og strukturer.

Vi og vores kollegaer frygter, at vi ikke har en leder til rådighed i hverdagen. Vi frygter, at vi kommer til at mangle en leder at sparre med omkring de pædagogfaglige opgaver i hverdagen. Omvendt kan vi også frygte, at lederen mister fingeren på pulsen med, hvad der rører sig ude i vores praksis og at det får negative konsekvenser for vores faglighed.

En ting er at vi frygter en forringelse af vores pædagogiske faglighed. Men vi og vores kollegaer frygter, at det forringer vores psykiske arbejdsmiljø og deraf også den kvalitet, som vi tilbyder i vores dagtilbud og til vores børn i Vesthimmerlands Kommune.

Vi får ikke den samme tryghed ved en leder, der ikke er til stede, som vi har med en leder, vi ser til dagligt. Derfor tror vi, at det vil få en stor betydning for vores kollegaers og vores egen måde at gå til en leder på. Fra vores hus ved vi, at det kan gå hen og blive en stressfaktor i hverdagen ikke at have en leder, der sætter dagsorden og de faste rammer. Vi tror, at det kan blive et problem, at den der holder vores rutiner faste forsvinder og vi frygter, at vi mister vores fælles pædagogiske grundlag. Det kan hurtigt blive “alle mand klarer sig selv” i forsøget på at overleve en stresset hverdag.

Så kære politikere – i praksis handler det ikke kun om at spare 2 millioner kroner ved at lave fælles ledelse. Det handler i høj grad om vores psykiske arbejdsmiljø og deraf også den kvalitet, som vi tilbyder i vores dagtilbud og til vores børn i Vesthimmerlands Kommune.