FARSØ: 18 vindmøller, 610 ha. solceller og 52 ha. industriklynge. Det er intentionerne bag firmaet BioCirc’s ”Vesthimmerland Go Green” projekt.
Proportionerne lyder voldsomme, og med dette ene projekt kan BioCirc da også fortælle, at Vesthimmerlands Kommunes ambition om at 88% klima neutralitet vil blive opfyldt. I 2030 allerede med 85%.
Selvom der på ingen måde er taget stilling til BioCirc’s projekt endnu, så har BioCirc alligevel følt, at mange spørgsmål har trængt sig på. Derfor inviterede BioCirc her til aften til et informationsmøde for at fortælle hvad projektet går ud.
Her blev projektet gennemgået og inklusive spørgsmål varede mødet 2, 5 time.
Teknisk gennemgang
Gennemgangen var meget teknisk, men direktør Bertel Maigaard, som gennemgik beskrivelsen gjorde op, at affald primært fra landbrugssektoren i Vesthimmerland samt græs omdannes til gas, brændstof og varme. For at være selvforsynende med el, skal der opstilles vindmøller og solceller, lød det fra Bertel Maigaard. Græsset produceres under solcellerne.
Det er ikke kun Vesthimmerland BioCirc har kig på men også andre kommuner omkring Limfjorden, som har stor kvælstofudledning fra landbruget, der bl.a. ender i fjorden. Vesthimmerland har en stor landbrugssektor, der i dag står for 47% af CO2 udledningen i kommunen, og den vil man gerne hjælpe.
Han lod også forstå, at man ikke kan levere fuld grøn omstilling kun med strøm
Alt produceres lokalt
Området mellem Holme og Vester Hornum er valgt fordi det ligger tæt på det eksisterende biogasanlæg, og man således lokalt kan producere den strøm og det græsprotein der skal bruges i processen.
I invitationen til borgerene stod der også, at BioCirc ønsker at høre borgernes tanker og bekymringer omkring projektet, så BoiCirc kan tage hensyn til dem i den videre planlægning.
Fairness overfor lokalområdet
Bertel Maigaard gjorde meget ud af fairness overfor lokalsamfundet, for der er gener ved anlæg af denne størrelse.
Gratis varme
Han ønsker, at give de ulemper som anlægget måtte have overfor omgivelserne tilbage i form af bl.a. gratis varme. Der er allerede lavet hensigtserklæringer med de lokale fjernvarmeværker i Farsø og Aars.
-Vi vil prioritere området som ligger tættest på projektområdet. Hvis ikke med varme, så med strøm til eksempel varmepumper.
Ingen synes om solceller udenfor vinduerne
Han kunne godt forstå kritikken af de mange ha solceller. -Ingen synes om at have solceller udenfor vinduerne, men nogen vil blive naboer til solceller. Men det er kommunen der skal beslutte hvor og hvem.
Et spørgsmål gik på at nogle bliver efterladt uden kompensation. Det må vi kigge på, hvis projektet bliver til, lød det fra Bertel Maigaard. Det er endnu ikke et fast koncept. Vi vil gerne være med til at tilpasse os området.
Med hensyn til de mange optioner på jordkøb, måtte Bertel Maigaard igen sige, at projektet foreløbigt er en ansøgning, men hvis projektet bliver til, vil der gå minimum 5 år inden det være i drift. De første 2-3 år vil gå med myndighedsbehandling.
Kritik af visualiseringer
De visualiseringer der blev vist på mødet, fik meget kritik. Det er jeg meget ked af, for jeg har betalt et uvildigt firma for at få dem lavet, men lovning på at få lavet nogle bedre.
Bertel Maigaard påpegede, at de gårde med dyrehold, der ligger i projektområdet vil blive opretholdt i drift og dermed være med til at levere til biogasanlægget.
Et spørgsmål fra salen gik også på de lugtgener man har i dag. Vil de blive øget proportionalt med anlægget størrelse. Nej, vi skal overholde de regler der er, lød det fra Bertel Maigaard.
Et afsluttende spørgsmål gik på. Om 30 år vil solceller og vindmøller blive taget ned. Fra Bertel Maigaard lød det: Jeg tror vi har en anden teknologi om 30, så jeg tror ikke der bliver tale om genetablering på arealerne.














