Forside Blog Side 387

Kultur på Tværs med morgensang ude i byen

I denne uge, i anledning af Kulturugen AHA, begiver eleverne på Gedsted Skole sig rundt til lokale virksomheder og forretninger for at synge morgensang. Dette er efterhånden en tradition i Gedsted i forbindelse med Kulturugen. Her synges der hos Gedsted Smede- og VVS

GEDSTED: I anledning af Kulturugen i denne uge er undervisningen på Gedsted Skole lagt om til temauge med ”Kultur på tværs!”.  Da skolen har stort fokus på musik, vil dette være omdrejningspunktet.

Som udgangspunkt begiver skolens elever sig til morgensang forskellige steder i Gedsted by.

Som tak for sangen blev eleverne budt på kage, cacaomælk og juice i smedeværkstedet.

Mandag morgen troppede eleverne op hos Gedsted Smede- og VVS for at synge morgensang. Mange forældre og andre fra Gedsted mødte også op. Musiklærer Sanne Worm havde valgt en morgensang og en forårssang og efter morgensangen bød smed Ole Elkær på kaffe, kage, cacaomælk og juice til alle fremmødte.

De øvrige dage i Kulturugen er det henholdsvis Dagli Brugsen, Den gamle Getama-bygning og Den Gamle Foderstof der besøges til morgensang inden ugen slutter af i skolens fællessal fredag.

Efter morgensang går eleverne tilbage til skolen, hvor de inddelt i 4 grupper arbejder med hvert deres tema, som fx kultur-natur, kultur i gamle dage og meget aktuelt kultur i Ukraine. Desuden deltager tre lærere fra Kulturskolen, som vil stå for musikalske værksteder, som eleverne også skal besøge.

Torsdag får skolen besøg af den lokale sangskriver Erik Sommer. Han spiller, synger og fortæller for eleverne. Erik har selv gået på Gedsted skoleog bl.a. skrevet skolesangen ”Engang da spired” og ”Du har tændt millioner af stjerner” og mange andre skønne sange. Fredag slutter temaugen af med en grill-fest som er arrangeret af skolens elevråd.            

Forstander på Farsø Efterskole stopper

Afgående forstander Søren Dolmer (t.h.) giver hans afløser og ny forstander for Farsø Efterskole Anette Smed hånden. Til venstre ses formand for Farsø Efterskole, Flemming Nielsen.

STISTRUP: Efter 25 år på Farsø Efterskole heraf knap 24 år som forstander har Søren Dolmer søgt nye udfordringer. Bestyrelsen for Farsø Efterskole har i stedet ansat Anette Smed som ny forstander for Farsø Efterskole.

Anette har de seneste knap 3 år været pædagogisk leder på Farsø Efterskole. Anette blev ansat som afløser for Lone Primdahl, der sammen med Søren udgjorde forstanderparret de første 21 år af Farsø Efterskoles levetid. Lone Primdahl er som bekendt i dag præst ved Aars Kirke.

Den mest fantastiske arbejdsplads
-Farsø Efterskole er og har været den mest fantastiske arbejdsplads, man overhovedet kan forestille sig. Erhvervet som forstander er et job, som jeg – og vi, da Lone var med – har brændt for døgnet rundt. Det har for mig mere været en livsstil end en beskæftigelse, fortæller Søren Dolmer.

Grundstenen til Farsø Efterskole blev lagt en kold og blæsende aften i februar 1997, hvor skolekredsen bag Farsø Højskole, som gik konkurs i 1996, var kaldt sammen for at skulle nedlægge sig selv på en ekstraordinær generalforsamling.

Efterskole målrettet ordblinde unge 
Der var den aften ingen af de fremmødte, som var indstillet på at indstille kampen for, at der skulle være en fri skole, som byggede på et kristent livssyn, i bygningerne ude ved fjorden i Stistrup. 10 personer herunder Lone Primdahl og Søren Dolmer meldte sig den aften til at indgå i en arbejdsgruppe for at etablere en ny efterskole målrettet undervisning af ordblinde unge. I efteråret 1997 blev Lone og Søren ansat som skolens 1. forstanderpar, og siden er tiden gået, og skolen har udviklet sig pædagogisk, fagligt og bygningsmæssigt.

I dag 104 elever
I dag danner Farsø Efterskole rammen for undervisning og samvær med 104 elever, der alle er ordblinde. Farsø Efterskole er samtidig arbejdsplads for 28 mennesker, der alle dagligt møder for at lave den allerbedste efterskole for unge i læse- og skrivevanskeligheder.

25 menings- og indholdsfyldte år
-Jobbet forstanderpar og siden forstander har givet vores børn, Lone og mig personligt så meget. Man siger jo at et efterskoleår svarer til 7 år for eleverne! Det gælder også for medarbejderne, tror jeg roligt, man kan sige. For mig har de 25 år på Farsø Efterskole været så menings- og indholdsfyldte og givet så mange sjove og grænseoverskridende oplevelser sammen med elever og medarbejderne, at det overgår enhver forstand, siger Søren Dolmer og fortsætter:

Som forstander mærker man også ansvarets tyngde, da man også er en slags forældre for de unge, mens vi har dem i vores varetægt, og når vi samtidig gerne vil give dem oplevelser for livet. Heldigvis er det gået godt og uden større uheld, selvom vi sammen med eleverne har rejst i mange lande, stået på ski, kørt markræs og gokart, klatret, dykket, sejlet, badet og roet på fjorden, arbejdet i værkstederne og ikke mindst haft 24 hold elever, som alle har ment, at de skulle på ”natterend” bl.a. på skolens tage, og hvor det ellers er foregået. Lige præcis det ansvar kan jeg godt glæde mig lidt til at skulle slippe, siger Søren Dolmer.

Stopper mens skolen er på ”toppen”
Farsø Efterskole har på de 24 år, der er gået siden starten i 1998, fået etableret sig som en efterskole med særlig faglighed og didaktik i forhold undervisningen af ordblinde. Vi har nogle helt fantastik dygtige medarbejdere, som via efteruddannelse og kollegial sparring har opbygget en faglighed og nogle kompetencer, som er helt unikke. Som forstander har jeg på det sidste haft det ligesom en fodboldspiller i slutningen af sin karriere, nemlig at jeg utroligt gerne ville stoppe i tide, og mens skolen er ”toppen”. Samtidig er jeg gået hen og blevet 56 år, så hvis jeg skulle finde et nyt og spændende job, så var tiden ved at være inde.

Rykker til HEG
Set i det lys har jeg været mega heldig, at HEG – Vesthimmerlands Erhvervs- og gymnasieuddannelser søgte en chef for deres nye Stabs-/Støtteafdeling. Et job, som har næsten samme bredde i jobbeskrivelsen som forstanderstillingen, og som ligger indenfor det, jeg gennem årene har beskæftiget mig mest med, nemlig undervisningssektoren, ledelse af medarbejdere, økonomi, administration og bygninger. Jeg glæder mig helt vildt til denne store og spændende nye udfordring på HEG, og samtidig er jeg meget optaget at få Farsø Efterskole – som jeg i al ubeskedenhed ser som mit livsværk – givet godt videre til min efterfølger.

Forstanderskifte er på plads
Heldigvis har Farsø Efterskole en utrolig kompetent bestyrelse som med formand Flemming Nielsen i spidsen i løbet af bare en uge har fået ansat Anette Smed som ny forstander og lagt en køreplan for ansættelse en viceforstander, som skal være sparringspartner for Anette og overtage en god del af mine arbejdsopgaver indenfor administration, bygninger og undervisning. Sammen med en utrolig dygtig og dedikeret medarbejderstab er jeg helt tryg ved, at lederskiftet nok skal lykkes og bringe Farsø Efterskole godt videre, afslutter Søren Dolmer.

Friskolen har været på tur til Prag

HAUBRO: 8. og 9. klasse på Haubro Friskole har netop besøgt den europæiske storby og hovedstad Prag.

På februars sidste dag vinkede eleverne farvel til deres forældre, men de vinkede også farvel til en mørk vinter med Corona-restriktioner. Nu kørte de med bus mod nye eventyr. Nye Eventyr i Europa som en symbolsk tur på de nye eventyr, der om lidt venter de unge mennesker, når deres grundskoletid er ovre.

Turen til Prag indeholdt mange kulturelle, samfundsmæssige og historiske seværdigheder. Koncentrationslejren Theresienstadt var det første besøg. Rundturen med guide i den indre by, hvor de så den historiske storhedstid Prag var i tiden, hvor Karl d. 4. var landets konge. Det hele sluttede med en tur i ”Det sorte teater”, virkelig en anderledes oplevelse. Kropssproget og bevægelserne var handlingerne,

-At tage eleverne med på tur ud i Europa har en stor værdi for elevernes skolegang. Deres oplevelser sammen med kammerater og klasselærere er med til at udvikle deres robusthed. Friskolens ansvar som medskaber til at danne kompetente og selvstændige unge mennesker skaber grobund på sådan en rejse, fortæller friskoleleder Kristina Engemand og fortsætter:

Eleverne oplever at rejse på andre måder end med mor og far. De skal selv prøve at bestille aftensmad på restauranter. De skal lytte til guider på enten tysk eller engelsk.

Tiden i Prag måtte jo desværre slutte igen. På Karlsbroen er der en bestemt skulptur med et sagn der siger, at rører man skulpturen er det sikkert at man vender tilbage til byen. Denne skulptur skulle eleverne helt klar røre, for de havde ikke fået nok Prag på en uge. Alle var enige om, at byen er et gensyn værd.

Vesthimmerlandsk fakkeloptog i sympati for Ukraine

Over 1.000 mennesker, hovedsagelig fra Vesthimmerlands fem efterskoler mødte torsdag aften op til et fakkeloptog gennem Aars for at vise Vesthimmerlands sympati og medmenneskelighed for Ukraine.

VESTHIMMERLAND: Her til aften, præcis en uge efter at Putin havde gjort sit militære indtog i Ukraine, fandt et fakkeloptog sted i Aars i sympati for den ukrainske befolkning.

Fakkeloptoget var iværksat af Søren Dolmer fra Farsø Efterskole, som havde samlet Vesthimmerlands fem efterskoler omkring optoget.

Det betød, at godt 1.000 elever, der også omfattede andre ungdomsuddannelser, mødte op foran Rådhuset i Aars.              

Søren Dolmer var overvældet over det store fremmøde.

Han sagde: Velkommen til fakkeloptog. Vi er fem efterskoler, der er mødt frem; Ranum Efterskole, Himmerlands Ungdomsskole, Aalestrup Naturefterskole, Farsø Efterskole, Vesterbølle Efterskole, ligesom elever fra Vesthimmerlands Gymnasium er mødt frem.

Det er dejligt I er her. Det er en vigtig sag vi er sammen om, nemlig for at udtrykke vores støtte til de herboende ukrainere

Herefter tog borgmester Per Bach Laursen ordet.

Han sagde: Jeg vil gerne byde jer hjertelig velkommen her ved Rådhuset. I Vesthimmerland bor der rigtig mange ukrainere. De arbejder hovedsagelig i landbruget og mange har stiftet familie her og boet i Danmark i efterhånden mange år. Det betyder, at vi Vesthimmerland er meget optaget af at give jer og jeres familier de bedste muligheder i denne svære tid.

Den 24. februar – altså for en uge siden, valgte Putin at gå ind i Ukraine med sine styrker. Det har skabt kaos – ikke bare i Europa men i hele verden. Det har det også gjort i Vesthimmerland. Derfor er jeg glad for at vores efterskoler i Vesthimmerland har taget initiativ til at vi har dette fakkeloptog i aften, hvor vi ender nede ved Aars kirke, hvor der vil være en andagt senere.

Hvad skal det hele til for?. Fakkeloptoget er nogle af de små ting vi kan hjælpe til med her i Vesthimmerland, ved at gøre opmærksom på overfor Putin, at det her vil vi ikke finde os i. Det er jo ikke Rusland der er problemet her. Det synes jeg godt lige jeg vil gøre opmærksom på her i aften. For vi har også mange russiske medborgere her i Vesthimmerland. Dem skal vi også værne om i denne situation, for det er jo Putin der er problemet og ikke Rusland som sådan eller den russiske befolkning.

Det der sker lige for øjeblikket er at der lige så stille og roligt begynder at komme flygtninge til Danmark. Mange af dem er blevet indlogeret allerede i private hjem. Jeg glæder mig over at den danske Regering arbejder med en særlov som betyder at ukrainske flygtninge i Danmark vil have samme rettigheder og vilkår som pos danskere. Det vil sige har man brug for psykologhjælp, lægehjælp og senere at børn og unge mennesker kan komme i børnehave og skole. Det som jeg ved, fylder meget for et stolt folk som ukrainere er, at man gerne vil sørge for sit eget ophold. Det lader det også til at Regeringen vil sikre at man kan få lov at arbejde i Danmark samtidig med at man er flygtning. Det er en helt ny situation og det giver værdighed. Jeg er stolt over at bo i et land som Danmark, der kan tilbyde det til et folk i nød som flygtning.

Lige om lidt starter vi dette optog gennem Aars by. Det bliver et fantastisk syn. Jeg vil gerne slutte af med at sige tak for den super store opbakning til dette arrangement.

Fakkeloptoget bevægede sig gennem Aars by til Aars kirke, hvor endnu et par hundrede mennesker ventede. Her var der en andagt ved sognepræst Lone Primdahl.   

I Vesthimmerland er 527 herboende Ukrainere og dermed den kommune i landet der procentvis huser den største andel af ukrainere. Det betyder også, at der er rigtig mange bekymrede borgere der tænker på deres familie i det krigshærgede Ukraine og flere har iværksat at hente dem til Vesthimmerland. I første omgang sørger de selv for logi, indtil de ser hvad den kommende tid bringer.  

   

Arealer til cykelsti ved Trend eksproprieres

TREND: Siden 2019 har der været arbejdet på anlæggelse af ny cykelsti langs Viborgvej i Trend mellem Gl. Amtsvej og Gl. Møllevej.

Strækningen er på ca. 2,4 km og formålet er at øge trafiksikkerheden for cyklister på Viborgvej i Trend. Strækningen er desuden en del af den nationale cykelrute 12 ”Limfjordsruten” og udgør en vigtig cykelforbindelse mellem Ertebølle og Trend langs Vesthimmerlands fjordkyst.

Årsagen til at cykelstien endnu ikke er der, skyldes at en del matrikler i Trend der ligger ud til Viborgvej, hvad enten det er helårshuse eller sommerhuse, bliver berørt på strækningen mellem Gl. Amtsvej og Trendvej

Dette for at få plads til dels en cykelsti der lever op til gældende vejregler, og dels sikre en god afvanding via grøfter i området. Teknik- og Miljøforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune har vurderet, at dette er nødvendigt for at sikre et godt projekt. 

Udgangspunktet i 2019 var at i alt 46 matrikler vil blive berørt og cirka 2.000m2 forventes at skulle erhverves.  Vesthimmerlands Kommune havde det håb, at arealerne kunne købes af grundejerne på frivillig basis. Der blev derfor i 2020 sat kr. 350.000 af til formålet, dækkende både kompensation til grundejere og udgifter til de matriklære ændringer, afsætning m.m.

Sådan skulle det ikke gå.  I september 2021 blev der derfor afholdt åstedforretning hos de 33 grundejere omfattet af projektet, heraf mødte 9 grundejere ikke op.

13 grundejere udtalte tilfredshed med cykelstiprojektet, 1 grundejer var imod cykelstien og 1 var ligeglad med cykelstien.

Det vil sige, at der er en generel opbakning til etableringen af cykelstien, men der er ikke en samlet opbakning blandt grundejerne til at indgå frivillige aftaler omkring kommunens arealerhvervelse, idet ca. 1/4 nægter at indgå en frivillig aftale. Årsagerne til modvilligheden i forhold til at indgå frivillige aftaler er dels erstatningens størrelse samt det skattemæssige spørgsmål. Der blev decideret blevet efterspurgt ekspropriation fra nogle grundejere, for at sikre ens behandling og skattefrihed.

Teknik- og Miljøforvaltningen gennemgik herefter igen projektet, for at vurdere om der kan ændres, således at der skal erhverves mindre jord. Vurderingen blev, at der af hensyn til trafiksikkerheden, fremtidssikring i forhold til klima og retningslinjerne i vejreglerne ikke skal ændres på projektet, men man er dog kommet frem til en lidt mindre arealerhvervelse, nemlig på 1.860 m2 frem for 2.000 m2.

Fremfor alt har Teknik – og Miljøforvaltningen vurderet, at ekspropriation er nødvendig for at gennemføre den ønskede cykelsti.

Efterfølgende har Teknik- og Miljøudvalget indstillet til Byrådet at arealerhvervelse skal ske via ekspropriation, som er mulig at gennemføre ifølge vejlovens kapitel 10. Det er dog kun aktuelt i de tilfælde hvor man ikke kan indgå frivillige aftaler.

Denne indstilling godkendte Byrådet på sit møde i sidste uge. 

Runde grunde gøres firkantede

På sidste uges workshop blev der kigget på mange oplæg til ny udformning af de runde grunde på Idunsvej.

FARSØ: I december inviterede Vesthimmerlands Kommune til dialogmøde om Idunsvej – nybyggerområdet i Farsø, hvor salget af grunde – især de runde går trægt.

Mødet havde 30 deltagere bestående af beboere og andre interessenter.  Alle var enige om at nybyggerområdet trænger til en re-branding og måske en ny lokalplan.

Det har Teknik- og Miljøforvaltningen taget til efterretning, og i sidste uge inviterede man så til en workshop for at præsentere oplæg til nye helhedsplaner og bestemmelser for området.

Denne gang var det fortrinsvis de nuværende beboere på Idunsvej, der mødte op for at se nye tegninger for Idunsvej. De nuværende firkantede grunde var naturligvis bevaret. Desuden var der oplæg på at regulere omkring søen, så der kan optages mere vand. Også forslag omkring beplantning blev drøftet. 

Beboerne var dog mest spændte på hvilke oplæg der blev fremlagt for de runde grunde.

På nuværende tidspunkt er to runde grunde solgt og bebygget på Idunsvej. Fra disse to grundejere var det vigtigt at få vished om deres grunde i fremtiden forbliver runde eller tilrettes. Begge ejere gav udtryk for, at de er indforstået med en ny form af deres grund     

Der blev fremlagt alt lige fra ovale og halvrunde grunde til hexagonale grunde.

De runde former blev skrinlagt, og der blev kigget nærmere på de andre former – især firkantede, og på optimering af området – især i forhold til det bagvedliggende læbælte mod syd.

Workshoppen endte ud med anbefalinger til kommunens planlæggere at arbejde videre med i forhold til udarbejdelse af ny lokalplan for området. Lokalplanforslaget vil blive forelagt Teknik og Miljøudvalget den 7. marts til videre behandling.

Stort og småt brændbart lukker og slukker

34% af det affald, der smides i stort og småt brændbart, kan genanvendes.

VESTHIMMERLAND: Den 1. februar 2022 er det slut med at bruge de populære containere til stort og småt brændbart på genbrugspladsen.

Elever skal teste sig selv inden de møder i skole

Inden eleverne møder ind på Farsø Skole efter juleferien, skal de foretage en corona-selvtest. Til dette får de udleveret et selvtest-kit.

FARSØ: Når eleverne på Farsø Skole, ifølge planen, igen skal møde i skole den 5. januar, skal de dagen forinden have testet sig selv for corona.

Nytårsmarch – men uden suppe

Traditionen tro er der nytårsmarch i Skovbakker den 1. januar, hvor man kan komme sig ovenpå den gode jule- og nytårsmad med en rask tur og noget frisk luft.

LOUNS: Det er tradition at Lions Farsø og Hjerteforeningen afholder nytårsmarch den 1. januar på en af de afmærkede ruter på Louns halvøen, med start og mål ved p-pladsen ved udestuen og natur-shelterpladsen.   

Årets bedste historier

FARSØ AVIS: Også 2021 blev et usædvanligt år – der kom til at stå i Coronaens skygge.

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.