Kultur på Tværs med morgensang ude i byen

GEDSTED: I anledning af Kulturugen i denne uge er undervisningen på Gedsted Skole lagt om til temauge med ”Kultur på tværs!”.  Da skolen har stort fokus på musik, vil dette være omdrejningspunktet.

Som udgangspunkt begiver skolens elever sig til morgensang forskellige steder i Gedsted by.

Som tak for sangen blev eleverne budt på kage, cacaomælk og juice i smedeværkstedet.

Mandag morgen troppede eleverne op hos Gedsted Smede- og VVS for at synge morgensang. Mange forældre og andre fra Gedsted mødte også op. Musiklærer Sanne Worm havde valgt en morgensang og en forårssang og efter morgensangen bød smed Ole Elkær på kaffe, kage, cacaomælk og juice til alle fremmødte.

De øvrige dage i Kulturugen er det henholdsvis Dagli Brugsen, Den gamle Getama-bygning og Den Gamle Foderstof der besøges til morgensang inden ugen slutter af i skolens fællessal fredag.

Efter morgensang går eleverne tilbage til skolen, hvor de inddelt i 4 grupper arbejder med hvert deres tema, som fx kultur-natur, kultur i gamle dage og meget aktuelt kultur i Ukraine. Desuden deltager tre lærere fra Kulturskolen, som vil stå for musikalske værksteder, som eleverne også skal besøge.

Torsdag får skolen besøg af den lokale sangskriver Erik Sommer. Han spiller, synger og fortæller for eleverne. Erik har selv gået på Gedsted skoleog bl.a. skrevet skolesangen ”Engang da spired” og ”Du har tændt millioner af stjerner” og mange andre skønne sange. Fredag slutter temaugen af med en grill-fest som er arrangeret af skolens elevråd.            

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: