GATTEN: I lørdags kom der påbud om at koge drikkevandet fra Gatten Vandværk, der dækker Gatten by og opland.. Det skyldes, at laboratoriemålinger for coliforme bakterier – altså jordbakterier, har overskredet grænseværdien.
Fra Vesthimmerlands Forsyning, der har opsyn med vandværket, lyder det mandag på forsyningens hjemmeside, at man formoder, at det enten er overfladevand, som er trængt ind i brøndene eller en fejlanalyse. Nye analyser er bestilt, men da det tager 2-3 dage, anbefaler forsyningen forbrugerne at de fortsat koger vandet til mad og drikkeformål
FAKTA: Kogevejledning Ved kogeanbefaling forstås opvarmning af vandet til 100 grader celcius i 2 minutter. Vandet skal “spilkoge”, hvorved de fleste mikroorganismer, bortset fra enkelte virus og sporer, inaktiveres/dræbes.
Ved brug af elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 minutters mellemrum.
Vand i kaffe- og temaksiner opnår sjældent en temperatur på 100 grader celcius i 2 minutter, og varmt vand fra disse maskiner er derfor ikke anvendeligt. Kilde: Vesthimmerlands Forsyning
Bølgerne prellede af på forstærkede mole på lystbådehavnen, der blev opbygget sidste år.
HVALPSUND: Der var i dag søndag lagt op til årets første storm, men den udviklede sig kun til en blæsende søndag.
Vinden havde dog en så uheldig vindretning, at Hvalpsund-Sundsøre overfarten valgte at aflyse alle overfarter søndag. Vindretningen betød også at vandstanden stod højere i færgehavnen i Hvalpsund, hvilket ville besværliggøre færgens indsejling. Derfor forblev Færgen Mary hele søndagen i læ på Sundsøresiden.
Bommene var lukket for færgeoverfart over sundet mellem Hvalpsund og Sundsøre i søndags grundet den kraftige vind.Færgen Mary tilbragte søndagen i læ på Sundsøresiden.
Der var også syn for sagen med hensyn til den nye kystsikring langs Fjordvej og den forstærkede mole omkring lystbådehavnen. Her prellede den kraftige vind fuldstændig af.
Der var forhøjet vandstand grundet kraftig vind fra vest. Det betød at broerne i badeanlægget var oversvømmet.
DMI målte dog 24,7 meter i sekundet i Vesthimmerland. Stormstyrke er fra 25 meter i sekundet. Det var dog ikke i Hvalpsund.
Som afslutning på Kulturugen AHA uddeles Vesthimmerlands Kommunes Kulturpris 2020. Der er seks nominerede til prisen.
VESTHIMMERLAND: En gruppe vidt forskellige kulturaktører i Vesthimmerland har sat sig sammen, for at få kulturoplevelser i fokus til glæde for borgerne i Vesthimmerland.
Kultur-På-Kanten – et fælles projekt De fem aktører er KulturDebatHus Søttrup, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Teaterforening. Det fælles projekt kalder de for ”Kultur-På-Kanten”.
Inviterer til kulturdebatmøde -Vi har som vores første fælles initiativ besluttet at invitere til kulturdebat, fortæller formand for Vesthimmerlands Teaterforening, Karen Margrethe Eriksen, Ertebølle – og fortsætter:
Vi vil skabe en dialog om, hvorfor kultur er vigtigt. Til at sætte gang i debatten har vi inviteret 2 vigtige oplægsholdere, nemlig kommunens egen formand for Kultur- og Fritidsudvalget Per Nyborg og Kommunernes Landsforenings kulturudvalgsformand Johan Brødsgaard.
Mødet finder sted i starten af uge 4 i KulturDebatHus Søttrup.
Har allerede arbejdet sammen om foredrag og teater -Baggrunden for initiativet stammer fra konkrete, positive erfaringer for samarbejde. Et eksempel er det fælles projekt i 2021 med den store event ”Valkyriens kamp” med forfatterforedrag, teaterforestilling, dokumentarfilm og pre- and aftertalk med skuespillere, instruktør og scenograf. Her var Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Teaterforening involveret, og resultatet blev gode oplevelser til rigtig mange borgere i kommunen. Et andet eksempler var samarbejdet mellem KulturDebathus Søttrup, Vesthimmerlands Forsyning og Vesthimmerlands Teaterforening om familieforestillingen ”Lods Hans” – en klimavenlig udgave af Klods Hans, fortæller Karen Margrethe Eriksen videre.
Vil samarbejde i stedet for at være konkurrenter Vores erfaring viser, at vi får mere ud af at samarbejde, end ved at være hinandens konkurrenter. Vi håber med vores initiativ at få sat fokus på kulturens værdi, på vigtigheden af samarbejde, på kommunens prioritering af kulturområdet og anerkendelse af værdien af alle forskellige kulturaktørers indsats – alt sammen til glæde og gavn for borgerne i Vesthimmerlands Kommune, slutter Karen Margrethe Eriksen.
Af: Svend Erik Olesen, Enhedslisten. Tranevej 19, Farsø
Mange danskere var i 1976 så oplyste og samfundsbevidste, at de kunne more sig over Niels Hausgaards sang ”Brev til banken” fra LP´en ”Men det går jo nok”.
Vil du høre eller genhøre sangen, hvilket stærkt kan anbefales, så pas på, hvis du ikke er vel befaret i det nordjyske, sangen bliver sunget på vendelbomål.
I ”Brev til banken” fortæller Hausgaard om en nok lidt naiv og enfoldig vendelbo (dansker), der skriver til direktøren for sin bank, at de penge han har stående på sin konto, holder ham vågen om natten. Problemet er, at hans nabo bygger sit hus større, køber bil, holder stort sølvbryllup osv. selv om naboen er en ”pjålt” (pjalt). Nu er vendelboen blevet bekendt med, at naboen låner alle pengene til sine udskejelser i selvsamme bank, hvor hans penge er anbragt. Derfor vil han gerne, om bankdirektøren vil sørge for, at han i det mindste ikke låner en øre af de penge, vendelboen har på sin konto.
Mette Frederiksen, der jo er opvokset i Aalborg, har sikkert, for at få inspiration under regeringsforhandlingerne, lyttet til nordjyske sange og tilfældigt hørt Hausgaards sang. Hun må have tænkt, at den vendelbo Hausgaard sang om var genial. På samme måde ville det være genialt, hvis statsministeren garanterede, at de penge regeringen vil skaffe ved, at danskerne skal arbejde mere og holde mindre fri, bliver øremærket til brugen af våben og krig. Troen på våben og krig er blevet den danske befolknings åndelige sammenhængskraft på linje med dronningen og folkekirken. Alle har forstået: ”We can´t feed the poor. But we can fund a war”.
Så behøver statsministeren ikke tænke på at forklare, hvor pengene kommer fra til skattelettelser til de rige, til mindre selskabsskat og til mindre arveafgift. I regeringens fortælling er sådanne skatter misundelsesskatter, men, hvis man benytter den slags populistiske forklaringer, kunne man i stedet sige, at der egentlig er tale om retfærdig skat på grådighed. Statsministeren fortæller blot, at skattelettelserne til de rige findes ved at spare på velfærden, hvilket er nødvendigt i en krisetid, som vi ifølge statsministeren altid befinder os i. Ikke et ord om en mere ligelig fordeling af goderne. For, hvem skulle det dog gavne. I et samfund, hvor enhver er sin egen, lykkes smed, går det altid kun ud over ”de andre”. Og ”de andre” kan gå tiggergang for almisser, så regeringen og de rige bilder sig ind, at de kan være sig selv bekendt og føle godheden som en dundyne i denne kolde tid.
Af: Jane Bonnerup, SF. 2. viceborgmester i Vesthimmerlands Kommune. Næstformand i Kultur og Fritidsudvalget. medlem af Teknik og Miljøudvalget samt Klimaudvalget.
Dette var et af punkterne på årets første møde i teknik og miljø.
Den kollektive trafik har i mange år været lidt et smertens barn for os i SF.
Det er vigtigt at støtte op om en ordentlig infrastruktur. Hvis ikke det er muligt at bevæge sig rundt i landet uden kollektiv transport svigter vi børn, unge, ældre og andre borgere uden bil.
Den kollektive trafik i vore yderområder er ikke desto mindre gået ind i en form for dødsspiral.
Der er mange der kører langt for at gå på arbejde. Transporttiden er en vigtig faktor og derfor har mange borgere i Vesthimmerland egen bil. Busserne har i de senere år haft færre passagerer og færre afgange og man forstår godt fornuften i at mindske antallet af afgange når man ser, hvor mange af ruterne i yderpunkterne kun har 1-3 passagerer med.
NT’s budgetforslag for 2023-2026 viste at Vesthimmerlands kommune fremover ville mangle ca. 1,5 mio. kr. årligt i vores bidrag til de lokale NT-busruter. Dette skyldes forøgede udgifter til brændstof og et dyk i passagerindtægterne, delvis grundet COVID-19 pandemien.
Det har derfor været en bunden opgave at finde reduktioner med ulempe for så få nuværende brugere af kollektiv trafik som muligt. Der er tilstræbt kun at foretage tilpasninger og reduktioner på ruter med betydning for maximalt gennemsnitligt to passagerer pr. dag.
I besparelserne er modregnet en udgift til Plustur og Flextur, der i de fleste tilfælde tilbydes som alternativ, hvor den sidste (eller første) del af busruten udgår.
Reduktionerne forventes at frigøre 0,579 mio. kr.
Plustur og Flextur er virkeligt gode tilbud til borgere bosat i yderområderne.
Det kan dog virke lidt som det hemmelige tilbud, man ikke ønsker folk skal blive alt for glade for at benytte. Mange i Vesthimmerland er ikke opmærksomme på at køreplanerne på den måde er suppleret. Plusture ses kun når man søger på en konkret rejse i rejseplanen og mange tror Flexture kun er for handicappede og ældre.
Jeg fik opbakning af resten af Teknik- og Miljøudvalget i ønsket om en bedre formidling og synliggørelse af mulighederne for at benytte Plustur og Flextur i den kollektive trafik.
Plustur kræver at man opretter sig på Rejseplanen.dk og at man bestiller/køber turen senest to timer før. På rejseplanen ses hvor og hvornår man har muligheden for at købe plusture. Muligheden findes kun når busturens andel af den samlede rejse udgør minimum 50 %, til gengæld er det ganske gratis.
Flextur er kollektiv trafik, som man skal bestille – og det er for alle.
Med Flextur bliver man kørt fra adresse til adresse. Flextur er en samkørselsordning, så man kan blive kørt sammen med andre, og man kører muligvis en omvej for at hente eller aflevere nogle af dem. Flextur er mindre egnet for borgere, der pendler fast på en strækning, da minimumsbetalingen er 60 kr. (og 80 kr morgen og eftermiddag) og 6 kr. pr. km.
Det er en rigtig god mulighed hvis man bruger hjælpemidler, da rollator, kørestol eller lignende, kan medbringes.
Flextur bestilles senest to timer før i appen Flextrafik, på nt.flextrafik.dk eller på NT telefon 99 34 11 34.
Der er en ændring i taksten for Flextur, hvor man tidligere fik en stor reduktion i prisen når man var flere der bestilte sammen. Den er nu helt forsvundet og vi så gerne at der stadig var en mindre besparelse da det er til alles fordel at fylde bilerne op på de ture der køres, både set fra et økonomisk og bæredygtigt perspektiv.
Set ud fra et miljøperspektiv er den kollektive trafik i lidt af en fælde. I SF ønsker vi en stærk kollektiv trafik som alternativ til privatbilismen, men samtidigt giver det overhovedet ikke mening at have busruter med kun 1-3 passagerer i forhold til co2 udledning, så nedskæringer synes uundgåelige.
Det handler om at kunne tiltrække brugere og igen gøre kollektiv trafik attraktiv og her er det svært at komme med den perfekte løsning.
I Regionen arbejder NT på at styrke de gennemgående ruter ved færre stop og mere effektiv rejsetid. Det bliver spændende om det får den ønskede virkning.
VESTER HORNUM/HORNUM: Som tidligere beskrevet her i avisen kom der i slutningen af sidste år en negativ udmelding og skolens fremtid fra den afgående skolebestyrelse på Vester Hornum Skole.
Det har desværre medført at flere elever har søgt til Hornum Skole. Alene på 7. årgang er 9 elever flyttet fra Vester Hornum til Hornum.
Det har sat Hornum Skole lidt i et dilemma m.h.t 7.årgang, der med tilgangen af 9 elever er nået op på elevtal på 31 på 7 årgang, hvilket ifølge Folkeskoleloven ikke må overstige 28 elever i en klasse.
Da Hornum skole ikke ønsker 2 klasser på 7. årgang har skolen søgt om dispensation i Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune.
Det skyldes ikke mindst at skolen har kendskab til, at mellem 4 og 5 af eleverne på 7. årgang ønsker at modtage tilbud i EUD-klassen på 8. årgang. Hornum Skole ønsker derfor allerede nu i op til halvdelen af timerne at etablere en praktikordning i EUD klassen for disse elever. Dermed undgår skolen at lave en klassedeling for en velfungerende klasse, som så skal samles igen efter sommerferien.
En violin blev til to, da Christina Åstrand inviterede sin tidligere musikkonservatorie kammerat Else Marie Tollbøll, som i dag spiller for Aalborg Symfoniorkester. Sammen leverede de en flot, festlig og humoristisk violinduet
FARSØ. Til en festlig finale, ankom Aalborg Symfoniorkester fredag aften til Farsø og Dronning Ingrid Hallerne på deres sidste stop med årets Nytårskoncert.
Det var et glædeligt gensyn med Farsø efter 2 års ufrivillige aflysninger, grundet Corona-restriktioner. Det var det sandelig også for det trofaste og feststemte publikum i Farsø, der glædede sig til den 27. udgave af Nytårskoncerten i Farsø.
Bag tilrettelæggelsen af Nytårskoncerten i Farsø – i regi af Vesthimmerlands Kulturråd stod: fra højre Karin Bacher, Søren Byrjalsen, Karen Pedersen(formand), Lene Poulsen, Arne Nøhr og Lone Petersen(sidstnævnte var ikke til stede)
Alle gode gange 3 -Alle gode gange 3 er der noget der hedder, lød det fra Karen Pedersen, formand for adhoc udvalget for Nytårskoncerten i Farsø i sin velkomst til de 350 tilhørere i Dronning Ingrid Hallerne.
I 2021 og 2022 blev der ganske vist invitereret til Nytårskoncert, men invitationen blev kort før afholdelsen trukket tilbage. Det glæder mig derfor at kunne ønske velkommen til både jer publikum men også Aalborg Symfoniorkester.
Efter to aflyste år med Nytårskoncert i Farsø var det et veloplagt publikum der så frem til koncerten. Aftenens konferencier var tv-værten Ulla Essendrop, der har et særligt forhold til Aalborg Symfoniorkester, eftersom hendes far har spillet 36 år for orkestret.
Aftenens konferencier var den kendte tv-vært Ulla Essendrop.
-Jeg har glædet mig at komme rundt i landsdelen og møde så mange musikglade og kulturglade nordjyder – og så lige præcis med disse musikere. For jeg kan afsløre, at Aalborg Symfoniorkester har været en hel fast bestanddel af min barndom og ungdom, da min far, som cellist, har spillet med orkestret i 36 år, lød det fra Ulla Essendrop og fortsatte:
Det glæder mig, at vi kan få lov at mødes om en Nytårskoncert igen- ikke mindst takket være det store stykke arbejde i kulturrådet. Min funktion i aften er, at guide os igennem koncerten og jeg lover jer, I bliver virkelig forkælet.
Violinen var solist For første gang i Nytårskoncerternes historie i Farsø, var der ikke sangere som solister. Denne gang var det en violin, fremført af violinistvirtuosen Christina Åstrand.
Christina Åstrand viste fra første nummer mesterligt spil, som var ulamindeligt smukt i alle passager. Det var violinen ”der sang”.
Ulla Essendrops interviewrolle fornægtede sig heller ikke. Hun spurgte både ind til dirigent Jonathan Bloxhams og Christina Åstrands valg af musik, og de fortalte historien bag, som var særlige sammensætninger af forskellige musikgenerer fra forskellige verdensdele. Christina Åstrand fremhævede selv de Argentinske numre som mange vil kende i forbindelse med tango. Det gav hun selvfølgelig eksempler på, hvor det var tydeligt, at det var hendes fine stradivarius der førte an.
-I år har Aalborg Symfoniorkester 80 års jubilæum og derfor er der endnu mere grund til at nyde disse musikanter der turnerer rundt i landsdelen, lød fra Ulla Essendrop. Det gør jeg også selv, og det vækker minder fra min barndom og ungdom, hvor jeg sammen med min far fik lov at komme med i turbussen rundt. For sådan en lille pige var der nærmest en magisk atmosfære, når musikerne trak i deres koncertantræk og indtog scenen. Jeg håber også I mærker magien her. I hvert fald er det Aalborg Symfoniorkester der har lagt soundtrack til min barndom og ungdom.
Efter pausen kom det mere kendte repertoire. Christina Åstrand leverede en superflot solopræstation i Pigen med Paraplyerne. I H. C. Lumbyes Koncertpolka for 2 violiner, blev Christina Åstrand ledsaget af orkestrets violinist Else Marie Tollbøll, (som hun gik på konservatoriet med) og de leverede sammen en flot, festlig og humoristisk violinduet.
Christina Åstrand og Jonathan Bloxham havde en særlig overraskelse til Farsø. Jonathan Bloxham der før sin dirigentkarriere var cellist, lånte en cello fra symfoniorkesteret og sammen med Christiana Åstrand spillede de et uddrag fra Georges Bizets opera Carmen.
Særlig overraskelse til Farsø Og så bød programmet på en helt særlig overraskelse til Farsø.
-Farsø bliver vores sidste stop med Nytårskoncerten og derfor har Jonathan og Christina forberedt en lille overraskelse som orkestret ikke kender til. Helt eksklusivt til jer i Farsø, det er der ingen af de andre koncertpublikummer der har fået på den her turne, lød det fra Ulla Essendrop.
Overraskelsen var at dirigent Jonathan Bloxham, der oprindeligt er cellist, lånte en cello fra orkesteret og sammen med Christina Åstrand spillede et uddrag fra Georges Bizets opera Carmen.
Slutningen på den officielle del af nytårskoncerten var Jacob Gades Tango Jalousie. Her viste Christina Åstrand sin fantastiske virtuositet i det velkendte forspil
Kan vi slutte koncerten af med noget festligt der virkelig popper?, lød det fra Ulla Essendrop
På den måde var der traditionen tro lagt op Lumbyes Champagnegalop, hvorunder musikere fra orkestret spredte konfetti og serverede champagne.
Således blev også den 27. Nytårskoncert i Farsø en helt særlig musikalsk oplevelse.
Karen Pedersen ønsker Torsdagstræf i Strandby tillykke med Nytårsprisen 2023.
Med blomsterne ses Ellen Nielsen. Fra venstre Ole Nielsen, med diplomet Bjarne Jensen, Grethe Kristensen og Margit Lassen.
FARSØ: Torsdagstræf i Strandby blev fredag aften modtager af Nytårsprisen 2023 forud for årets nytårskoncert i Dronning Ingrid Hallerne, arrangeret af Vesthimmerlands Kulturråd.
Siden 2007 er Nytårsprisen hvert år blevet uddelt til personer eller foreninger på egnen, som har gjort sig bemærket kulturelt i Farsø-området.
Det var formand for adhoc gruppen for Nytårskoncerten i Farsø, Karen Pedersen, som stod for motivationen for tildelingen af prisen. Hun sagde:
-I 1992, altså for 30 år siden, da der kom en ny hal i Strandby, var der basis for at der startede en ny aktivitet ud over fodbold, håndbold og badminton. Det blev en aktivitet for den ældre generation – bevægelse og socialt samvær.
Det blev en svær opstart. For dem der i forvejen var aktive i Strandby tog til Farsø – og der blev de!. Men de der var med til at starte op i Strandby gav ikke sådan op. På et tidspunkt var medlemstallet helt nede på 7, men nu er det oppe på over 30. Nu kører folk så den modsatte vej, fra Farsø til Strandby.
Og hvad foretager de sig så ?.
Efter endt opvarmning af led og muskler, som vi ældre nu en gang skal, så spilles der en gang boccia. Derefter trækkes der indenfor i hallens cafeteria til en gang kaffe og sange efter eget sanghæfte.
Der spilles en del dart, kort og ellers bliver verdenssituationen vendt.
Ind i imellem tager de ud og ser lidt på verden udenfor. Keramiker Askel Krog er blevet besøgt, TV2 Nord i Aabybro, Renovest i Oudrup o.s.v. og o.s.v..
Nu står de også for bankospil i Strandby Hallen. Det sidste nye hedder ”Strandby Motion og Fællesskab” i dagtimerne. Jo, der er nok at tage sig til i Strandby for pensionisterne, lød
Så årets Nytårspris modtager er: Torsdagstræf i Strandby.
Præmien var et diplom, blomster og et beløb på kr. 2.500,-
Ellen Nielsen takkede for prisen på Torsdagstræf i Strandby’s vegne: Hun sagde:
Tak for den flotte hæder. Det var en dejlig overraskelse, da du Karen Pedersen til vores julefrokost besøgte os og fortalte at Torsdagstræf var kandidat til Nytårsprisen. Det gav jo anledning til en skål mere!. Klubben har jo eksisteret i godt 30 år og vi har medlemmer – i hvert fald mindst to, der har været med hele vejen. Lige nu er vi 32 medlemmer, så der er plads til flere, så I skal være velkomne torsdag kl. 14.00 i Strandby Hallen, lød opfordringen fra Ellen Nielsen.
VESTHIMMERLAND: I forbindelse med vedtagelse af budgetaftalen for 2023 i Vesthimmerlands Kommune besluttede Byrådet, at alle fagudvalg på baggrund af de demografiske udfordringer skal arbejde med strukturen i kommunens tilbud.
Bæredygtige skoler og dagtilbud 10 år frem På skole- og dagtilbudsområdet iværksættes derfor nu en analyse med udgangspunkt i, at der skal skabes bæredygtige skoler og dagtilbud i et perspektiv, der rækker 5-10 år frem.
Bæredygtige skoler tager udgangspunkt i tidligere politiske beslutninger om styrket dialog, så bæredygtige enheder mindst har 80 elever på 0-6. klassetrin og mindst 45 elever på 7-9. klassetrin. Derudover er der skitseret et bæredygtighedskriterium på en gennemsnitlig indskrivningsprocent over de sidste seks skoleår på mindst 80 %. Som en del af analysen indgår vurdering af fremtidig placering af specialundervisningstilbud, der er direkte påvirket af lukninger. I analysen indgår også geografisk nærhed.
Bæredygtighed på dagtilbudsområdet handler om institutionens muligheder for, at sikre driften af et dagtilbud af høj kvalitet indenfor den tildelte budgetramme. Det handler bl.a. om mulighederne for at opretholde en faglig forsvarlig vagtplan med tilstrækkeligt personale, som kan sikre kvalitetskravene. Det handler også om, at institutionens budget er tilstrækkelig robust til at håndtere løbende udsving i eksempelvis antal børn, vikarer i forbindelse med kompetenceudvikling og sygdom blandt det faste personale.
Desuden tager analysen udgangspunkt i antal af dagtilbud, der ligger i umiddelbar nærhed til hinanden.
I vurderingen af om en skole eller et dagtilbud skal lukkes indgår bygningernes stand herunder fremtidigt investerings- og vedligeholdelsesbehov.
Fem skoler og fem daginstitutioner i spil På baggrund af byrådets beslutning har chefen for skole- og dagtilbudsområdet på rådhuset, Anders Norup, udarbejdet et oplæg til analysearbejdet og han foreslår at følgende skoler og dagtilbud indgår i analysen.
Flere kan stå til at lukke Potentielt kan strukturanalysen munde ud i at en eller flere skoler eller dagtilbud står til at lukke.
Værst ser det ud for skolerne og landsbyordningerne i Ranum, Vester Hornum, Ullits, Gedsted og Vestrup. Ingen af de fem skoler kan fastholde sit elevtal for de kommende seks skoleår.
Desuden tager analysen udgangspunkt i de dagtilbud, der ligger tæt på hinanden.
Tanken er, at der i forbindelse med analysearbejdet skal være en række dialogmøder med bestyrelserne på skolerne samt i daginstitutionerne, inden analysearbejdet skal være færdigt i maj.
Ifølge planen er det meningen, at byrådet i sit junimøde – altså det sidste møde inden sommerferien – skal lægge sig fast på, hvordan den fremtidige skolestruktur i kommunen skal se ud.
Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune har netop sagt god for at Fandrup og Ullits forsynes med fjernvarme fra Farsø Varmeværk. Fortsætter de positive tendenser og ikke mindst forhåndstilkendegivelserne fra borgerne i Fandrup og Ullits, så vil byerne have fjernvarme indenfor 2 år.
FANDRUP/ULLITS: Farsø Varmeværk har fremsendt et projektforslag for fjernvarmeforsyning af Fandrup og Ullits til Vesthimmerlands Kommune, da projektet kræver godkendelse efter varmeforsyningsloven. Mandag eftermiddag sagde Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune god for varmeprojektet.
Fandrup og Ullits er i dag gasforsynede områder, og forbrugerne forsynes primært med gas eller olie samt enkelte fastbrændselsfyr.
Farsø Varmeværk leverer varmen Projektforslaget vedrører forsyning af varme til Fandrup og Ullits fra Farsø Varmeværk. Etableringen af ledningsnettet består af en transmissionsledning, hovedledninger, ledninger i sidegader samt stikledninger. Det overordnede ledningsnet etableres fra starten, mens stikledninger etableres løbende som husene tilkobles.
5,5 km. fjernvarmeledning Fandrup ligger 1,5 km. vest for Farsø fra varmeværket på Johan Skjoldborgsvej via Baldersvej, og derfra er der ca. 4 km. til Ullits via Dammergårdsvej. Projektet kræver ikke udvidelse af eksisterende varmekapacitet hos Farsø Varmeværk.
Transmissionsledningen vil få et forløb fra varmeværket i Farsø via Baldersvej til Fandrup og fra Fandrup til Ullits via Dammergårdsvej.
60% af husstandene vil koble sig påfra start Det er oplyst, at tilslutningstakten er antaget ud fra varmeværkets indledende møder og forhåndstilkendegivelser fra borgere i Fandrup og Ullits. På møderne har ca. 65 fra Fandrup og 75 fra Ullits vist positiv interesse. Der regnes med en starttilslutning på 60 %, som øges med 3 % om året over 5 år.
De brugerøkonomiske beregninger viser, at fjernvarmen er konkurrencedygtig med individuelle løsninger, herunder varmepumper.
For at kunne opnå et positivt selskabsøkonomisk resultat skal 60 % af forbrugerne i Fandrup og Ullits tilsluttes. Dette svarer til ca. 135 forbrugere. Ved starttilslutningen på 60 % af forbrugerne vil selskabsøkonomien give overskud fra år 3.
Beregningerne viser dermed at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at gennemføre projektet.
Varmeprojektet forudsætter også, at der opnås tilsagn om tilskud gennem fjernvarmepuljen.
Da der også ansøges om kommunegaranti i forbindelse med projektet, skal projektet også til behandling i kommunens Økonomiudvalg og Byrådet.
Projektet vil kunne gennemføres i løbet af 2 år, og ledningsnettet i projektområdet vil fortrinsvist blive lagt i kommunens jord i og omkring offentlige veje.
