Nytårskoncert leverede violinmusik i verdensklasse – FOTOS

FARSØ. Til en festlig finale, ankom Aalborg Symfoniorkester fredag aften til Farsø og Dronning Ingrid Hallerne på deres sidste stop med årets Nytårskoncert.

Det var et glædeligt gensyn med Farsø efter 2 års ufrivillige aflysninger, grundet Corona-restriktioner. Det var det sandelig også for det trofaste og feststemte publikum i Farsø, der glædede sig til den 27. udgave af Nytårskoncerten i Farsø.

Bag tilrettelæggelsen af Nytårskoncerten i Farsø – i regi af Vesthimmerlands Kulturråd stod: fra højre Karin Bacher, Søren Byrjalsen, Karen Pedersen(formand), Lene Poulsen, Arne Nøhr og Lone Petersen(sidstnævnte var ikke til stede)

Alle gode gange 3
-Alle gode gange 3 er der noget der hedder, lød det fra Karen Pedersen, formand for adhoc udvalget for Nytårskoncerten i Farsø i sin velkomst til de 350 tilhørere i Dronning Ingrid Hallerne.

I 2021 og 2022 blev der ganske vist invitereret til Nytårskoncert, men invitationen blev kort før afholdelsen trukket tilbage. Det glæder mig derfor at kunne ønske velkommen til både jer publikum men også Aalborg Symfoniorkester.

Efter to aflyste år med Nytårskoncert i Farsø var det et veloplagt publikum der så frem til koncerten.
Aftenens konferencier var tv-værten Ulla Essendrop, der har et særligt forhold til Aalborg Symfoniorkester, eftersom hendes far har spillet 36 år for orkestret.

Aftenens konferencier var den kendte tv-vært Ulla Essendrop.

-Jeg har glædet mig at komme rundt i landsdelen og møde så mange musikglade og kulturglade nordjyder – og så lige præcis med disse musikere. For jeg kan afsløre, at Aalborg Symfoniorkester har været en hel fast bestanddel af min barndom og ungdom, da min far, som cellist, har spillet med orkestret i 36 år, lød det fra Ulla Essendrop og fortsatte:   

Det glæder mig, at vi kan få lov at mødes om en Nytårskoncert igen- ikke mindst takket være det store stykke arbejde i kulturrådet. Min funktion i aften er, at guide os igennem koncerten og jeg lover jer, I bliver virkelig forkælet.

Violinen var solist
For første gang i Nytårskoncerternes historie i Farsø, var der ikke sangere som solister. Denne gang var det en violin, fremført af violinistvirtuosen Christina Åstrand.

Christina Åstrand viste fra første nummer mesterligt spil, som var ulamindeligt smukt i alle passager. Det var violinen ”der sang”.

Ulla Essendrops interviewrolle fornægtede sig heller ikke. Hun spurgte både ind til dirigent Jonathan Bloxhams og Christina Åstrands valg af musik, og de fortalte historien bag, som var særlige sammensætninger af forskellige musikgenerer fra forskellige verdensdele. Christina Åstrand fremhævede selv de Argentinske numre som mange vil kende i forbindelse med tango. Det gav hun selvfølgelig eksempler på, hvor det var tydeligt, at det var hendes fine stradivarius der førte an.

-I år har Aalborg Symfoniorkester 80 års jubilæum og derfor er der endnu mere grund til at nyde disse musikanter der turnerer rundt i landsdelen, lød fra Ulla Essendrop. Det gør jeg også selv, og det vækker minder fra min barndom og ungdom, hvor jeg sammen med min far fik lov at komme med i turbussen rundt. For sådan en lille pige var der nærmest en magisk atmosfære, når musikerne trak i deres koncertantræk og indtog scenen. Jeg håber også I mærker magien her. I hvert fald er det Aalborg Symfoniorkester der har lagt soundtrack til min barndom og ungdom.

Efter pausen kom det mere kendte repertoire. Christina Åstrand leverede en superflot solopræstation i Pigen med Paraplyerne. I H. C. Lumbyes Koncertpolka for 2 violiner, blev Christina Åstrand ledsaget af orkestrets violinist Else Marie Tollbøll, (som hun gik på konservatoriet med) og de leverede sammen en flot, festlig og humoristisk violinduet.

Christina Åstrand og Jonathan Bloxham havde en særlig overraskelse til Farsø. Jonathan Bloxham der før sin dirigentkarriere var cellist, lånte en cello fra symfoniorkesteret og sammen med Christiana Åstrand spillede de et uddrag fra Georges Bizets opera Carmen.

Særlig overraskelse til Farsø
Og så bød programmet på en helt særlig overraskelse til Farsø. 

-Farsø bliver vores sidste stop med Nytårskoncerten og derfor har Jonathan og Christina forberedt en lille overraskelse som orkestret ikke kender til. Helt eksklusivt til jer i Farsø, det er der ingen af de andre koncertpublikummer der har fået på den her turne, lød det fra Ulla Essendrop.  

Overraskelsen var at dirigent Jonathan Bloxham, der oprindeligt er cellist, lånte en cello fra orkesteret og sammen med Christina Åstrand spillede et uddrag fra Georges Bizets opera Carmen.

Slutningen på den officielle del af nytårskoncerten var Jacob Gades Tango Jalousie. Her viste Christina Åstrand sin fantastiske virtuositet i det velkendte forspil

Kan vi slutte koncerten af med noget festligt der virkelig popper?, lød det fra Ulla Essendrop

                                                   

På den måde var der traditionen tro lagt op Lumbyes Champagnegalop, hvorunder musikere fra orkestret spredte konfetti og serverede champagne.

Således blev også den 27. Nytårskoncert i Farsø en helt særlig musikalsk oplevelse. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: