FARSØ: Torsdag aften, den 4. juni, er FARsø dedikeret til FAR forud for FARs dag.
Aftenåbent til kl. 20 Derfor har butikkerne i Farsø Rådhuscenter den 4. juni udvidet åbningstiden frem til kl. 20.00, hvor der kan handles farsdags gaver, men hvor der også kan hygges sammen med far.
Det er FARs dags udvalget i Farsø Handelsstandsforening, bestående af Patrick Kristensen fra Din Tøjmand og Rasmus Dige fra XL Byg Farsø, der har tilrettelagt aftenens program. Aktiviteterne foregår i Farsø Rådhuscenter.
Tag FAR med til Farsø På Centergangene vil der være udstillet flotte Harley Davidson motorcykler fra lokale CUI Riders. Til aftensmaden kan man passende invitere FAR og andre i familien på en særlig FARs dag menu på Centertorvet lavet af Den Gode Smag. Der er to menuer at vælge imellem og dertil en lille gratis fadøl eller sodavand sponsoreret af Farsø Handelsstandsforening.
Der er lagt op til en hyggeaften sammen med FAR, torsdag, den 4. juni, hvor butikkerne i Farsø Rådhuscenter vil have åbent helt til kl. 20. Se de flotte Harley Davidson motorcykler opstillet på centergangene.
Som ekstra hygge, er der musik fra lokale Orla Andersen på Centertorvet.
Til aftensmaden på Centertorvet er der live-musik leveret af lokale Orla Andersen.
Husk gaven til Far Den ekstra åbningstid i butikkerne går naturligvis på at få købt gaven til FAR. Hvad det kan være, er der mange bud på fra Farsøs butikker. Men vær opmærksom på, at ikke alle butikker har aftenåbent den 4. juni, og langt de fleste butikker har lukket på selve Fars dag den 5 .juni som også er Grundlovsdag, så vær i god tid!
Deltag i konkurrencen Hvis gaven er på over kr. 300,-, og den er købet i en af Farsøs butikker, så skriv dit navn og telefonnummer på bonen og put den i boksen ved Den Gode Smag på Centertorvet, når der er aftenåbent den 4. juni.
Der udtrækkes vindere af Green Fee billetter til Hvalpsund Golf og Farsø Vin. Vinderne vil blive ringet op.
Turistinfohytten har nu åbent hver dag frem indtil udgangen af august måned og bemandes af 24 frivillige. Her ses de 14 frivillige der var mødt op til sæsonåbningen i søndags. Fra venstre ses: Anne Kristine, Jette, Anne Grethe, Leif, Ole. Signe, Grethe, Lars, Bodil, Amalie, Dorthe, Rete, Kirsten, Leif.
HVALPSUND: Søndag åbnede Turistinfohytten på Havnepladsen i Hvalpsund for sæsonen og turistinfoflaget blev hejst.
Turistinfohytten åbnede søndag for sæsonen og flaget blev hejst. Lars Andresen fik æren af at lade infoflaget gå til tops.
14 ud af de 24 frivillige, der denne sommer frem til udgangen af august, står for turistguidningen fra infohytten var mødt frem til sæsonåbningen. Først blev der hilst på hinanden over rundstykker og kaffe. Herefter blev der givet praktiske informationer for betjeningen i infohytten og ikke mindst ønske hinanden en god sæson.
De frivillige fik praktiske informationer af Bodil Nymark, der er infohyttens praktiske koordinator og som selv fast bemander turistinformationen 2 dage om ugen tirsdag og onsdag., mandag og torsdag er det fast Eva Laustsen. Fredag, lørdag og søndag er det de resterende 22 frivillige, der har delt vagterne imellem sig.
Allerede i kommende weekend er der igen mange gæster i byen i forbindelse med triatlonstævnet Flugten til Hvalpsund, så der skal nok være mange besøgende i infohytten.
Bestyrelsen for den frivillige turistgruppe er formand Leif Jensen, næstformand Lars Andresen, sekretær Signe Andresen, kasserer Ole Baadsgaard og suppleant Leif Larsen. Infohyttens praktiske koordinator er som før nævnt Bodil Nymark.
I lørdags fejrede Farsø Tennisklub sit 100 års jubilæum. Fejringen fandt meget naturligt sted ved banerne og klubhuset på Stadionalle, hvor klubben har holdt til de seneste 51 år.
FARSØ: En af byens ældste foreninger kunne i lørdags fejre en ganske særlig milepæl. Farsø Tennisklub markerede sit 100-års jubilæum ved klubbens anlæg på Stadionallé, hvor klubben har haft hjemme de seneste 51 år.
Fejring med champagne, jubilæumstale og hyggeligt samvær Jubilæumsdagen samlede medlemmer, tidligere medlemmer og andre interesserede til en festlig fejring med champagne, jubilæumstale og hyggeligt samvær. Klubbens formand, Brian Thorup, bød velkommen og glædede sig over, at klubben nu kan skrive et helt århundrede på CV’et.
Klubbens nuværende formand Brian Thorup bød velkommen til jubilæet med champagne. Siden standerhejsningen til sæson 100, for en måned siden, havde han og bestyrelsen set frem til 100 års fejringen.
Da historien spiller en central rolle i et 100-års jubilæum, havde han overladt dagens jubilæumstale til sin far, Bendt Thorup, der er formand for Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn.
Startede med én bane bag hotellet Bendt Thorup tog de fremmødte med tilbage til 1926, hvor en gruppe initiativrige mænd stiftede Farsø Tennisklub ved en generalforsamling på Farsø Hotel.
Med så lang en historie – og faktisk interessant historie, havde tennisklubbens formand Brian Thorup overladt selve jubilæumstalen til sin far, Bendt Thorup, der er formand for Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn.
Den nyvalgte bestyrelse stod straks over for en stor udfordring: Der skulle skaffes 900 kroner til anlæg af en tennisbane samt indkøb af 2 ketchere og nogle tennisbolde for at kunne komme i gang. Pengene blev rejst gennem obligationer, som byens borgere kunne købe.
Den første bane blev anlagt i Krogårdens have bag hotellet på jord lejet af kromand N.C. Pedersen. Senere købte klubben grunden, og banen blev klubbens hjemsted i de første 26 år.
I forbindelse med arbejdet med jubilæumstalen opsøgte Bendt Thorup stedet, hvor banen lå. Her fandt han stadig spor efter anlægget, der blev nedlagt for 74 år siden i form af gamle vinkeljern støbt fast i beton – rester af det oprindelige hegn omkring banen.
Kamp for bedre faciliteter Allerede i 1930’erne blev det tydeligt, at én bane ikke var nok. Klubben arbejdede i årevis for at få bedre faciliteter og flere baner.
I 1949 rettede daværende formand, læge Cordt Møller, endnu en henvendelse til kommunen. Han beskrev klubbens økonomiske udfordringer og de begrænsede forhold, som medlemmerne spillede under. Kort efter lovede kommunen støtte til et nyt idrætsanlæg.
I 1952 kunne klubben indvie to nye baner og et klubhus på Søvej. Indvielsen blev fejret med standerhejsning og ålegilde på Hvalpsund Færgekro – et eksempel på, at klubbens sociale liv altid har spillet en vigtig rolle.
Flytninger og vækst I slutningen af 1960’erne besluttede sognerådet at etablere et nyt stadion ved den kommende Farsø Hal. Tennisklubben måtte derfor flytte igen.
De nye baner ved hallen blev dog aldrig nogen succes. Der var hverken læ eller optimale spilleforhold, og medlemmerne var utilfredse. Derfor slog klubben til, da det gamle stadionanlæg ved Søanlægget blev sat til salg.
Den 7. juni 1975 blev de nuværende baner indviet. Et klubhus måtte medlemmerne selv finansiere. Løsningen blev et tidligere “konduktørskur” fra sygehuset, som blev købt og flyttet til området. Med stor frivillig indsats og økonomisk støtte fra medlemmerne blev klubhuset senere færdiggjort.
De forbedrede faciliteter gav ny fremgang. I slutningen af 1970’erne voksede medlemstallet markant, og i 1991 nåede klubben rekordhøje 195 medlemmer.
Aldrig fostret internationale stjerner, men man kunne feste Selv om Farsø Tennisklub aldrig har fostret internationale stjerner som Caroline Wozniacki eller Holger Rune, understregede Bendt Thorup, at klubben til gengæld gennem generationer har skabt glæde, fællesskab og gode oplevelser for både unge og voksne.
I klubbens første år gik det ikke godt i de turneringer man deltog i – man tabte næsten alle kampe, men det blev bedre efter nogle år. I 1941 havde klubben 15 års jubilæum, og så skulle der festes. Tennisspillere fra Gedsted og Aalestrup blev inviteret til en mini-turnering/en hyggedag, en lørdag, hvor Farsø vandt de fleste kampe, og om aftenen var der stor fest med musik og dans for alle på Farsø Hotel.
Ud over at spille tennis blev der altså festet. Fra 1965 til 1972 blev der sågar afholdt baller og andespil på Farsø Hotel der bidrog til tennisklubbens økonomi.
Frivillige kræfter har båret klubben En person fremhævede Bendt Thorup særligt i jubilæumstalen, nemligPalle Folkerman, der første gang optrådte i klubbens referater i 1973. Han var formand i mere end 40 år og er fortsat en del af bestyrelsen. Sammen med sin hustru Inge Lise Folkerman blev han udnævnt til æresmedlem i 2021.
Klar til de næste 100 år I dag er medlemstallet ikke på niveau med rekordårene, men klubben oplever igen tilgang af nye medlemmer. Med 100- årets særlige jubilæumstilbud med kontingent for kun 100 kr. i denne sæson, håber man at tiltrække endnu flere.
Efter talen fortsatte fejringen med kaffe, snak og minder fra klubbens lange historie. De fremmødte kunne samtidig glæde sig over de naturskønne omgivelser ved tennisanlægget, som gennem mere end et halvt århundrede har dannet rammen om tennislivet i Farsø.
/cf
Jubilæumstale v. fmd. f. Lokalhistorisk Arkiv f. Farsø og Omegn, Bendt Thorup
Farsø Tennisklub – 100 år Jeg har fået den store ære, at fortælle lidt om Tennisklubbens historie, og da det er jo også er lokalhistorie, og så bliver jeg altid interesseret, og vil gerne.
Først stort tillykke med de 100 år – det er godt gået af en tennisklub i en lille by som Farsø – jeg tror det kun er fodboldklubben (1904) og gymnastikforeningen (1909) der har gjort det før jer….
Vi hopper 100 år tilbage i tiden 1926 – Det var det år man i USA indviede Route 66 og i København blev født en lille dreng, der blev døbt Dirch Passer…
Og i Farsø var der nogle mænd, der havde fået den ide, at de ville starte en tennisklub. Tirsdag d. 20. april 1926 var der stiftende generalforsamling på Farsø Hotel, hvor man fik valgt en bestyrelse – og deres første opgave var at skaffe de nødvendige midler, til at få lavet en bane, og hvad der ellers skulle til.
Der skulle jo også bruges penge til at købe 2 ketchere og nogle tennisbolde, så man kunne komme i gang. Men hvor skulle pengene komme fra? 900 kr. skulle der skaffes.. det var mange penge.. Man udstedte nogle obligationer á 50 kr. pr. stk. som byens borgere kunne købe, med forventning om af få pengene tilbage med renter… – det viste sig at være en dårlig investering – det tog meget lang tid inden man fik pengene igen…
Bestyrelsen lejede et stykke jord af kromand N.C. Pedersen – han ejede en del jord bag hotellet, hvor han også havde et landbrug – kaldet Krogården. Der var præcist plads til en tennisbane i Krogårdens have. Kromanden er for øvrigt Sørens Kjærs oldefar. Lejeaftalen med kromanden skulle fornys efter 10 år, og da kunne klubben vælge mellem at leje grunden for en ny 10 års periode for 61 kr. 25 øre pr. år , eller købe grunden for 1225 kr. Man valgte at købe grunden.
Da jeg fik opgaven, at fortælle om klubbens historie blev jeg nysgerrig – jeg ville gerne se præcis, hvor den gamle bane havde ligget, for jeg jo ikke gammel nok til at kunne huske det – så jeg gik på opdagelse – jeg forventede selvfølgelig ikke at finde en 100 år gammel tennisbold, men man ved jo aldrig hvad man støder på, selv om det er 74 år siden banen blev nedlagt. Jeg gik ned til Kærgårsvej 5A og ringede på, fik lov at se mig omkring, og jeg fandt et tydeligt bevis på hvor hegnet omkring banen havde stået, for inde midt i hækken omkring grunden står der endnu et par vinkeljern støbt ned i beton.
Jeg har også forsøgt at finde personer, der kan huske da der blev spillet på den gamle bane – det er ikke nemt – både Palle Folkerman og Per Møller er for unge – men jeg kender en mand der er 95 år, (født i Nørregade, lige overfor sygehuset) og han var ansat på krogården engang i 40érne (karl på landet), og han kan tydelig huske det – han sagde til mig: jeg sov jo nedenunder (i stue-etagen) så de spillede tennis lige uden for vinduerne – især kan jeg huske at vor landbetjent Lilholt var med.
I de første år gik det ikke godt i de turneringer man deltog i – man tabte næsten alle kampe, men det blev bedre efter nogle år. At der kun var én bane var et problem, så allerede i 1930´erne begyndte man at se sig om efter andre muligheder, og forsøgte også at få hjælp fra kommunen, til at skaffe et bedre sted med plads til 2 baner og gerne et klubhus… men der gik lang tid – flere år, uden der skete noget.
I 1941 havde klubben 15 års jubilæum, og så skulle der festes. Tennisspillere fra Gedsted og Aalestrup blev inviteret til en mini-turnering/en hyggedag, en lørdag, hvor Farsø vandt de fleste kampe, og om aftenen var der stor fest med musik og dans for alle på Farsø Hotel – Løgstør Avis skrev at det var en overmåde vellykket fest.
I februar 1949 blev kommunen kontaktet igen om hjælp til bedre baneforhold, for nu gik der rygter om, at kommunen ville lave en sportsplads ude ved Vestbyen mellem Søvej og Stationsvej.. Hør her, hvad formanden læge Cordt Møller (har i kendt ham?) skrev til Sognerådet og fortalte om de elendige forhold klubben har – han skrev: Vi er startet udelukkende for private midler, vi har en gæld på 700 kr., og gælden vokser… Det er dyrt at holde banen vedlige, og ketcher, bolde og sko er dyre – altså er det en dyr sport for de ca. 40 medlemmer, der kommer fra alle samfundslag… hvad mener I? man får helt tårer i øjnene..
Så skrev han også hvad det vil koste at etablere et anlæg med 2 baner og et klubhus, og at det kan klubben på ingen måde klare selv….. til sidst kan han oplyse at tilsvarende klubber i Aars, Aalestrup, Nibe og Løgstør har fået betydelig økonomisk støtte fra deres kommuner..
Måneden efter kommer der brev fra kommunen, og der står at man netop har indkøbt arealer beregnet til sports- og idrætspladser og regner med at der også bliver plads til den ærede tennisklub – i hvert fald kan klubben regne med kommunens støtte.
Jeg har en mistanke om at det hjalp gevaldigt at Kæmneren Carl Lorentzen også spillede tennis… – det ved jeg at han gjorde, for han er med på det eneste billede vi har fra den gamle bane.
Så nu lysner det…. – men der går lige et par år endnu, inden de nye baner er klar. I 1951 havde klubben 25 års jubilæum, og det blev naturligvis fejret – fest på Hotellet med en meget fornem menu – jeg har set indbydelsen.. pris pr. kuvert 17 kr. Påklædning: Selskabstøj (der var stil over det dengang….) I Løgstør Avis var der 13. sept. 1951 en artikel i anledning af jubilæet – der stod bl.a. at store stjernespillere havde klubben ikke fosteret, men af og til er et Vesthimmerlands-mesterskab dog havnet i Farsø….
I 1952 var de nye baner klar – Lørdag d. 26. april var der indvielse af det nye anlæg med 2 baner og et klubhus på Søvej i et strålende vejr – Der var standerhejsning og ålegilde på Hvalpsund Færgekro om aftenen. De var altså gode til at feste Der blev taget nogle gode billeder på indvielsesdagen, og dem har jeg scannet, så I kan se dem på arkiv.dk – de ligger også her i dag et eller andet sted…. Den gamle bane bag kroen, der nu have været i brug i 26 år, blev solgt som en byggegrund til blikkenslager Hilmar Larsen for 2000 kr., og så byggede han det hus, der nu har adressen Kærgårdsvej 5A. – det var ham, der ikke fik fjernet vinkeljernet, hvor han plantede hæk. De 2 nye baner og klubhuset var et kæmpe løft for klubben, og det så godt ud – jeg kan huske det – når vi spillede fodbold på sportspladsen var det lige ved siden af tennisbanerne. Klubbens medlemstal har svinget meget op og ned, og det har økonomien selvfølgelig også – i september 1952 snakkede bestyrelsen om de skulle holde et andespil på Hotellet for at skaffe lidt indtægter den vej, men de droppede det igen – de var bange for at det gav underskud – jeg tror også, at de fandt ud af at der var meget bøvl med at afholde andespil, for dengang var det normalt, at det var levende ænder vinderne fik med hjem!! Senere blev der holdt andespil, men det var ikke med levende ænder..
I 1960´erne nåede medlemstallet helt op på 76 medlemmer, så det gik rigtig godt – man deltog i mange turneringer – og det gik også godt med økonomien, alene i 1965 havde klubben afholdt 3 baller på Farsø Hotel (POP-baller med pigtrådsorkester står der i referaterne) og også et andespil med 51 ænder i spil.
Fra 1965 til 1972 blev der afholdt et eller flere baller hvert år, så det er gået op for mig, at jeg har støttet Farsø Tennisklub mange gange.. De 2 baner og klubhuset ved Søvej fungerede godt, og alle var tilfredse med forholdene, men i 1969 besluttede sognerådet at der skulle anlægges et nyt stadion ved den nye Farsø Hal, og så skulle sportspladsen og tennisbanen også flyttes, så der kunne udstykkes byggegrunde (det blev til Gråbølle..)
Klubben blev lovet 3 nye baner ved Farsø Hallen, når den var klar, og et klubhus skulle der også blive plads til. I 1972 var banerne klar, men et klubhus blev der alligevel ikke plads til, for nu skulle der også bygges en svømmehal. De 3 nye baner blev medlemmerne aldrig glade for – der var ingen læ og banerne vendte forkert i forhold til solen, så det var noget skidt – og et klubhus var der alligevel ingen udsigt til….
Det blev kun til 3 år med tennisbaner ved Farsø Hallen, for heldigvis havde fodboldklubben nu fået bedre forhold, og ville derfor sælge det gamle stadion her ved søanlægget for 30.000 kr. – klubben slog til, og det lykkedes at få kommunen til at anlægge 3 nye baner – kommunen slap jo så af med tennisklubben, som lå i vejen for svømmehallen.
Lørdag d. 7. juni 1975 var der indvielse af de nye baner her, som indtil nu har været i brug i 51 år. Her er læ, banerne vender rigtigt, og så er her også smukt.
Klubhus skulle der også laves (ved indvielsen brugte man et telt..) men det skulle klubben selv betale. Ved det nye sygehus stod der et ”konduktørskur” der ikke skulle bruges mere – det var brandskadet, og kunne derfor købes for 5000 kr.
Skuret blev købt og transporteret her til pladsen. De 5000 kr. havde tømt pengekassen, så der var en udfordring med at skaffe midler til istandsættelsen – der blev søgt om hjælp flere steder, og mange medlemmer betalte et frivilligt ekstra kontingent. De nye baner og de gode forhold her tiltrak nye medlemmer..
I et referat fra 1979 har en meget begejstret pennefører skrevet: jeg citerer Der er sket kolossalt meget i Farsø Tennisklub – fra gennem mange år at have været en lille klub med et medlemstal, der i årenes løb har svinget mellem 20 og 50, er klubben i 1978 vokset til at være en klub med 150 medlemmer – og det er dejligt at en stor del af de nye medlemmer er helt unge mennesker på 12-16 år. Nu skal klubhuset laves færdigt…. I 1980 blev klubhuset færdiggjort.
I 1991 nåede medlemstallet op på 195 – det er rekorden. Klubben har aldrig fostret berømte spillere – ingen Wozniacki eller Holger Rune, men når jeg læser i alle referaterne, er det tydeligt at mange mennesker, unge som ældre, har haft stor glæde af den tid man har været medlem, evt. været medlem af bestyrelsen, ingen tvivl om det.
Og mange personer har gennem de mange år gjort en stor indsats, for at klubben har kunnet fungere og overleve – jeg kender jo kun klubben på hvad man kan læse sig til, så det tilkommer ikke mig at remse en masse navne op eller fremhæve nogen… – men ét navn er dog påfaldende, når man læser alle referaterne – i 1973 bliver Palle Folkerman nævnt første gang i et referat (han kom i bestyrelsen) – og han var formand i over 40 år, og er i bestyrelsen endnu – det er en kæmpe indsats Palle har præsteret, og Inge Lise har hjulpet til – godt gået. I blev begge Æresmedlemmer i 2021 – det er fuld fortjent.
Her i 2026 er medlemstallet ikke så stort som tidligere, men nu er der igen kommet nye til – og med det nye jubilæumstilbud kommer der nok endnu flere, så det går vel egentlig meget godt.
JA – det var så den ultrakorte udgave af 100 års historie Så jeg vil slutte med at ønske klubben held og lykke med fremtiden – nu er der taget hul på de næste 100 år. Endnu en gang stort tillykke.
Der var sus i skørterne i 1950’erne og det var der naturligvis også på Hessel i søndags, hvor ”Kom og Dans” fra Blære gav en opvisning.
HVALPSUND: Søndag var Herregården Hessel fyldt med minder, fortællinger og aktiviteter fra 1950’erne, da arrangementet ”Vi hylder 1950’erne” samlede besøgende til en dag med fokus på årtiet, som mange stadig husker fra deres barndom og ungdom.
Arrangementet var et samarbejde mellem Herregården Hessel, Dansk Nutidsmuseum i Aars og Danmarks Cykelmuseum i Aalestrup. Dagen blev indledt på gårdspladsen, hvor gæsterne fik en introduktion til både udstillingerne og dagens program.
Blandt højdepunkterne var de personlige fortællinger fra livet på landet i 1950’erne, ganske vist set med et barns øjne, som ikke gjorde det mindre interessant.
Den første personlige beretning kom fra Søren Byrjalsen, født og opvokset på en gård i Søkbæk. Han fortalte om sin skolegang, der var 2- og 3 dages skolegang, alt efter årstid og alder. Som ældste og eneste dreng i søskendeflokken på fire, fortalte han om hvordan han gik til hånde i marken med pløjning, såning og høst og pasning af dyrene på gården. To gange om dagen kom mælkekusken forbi – først for at hente mælken og senere med returmælk, blandt andet kærnemælk, som børnene kunne drikke direkte af låget på spanden.
Søren Byrjalsen fortalte om sin barndom i Søkbæk i 1950’erne
Historierne gav et indblik i en tid, hvor intet gik til spilde. Man gik en ekstra tur for at samle de kartofler eller roer op som var ikke kommet med eller faldet af vognen under transport. Han fortalte også om arbejdet med tørv og tærskearbejde. Sidstnævnte var meget støvet og det samme var det når hø og halm skulle op på høloftet. Han fortalte også om rutebilen og post, der blev omdelt hver dag. Omkring legetøj, så var det fortrinsvis noget man selv konstruerede, mest forbundet med noget praktisk. Der var lidt misundelse over karlenes knallerter, derfor blev børnenes cykler udstyret med klemmer på egerne, så de lød som en knallert.
Traktoren indfandt sig på landet som erstatning for hestene.
Efter dagens første fortælling fra 1950’erne var der syn for sagen på Hessel. Der var linet grå Massey Ferguson og andre traktorer op. I 1950’erne fik traktoren nemlig for alvor sit indtog på landet og afløste mere og mere hesten. Mælken blev transporteret i mælkespande. I skolen var der regne- og skrivebøger. Der udkom mange ugeblade, ungdomsbøger. Pladespilleren kom frem. Tøjet fra 1950’erne kunne man også se, for det var dagens aktører på Hessel iklædt.
Grammofonen med vinylplader blev hvermandseje i 1950’erne
Om eftermiddagen i bedste Kaptajn Jespersen stil, som man for øvrigt kunne lytte til i radioen i 1950’erne, gav ”Friske mænd fra Vesthimmerland” en gymnastikopvisning.
I bedste Kaptajn Jespersen stil gav ”Friske mænd fra Vesthimmerland” en gymnastikopvisning som man gjorde i 1950’erne
Herefter dansede dansere fra ”Kom og Dans” til swing og rockn’n roll som var ungdommens dans i 1950’erne med pigerne iført strutskørter.
Men andre ord kom man godt omkring 1950’erne på Hessel.
Her ses en glad vognmager Ivan Bak fra Østbirk, der har stået for den gennemgribende restaurering af den Kongelige Landauer, i snak med formand for Levende Landsbykultur Per Andersen og Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen.
VESTERBØLLE – Der var taler og historisk vingesus over Hougaarden i Vesterbølle i lørdags, da Levende Landsbykultur inviterede til indvielse af en kongelig landauer, åbning af en ny udstillingshal til hestevogne og åbent hus i de restaurerede bygninger.
Mange gæster var mødt op for at markere dagen, hvor der samtidig blev sat fokus på de omfattende renoveringer og investeringer, som foreningen har gennemført siden 2019.
Har renoveret for 3,2 millioner kr. siden 2019 Formand for Levende Landsbykultur, Per Andersen, bød velkommen og fortalte om det store arbejde, som de frivillige har lagt.
– Siden 2019 har vi renoveret for godt 3,2 millioner kroner. Det hele er blevet muligt gennem fondsbevillinger, lokale håndværkere og et stort antal frivillige arbejdstimer, sagde han.
Arbejdet begyndte med nyt tag og isolering af tagetagen af laden på Tolshøj 13 til ny udstillingsfacilitet. Her er der en stor samling af, hvad Landbykulturen har fået foræret igennem årene.
Siden 2019 har de frivillige nået rigtig meget. Det første projekt var 1 salen på Tolshøj 13 til udstilling af Landsbykulturens mange effekter.
I 2022 overtog foreningen Hougaarden fra Anna Nielsen for den symbolske pris på én krone. Herefter fulgte en omfattende restaurering af Hougaardens stuehus med nyt tag, vinduer, døre samt moderne el- og varmeinstallationer.
I dag fremstår stuehuset, som det gjorde i 1925, og bygningen har samtidig en særlig historisk betydning, da den i 1406 var ejet af Dronning Margrethe I.
Ny hal til de historiske vogne Seneste projekt er en ny udstillingshal til foreningens samling på 19 hestevogne, bygget i vinteren 2024-25. Her har den nyrenoverede kongelige landauer fået en central placering.
Her ses den nye udstillingshal til landsbykulturens 19 hestevogne, herunder til den Kongelige Landauer og Albertis karet.
Vognen blev i foråret 2024 skænket til Levende Landsbykultur af Helge Olesen fra Årestrup. Med støtte fra Melsen Fonden blev der afsat omkring 200.000 kroner til restaureringen.
Landaueren blev oprindeligt bygget til Kongehuset i 1897 som vogn nummer syv og var i brug frem til 1938, hvor den blev solgt til Vrejlev Kloster i Vendsyssel. Helge Olesen købte vognen i 2002 og opbevarede den frem til donationen i 2024.
I april 2025 hentede vognmager Ivan Bak, Østbirk, vognen til renoveringen, og i januar 2026 kom vognen retur til Landsbykulturen, og fremstår nu som den var fremstillet til Kongehuset som vogn nr. 7 i 1897.
Borgmesteren: Vigtigt at kulturarven også kommer ind i fremtiden Vesthimmerlands borgmester, Per Bach Laursen, deltog i indvielsen.
-Tak for invitationen til at komme her på den her tid af året også. Hvorfor siger jeg så det? Jamen altså, igennem de otte år, jeg har været borgmester, har jeg været inviteret hvert eneste år til Levende Landsbykulturs høstdag her på Hougaarden. Og det brænder sig fast i mig, også i min sjæl, at få lov at komme herud. Og derfor har jeg også rykket rundt på kalenderen i dag for at være her, til den her meget specielle begivenhed.
Jeg ved i optakten til det her arrangement skulle løbe af stablen i dag, at der har været forespurgt på, om ikke man kunne få nogle af de tidligere ejere af landauren til at være til stede. Og jeg behøver vel ikke at nævne, hvor vi starter henne i den forbindelse.
Men det der med at spørge Kongehuset efter, om man kunne være til stede på sådan en dag som i dag, det er jo nok lige mere, end hvad man kunne forvente. Og jeg ved også, at der har været rakt ud til Vrejlev Kloster, om man kunne have været her i dag. Og så er den tredje mand i geleddet jo borgmesteren.
At vi får en landauer af den her kvalitet til at være i Vesthimmerland, det er meget specielt. Og jeg har været ved at prøve at finde ud af, hvor kommer det der landauer fra?
Landauer, som jeg forstår det, så er det faktisk et navn. Men jeg tænker også, det er et vogn, der har kørt på landet, og så kan man sige dav-dav!, lød det i spøg fra borgmesteren, som frembragte latter hos tilhørerne. Og om kongehuset har gjort det, det kunne vi selvfølgelig have spurgt Kongen efter, hvis han havde været her. Men det kan vi ikke vente på.
Vigtigheden er at have nogle arvegenstande, nogle kultureffekter, som har været med til at bygge Danmark op. Det synes jeg, det er imponerende, at vi har de evner her i Vesthimmerland. Og der er ikke så meget som en kommunal krone i det. Det er fonde, der hjælper os med at bevare vores kulturarv. Det har jeg sagt mange gange, er med til at sikre, at kulturarven vi har, også kommer ind i fremtiden, lød det fra borgmesteren.
Borgmester Per Bach Laursen og formand for Levende Landbykultur, Vesterbølle, Per Andersen klippede snoren for flere indvielser på dagen; Den Kongelige Landauer, en ny udstillingshal til hestevogne, restaureringen af Hougaarden og indretning 1 salen på Tolshøj 13 til udstillinger.
Restaurering afslørede skjult historie Vognmager Ivan Bak fra Østbirk, som har stået for restaureringen af landaueren, fortalte om arbejdet med at føre vognen tilbage til dens oprindelige udseende.
Men allerførst fortalte han, at en landauer er kendetegnet ved, at den har kaleche, der kan slås ned, så det bliver til en åben vogn. Man siger lidt i spøg, at dem, der ikke har råd til mere, de må nøjes med et landauer, for den kan både bruges til en lukket og en åbenvogn.
-Vognen kommer som sagt inde fra Kongehuset af, og det er korrekt nok, den står opført inde i deres arkiver.
Men den har temmelig sikkert aldrig været brugt til at transportere de kongelige. Der var ingen monogram på vognen, ikke som jeg kunne finde. Højst sandsynligt har den været brugt til transport af gæster og personale i forbindelse med kongehuset.
Og vognen stod jo, kan man godt sige, i en forsømt forfatning. Men i bund og grund var vognen ganske solid og fejlede ikke noget særligt, hverken i træværk eller jern. Men den var jo forsømt igennem mange år.
Da vi begyndte at arbejde med vognen, opdagede vi, at alle stafferinger og pyntelister var malet over. Det tyder på, at vognen på et tidspunkt har været anvendt ved begravelser i kongehuset, hvor alt skulle fremstå sort og uden prangende detaljer, fortalte han.
Efter omfattende afrensning, restaurering og ny bemaling med linoliemaling er vognen nu ført tilbage til et udseende, der ligger meget tæt på originalen fra 1897. Den har også været omkring Ribe og Tony Christensen, der er polstrer og ekspert i at polstre hestevogne.
Flere projekter på vej Selvom den nye udstillingshal nu står færdig, er arbejdet langt fra slut for de frivillige i Vesterbølle.
Efter sommerferien går næste projekt i gang, hvor tagetagen i Hougaardens stuehus skal indrettes til vævestue samt udstilling af kulturhistoriske dragter og håndarbejde.
Det andet store projekt er Hougaarden og særligt stuehuset som er gennemrenoveret og står som i 1925. Næste projekt er omdannelsen af 1 salen til vævestue samt udstilling af kulturhistoriske dragter og håndarbejde
Målet er, at håndværkerne afslutter arbejdet i løbet af efteråret, så de frivillige kan bruge vinteren på at indrette de nye faciliteter.
Åbent hus og køreture i de historiske vogne Blandt gæsterne på dagen var også repræsentanter fra Melsen Fonden, Sparekassen Danmark Himmerland Fonden og Norlys Fonden, som fik mulighed for at se resultaterne af deres støtte.
Efter den officielle indvielse kunne de besøgende gå på opdagelse i de restaurerede bygninger og de omfattende samlinger af lokal kulturarv. Der var desuden mulighed for at få en tur i den kongelige landauer og i Albertis karet, som på den lune sommerdag fremstod ekstra imponerende med kalecherne slået ned.
Fredag aften var der friluftsgudstjeneste på kirkebakke ved søen i Farsø. Et nyt tiltag i samarbejde med flere af de kirkelige organisationer i Farsø, for at prøve at lave alternative gudstjenester. For gudstjenesten stod bistandspræst Rasmus Hauge Madsen og kirke- og kulturmedarbejder Johanna Spanggaard Poulsen
FARSØ: Fredag aften dannede de naturskønne omgivelser i Farsø Søanlæg rammen om en anderledes gudstjeneste under åben himmel. Omkring 75 mennesker havde fundet vej til kirkebakken ved søen, hvor flere kirkelige organisationer i Farsø stod bag arrangementet.
Friluftsgudstjenesten er et nyt initiativ, der skal afprøve alternative former for gudstjenester og skabe nye rammer for fællesskab, nærvær og refleksion. Det gode sommervejr bidrog til den hyggelige stemning, da arrangementet blev skudt i gang med spejdernes faneindbæring.
Friluftsgudstjenesten havde 75 deltagere
Gudstjenestens tema var bekymringer og troens betydning i mødet med livets udfordringer. Bistandspræst Rasmus Hauge Madsen og kirke- og kulturmedarbejder Johanna Spanggaard Poulsen fortalte bibelberetningen om Jesus, der gik på vandet, på en utraditionel og humoristisk måde. Her skulle præsten demonstrere, om han selv kunne gå på vandet – en opgave, der lykkedes med hjælp fra en lille badebro, som spejderne havde bygget til lejligheden.
Fortællingen om Jesus på vandet blev koblet til de bekymringer, som mange mennesker oplever i hverdagen. Budskabet var, at man ikke behøver stå alene med sine bekymringer, og at håb, tro og tillid kan skabe ro, selv når livet føles usikkert og stormfuldt.
Som en del af gudstjenesten fik alle deltagere udleveret en seddel, hvor de kunne skrive deres bekymringer ned. Sedlerne blev efterfølgende kastet på et særligt bekymringsbål under altergangen som et symbol på at give slip på det, der tynger.
Aftenen bød også på musikalske indslag fra Overtoner, som stod for fællessang og musik under arrangementet. Efter gudstjenesten fortsatte samværet med hygge og aftensmad fra den opstillede pølsevogn.
Arrangementet var et samarbejde mellem KFUM-spejderne, KFUM og KFUK i Farsø samt Overtoner.
Ifølge Rasmus Hauge Madsen og Johanna Spanggaard Poulsen er arbejdet allerede i gang med at planlægge endnu en alternativ gudstjeneste, som forventes afholdt til efteråret.
Så flot er FDF Overlades nye hytte. Fremtidens Spejderhytte er en arkitekttegnet hytte, som er en nytænkning af den klassiske spejderhytte i både form og funktion. Foran hytten får FDF’erne en ny bålplads
OVERLADE: Efter halvandet års ventetid er FDF Overlade nu tæt på at kunne tage deres nye kredshus i brug. Den nye hytte skal danne rammen om endnu flere friluftsaktiviteter og fællesskaber for områdets børn og unge.
Glæden var stor hos kredsen, da den for halvandet år siden fik besked om, at den havde fået bevilget et helt ny spejderhytte af Den A.P. Møllerske Støttefond som erstatning for den gamle og nedslidte hytte. Siden da er det gamle hus blevet revet ned, og grunden er gjort klar til byggeriet.
Fremtidens spejderhytte Den nye hytte er langt fra en traditionel spejderhytte. Bygningen er udviklet gennem en landsdækkende arkitektkonkurrence, hvor både spejdere og FDF’ere har bidraget med idéer til, hvordan fremtidens hytte bedst understøtter friluftsliv året rundt. Hytten i Overlade bliver én af i alt 32 ens hytter, der opføres forskellige steder i landet.
Fokus på natur og fællesskab Bag projektet står arkitektfirmaet LETH & GORI, som har skabt en kompakt træhytte med fokus på bæredygtighed, lang levetid og tæt kontakt til naturen.
Hytten er bygget op omkring en central bålplads, som omkranses af bygningen. Tanken er, at aktiviteterne skal kunne flyde mellem ude og inde, så naturen bliver en naturlig del af hverdagen i kredsen.
Store overdækkede udearealer skal give mulighed for aktiviteter i al slags vejr, mens fleksible løsninger med opbevaring, arbejdspladser og hems skal gøre huset anvendeligt til både hverdag og lejre.
Stor betydning for kredsen Hos FDF Overlade ser man den nye hytte som et vigtigt skulderklap til det arbejde, der gennem flere år er lagt i foreningen.
-Opførslen af Fremtidens Spejderhytte på vores grund er en blåstempling af vores kreds’ positive udvikling og den kæmpe indsats, vi gør for børn og unge i området. Vi glæder os helt vildt til at tage den i brug og invitere endnu flere børn og unge ud til at lave sjove og udviklende friluftsaktiviteter, siger kredsleder Tommy Rump Andersen.
Ud over selve bygningen har kredsen også fået fondsmidler til nyt inventar. Det betyder blandt andet nye borde, stole, skabe og hylder til den kommende hytte.
Særligt udvalgt Ifølge Den A.P. Møllerske Støttefond er modtagerne udvalgt ud fra blandt andet behov, aktivitetsniveau og den eksisterende hyttes stand, ligesom der er lagt vægt på at sikre en geografisk spredning over hele landet.
Nu mangler blot de sidste detaljer, før børn og ledere i Overlade kan tage den nye spejderhytte i brug. Ifølge Tommy Rump Andersen vil der være indvielse af hytten til august. Her vil udeområdet med bålplads m.m. også være klar.
Man er aldrig for lille til at lære hvordan man samler og sorterer skrald.
FARSØ: I forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige forårsrengøring har børn fra den private pasningsordning i Farsø og Lerkenfeldt været med til at samle affald i naturen.
Projektet blev rundet af med en lærerig tur til genbrugspladsen i Farsø, hvor børnene fik mulighed for at se, hvad der sker med affaldet, når det bliver sorteret korrekt. Med poser og kasser fyldt med affald hjemmefra var børnene klar til en dag med fokus på miljø og genbrug.
På genbrugspladsen blev de taget imod af Isa Rom Andersen, der er formidler ved Skraldeskolen i Vesthimmerlands Forsyning. Her fik børnene en rundvisning og en introduktion til affaldssortering i børnehøjde.
Under besøget lærte børnene blandt andet om, hvorfor det er vigtigt at sortere pap, plastik, metal og madaffald hver for sig. De fik også selv lov til at aflevere det medbragte affald i de rette containere, hvilket blev gjort med stor koncentration og engagement.
– Det var en god påmindelse om, at man aldrig er for lille til at lære at passe på miljøet. Måske har Farsø fået nogle nye små sorteringseksperter i byen, fortæller privat børnepasser Charlotte Skov Sander.
Vi hylder 1950’erne byder på fortællinger smagsprøver, maskiner, musik, dans og opvisninger, der alle tager udgangspunkt i livet i 1950’erne. Blandt vil Marius Stubberup, der er tilknyttet Nutidsmuseet fortælle om sin opvækst på landet.
HVALPSUND: Søndag bliver Herregården Hessel forvandlet til et levende tilbageblik til 1950’erne, når det store arrangement ”Vi hylder 1950’erne” løber af stablen for anden gang.
ag arrangementet står Herregården Hessel i samarbejde med Dansk Nutidsmuseum i Aars og Dansk Cykelmuseum i Aalestrup. Sidste års premiere blev en succes, og derfor vender temadagen nu tilbage med endnu flere aktiviteter og oplevelser fra det folkekære årti.
Mange af de frivillige har selv oplevet årtiet – Vi har valgt temaet 1950’erne, fordi det er et emne, som binder de tre museer sammen, og fordi mange af de frivillige selv har oplevet perioden, fortæller museumsleder Elisabeth Barfod Carlsen fra Herregården Hessel.
Gennem hele dagen kan publikum opleve fortællinger, smagsprøver, maskiner, musik, dans og opvisninger, der alle tager udgangspunkt i livet i 1950’erne.
Blandt årets programpunkter er fortællinger om livet på landet, skolelivet, traktoren Fergusons jubilæum, dukkehuse og legetøj samt cyklens historie. Publikum kan også komme med på traktortur rundt om Hessel og opleve sædskifte på marken, som det blev praktiseret i datidens landbrug.
I anledningen af Fergusons jubilæum vil der blive sat ekstra fokus på dette traktormærke. Alle kender helt sikkert den grå ferguson, som ses forrest i billedet
Mad, musik, køretøjer og legetøj fra 1950’erne I værkstederne arbejder smede, vævere og trædrejere, mens køkkenet byder på smagsoplevelser fra mormors tid – blandt andet kold risengrød med varm saftsovs. Også snapselauget og øllauget deler smagsprøver ud.
Musikken spiller naturligvis også en central rolle. I storstuen sørger en pladevender for tonerne fra gamle 78’er-plader og minder om en tid, hvor Giro 413 samlede familierne om radioen søndag efter søndag.
Dansk Cykelmuseum medbringer både Long John- og Short John-cykler samt knallerter som Wooler, der blev populære i perioden. Museet demonstrerer også cykellapning og giver gode råd om vedligeholdelse.
Hos Dansk Nutidsmuseum kan gæsterne opleve legetøj og dukkehuse fra tiden.
Gymnastikopvisning, swing og rock’n’roll Dagen byder desuden på gymnastikopvisning med holdet ”Friske Mænd fra Vesthimmerland”, efterfulgt af swing og rock’n’roll. Publikum får også mulighed for selv at komme på dansegulvet.
Gymnastikholdet ”Friske Mænd fra Vesthimmerland” vil vise en tidstypisk gymnastikopvisning fra 1950’erne.
Aktører er klædt i 50’er tøj – Alle aktører er klædt, som om vi netop er trådt ud af 1950’erne, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen, som selv møder op i tidstypisk tøj.
Også menuen er inspireret af årtiet med røde pølser, kakaomælk og hjemmebagte kager.
Mere end 100 frivillige og aktører er involveret i arrangementet, som arrangørerne håber vil tiltrække mange besøgende på tværs af generationer.
HVALPSUND: Den populære infohytte i Hvalpsund, som især turister har stor gavn af, åbner den 1. juni.
Fra Bodil Nymark, der står for det praktiske i Infohytten, lyder det.
-Vi er jo i gang med at rigge an med brochurer og andet info i starten af juni, så kan vi jo ligeså godt åbne, når vi alligevel er der.
På søndag mødes de frivillige for at hejse flagene udenfor infohytten og for at ønske hinanden en god sæson. De frivillige har fordelt vagterne imellem sig helt frem til slutningen af august.
