FAR kan godt glæde sig

FARSØ: Torsdag aften, den 4. juni, er FARsø dedikeret til FAR forud for FARs dag.

Aftenåbent til kl. 20
Derfor har butikkerne i Farsø Rådhuscenter den 4. juni udvidet åbningstiden frem til kl. 20.00, hvor der kan handles farsdags gaver, men hvor der også kan hygges sammen med far.

Det er FARs dags udvalget i Farsø Handelsstandsforening, bestående af Patrick Kristensen fra Din Tøjmand og Rasmus Dige fra XL Byg Farsø, der har tilrettelagt aftenens program. Aktiviteterne foregår i Farsø Rådhuscenter.       

Tag FAR med til Farsø
På Centergangene vil der være udstillet flotte Harley Davidson motorcykler fra lokale CUI Riders. Til aftensmaden kan man passende invitere FAR og andre i familien på en særlig FARs dag menu på Centertorvet lavet af Den Gode Smag. Der er to menuer at vælge imellem og dertil en lille gratis fadøl eller sodavand sponsoreret af Farsø Handelsstandsforening.

Der er lagt op til en hyggeaften sammen med FAR, torsdag, den 4. juni, hvor butikkerne i Farsø Rådhuscenter vil have åbent helt til kl. 20. Se de flotte Harley Davidson motorcykler opstillet på centergangene.

Som ekstra hygge, er der musik fra lokale Orla Andersen på Centertorvet.

Til aftensmaden på Centertorvet er der live-musik leveret af lokale Orla Andersen.

Husk gaven til Far
Den ekstra åbningstid i butikkerne går naturligvis på at få købt gaven til FAR. Hvad det kan være, er der mange bud på fra Farsøs butikker. Men vær opmærksom på, at ikke alle butikker har aftenåbent den 4. juni, og langt de fleste butikker har lukket på selve Fars dag den 5 .juni som også er Grundlovsdag, så vær i god tid!

Deltag i konkurrencen
Hvis gaven er på over kr. 300,-, og den er købet i en af Farsøs butikker, så skriv dit navn og telefonnummer på bonen og put den i boksen ved Den Gode Smag på Centertorvet, når der er aftenåbent den 4. juni.

Der udtrækkes vindere af Green Fee billetter til Hvalpsund Golf og Farsø Vin. Vinderne vil blive ringet op.      

/cf 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: