Hornum er klar til at byfeste. Septembermarked er i gang med mange programpunkter frem til på søndag.
HORNUM: Septembermarkedet skydes nu for alvor i gang. Selvom årets festligheder allerede begyndte søndag med et stort gavespil i Markedshallen, er det først fra i dag, onsdag, at det traditionsrige Septembermarked for alvor folder sig ud.
Frem til søndag byder Hornums byfest på et tætpakket program for både børn, unge og voksne.
I år er der ovenikøbet en helt særlig anledning til at feste. Det er nemlig 55 år siden, at Hornum-Ulstrup Septembermarked blev genoplivet i 1971.
En tradition med mere end 100 års historie Markedstraditionen i Hornum og Ulstrup går dog langt længere tilbage. Allerede omkring år 1900 var markeder en naturlig del af livet på egnen, hvor hestehandel, kræmmere og mødet mellem mennesker fra land og by var blandt de centrale elementer.
I 1971 blev markedstraditionen taget op igen, og siden har Septembermarkedet udviklet sig til den byfest, som i dag samler hele Hornum.
Gennem 55 år har generationer af Hornum-borgere været med til at holde traditionerne i live – samtidig med at nye aktiviteter løbende er kommet til.
– Det synes vi er værd at fejre, siger Søren V. Sørensen, formand for Land & By, der står bag Septembermarked.
I bliver det 55-året bliver det lidt ekstra festligt. Det har formand for Land & By, Søren V. Sørensen – som her ses forrest med den røde kappe, sørget for. Lørdag aften får Hornum og Septembermarked nemlig besøg af Kandis, der spiller op til markedsbal.
Traditioner for hele familien Årets program er fyldt med aktiviteter for alle aldre. Mange af de klassiske indslag er naturligvis tilbage, blandt andet markedsløb, banko, bilboksning, ringridning, børneaktiviteter, optog og havetraktortræk.
Blandt de populære traditioner til Septembermarked er også havetraktortrækket søndag.
Dermed bliver der igen rig mulighed for både at deltage i aktiviteterne og mødes med familie, venner og naboer.
Kandis kommer til Hornum Når et marked kan fejre 55 år, må der naturligvis også være lidt ekstra knald på festlighederne.
I flere år har Søren V. Sørensen med et glimt i øjet joket med, at man da burde få Kandis til at spille til Septembermarked. I år bliver joken til virkelighed, når det populære dansktopband går på scenen.
Også årets revyhold lægger op til det helt store show med masser af grin, musik og skæve indslag fra scenen.
Og som afslutning på en festlig uge bliver der søndag sat et stort punktum, når et festfyrværkeri lyser op over Hornum.
Farvel til engangsemballagen Septembermarkedet har i år også taget et grønnere initiativ. I stedet for engangstallerkner og engangsbestik bliver der serveret på rigtige tallerkner og med rigtigt bestik.
Derudover har markedet fået sine egne markedskrus, som kan bruges igen og igen.
Det giver naturligvis lidt ekstra arbejde ved opvasken, men de mange frivillige hjælpere er klar til opgaven.
Frivillige kræfter får festen til at lykkes Som altid kræver det en stor indsats fra de frivillige at få Septembermarkedet til at hænge sammen. Der er brug for hænder både før, under og efter festen – til opbygning, oprydning og alle de mange store og små praktiske opgaver.
Bag Hornum-Ulstrup Septembermarked står Land & By sammen med en lang række frivillige kræfter fra Hornums foreninger og fællesskaber. Igen i år lægger de både tid, energi og engagement i at få festlighederne til at lykkes.
– Vi håber, mange vil kigge forbi og støtte op om både arrangementer og fællesskab. Septembermarkedet er først og fremmest en uge, vi skaber sammen – og vi glæder os til at se jer, lyder det fra formanden for Land & By, Søren V. Sørensen.
Flagdagen på Hessel var en hyldest til veteranerne, minde om de faldne og en særlig tak til de familier og pårørende, der også bærer en stor del af opgaven, når Danmark sender mennesker ud i internationale missioner.
HVALPSUND: Herregården Hessel dannede i år rammen om markeringen af den nationale flagdag den 5. september.
Vesthimmerlands, Rebild og Mariagerfjord kommuner har tradition for at markere dagen i fællesskab, og kommunerne skiftes til at være vært. I år var det Vesthimmerlands tur.
Bag Hessels lade var der rejst et stort telt med udsigt over Limfjorden, hvor omkring 80 veteraner og deres familier deltog. Sammen med borgmestre, byrådsmedlemmer og veterankoordinatorer var omkring 100 samlet til arrangementet.
Dagen begyndte højtideligt, da tre faner blev ført ind under kommando af officer Lars Andresen. Herefter blev der holdt ét minuts stilhed for de faldne.
Ca. 100 personer var samlet i telt ved Hessel til Flagdagen
Krigen er kommet tættere på Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen bød velkommen og satte i sin tale fokus på, hvordan krig i dag er kommet tættere på Danmark og også mærkes lokalt.
– I mange år har krig for de fleste været noget, der foregik langt væk fra vores hverdag her i Danmark. Vi har først og fremmest mærket det gennem vores udsendte eller deres pårørende, sagde han.
I dag er situationen en anden, pegede borgmesteren på. Krigen i Ukraine har betydet, at mange ukrainere har søgt sikkerhed i Danmark og er blevet en del af de lokale samfund.
– Krig handler ikke kun om frontlinjer, våben og landkort. Krig handler om menneskelige konsekvenser. Den rammer familier, skaber frygt og afsavn og kan sætte spor, som mennesker bærer med sig længe efter, at de er kommet hjem, sagde Per Bach Laursen.
Han understregede, at ansvaret for veteranerne ikke slutter, når en udsendelse er overstået.
– Ligesom vi skal være der for dem, der kommer hertil med krig i bagagen, skal vi også være der for dem, vi selv har sendt ud.
Fællesskab og stærke minder Efter velkomsten holdt officer i Hæren ved Skive Kaserne og byrådsmedlem i Vesthimmerland, Lars Andresen fra Hvalpsund en personlig tale.
Officer i Hæren ved Skive Kaserne og byrådsmedlem i Vesthimmerland, Lars Andresen fra Hvalpsund, holdt en personlig tale.
-Flagdagen i Danmark er den 5. september og den er indført for at ære og anerkende de danskere, der har været udsendt i internationale missioner og få at mindes dem der drog ud, men ikke kom hjem. Da jeg skulle forberede mig til denne tale, læste jeg op på hvad en veteran egentlig er. Normalt betragter man en veteran som en soldat eller en tidligere soldat, der har gjort tjeneste i en eller flere internationale missioner i udlandet.
Dermed er jeg selv veteran efter blandt andet udsendelser til Irak, Afghanistan og Sydsudan. Alle udsendelserne har været forskellige, men særligt fællesskabet og sammenholdet står stærkt i min erindring.
Man ved, der er folk omkring en, der passer på en, og man passer på dem. Vi passer på hinanden, når vi er udsendt. Det giver en stor ro og en stor tryghed, sagde han.
Lars Andresen mindede samtidig om, at det ikke kun er soldater, der fortjener anerkendelse på flagdagen. Også politifolk, læger, sygeplejersker og andre, der har været udsendt på Danmarks vegne, har spillet en vigtig rolle i internationale missioner.
Han satte også fokus på de veteraner, der vender hjem med fysiske eller psykiske skader.
– Vi har i Danmark og i Forsvaret ikke altid været lige gode til at tage vare på de hjemvendte. Heldigvis er det min opfattelse, at vi er blevet bedre, sagde han.
Samtidig mindedes han dem, der ikke kom hjem.
– Vi mindes jer. Vi ærer jer. Vi husker jer. I dag og hver dag.
De pårørende bærer også en stor opgave En særlig del af talen var rettet mod de pårørende.
Ifølge Lars Andresen fortjener ægtefæller, kærester, børn og forældre også en stor anerkendelse for den indsats, de yder, mens deres nærmeste er udsendt.
– Det er dem, der har støttet og opmuntret i svære tider og taget imod, når de udsendte er vendt hjem. Det er dem, der har fået hverdagen derhjemme til at fungere, sagde han.
Han pegede på, at de pårørende ofte går med bekymringen, når der opstår uro i det område, hvor deres familiemedlem opholder sig.
– Vores pårørende har haft en mindst lige så svær udsendelse som os, der har stået derude i den skarpe ende. Det skal vi huske.
Senere på dagen blev traditionen tro uddelt børnemedaljer. I år modtog to børn medaljer som en særlig anerkendelse af deres rolle som børn af udsendte.
I år modtog to børn medaljer som en særlig anerkendelse af deres rolle som børn af udsendte. For anerkendelsen stod officer Lars Andresen, der fortalte at også hans egne børn har været modtagere af børnemedaljen, som er stiftet af veteranernes Familienetværk. Foto: Vesthimmerlands Kommune
Tre kommuner styrker samarbejdet Flagdagen blev også brugt til at sætte fokus på den fremtidige indsats for veteraner i Himmerland.
Per Bach Laursen præsenterede de tre veterankoordinatorer, som skal være med til at sikre veteraner og deres familier en tydelig indgang til kommunerne og et bedre overblik over mulighederne for hjælp og støtte.
I Rebild Kommune er Isabella Brunge Gudum veterankoordinator, i Mariagerfjord Kommune Mathilde Grarup Hansen og i Vesthimmerlands Kommune Stine Marie Kirk Jacobsen.
De tre kommuner har besluttet at styrke samarbejdet omkring veteranindsatsen, og som en del af indsatsen er der indgået en fælles samarbejdsaftale med Veterancentret.
– Vores opgave som kommune er at sikre, at døren står åben, hvis der bliver brug for os. Den, der henvender sig, skal ikke bruge kræfter på at finde ud af, hvilken dør man skal banke på, sagde Per Bach Laursen.
Efter talen blev samarbejdsaftalen underskrevet.
De 3 kommuner Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord underskrev en samarbejdsaftale omkring veteranindsatsen, der bl.a. betyder at hver kommune nu har en veterankoordinator som kan give veteraner og deres familier en tydelig indgang til kommunerne og give et bedre overblik over mulighederne for hjælp og støtte.
En dag med fællesskab og anerkendelse Dagen på Hessel bød også på musik og fællessang. Sangkraft Vesthimmerland medvirkede blandt andet med sangene ”Du spørger mig om håbet” og ”En drøm om et menneske”, mens deltagerne senere sang ”Hvor du sætter din fod” og ”Jeg ser de bøgelyse øer”.
Efter den officielle del var der spisning og mulighed for at opleve Herregården Hessels historiske bygninger.
/cf
Tale ved officer ved Skive Kaserne og Byrådsmedlem i Vesthimmerland Lars Andresen, Hvalpsund
“Veteraner, kære gæster, kære borgmestre, kære alle sammenere flagdagen den 5. september. Og tak fordi jeg har fået lov til at komme her på Herregården Hessel i disse fantastiske smukke rammer for at holde en tale for jer alle sammen.
Flagdagen i Danmark er den 5. september og den er indført for at ære og anerkende de danskere, der har været udsendt i internationale missioner og få et mindes dem der drog ud, men ikke kom hjem. Da jeg skulle forberede mig til denne tale, har jeg læst op på hvad en veteran egentlig er. Normalt betragter man en veteran som en soldat eller en tidligere soldat, der har gjort tjeneste i en eller flere internationale missioner i udlandet.
Men vi skal huske på, at det ikke kun er soldater, der har været udsendt i Danmarks tjeneste til udlandet. Det drejer sig om at hædre og anerkende alle, der har været udsendt på vegne af Danmark. Soldater, politifolk, læger, sygeplejersker og andre offentlige ansatte, der har været udsendt i internationale missioner. Og de har vi som en væsentlig del af de danske missioner. Uden dem så kunne det ikke fungere.
Vi er mange, der har stiftet bekendtskab med mange dygtige civile, der har løst helt særlige og vigtige opgaver. Som eksempel kan jeg nævne, at der er mange danske sygeplejersker og læger, der har reddet mange danske soldaters liv i Afghanistan. Der er altså rigtig mange i det danske samfund, der har påtaget sig af den ekstra opgave, det er at tjene sin nation ved at drage ud og deltage på missioner i udlandet. Og så er der en særlig gruppe, jeg mener, der er vigtigere, vi hædrer her i dag, og dem kommer jeg lidt tilbage til lige om lidt.
Som man kan se på min uniform og på de medaljer, jeg har på brystet, så er jeg selv en af dem, man kan betegne som en veteran. Hver gang man har været udsendt, så er det kutyme, at man får tildelt en medalje, og dem har man som soldat på ved særlige højtidelige lejligheder, og det er det sådan en dag som i dag.
Jeg er officer ved Ingeniørregimentet i Skive og har haft en del udsendelser blandt andet til Irak, Afghanistan og Sydsudan i Afrika. Det har alle været udsendelser, der har formet mig som den person og soldat, jeg er i dag. Alle mine udsendelser har været forskellige og har givet mange gode minder med hjem. Nogle af minderne har været voldsomme, men særligt står minderne om et helt unikt fællesskab og sammenhold meget stærkt hos mig.
Der er mange veteraner, der fremhæver netop det helt unikke fællesskab, kammeratskab og sammenhold, man oplever, når man er udsendt. Det er minder og oplevelser, der sætter sig og varer for evigt. Det kan nogle gange være lidt svært som soldat at forklare for mennesker, der aldrig har været udsendt, hvordan det egentlig føles at være udsendt som soldat.
Jeg kan bedst beskrive det som en tryg og god fornemmelse. Det kan godt være, at det kan lyde lidt underligt, men sådan er det egentlig. Man ved, der er folk omkring en, der passer på en, og man passer på dem. Det er sådan det helt grundlæggende fungerer. Vi passer på hinanden, når vi er udsendt. Det giver en stor ro og en stor tryghed.
Nogle af de udsendte kommer dog også hjem med tunge oplevelser i bagagen og har fået skader måske både på kroppen og i sindet. Vi har i Danmark og i Forsvaret ikke altid været lige gode til at tage vare på de hjemvendte. Mange har gået rundt med uforløste ting i sindet, og det har desværre i mange tilfælde sat sig som varige men.
Heldigvis er det min opfattelse, at vi er blevet bedre til at håndtere det i Forsvaret og generelt som samfund i helhed. Vi er blevet bedre til at forberede og tage imod personer, der har været udsendt på Danmarks vegne til brændpunkter i udlandet.
I dag er vi samlet for at hædre og anerkende alle jer, der har tjent Danmark i udlandet. I fortjener en stor anerkendelse og respekt for jeres tjeneste, og for nogle af jer for de meget store personlige omkostninger, det har haft. Vi er også samlet i dag for at mindes de, der desværre ikke kom hjem. De, der faldt for Danmark under en af de mange udsendelser og missioner for Danmark. Vi mindes jer. Vi ærer jer. Vi husker jer. I dag og hver dag. I gav det største offer, og I vil altid være i vores hjerter.
Men så var der også den her anden særlige gruppe, som jeg nævnte lidt tidligere i min tale, som jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om.
De fortjener nemlig en lige så stor anerkendelse og respekt her i dag. Og det er alle jer pårørende til de udsendte. Det er alle ægtefællerne, kæresterne, sønnerne, døtrene, mødrene og fædrene til de udsendte.
Det er dem, der har støttet og opmuntret i svære tider og taget imod, når de udsendte er vendt hjem. Det er dem, der har sørget for, at dagligdagen derhjemme fungerede, og at når vaskemaskinen gik i stykker, eller at der var et sygt barn i daginstitutionen, som man stod alene om og skulle håndtere. Det har til tider været meget stort og nærværende og fyldt rigtig meget i hverdagen herhjemme i Danmark.
Det er dem, der har gået med bekymringen i maven, når man i nyhederne har hørt om, at der er uro i det område, hvor ens udsendte befinder sig. Måske har det endda været svært at få kontakt med sin udsendte, og det har ført til øget bekymring indtil der igen har været kontakt, og man kunne høre stemningen i den anden ende. Alt er i orden. Vi har det godt. Nogle gange har vi udsendte måske taget det for givet, at dem derhjemme nok skulle klare det, og at de fint kunne tackle de svære situationer og stunder, der opstod. Men det har ikke altid været nemt. Vores pårørende har haft en mindst lige så svær udsendelse som os, der har stået derude i den skarpe ende. Det skal vi huske.
Så til alle jeres pårørende, der er her i dag, vil jeg bare sige tak. Tak fordi I er der og støtter jeres udsendte. Tak fordi I er der og får alt det derhjemme til at fungere. Og tak til alle vores børn for at de holder ud og er tapre, når far eller mor er rejst af sted. I har savnet dem rigtig meget. Og jeg ved af personlig erfaring, at det ikke altid har været lige nemt.
Lidt senere i dag, der skal vi faktisk også give en særlig hæder til børnene. Vi skal nemlig udlevere børnemedaljer. Det er en tradition, der har været længe under flagdagen her 5. september. Også mine egne børn har selv fået dem en dag for nogle år siden, en del år siden faktisk. Og det er faktisk en stor ting, både for børnene og også for forældrene.
Så her i dag, der vil jeg fremhæve jer pårørende. I er alle stjerner og I er de faste styrkepunkter og ankerpunkter i vores liv. Og det vil vi gerne sige jer et stort og dybt født tak for.
Flagdagen er det officielle Danmarks hyldest og anerkendelse til alle udsendte og deres pårørende. Og her til sidst, så synes jeg faktisk også, det er vigtigt at huske på, at det er hele Danmark, der står bag vores missioner til udlandet. Vi står i Danmark sammen og vi løfter i flok, når vi deltager i udenlandske opgaver og missioner. Så tak til os, tak til hele Danmark og især tak til alle jer, der er stået bag os.
Vesthimmerlands Kommune vil gerne understøtte lokale frivillige, der har lyst til at være med til at passe og forskønne grønne områder i deres by eller lokalområde. Foto: Vesthimmerlands Kommune
VESTHIMMERLAND: Har lokale borgere lyst til at give en hånd med, når det gælder pleje af grønne områder i byen eller lokalområdet. Så er der nu mulighed for at få hjælp til indkøb af materiel.
Vesthimmerlands Kommune ønsker nemlig at støtte frivillige kræfter, der vil være med til at passe og forskønne de grønne områder lokalt. Derfor har kommunen afsat 50.000 kroner om året i både 2026 og 2027 til materiel, som kan bruges af lokale frivillige grønne hold.
Foreninger kan søge om støtte Det er blandt andet borgerforeninger, handelsstandsforeninger og andre lokale foreninger, der kan henvende sig til kommunen med idéer til grønne indsatser.
Det kan eksempelvis være et ønske om at hjælpe med mindre grønne opgaver eller at tage ansvar for pasningen af et bestemt område i lokalområdet.
Foreningen skal selv stå for at samle og organisere de frivillige, mens kommunen kan bidrage med materiel til arbejdet.
Midlerne fordeles mellem byerne Der er endnu ikke fastlagt en endelig fordeling af de 50.000 kroner. Kommunen arbejder dog som udgangspunkt med følgende vejledende beløb:
Aars: cirka 11.000 kroner. Farsø, Aalestrup og Løgstør: cirka 8.000 kroner pr. by. Øvrige byer: cirka 1.000 kroner pr. by. Beløbene er vejledende, og den konkrete støtte aftales med kommunen.
Aftales med Park og Vej De frivillige indsatser skal koordineres med kommunens øvrige drift. Derfor skal foreninger kontakte Park og Vej, hvis de har en idé til en opgave, de gerne vil hjælpe med.
På den måde kan kommunen og de frivillige sammen finde ud af, hvordan indsatsen bedst kan gennemføres, så den passer sammen med den almindelige vedligeholdelse af de grønne områder.
Kommunen håber dermed at kunne give lokale frivillige bedre muligheder for at gøre en synlig forskel i deres eget nærområde.
Brysternes Motionsdag havde 16 deltagere i Trend i søndags. Arrangementet bød på motion, hyggeligt samvær og penge til Støt Brysterne kampagnen.
TREND: Søndag blev der igen i år løbet og gået for brystkræftsagen i Trend Sommerhusområde. Det skete i forbindelse med Brysternes Motionsdag, som er en del af Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne.
I alt 16 deltagere havde meldt sig til årets motionsdag, hvor turen gik ad en af de naturskønne, afmærkede ruter i sommerhusområdet. Deltagerne kunne vælge mellem at gå eller løbe de seks kilometer.
Det var Mai Berg Jacobsen, der igen i år havde taget initiativ til det lokale velgørenhedsarrangement i Trend Sommerhusforening.
Vejret viste sig fra sin gode side med solskin og let vind, og undervejs var der rig mulighed for både motion og hyggeligt samvær. Snakken gik livligt blandt deltagerne, som nød turen rundt i det naturskønne område.
I år havde arrangementet også deltagere, som ikke har direkte tilknytning til sommerhusområdet. De deltog via Kræftens Bekæmpelses lokale afdeling i Vesthimmerland, hvor også flere bestyrelsesmedlemmer var med på turen.
Efter motionsdagen kunne Trend Sommerhusforening sende 750 kroner videre til Kræftens Bekæmpelse som støtte til Støt Brysterne.
Bidraget er med til at støtte arbejdet for familier, hvor brystkræft påvirker hverdagen – blandt andet børn, som oplever en anderledes hverdag, når deres mor bliver ramt af sygdommen.
Da de seks kilometer var tilbagelagt, fortsatte dagen i hyggens tegn. Deltagerne samledes til snak og samvær, mens der blev serveret frugt og vand.
FARSØ: Pr. 1. september har AL Sydbank i Farsø fået ny filialdirektør. Efter eget ønske har Anette Overgaard, som har været filialdirektør i Farsø siden januar 2021, valgt at give stafetten videre til nye kræfter.
Pr. 1. september er der sket filialdirektør skifte i AL Sydbank Farsø. Anette Overgaard har valgt at give stafetten videre til 32-årige Alexander Møller Michelsen. Selv fortsætter hun i AL Sydbank Farsø som privatrådgiver.
Ny filialdirektør i Farsø De nye kræfter er 32-årige Alexander Møller Michelsen, som bliver ny filialdirektør for Farsø og afdelingen i Gug, som han i forvejen er filialdirektør for.
Lokal mand vender hjem Alexander Møller Michelsen er lokal. Han er født og opvokset i Blære. Han har også tilknytning til Hornum, hvor han gik i skole. I dag bor han sammen med sin familie i Aars. Her flyttede han til i 2022 efter fem år i København, hvor han tog lederuddannelsen i Arbejdernes Landsbanks (AL) afdeling på Nørrebro.
Han rykkede tilbage til hjemstavnen til først afdelingen i Skive og herefter til Aalborg og Gug-afdelingerne, hvor han har været de seneste 2 år.
Bor med sin familie i Aars Alexander bor sammen med Jeanette der stammer fra Løgstør og i dag arbejder på Farsø Skole. Sammen har de Carlo, der fylder 5 år, og Pelle på 1,5 år.
Aktiv i sport og foreningsliv Alexander har stor tilknytning til lokalområdet og foreningerne. Han spiller fortsat fodbold for Gundersted, der spiller i serie 3. Han spiller også håndbold i Aars IK i serie 1. I kommende weekend stiller han op til Læsø Marathon.
Kender Farsø Alexander Møller Michelsen kender en del til Farsø, både fra tidligere gennem fodbolden, men også nu i kraft af, at hans kone arbejder i byen.
Han vil også få sin gang i byen og vil stå i spidsen for 9 medarbejdere i AL Sydbank i Farsø og 11 medarbejdere i AL Sydbank Gug. Ud over at Anette Overgaard vil hjælpe ham godt på vej i Farsø-afdelingen, så vil der også blive fundet en teamleder for henholdsvis Farsø og Gug-afdelingen. Disse personer er der endnu ikke sat navn på, da der både søges eksternt og internt.
AL Sydbank logo er på vej på bygningen Selvom fusionen mellem Vestjysk Bank, Arbejdernes Landsbank og Sydbank blev en realitet 8. december sidste år, så er der organisationsmæssigt stadig en del, der skal falde på plads, når tre pengeinstitutter slår sig sammen.
Her nævner Morten Juhl, privatdirektør for AL Sydbank i Nordjylland, skiltningen på bankbygningerne. Her sker der noget indenfor de kommende måneder, også på bygningen her i Farsø, hvor AL Sydbank-logoet kommer op i to etaper.
Anette fortsætter som privatrådgiver Filialdirektørskiftet blev meddelt medarbejderne i Farsø forrige mandag.
Anette Overgaard, der netop er fyldt 60 år, fortæller, at hun har været 40 år i branchen, 30 år i bank, heraf de 20 i Farsø. I den tid har der været 2 fusioner.
– Jeg har gjort op med mig selv, at jeg nu vil bidrage til det lokale, d.v.s. som privatrådgiver her i AL Sydbank Farsø. Jeg fortsætter også som repræsentant i Fonden for Sparekassen Farsø, i Farsø Udviklings bestyrelse og i bestyrelsen for Farsø Klima- og Energi Univers. Og så skal jeg selvfølgelig hjælpe Alexander.
– Jeg vil meget gerne slå fast, at AL Sydbank bliver i Farsø og sågar tilfører ressourcer, siger Anette Overgaard.
I søndags blev stifter af Getama, Carl Pedersens mindesten, genindviet på det sted hvor Getama startede
GEDSTED: Efter mange år på andre adresser er Carl Pedersens mindesten nu vendt tilbage til det sted, hvor historien om Getama begyndte. Søndag blev stenen genindviet på Vesterbro i Gedsted, hvor Carl Pedersen i sin tid havde sin lille forretning.
Genindvielsen var arrangeret af Gedsted Lokalhistoriske Arkiv, Gedsted Beboer- og Erhvervsforening og Kulturfabrikken. Omkring 100 mennesker var mødt op for at være med til at markere den særlige dag – både lokale borgere og mennesker med tilknytning til Getama.
Tilbage, hvor det hele begyndte Mindestenen blev oprindeligt rejst den 6. august 1949 i forbindelse med Getamas 50-års jubilæum. Dengang stod den ved den næsten nybyggede Getama-fabrik lidt længere nede ad vejen.
I 1989, i forbindelse med virksomhedens 90-års jubilæum, blev stenen flyttet til Holmmarksvej.
Nu er den for tredje gang blevet flyttet – denne gang tilbage til Vesterbro, hvor Carl Pedersen grundlagde det, der senere skulle udvikle sig til den kendte møbelvirksomhed Getama.
Fra tangmadrasser til møbelproduktion Ved genindvielsen fortalte næstformand i Gedsted Lokalhistoriske Arkiv, Thomas Nordahl, om Carl Pedersen og Getamas betydning for byen.
-I 1899 fik Carl Pedersen idéen til at bruge tang fra Limfjorden til at fremstille madrasser. Det var en stor satsning for en ung mand i en lille nordjysk landsby.
Allerede året efter leverede han madrasser til store dele af landet, og i 1910 blev virksomheden udvidet med møbelproduktion. Getama skabte dermed mange arbejdspladser i området, og Gedsted voksede i takt med virksomheden.
I 1949 begyndte Getama samarbejdet med den berømte danske møbeldesigner Hans J. Wegner. Det blev et vigtigt kapitel i virksomhedens historie og var med til at sætte både Getama og Gedsted på landkortet.
En arbejdsplads, der samlede generationer For mange i Gedsted handler historien om Getama dog om langt mere end designmøbler.
Thomas Nordahl fortalte ved genindvielsen om sin egen tilknytning til virksomheden. Som 13-årig begyndte han som fejedreng på Getama og blev senere uddannet som maskinsnedker.
Efter militærtjenesten og en periode, hvor han rejste ud for at opleve verden, vendte han tilbage til Getama. Her arbejdede han i omkring ti år som chauffør og lagermand.
Han husker blandt andet stoltheden ved at sidde bag rattet i Getamas lastbil med et læs møbler.
– Det er lidt ligesom, når man er ude at rejse og ser en Mærsk-container eller navnet LEGO. Sådan har vi det også, når vi ser noget med Getama, fortalte Thomas Nordahl.
En epoke sluttede i 2024 Getamas betydning for Gedsted blev for alvor sat på prøve den 9. februar 2024, da fabrikken brændte ned til grunden.
Produktionen kunne ikke fortsætte i Gedsted, og en epoke sluttede. Getama blev efterfølgende solgt til Carl Hansen & Søn på Fyn, som i dag producerer flere af Getamas klassiske møbler.
Efter branden tog Gedsted Lokalhistoriske Arkiv kontakt til Getama med et ønske om at få Carl Pedersens mindesten tilbage til byen.
“Historien skal bevares” Christoffer Buus, der tidligere var ansat på Getama og har en tæt tilknytning til virksomheden, tog kontakt til den nye ejer, Knud Erik.
Budskabet var klart: Gedsted ønskede mindestenen tilbage.
– Han vidste jo godt, hvor meget den her fabrik har betydet for Gedsted. Så selvfølgelig skulle mindestenen tilbage til Gedsted, for vi har jo en historie, der skal bevares, fortalte Thomas Nordahl.
Han opfordrede samtidig de fremmødte til at huske både Carl Pedersen og de mange mennesker, der gennem generationer har lagt deres arbejde og stolthed i virksomheden.
Oldebarn lagde krans Genindvielsen bød på både taler, flag, sang og kransenedlæggelse.
Marianne Henneberg, der er oldebarn af Carl Pedersen og aktiv i det lokalhistoriske arbejde, fik æren af at lægge kransen ved mindestenen.
Det var en særlig symbolsk handling, da der også blev lagt en krans, da stenen oprindeligt blev indviet i 1949.
Jubilæumssangen fra 1949 blev fundet frem Ved en Getama-udstilling tidligere på året dukkede en gammel sang fra virksomhedens jubilæum i 1949 op.
Den blev fundet frem igen til genindvielsen og sunget af de fremmødte.
Efter sangen blev et nyt skilt ved mindestenen afsløret. Skiltet fortæller historien om Carl Pedersen og Getama, så både lokale borgere og besøgende fremover kan blive klogere på den virksomhed, der gennem mere end 100 år satte sit tydelige præg på Gedsted.
Getama er en vigtig del af Gedsteds historie
Med mindestenen tilbage på Vesterbro er en vigtig del af Gedsteds historie nu blevet synlig igen. Stenen er kommet hjem – til det sted, hvor det hele begyndte.
Vesterbølle Kirke er nu en del af netværket Grøn Kirke
VESTERBØLLE: Vesterbølle Kirke er nu en del af netværket Grøn Kirke. Det er resultatet af et arbejde, som Vesterbølle Menighedsråd har gennemført hen over foråret med fokus på, hvordan kirken kan tage endnu større hensyn til klima og miljø.
50 grønne tiltag For at blive certificeret og optaget i netværket har menighedsrådet gennemgået en tjekliste med 50 forskellige tiltag. Her sættes blandt andet fokus på kirkens energiforbrug, indkøb, udearealer, affald og genbrug.
Vesterbølle Kirke anvender eksempelvis LED-lyskilder både i lamper og lysstofrør. Ved valg af blomster og buketter forsøger kirken samtidig at begrænse klima- og miljøbelastningen. Det sker blandt andet ved at bruge blomster og grønt fra kirkegården.
Genbrug fra kirkegården Flere af de grønne løsninger er allerede en naturlig del af arbejdet på kirkegården. Grønt affald bliver komposteret enten på kirkens egen jord eller gennem godkendt kompostering.
Graveren fliser desuden grene og andet haveaffald, som efterfølgende bruges til dækning af surbundsbede. På den måde kan materialerne genanvendes i stedet for, at der skal købes nye produkter.
Også alterbuketterne får et grønt præg. De bliver blandt andet lavet af stauder og buske, som allerede vokser på kirkegården.
Certificeringen giver nye idéer Kirken har gennem mange år anvendt LED-lyskilder, men arbejdet med certificeringen har samtidig gjort menighedsrådet opmærksom på flere muligheder for at gøre driften endnu mere miljøvenlig.
At blive Grøn Kirke handler dermed ikke kun om at gennemføre konkrete tiltag, men også om løbende at have fokus på, hvordan kirkens hverdag kan tilrettelægges mere bæredygtigt.
Flere grønne kirker i Vesthimmerland I Danmark er 417 kirker allerede blevet certificeret som Grøn Kirke.
I Vesthimmerland er Vognsild, Gislum og Overlade blandt de kirker, der allerede har opnået certificeringen, og nu er Vesterbølle kommet med i netværket.
I både Haubro og Aars er det kirkegårdene alene, der er blevet certificeret som grønne.
GEDSTED: Scenen var sat, da flere myndigheder torsdag eftermiddag og aften øvede samarbejdet, når en alvorlig katastrofe rammer. Hovedvejen ved Gedsted blev forvandlet til skueplads for hele 10 forskellige uheld/situationer, der skulle håndteres i et omfattende og realistisk øvelsesscenarie.
Samarbejde på tværs Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Falck afholder med jævne mellemrum de såkaldte Tordenskjold-øvelser.
Formålet er at træne myndighedernes samarbejde, når alvorlige hændelser kræver en fælles indsats.
De seneste øvelser har blandt andet haft fokus på, hvordan beredskabet skal reagere ved et skoleskyderi, og hvordan flere sammenfaldende uheld i en motorvejstunnel skal håndteres.
Denne gang var scenariet lagt ved Gedsted.
Ti uheld på Fjordvej På hovedvejen, Fjordvej, mellem Vesterbro og Holmmarksvej blev der torsdag aften udspillet hele 10 forskellige uheld. De mange hændelser skulle håndteres i et tæt samarbejde mellem de forskellige myndigheder og beredskabsorganisationer.
De præcise uheld var hemmeligholdt indtil Tordenskjold-alarmen lød klokken 17.
Kun ganske få personer kendte på forhånd alle detaljer i scenariet, mens en række borgere og andre i Gedsted og omegn havde været involveret i forberedelserne.
En af dem var beredskabsinspektør Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab.
-Når en alvorlig hændelse rammer, er det afgørende, at vi kan arbejde tæt sammen på tværs af sektorer, myndigheder og organisationer. Vi træner ikke kun vores egne procedurer, vi træner i høj grad også det fælles samarbejde. Det er med til at gøre os bedre rustet, når – ikke hvis – situationen en dag bliver alvor.
Hovedvejen blev spærret Allerede klokken 12 – fem timer før selve øvelsen – blev vejstykket uden for Gedsted spærret.
Hjemmeværnet blev sat til at dirigere trafikken gennem Gedsted, mens beredskabet samtidig gik i gang med at etablere de mange ulykkesscenarier.
Scenarierne tog udgangspunkt i to lastbiler.
Fra nord kom en tankbil med rapsolie, som lækkede ud på vejbanen og gjorde den glat. Det fik blandt andet konsekvenser for en gruppe, der var på polterabend. Flere af gruppens biler kørte af vejen og endte i uheld – og en af bilerne havnede sågar i Lerkenfeld Å.
Her ses lastbilen med lækket rapsolie, som forårsager flere trafikuheld, hvor en af bilerne er endt i Lerkenfeld Å.
Samtidig kom der fra syd en lastbil med betonelementer. Under kørslen faldt elementerne af og ramte bagvedkørende biler.
Biler fra Gedsted blev til vrag For at gøre scenariet så realistisk som muligt blev en række af de uheldsramte biler lånt fra autoophuggeren i Gedsted.
Beredskabet råder desuden selv over flere attrapbiler, som kunne placeres på ulykkesstederne og indgå i scenariet.
Det hele skulle se så virkeligt ud som muligt.
34 statister spillede tilskadekomne I alt 34 statister spillede de tilskadekomne i ulykkerne. Mindst én person blev ifølge scenariet dræbt på stedet, mens andre var i kritisk tilstand.
Inden øvelsen blev statisterne sminket i Gedsted Hallen og fik herefter deres roller.
Statisterne kom fra store dele af Nordjylland. Nogle havde tidligere deltaget i Tordenskjold-øvelser, mens andre var med for første gang. Blandt de nye var værnepligtige, som dermed fik et indblik i, hvordan beredskabet arbejder under en større hændelse.
Helt frem til få timer før øvelsens start blev der søgt efter yderligere statister. En af dem, der meldte sig, var Bent Loft fra Gedsted.
Som hjerteløber havde han allerede en interesse for førstehjælp og beredskab, og derfor var øvelsen en mulighed for at få et nærmere indblik i arbejdet.
Eneste lokale statist var Bent Loft fra Gedsted, der her viser sit kort, der viser han skal spille bevidstløs efter en alvorlig hovedskade, vejrtrækningen er unormal og tilstanden er meget kritisk.
Ingen adgang for nysgerrige Selv om flere i Gedsted var involveret i forberedelserne, var selve øvelsen lukket for nysgerrige.
Det skyldtes ønsket om at gøre scenariet så virkelighedstro som muligt og sikre, at de deltagende myndigheder ikke på forhånd vidste, hvad de ville møde.
Lidt før klokken fem blev statisterne kørt ud til deres respektive ulykkessteder. Her fik de de sidste instrukser. De havde både manuskript og nummer på hånden, så beredskabet kunne identificere de forskellige roller undervejs.
Omkring250 deltog Omkring 250 personer deltog i den omfattende øvelse.
Fra klokken 19 blev deltagerne bespist i Gedsted Hallen, og herefter fulgte en vigtig del af øvelsen: evalueringen.
Her blev dagens erfaringer gennemgået, og deltagerne kunne se på, hvad der fungerede godt, og hvor samarbejdet mellem de forskellige myndigheder kunne forbedres.
Trafikken tilbage til normalen Omkørslen gennem Gedsted fortsatte frem til omkring klokken 23. Først efter oprydningen på vejstrækningen kunne trafikken igen normaliseres.
Årets Høstmarked i Ertebølle blev en stor succes, trods en blæsende dag. Med næsten 500 besøgende blev der sat ny publikumsrekord for markedet.
ERTEBØLLE: Høstmarkedet i Ertebølle er blevet en populær tradition, og årets marked satte publikumsrekord. Tæt på 500 besøgende lagde lørdag vejen forbi Stenaldercentret og området omkring centret.
21 udstillere fra lokalområdet I alt 21 udstillere havde taget opstilling på årets høstmarked, og hovedparten kom fra lokalområdet. Her kunne de besøgende gå på opdagelse blandt et væld af hjemmelavede produkter og lokale specialiteter.
Vejret bød på en del blæst, men heldigvis forblev det tørt. Ertebølle Borgerforenings telte klarede vinden, mens der for de mere vindfølsomme varer var mulighed for at finde læ i stenalderhytterne og indenfor på Stenaldercentret.
Der var stande både ude og indeOgså stenalderhytterne blev taget i brug
Hurtigt fyldt med besøgende Formanden for Ertebølle Samvirke, Jørgen Stenum, bød velkommen til høstmarkedet. Kort efter åbningen begyndte de mange gæster at strømme til, og parkeringspladsen ved Stenaldercentret blev hurtigt fyldt med biler.
Mange lokale fra både Ertebølle og Strandby valgte at tage turen til markedet til fods eller på cykel.
Busgæster ville også på marked Høstmarkedet tiltrak også besøgende længere fra. En bus med 30 gæster fandt således vej til Ertebølle. Gruppen havde oprindeligt bestilt en rundvisning på Stenaldercentret, men da de blev bekendt med høstmarkedet, bad de om at få rundvisningen afkortet.
Dermed fik de også tid til at gå på opdagelse blandt de mange boder og opleve stemningen på markedet.
Ertebølleburgere var populære Ud over de mange hjemmelavede produkter kunne gæsterne naturligvis også sætte tænderne i de berømte Ertebølle-vildtburgere og pølser
Maden blev spist med største velbehag, mens gæsterne nød den hyggelige stemning i de udendørs omgivelser omkring Stenaldercentret.
