HVALPSUND: Herregården Hessel dannede i år rammen om markeringen af den nationale flagdag den 5. september.
Vesthimmerlands, Rebild og Mariagerfjord kommuner har tradition for at markere dagen i fællesskab, og kommunerne skiftes til at være vært. I år var det Vesthimmerlands tur.
Bag Hessels lade var der rejst et stort telt med udsigt over Limfjorden, hvor omkring 80 veteraner og deres familier deltog. Sammen med borgmestre, byrådsmedlemmer og veterankoordinatorer var omkring 100 samlet til arrangementet.
Dagen begyndte højtideligt, da tre faner blev ført ind under kommando af officer Lars Andresen. Herefter blev der holdt ét minuts stilhed for de faldne.
Krigen er kommet tættere på
Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen bød velkommen og satte i sin tale fokus på, hvordan krig i dag er kommet tættere på Danmark og også mærkes lokalt.
– I mange år har krig for de fleste været noget, der foregik langt væk fra vores hverdag her i Danmark. Vi har først og fremmest mærket det gennem vores udsendte eller deres pårørende, sagde han.
I dag er situationen en anden, pegede borgmesteren på. Krigen i Ukraine har betydet, at mange ukrainere har søgt sikkerhed i Danmark og er blevet en del af de lokale samfund.
– Krig handler ikke kun om frontlinjer, våben og landkort. Krig handler om menneskelige konsekvenser. Den rammer familier, skaber frygt og afsavn og kan sætte spor, som mennesker bærer med sig længe efter, at de er kommet hjem, sagde Per Bach Laursen.
Han understregede, at ansvaret for veteranerne ikke slutter, når en udsendelse er overstået.
– Ligesom vi skal være der for dem, der kommer hertil med krig i bagagen, skal vi også være der for dem, vi selv har sendt ud.
Fællesskab og stærke minder
Efter velkomsten holdt officer i Hæren ved Skive Kaserne og byrådsmedlem i Vesthimmerland, Lars Andresen fra Hvalpsund en personlig tale.
-Flagdagen i Danmark er den 5. september og den er indført for at ære og anerkende de danskere, der har været udsendt i internationale missioner og få at mindes dem der drog ud, men ikke kom hjem. Da jeg skulle forberede mig til denne tale, læste jeg op på hvad en veteran egentlig er. Normalt betragter man en veteran som en soldat eller en tidligere soldat, der har gjort tjeneste i en eller flere internationale missioner i udlandet.
Dermed er jeg selv veteran efter blandt andet udsendelser til Irak, Afghanistan og Sydsudan. Alle udsendelserne har været forskellige, men særligt fællesskabet og sammenholdet står stærkt i min erindring.
Man ved, der er folk omkring en, der passer på en, og man passer på dem. Vi passer på hinanden, når vi er udsendt. Det giver en stor ro og en stor tryghed, sagde han.
Lars Andresen mindede samtidig om, at det ikke kun er soldater, der fortjener anerkendelse på flagdagen. Også politifolk, læger, sygeplejersker og andre, der har været udsendt på Danmarks vegne, har spillet en vigtig rolle i internationale missioner.
Han satte også fokus på de veteraner, der vender hjem med fysiske eller psykiske skader.
– Vi har i Danmark og i Forsvaret ikke altid været lige gode til at tage vare på de hjemvendte. Heldigvis er det min opfattelse, at vi er blevet bedre, sagde han.
Samtidig mindedes han dem, der ikke kom hjem.
– Vi mindes jer. Vi ærer jer. Vi husker jer. I dag og hver dag.
De pårørende bærer også en stor opgave
En særlig del af talen var rettet mod de pårørende.
Ifølge Lars Andresen fortjener ægtefæller, kærester, børn og forældre også en stor anerkendelse for den indsats, de yder, mens deres nærmeste er udsendt.
– Det er dem, der har støttet og opmuntret i svære tider og taget imod, når de udsendte er vendt hjem. Det er dem, der har fået hverdagen derhjemme til at fungere, sagde han.
Han pegede på, at de pårørende ofte går med bekymringen, når der opstår uro i det område, hvor deres familiemedlem opholder sig.
– Vores pårørende har haft en mindst lige så svær udsendelse som os, der har stået derude i den skarpe ende. Det skal vi huske.
Senere på dagen blev traditionen tro uddelt børnemedaljer. I år modtog to børn medaljer som en særlig anerkendelse af deres rolle som børn af udsendte.
Tre kommuner styrker samarbejdet
Flagdagen blev også brugt til at sætte fokus på den fremtidige indsats for veteraner i Himmerland.
Per Bach Laursen præsenterede de tre veterankoordinatorer, som skal være med til at sikre veteraner og deres familier en tydelig indgang til kommunerne og et bedre overblik over mulighederne for hjælp og støtte.
I Rebild Kommune er Isabella Brunge Gudum veterankoordinator, i Mariagerfjord Kommune Mathilde Grarup Hansen og i Vesthimmerlands Kommune Stine Marie Kirk Jacobsen.
De tre kommuner har besluttet at styrke samarbejdet omkring veteranindsatsen, og som en del af indsatsen er der indgået en fælles samarbejdsaftale med Veterancentret.
– Vores opgave som kommune er at sikre, at døren står åben, hvis der bliver brug for os. Den, der henvender sig, skal ikke bruge kræfter på at finde ud af, hvilken dør man skal banke på, sagde Per Bach Laursen.
Efter talen blev samarbejdsaftalen underskrevet.
En dag med fællesskab og anerkendelse
Dagen på Hessel bød også på musik og fællessang. Sangkraft Vesthimmerland medvirkede blandt andet med sangene ”Du spørger mig om håbet” og ”En drøm om et menneske”, mens deltagerne senere sang ”Hvor du sætter din fod” og ”Jeg ser de bøgelyse øer”.
Efter den officielle del var der spisning og mulighed for at opleve Herregården Hessels historiske bygninger.
/cf
Tale ved officer ved Skive Kaserne og Byrådsmedlem i Vesthimmerland Lars Andresen, Hvalpsund
“Veteraner, kære gæster, kære borgmestre, kære alle sammenere flagdagen den 5. september. Og tak fordi jeg har fået lov til at komme her på Herregården Hessel i disse fantastiske smukke rammer for at holde en tale for jer alle sammen.
Flagdagen i Danmark er den 5. september og den er indført for at ære og anerkende de danskere, der har været udsendt i internationale missioner og få et mindes dem der drog ud, men ikke kom hjem. Da jeg skulle forberede mig til denne tale, har jeg læst op på hvad en veteran egentlig er. Normalt betragter man en veteran som en soldat eller en tidligere soldat, der har gjort tjeneste i en eller flere internationale missioner i udlandet.
Men vi skal huske på, at det ikke kun er soldater, der har været udsendt i Danmarks tjeneste til udlandet. Det drejer sig om at hædre og anerkende alle, der har været udsendt på vegne af Danmark. Soldater, politifolk, læger, sygeplejersker og andre offentlige ansatte, der har været udsendt i internationale missioner. Og de har vi som en væsentlig del af de danske missioner. Uden dem så kunne det ikke fungere.
Vi er mange, der har stiftet bekendtskab med mange dygtige civile, der har løst helt særlige og vigtige opgaver. Som eksempel kan jeg nævne, at der er mange danske sygeplejersker og læger, der har reddet mange danske soldaters liv i Afghanistan. Der er altså rigtig mange i det danske samfund, der har påtaget sig af den ekstra opgave, det er at tjene sin nation ved at drage ud og deltage på missioner i udlandet. Og så er der en særlig gruppe, jeg mener, der er vigtigere, vi hædrer her i dag, og dem kommer jeg lidt tilbage til lige om lidt.
Som man kan se på min uniform og på de medaljer, jeg har på brystet, så er jeg selv en af dem, man kan betegne som en veteran. Hver gang man har været udsendt, så er det kutyme, at man får tildelt en medalje, og dem har man som soldat på ved særlige højtidelige lejligheder, og det er det sådan en dag som i dag.
Jeg er officer ved Ingeniørregimentet i Skive og har haft en del udsendelser blandt andet til Irak, Afghanistan og Sydsudan i Afrika. Det har alle været udsendelser, der har formet mig som den person og soldat, jeg er i dag. Alle mine udsendelser har været forskellige og har givet mange gode minder med hjem. Nogle af minderne har været voldsomme, men særligt står minderne om et helt unikt fællesskab og sammenhold meget stærkt hos mig.
Der er mange veteraner, der fremhæver netop det helt unikke fællesskab, kammeratskab og sammenhold, man oplever, når man er udsendt. Det er minder og oplevelser, der sætter sig og varer for evigt. Det kan nogle gange være lidt svært som soldat at forklare for mennesker, der aldrig har været udsendt, hvordan det egentlig føles at være udsendt som soldat.
Jeg kan bedst beskrive det som en tryg og god fornemmelse. Det kan godt være, at det kan lyde lidt underligt, men sådan er det egentlig. Man ved, der er folk omkring en, der passer på en, og man passer på dem. Det er sådan det helt grundlæggende fungerer. Vi passer på hinanden, når vi er udsendt. Det giver en stor ro og en stor tryghed.
Nogle af de udsendte kommer dog også hjem med tunge oplevelser i bagagen og har fået skader måske både på kroppen og i sindet. Vi har i Danmark og i Forsvaret ikke altid været lige gode til at tage vare på de hjemvendte. Mange har gået rundt med uforløste ting i sindet, og det har desværre i mange tilfælde sat sig som varige men.
Heldigvis er det min opfattelse, at vi er blevet bedre til at håndtere det i Forsvaret og generelt som samfund i helhed. Vi er blevet bedre til at forberede og tage imod personer, der har været udsendt på Danmarks vegne til brændpunkter i udlandet.
I dag er vi samlet for at hædre og anerkende alle jer, der har tjent Danmark i udlandet. I fortjener en stor anerkendelse og respekt for jeres tjeneste, og for nogle af jer for de meget store personlige omkostninger, det har haft. Vi er også samlet i dag for at mindes de, der desværre ikke kom hjem. De, der faldt for Danmark under en af de mange udsendelser og missioner for Danmark. Vi mindes jer. Vi ærer jer. Vi husker jer. I dag og hver dag. I gav det største offer, og I vil altid være i vores hjerter.
Men så var der også den her anden særlige gruppe, som jeg nævnte lidt tidligere i min tale, som jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om.
De fortjener nemlig en lige så stor anerkendelse og respekt her i dag. Og det er alle jer pårørende til de udsendte. Det er alle ægtefællerne, kæresterne, sønnerne, døtrene, mødrene og fædrene til de udsendte.
Det er dem, der har støttet og opmuntret i svære tider og taget imod, når de udsendte er vendt hjem. Det er dem, der har sørget for, at dagligdagen derhjemme fungerede, og at når vaskemaskinen gik i stykker, eller at der var et sygt barn i daginstitutionen, som man stod alene om og skulle håndtere. Det har til tider været meget stort og nærværende og fyldt rigtig meget i hverdagen herhjemme i Danmark.
Det er dem, der har gået med bekymringen i maven, når man i nyhederne har hørt om, at der er uro i det område, hvor ens udsendte befinder sig. Måske har det endda været svært at få kontakt med sin udsendte, og det har ført til øget bekymring indtil der igen har været kontakt, og man kunne høre stemningen i den anden ende. Alt er i orden. Vi har det godt. Nogle gange har vi udsendte måske taget det for givet, at dem derhjemme nok skulle klare det, og at de fint kunne tackle de svære situationer og stunder, der opstod. Men det har ikke altid været nemt. Vores pårørende har haft en mindst lige så svær udsendelse som os, der har stået derude i den skarpe ende. Det skal vi huske.
Så til alle jeres pårørende, der er her i dag, vil jeg bare sige tak. Tak fordi I er der og støtter jeres udsendte. Tak fordi I er der og får alt det derhjemme til at fungere. Og tak til alle vores børn for at de holder ud og er tapre, når far eller mor er rejst af sted. I har savnet dem rigtig meget. Og jeg ved af personlig erfaring, at det ikke altid har været lige nemt.
Lidt senere i dag, der skal vi faktisk også give en særlig hæder til børnene. Vi skal nemlig udlevere børnemedaljer. Det er en tradition, der har været længe under flagdagen her 5. september. Også mine egne børn har selv fået dem en dag for nogle år siden, en del år siden faktisk. Og det er faktisk en stor ting, både for børnene og også for forældrene.
Så her i dag, der vil jeg fremhæve jer pårørende. I er alle stjerner og I er de faste styrkepunkter og ankerpunkter i vores liv. Og det vil vi gerne sige jer et stort og dybt født tak for.
Flagdagen er det officielle Danmarks hyldest og anerkendelse til alle udsendte og deres pårørende. Og her til sidst, så synes jeg faktisk også, det er vigtigt at huske på, at det er hele Danmark, der står bag vores missioner til udlandet. Vi står i Danmark sammen og vi løfter i flok, når vi deltager i udenlandske opgaver og missioner. Så tak til os, tak til hele Danmark og især tak til alle jer, der er stået bag os.
Rigtig god flagdag til os alle sammen”