VESTHIMMERLAND: Der gik ikke lang tid, før idéerne begyndte at komme på bordet, da Vesthimmerlands Kommunes nye bosætningsudvalg i sidste uge mødtes for første gang.
På det første møde blev medlemmerne introduceret til udvalgets arbejde, og der blev både tid til at hilse på hinanden, udveksle idéer og sætte ord på ambitioner og forventninger til de kommende to år.
I sidste uge mødtes udvalget for første gang på Gundestrupgaard for at blive introduceret til udvalgets arbejde, og der blev både tid til at hilse på hinanden, udveksle idéer og sætte ord på ambitioner og forventninger til de kommende to år. Foto: Vesthimmerlands Kommune
Skal tiltrække og fastholde borgere Udvalgets vigtigste opgave bliver at arbejde for, at flere får lyst til at flytte til Vesthimmerland – samtidig med at kommunen bliver endnu bedre til at fastholde de borgere, der allerede bor her.
Det er Vesthimmerlands Byråd, der har besluttet at nedsætte det midlertidige § 17, stk. 4-udvalg. Udvalget skal udvikle idéer og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Vesthimmerland kan blive et endnu mere attraktivt sted at bo, leve og arbejde.
Formand for udvalget, Per Bisgaard, ser frem til arbejdet.
– Hvis vi skal lykkes med at tiltrække flere borgere, kræver det gode idéer fra dem, der kender kommunen bedst, siger han.
Ti medlemmer fra hele kommunen Bosætningsudvalget består af fire politikere og seks borgere fra forskellige dele af Vesthimmerland. Sammensætningen skal sikre en bred vifte af erfaringer, fagligheder og perspektiver.
Medlemmerne er Mike Bunde Jensen, Casper Ilsø Vinther, Jes Dalsgaard, Tom Sørensen, Per Bisgaard, Henrik Dalgaard, Marie Tausen Nielsen, Anja Munch Harbo, Asger Andersen og Liselotte Lynge.
Et af de nye medlemmer er 34-årige Casper Ilsø Vinther fra Farsø. Han er ejendomsmægler og medejer af to mæglerbutikker i henholdsvis Farsø og Aars.
For ham handler engagementet både om forretning og om ønsket om at bidrage til udviklingen af den by og det område, han selv er en del af.
Boliger, natur og fritid på dagsordenen Udvalgets arbejde kommer blandt andet til at handle om boligudbud, natur, kultur- og fritidsliv, infrastruktur og mulighederne for at drive virksomhed i kommunen.
Der bliver samtidig lagt vægt på, at arbejdet ikke skal foregå alene rundt om mødebordet. Udvalget skal være i tæt dialog med borgere og andre interessenter samt med kommunens øvrige udvalg.
Målet er, at arbejdet skal føre til konkrete initiativer og anbefalinger, som efterfølgende kan gives videre til Byrådet.
To år til at finde de gode idéer Et § 17, stk. 4-udvalg er et rådgivende udvalg, der arbejder med tværgående og udviklingsorienterede emner. Modellen giver mulighed for at samle både politikere og eksterne deltagere om en fælles opgave.
Det nye bosætningsudvalg er nedsat for en periode på to år. I den periode skal de ti medlemmer forsøge at finde svar på et centralt spørgsmål for kommunens fremtid: Hvordan gør man Vesthimmerland endnu mere attraktivt for både nye og nuværende borgere?
P.v.a. Ældrerådet i Vesthimmerland, Søren Byrjalsen, formand
Byrådet forhandler i øjeblikket om næste års budget. Forhandlingerne omfatter både besparelser og nye initiativer, og Ældrerådet har modtaget en række forslag i høring.
Kultur, Fritid og Landdistriktsudvalget foreslår en besparelse der rammer de ældre. Ældrerådet har i samarbejde med pensionistforeningerne gennem en længere årrække modtaget et kommunalt tilskud på 50.000 kr. til afholdelse af en forårsfest for kommunens borgere over 60 år.
Forårsfesten er mere end en fest. Den skaber fællesskab og bidrager til at forebygge ensomhed. Mange ældre – ikke mindst enlige og ensomme – kommer kun i begrænset omfang ud blandt andre. Her får de mulighed for at møde både kendte og nye mennesker og skabe relationer, der kan udvide deres sociale netværk.
Forebyggelse af ensomhed kræver konkrete og tilgængelige fællesskaber. Ældrerådet opfordrer derfor til, at tilskuddet bevares. For relativt få midler har arrangementet stor betydning for mange ældre borgere i Vesthimmerlands Kommune.
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget foreslår en overdækket scene og et offentligt toilet ved Sø anlægget i Farsø. Det bakker Ældrerådet op om, da det vil gavne både unge og ældre, som færdes i området. Muligheden for at søge fondsmidler bør undersøges.
Udvalget ønsker desuden en bedre stiforbindelse mellem Løgstørvej og det nye svømmecenter i Aars. Ældrerådet anbefaler en cykel- og gangsti fra busstoppestedet ved Danpo til svømmecentret, da den vil øge trafiksikkerheden.
Ældrerådet støtter også forslaget om en træpromenade eller et fortov langs Kanalvejen i Løgstør. Det vil gøre færdslen langs kanalen mere tryg for turister, børn, ældre og handicappede. Også her bør muligheden for fondsstøtte undersøges.
Sundhedsudvalget ønsker at øge puljen til køb af handicapbiler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det bakker Ældrerådet op om.
Kommunens plejecentre oplever flere borgere med komplekse sygdomme, herunder demens. Sundhedsudvalget foreslår derfor en pulje, som i en afgrænset periode kan give ekstra ressourcer til særlige borgerforløb. Det forslag støtter Ældrerådet.
Plejecentrene, hjemmeplejen og sygeplejen er udfordret af sygefravær, og den nuværende pulje dækker ikke behovet. Ældrerådet støtter en forhøjelse af puljen til sygefravær, men opfordrer samtidig forvaltningen til at undersøge årsagerne til sygefraværet og mulighederne for at nedbringe det.
Det kan ske, at beboere med demens utilsigtet går ind i andre beboeres boliger. Det kan skabe utryghed og uro. Ældreområdet har allerede installeret et særligt låsesystem på alle demensafsnit og enkelte andre afsnit, så beboerne kun kan låse deres egen dør op. Sundhedsudvalget ønsker systemet indført i alle kommunens plejeboliger. Det anbefaler Ældrerådet, da det vil skabe større tryghed og ro for beboerne.
Af: Ole J. Reeslev, Dyrlæge/DVM, Fredbjergvej 63, Farsø
20/8 – 2026 deltog jeg i borgermødet om de to vanvidsprojekter. 27 møller (inkl. Wind Estate – fase 1) med en højde på 185 m, som vil kunne ses fra hele kommunen og ca. 500 fodboldbaner udlagt som jernmarker. Bemærk venligst ikke 2 eller 5, nej et areal svarende til ca. 500 fodboldbaner, det bliver jo rædsomt at se på.
Kæmpemøller hører hjemme på havet, der er plads nok og solcellerne bør som i Sverige og Holland kun opsættes på hustage og ikke tages fra landbrugsjord.
For kort tid siden kunne man i Jyllands Posten læse, at det er i de politisk og økonomisk svage jyske kommuner, man må døje med disse kæmpe solcelleparker, fordi der her ikke kan mobiliseres en tilstrækkelig kvalificeret begavet modstand, på Sjælland er det jo helt udelukket, det må over til de dumme jyder.
Hvis man mangler plads, kunne man eventuelt overdække de mange uskønne parkeringspladser, så ville bilen stå tørt om vinteren og ikke blive overophedet om sommeren.
Folk flygter herfra, det gjorde jeg også gerne, men selv efter 30 år vil min ejendom, hvis den da overhovedet kan sælges, næppe indbringe mere end udbetalingen til en faldefærdig kolonihave i Nordsjælland, hvor vi stammer fra.
Ingen unge, som er opvokset her, har lyst til at vende tilbage, og disse planlagte projekter afhjælper garanteret ikke problemet.
Når man kører rundt i kommunen, ser her uplejet ud. Hvis man går ind for biodiversitet og bekender sig til ”vild med vilje”, får man engbrandbæger, forskellige græsser og mælkebøtter. Ikke et flot vildt blomsterflor, som mange nok havde håbet.
Den nuværende borgmester vil, hvis projekterne føres ud i livet, kunne prale af, at han har skaffet kommunen et stinkende biogasanlæg, 27 kæmpemøller og 500 fodboldbaner som jernmarker, tak for kaffe siger jeg bare. Jeg er ikke modstander af grøn energi, har selv solceller og jordvarme.
I torsdags deltog jeg i et meget velbesøgt borgermøde om de planlagte VE-anlæg nord og syd for Holmevej.
Repræsentanter fra opstillere, rådgivere og Vesthimmerlands Kommune gjorde et ihærdigt forsøg på at oplyse om en meget kompliceret proces. Samtidig var der mange relevante spørgsmål fra salen, som afspejler den bekymring, der helt forståeligt er hos særligt de mennesker, der bor i de berørte lokalområder. Bekymringer på både kort og langt sigt. Det gælder trafikale problemer særligt i anlægsfasen og på lidt længere sigt værditabet på ens bolig og den markante miljøpåvirkning i de berørte menneskers lokalområde.
Der blev kraftigt opfordret til at indsende høringssvar, og jeg vil absolut tilslutte mig den opfordring.
Det er dog noget af en opgave at få overblik over det tilgængelige materiale. Over 1.440 sider kompliceret tekst og billeder gør det nærmest umuligt at sætte sig fuldt ind i proces og konsekvenser. Alligevel håber jeg, at mange vil bruge muligheden for at indsende høringssvar, så vi kan få alle perspektiver med.
Der var en del spørgsmål vedrørende værditab og salgsoptioner, som ikke kunne besvares. Derfor en opfordring til, at man ved lignende møder har en repræsentant fra taksationsmyndighederne med.
Som bekendt siger Socialdemokratiet nej til solceller nord for Holmevej. Vi mener, at man skal kunne regne med en kommuneplan, der anviser plads til VE-anlæg i Svoldrup Kær syd for Holmevej.
Vi anerkender fuldt ud behovet for grøn omstilling, men vi har brug for en national plan for en fair fordeling at VE-anlæg. Vesthimmerland løser allerede nu en væsentlig del af denne opgave.
Allan Ritter (C)
Byrådsmedlem &
Formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget
Af: Allan Ritter (C), Byrådsmedlem & Formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget
Tak for et godt borgermøde om energiprojektet i Svoldrup Kær
I torsdags deltog jeg i borgermødet om de planlagte vindmøller og solceller i Svoldrup Kær. Der kom rigtig mange gode synspunkter og konkrete input frem, og jeg fik talt med mange borgere, som havde relevante betragtninger, vi skal have set nærmere på.
Jeg vil derfor opfordre alle, der har synspunkter til projektet, til at indsende et høringssvar. Det er vigtigt, at vi får alle perspektiver med, inden vi skal træffe den endelige beslutning.
Jeg synes grundlæggende, at processen har været god. Projektet er blevet ændret og tilpasset undervejs, og borgernes input har haft betydning. Blandt andet er udgangspunktet, at solcellerne kun skal placeres inden for en afstand svarende til fire gange møllernes højde. Ved møller på 185 meter svarer det til 740 meter.
Samtidig må vi ikke glemme, hvorfor den grønne omstilling er nødvendig. Danmark skal frigøre sig fra russisk gas og sikre en mere stabil og uafhængig energiforsyning. Her skal Vesthimmerland også tage sin del af ansvaret – men det skal ske med respekt for de mennesker og lokalsamfund, der bliver berørt.
Projektet kan samtidig få stor betydning for mulighederne i den nye erhvervspark og være med til at skabe nye arbejdspladser og udvikling i vores kommune.
Tak til alle, der deltog og bidrog til en god og saglig debat. Nu håber jeg, at mange vil bruge høringsperioden, så vi får det bedst mulige grundlag for den endelige beslutning
MANDAG: Brand i halmstak VESTERBØLLE: Kl. 01.53 blev brandvæsenet tilkaldt til en brand i en halmstak på en mark udenfor Vesterbølle. Det var cirka 50 bigballer, der pludseligt begyndte at brænde. Normalt ville brandmændene lade det brænde ud, men på grund af blæst og risiko for spredning til buske og krat i nærheden blev brandmændene nødt til at skille halmstakken af og få det hele slukket. Først omkring klokken syv kunne brandfolkene pakke sammen og forlade stedet.
TIRSDAG: 3 biler tappet for benzin FARSØ: Natten mellem mandag og tirsdag var tre parkerede biler på Jeppe Aakjærsvej udsat for tyveri af brændstof. Alle 3 biler har fået boret et hul i selve benzintanken for at få adgang til benzin. Tyveriet skete imellem kl. 22.00 og 08.00
ATV stjålet OVERLADE: I tidsrummet mellem kl. 05.30 og 14.00 blev der begået indbrud på en landejendom på Padkærvej. Tyven har skaffet sig adgang til både ejendommens stuehus og en tilhørende garage. Fra stedet er der blandt andet blevet stjålet en ATV med registreringsnummer DD 657. Derudover er der stjålet forskellige mindre genstande fra ejendommen.
Nærstation Vesthimmerland har følgende adresse, telefonnr. og åbningstider:
Nærstationen kan bl.a. hjælpe med: Anmelde en sag, Status på din sag, Indlevering af mindre hittegods, Vejledning og rådgivning om forebyggelse af bl.a. indbrud, Information om tilbud til ofre, pårørende, vidner o.a.
AGGERSBORG: Smedning af et stort vikingeskibsanker, autentiske håndværksteknikker og et klinkbygget vikingeskib var blandt højdepunkterne, da Aggersborg Vikingehåndværkertræf i weekenden inviterede publikum tæt på vikingetidens håndværk.
Omkring 80 vikingehåndværkere fra både Danmark og udlandet var samlet ved Aggersborg for at demonstrere og fortælle om håndværk, som var en vigtig del af hverdagen for mere end 1.000 år siden.
Gæsterne kunne blandt andet opleve, hvordan vikingerne fremstillede tøj, værktøj, smykker, reb og skibe.
11 smede gik sammen om stort projekt Årets helt store projekt var en kopi af det berømte Ladbyanker, som blev fundet ved Kerteminde. Hele 11 smede fra Danmark, England og Polen gik sammen om at fremstille ankeret.
Ankeret er omkring 10 kilo tungt og bliver fremstillet af jern udvundet af myremalm – den form for jern, som også blev anvendt i vikingetiden.
Der blev desuden smedet 76 led kæde til ankeret.
Formand for Aggersborg Vikingehåndværkertræf, Henning Christensen fra Strandby, fremhævede projektet som årets store attraktion.
-Det helt store scoop i år er, at der bliver lavet en kopi af Ladby-skibsankeret, som er fundet ved Kerteminde. Det skal ligge i den båd, der ligger hernede, fortæller Henning Christensen.
Ankeret er skaleret ned, så det passer til det mindre vikingeskib, men det vejer stadig omkring 10 kilo. Smedene skulle samtidig arbejde med temperaturer tæt på 1.000 grader, når jernet skulle svejses sammen.
Arbejdet begyndte allerede torsdag morgen, hvor smedene gjorde forberedelserne til den store opgave.
Håndværk med rødder i vikingetiden Jernet til ankeret er fremstillet af myremalm, hvoraf noget er udvundet ved Aggersborg. Det gjorde projektet ekstra autentisk.
Det er helt voldsomt autentisk hele vejen igennem, siger Henning Christensen.
Fem af smedene var rejst hele vejen fra England for at deltage i projektet.
Bag sammensætningen af smedene stod Jens Jørgen Olesen fra Hørdum i Thy. Han er tilknyttet Museum Thy som jernudvinder og har deltaget i mere end halvdelen af de 11 håndværkertræf, der har været afholdt ved Aggersborg.
De deltagende smede mestrer det oprindelige smedehåndværk, som ikke længere kan uddannes til i Danmark.
Derfor skal man i dag enten til England eller Sverige for at uddanne sig, fortæller Jens Jørgen Olesen.
Det traditionelle smedehåndværk kan blandt andet være at fremstille en hestesko helt fra bunden.
Et håndværk, der skal gives videre Jens Jørgen Olesen lærte Henning Christensen at kende gennem et kursus. Henning Christensen dyrker selv smedehåndværket, er formand for Smedelauget på Herregården Hessel og er desuden tilknyttet Fyrkat.
For ham handler håndværkertræffet ikke kun om at vise gamle teknikker frem. Det handler også om at sikre, at viden om det gamle håndværk bliver givet videre.
Mange af teknikkerne fra vikingetiden lever nemlig videre i moderne smedearbejde.
Uheld satte en stopper for ankeret Det lykkedes dog ikke helt at få ankeret færdigt i løbet af de dage, der var afsat til arbejdet.
Undervejs skete et uheld, da den nederste del af ankeret pludselig blev udsat for for meget varme. Det betød, at noget af jernet brændte af, og arbejdet blev sat tilbage.
Til gengæld stod det skib, der skal have ankeret om bord, klar.
Vikingeskibet Huld var klar Vikingeskibet Huld er bygget af skibsbygger Peter Madsbøll fra Øsløs, som siden 1973 har bygget og repareret træbåde og er tilknyttet Hanherred Havbåde.
Ankeret skulle smedes til dette klinkbyggede vikingeskib, Huld, bygget af skibsbygger Peter Madsbøll, som her ses ved skibet.
-Jeg kunne jo egentlig have sejlet Huld hertil fra Øsløs, men det var lige med at skaffe mandskab, der ville ro så langt, fortæller Peter Madsbøll, med et smil.
Huld er en mindre udgave af de store togtskibe, man kender fra vikingetiden. Skibet er klinkbygget i egetræ og har et sejl af uld. Der er plads til syv roere, som kan ro på skift, samt den last, skibet er bygget til at transportere.
Et skib som Huld ville i vikingetiden have været velegnet til transport af blandt andet korn, klæder og andre nødvendigheder på de indre farvande.
Det kunne derfor sagtens have sejlet på Limfjorden omkring Aggersborg, men var ikke beregnet til vikingetogter.
Fra rebslagning til smykker Smedning og skibsbygning var langt fra de eneste håndværk, publikum kunne opleve.
En rebslager viste blandt andet, hvordan man fremstillede tovværk til skibe, mens andre håndværkere demonstrerede teknikker inden for blandt andet tekstiler, værktøj og smykker.
Tilsammen gav det et billede af, hvordan håndværk var med til at holde vikingetidens samfund kørende.
Midt i UNESCO-verdensarven Håndværkertræffet fandt sted lige uden for den ringborg, der gjorde Aggersborg til en central højborg i vikingetiden.
Både Aggersborg og den klinkbyggede bådtradition er en del af UNESCOs verdensarv, og netop UNESCO blev også nævnt af Jørgen Smith Nielsen, medlem af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, i hans åbningstale.
Vi står her på borgen, og vi har jo en fantastisk fin udsigt ud over fjorden, men det var nok ikke derfor, at borgen blev lagt her, sagde han.
Placeringen har formentlig først og fremmest haft strategisk betydning.
At det så siden er blevet udnævnt til UNESCOs verdensarv, er en anden ting. Man kan jo gå rundt og tænke: Gad vide, hvad en viking ville have tænkt, hvis han vidste, at det var endt sådan med en UNESCO-udpegning, lød det fra Jørgen Smith Nielsen.
Han understregede samtidig, at dagen først og fremmest handlede om at komme tæt på vikingernes håndværk.
Der blev vist mange håndværkerteknikker fra vikingetiden for publikum.
Vikingerne har i hvert fald ikke levet forgæves, hvad angår deres håndværk. Det er vikinger, vi hylder i dag med deres eminente gode håndværk.
1.120 gæster lagde vejen forbi Trods flere andre arrangementer i området og resten af landet samme weekend var årets besøgstal tilfredsstillende.
640 gæster besøgte træffet lørdag, mens yderligere 480 lagde vejen forbi søndag. I alt blev det til 1.120 besøgende.
Ifølge Henning Christensen blev mange gæster hele dagen, og flere valgte at komme igen både lørdag og søndag.
Særligt smedningen af skibsankeret trak opmærksomhed. Der var meget spændende håndværk, som der skulle følges. Specielt smedningen af skibsankeret, fortæller han.
På vej hjem gav mange gæster udtryk for, at de var imponerede over både vikingernes håndværk og håndværkernes lyst til at fortælle om de gamle teknikker.
Af: Søren Vasegaard, Vester Hornum, Grøn omstilling med omtanke
Det er noget af teksten på det nye banner ved rundkørslen ved Vester Hornum og solcelleattrappen. Kør en tur forbi og husk på størrelsen af solcelleattrappen, 56.000 stk. solceller af den størrelse og 21 vindmøller på 185 meter i højden, 56.000 stk. og 185 meter det skader ikke at gentage, lige midt i kommunen, det er det vi skal tage stilling til og tænke over når vi skriver høringssvar.
Det her er starten på udvidelse af biogasanlægget og ca. 400 lastbiler om dagen på vores veje, ca. halvdelen omkring Farsø, Vester Hornum og Hornum husk på det!
Lokalplan nr. 1135 I høring, så er det til tasterne og få indsendt høringssvar senest d. 8-9-2026. Det er tung læsning, men jeg vil råde jer til at læse både lokalplanen og miljørapporten, på 97 og 397 sider.
I Lokalplan nr. 1135 står det så flot, at det er Staten der har udpeget området, men det er vores Byråds ledelse, der har tigget om at få Staten til at udpege området. Har man brug for hjælp til hvordan man laver høringssvar, så vil vi gerne hjælpe dig.
Nogle tror vi får mere ”biodiversitet”, og ikke landbrugsjord, men pas på! under solcellerne vil man have kløver og lucerne som binder kvælstof og samtidig får BioCirc lov til, udkørsel af materiale fra biogasanlægget på arealerne. Hvorfor skriver man ikke gylle i stedet for materiale på side 95 i lokalplanen? BioCirc har aldrig overholdt de gyllemængder de har godkendelse til, så nu har de et sted at fylde på.
Strømmen fra solcellerne og vindmøllerne har man meldt ud skal bruges på anlægget i Holme. En lille tanke, lige nu gør Christiansborg alt hvad de kan for at ødelægge dansk landbrug, hvis det lykkes dem, hvor skal gyllen mon så komme fra?
I mange mindre landkommuner over hele landet har projektmagere gennem flere år arbejdet ihærdigt på at overbevise beboere og kommunalbestyrelser om deres VE-projekters muligheder for at skabe arbejdspladser, udvikling og velstand samt eksponere kommunen som en af den grønne omstillings frontløbere.
Også Vesthimmerland har været hjemsøgt af grådige profitmagere og deres lobbyister, som har formået at få et flertal i kommunalbestyrelsen (Byrådet) til at ændre og tilpasse lokalplaner, så de giver mulighed for opførelse af meget store VE-anlæg, hvis fundament er massive offentlige tilskud til både anlæg og drift.
Berørte beboere, som naivt forestillede sig at alle Byrådsmedlemmer ville varetage deres, og ikke profitmagernes interesser, har forgæves forsøgt at få indflydelse på beslutninger, som vil medføre betydelige ødelæggelser af natur- og kulturlandskaber, hvor de bor.
God agerjord og værdifuld natur skal ikke lægges øde og affolkes af miljøbelastende energiindustri og urealistiske forestillinger om projekternes virkning på kommunens økonomi.
Lokalplanen forudsætter, at 19 boliger i lokalplanområdet nedlægges for at skaffe plads til vindmøllerne. Mange er allerede flyttet fra de berørte områder, og flere vil følge efter, så det netop nedsatte kommunale bosætningsudvalg får nok at tage fat på for at rette op på skaden og prøve at få nogen til at bosætte sig nær solcellemarker, vindmøller, biogas- og PtX anlæg i det centrale Vesthimmerland.
Projektmagernes løfter om billig strøm og fjernvarme samt milliongaver til kommunekassen har vist aldrig været andet end reklame for at få varen solgt.
Beslutningen om VE-anlæg har et flertal i Byrådet allerede truffet, men der er en sidste mulighed for at gøre indsigelse mod planerne ved at indsende høringssvar til kommunen inden den 8. september.
OVERLADE/VILSTED/RANUM: I lørdags blev Vilsted Sø fejret med et stort 20-års jubilæum. Vilsted, Overlade og Ranum, de tre sø-byer der omkranser den 450 hektar store sø, var derfor sammen værter for en hel dag i søens tegn.
Jubilæumsdagen begyndte i Overlade Kulturcenter, hvor gæster samledes til morgenmad. Her holdt borgmester Per Bach Laursen jubilæumstalen, og så tilbage på den lange og til tider vanskelige proces, der førte til genetableringen af Vilsted Sø.
Fra landbrugsjord til natur Per Bach Laursen, der selv bor på Lundgaard lige uden for Overlade, fortalte, hvordan tankerne om at genskabe søen allerede begyndte at tage form i begyndelsen af 1990’erne.
På det tidspunkt var han selv netop blevet landmand på Lundgaard som tredje generation. For mange lokale landmænd var tanken om igen at sætte store arealer under vand vanskelig at acceptere.
– Det, vi skal fejre, er jo noget, der har fyldt en stor del af mit liv. Men det har ikke været nogen uproblematisk fødsel, sagde borgmesteren i sin tale.
Han mindede om, at landbruget samtidig var under forandring. Allerede i 1990 begyndte man at tage landbrugsjord ud af drift gennem braklægning, og få år senere kom planerne om at oversvømme områder, som tidligere var blevet opdyrket – blandt andet af hans egen bedstefar.
– Hvis man er 25 år og har smidt 50 millioner kroner i et landbrug, og så begynder man at tage den jord ud af drift, man skal leve af. Det var en svær omgang, fortalte Per Bach Laursen.
Landmændene skulle overbevises Modstanden blandt nogle af lodsejerne var i begyndelsen stor. Men efterhånden voksede forståelsen for, at en genetablering af søen også kunne være en gevinst for området.
Særligt de kulstofrige spagnumjorder gav anledning til overvejelser. Når jorden drænes og pløjes, nedbrydes det organiske materiale, og der udledes CO2.
Samtidig var der landmænd, som havde græsningsarealer ved den gamle sø. For dem havde engene stor værdi, fordi de kunne levere græs til kreaturerne – også i tørre somre.
Ifølge borgmesteren spillede både økonomien og de tilgængelige støtteordninger en vigtig rolle, da projektet skulle realiseres. Aage V. Jensen Naturfond stod klar som en væsentlig aktør, mens også Vandmiljøplan II bidrog til finansieringen.
Folk fra Naturstyrelsen kigger på kort, der viser søens genskabning.
– Det tog noget tid, og det tog noget kaffe nede på Trend Kro og hernede på Kalinka i Overlade, lød det med et smil fra Per Bach Laursen.
Rygterne om myg og katastrofe Jordfordelingerne tog tid, og undervejs var der mange bekymringer om, hvad der egentlig ville ske, når vandet igen skulle brede sig over landskabet.
Der gik blandt andet rygter om, at området ville blive plaget af myg.
– Fik de ret? Jo, det gjorde de sådan set. Men det er jo dansemyggen. De stikker jo ikke så meget, konstaterede borgmesteren.
Efterhånden som vandet steg, begyndte landskabet dog at ændre karakter. Hegnspæle forsvandt under vandet, og langsomt stod det klart, at en ny sø var ved at tage form.
Samtidig begyndte naturen at finde sin egen balance.
Havørne og hundredvis af fuglearter I dag er Vilsted Sø blevet et markant naturområde og et sted, hvor både lokale og besøgende kan opleve et rigt fugleliv.
Per Bach Laursen fortalte blandt andet om sit eget møde med søens havørn.
En dag var han kørt ud i traktoren for at arbejde på marken. Da han steg ud af traktoren, lettede søens mange andefugle pludselig på én gang. Årsagen var havørnen, der sad i området.
– Det er fantastisk, sagde han og beskrev oplevelsen som et af de øjeblikke, Vilsted Sø kan give, hvis man er heldig.
Omkring søen er der registreret omkring 200 fuglearter, og området er blevet et sted, hvor man aldrig helt ved, hvad næste tur rundt om søen bringer.
Fra affaldsplads til velplejet naturområde I de første år skulle lokalbefolkningen også vænne sig til det nye naturområde. Borgmesteren fortalte, at hans far i begyndelsen oplevede, at folk tidligt søndag morgen kørte ned til søen for at læsse affald af.
Den praksis er for længst forsvundet.
I dag fremstår området som et rent og velplejet naturområde, hvor besøgende tager deres affald med sig hjem.
– Det er jo en fornøjelse at komme ud og se, hvor rent et landskab det er, sagde Per Bach Laursen.
En gevinst for hele egnen Ifølge borgmesteren er det i dag svært at forestille sig, at Vilsted Sø engang blev betragtet som en potentiel katastrofe.
Han fremhævede søens betydning for både de tre sø-byer og resten af Vesthimmerland.
Der findes ikke nødvendigvis beregninger, der kan sætte et præcist økonomisk tal på søens værdi for området. Men for Per Bach Laursen er det heller ikke afgørende.
– Vi er glade for søen, som den er i dag, og vi er glade for at se, hvordan den kommer til at udvikle sig i fremtiden, sagde han.
Han sluttede sin tale med at ønske Vilsted Sø tillykke og god vind i de kommende år.
Et jubilæum med aktiviteter hele dagen Det var et underudvalg fra Vilsted Medborgerforening med repræsentanter fra borgerforeningerne i Overlade og Ranum, der sammen kalder sig ”Søens Folk 2” der havde sammensat jubilæumsprogrammet.
De tre sø-byer, Vilsted, Ranum og Overlade stod sammen om jubilæet og dette udvalg Søens Folk 2 stod for at arrangere. Udvalget består af, Kirsten og Jens Kr. Svensmark Møller (Vilsted), Ellen Salomonsen (Vilsted), Grethe, Per & Ingeborg Greth (Vilsted), Sonny Ibsen (Ranum), Jakob Johansen (Ranum), Paw Haugaard (Overlade) og Mikkel Elmlund (Overlade).
To-tallet kommer sig af at det i 2006, i forbindelse med søens indvielse var Søens Folk, der opførte friluftsteatret ”Den lyse mø” ved sø-stien i Vilsted.
Jubilæumsgruppen fandt det derfor passende, at lave en version 2 af Søens Folk, der også bød på en opgradering af logoet fra dengang, der blev lavet til friluftsteatret.
Det kunne man på jubilæumsdagen se på t-shirts og beachflag. Logo’et symboliserer i dag søen med et blåt hjerte, som i form også passer godt med søen, og en trefork, der symboliserer de sø-byer Overlade, Ranum og Vilsted.
Som tak for sin jubilæumstale fik borgmester Per Bach Laursen også et eksemplar af t-shirten.
Borgmester Per Bach Laursen, der er nabo til Vilsted Sø stod for jubilæumstalen og fik som tak en Vilsted Sø t-shirt.
Efter jubilæumsstarten i Overlade, bød dagen blandt andet på fugletur fra Vilsted Havn og krible-krable aktiviteteter samt musik samme sted. Kanosejlads fra bådpladsen i Ranum. I Byens Hus i Vilsted var der filmforevisning af det føromtalte friluftsspil ”Den Lyse Mø” fra indvielsen af søen i 2006.
Om aftenen samledes 60 deltagere til festmiddag på Vilsted Friskole.
Fakkeltog satte punktum Jubilæumsdagen blev afsluttet på festlig vis med et fakkeloptog fra friskolen, gennem Vilsted og videre mod Vilsted Sø.
