Vanvidsprojekter

Ole J. Reeslev

Ole J. Reeslev

Af: Ole J. Reeslev, Dyrlæge/DVM, Fredbjergvej 63, Farsø

20/8 – 2026 deltog jeg i borgermødet om de to vanvidsprojekter. 27 møller (inkl. Wind Estate – fase 1) med en højde på 185 m, som vil kunne ses fra hele kommunen og ca. 500 fodboldbaner udlagt som jernmarker. Bemærk venligst ikke 2 eller 5, nej et areal svarende til ca. 500 fodboldbaner, det bliver jo rædsomt at se på.

Kæmpemøller hører hjemme på havet, der er plads nok og solcellerne bør som i Sverige og Holland kun opsættes på hustage og ikke tages fra landbrugsjord.

For kort tid siden kunne man i Jyllands Posten læse, at det er i de politisk og økonomisk svage jyske kommuner, man må døje med disse kæmpe solcelleparker, fordi der her ikke kan mobiliseres en tilstrækkelig kvalificeret begavet modstand, på Sjælland er det jo helt udelukket, det må over til de dumme jyder.

Hvis man mangler plads, kunne man eventuelt overdække de mange uskønne parkeringspladser, så ville bilen stå tørt om vinteren og ikke blive overophedet om sommeren.

Folk flygter herfra, det gjorde jeg også gerne, men selv efter 30 år vil min ejendom, hvis den da overhovedet kan sælges, næppe indbringe mere end udbetalingen til en faldefærdig kolonihave i Nordsjælland, hvor vi stammer fra.

Ingen unge, som er opvokset her, har lyst til at vende tilbage, og disse planlagte projekter afhjælper garanteret ikke problemet.

Når man kører rundt i kommunen, ser her uplejet ud. Hvis man går ind for biodiversitet og bekender sig til ”vild med vilje”, får man engbrandbæger, forskellige græsser og mælkebøtter. Ikke et flot vildt blomsterflor, som mange nok havde håbet.

Den nuværende borgmester vil, hvis projekterne føres ud i livet, kunne prale af, at han har skaffet kommunen et stinkende biogasanlæg, 27 kæmpemøller og 500 fodboldbaner som jernmarker, tak for kaffe siger jeg bare. Jeg er ikke modstander af grøn energi, har selv solceller og jordvarme.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.