TESTRUP: Testrup pilgrimsvandring er et årligt tilbagevendende arrangement arrangeret af Testrup Menighedsråd og Testrup Beboerforening
hvor deltagerne starter dagen med en kort gudstjeneste i Testrup Kirke, hvorefter der vandres en strækning på omkring 14 km med indlagte pauser til stilhed og oplæg.
Pilgrimsvandringen finder sted på søndag og der er sørget for forplejning undervejs som en del af deltagergebyret.
Ruten går fra Testrup kirke via Vesterris, Vestrup og Østrup og retur mod Testrup – i alt ca. 14 km.
Arbejdet med at renovere og omdanne Hornum Station er færdiggjort, og nu mangler kun den nye legeplads ved Bølle Bob stien, den tidligere togstrækning, hvor der er fundet forurening, som skal oprenses for at legepladsen kan etableres.
HORNUM: Planerne om en ny legeplads ved stationsbygningen i Hornum har udviklet sig til en politisk diskussion om, hvor meget jord der skal fjernes fra området.
Forurening fundet i fire felter Undersøgelser af området viser, at jorden overskrider grænseværdien for forurening i fire ud af de ti undersøgte felter.
Ifølge kommunens forvaltning kan der dog også være forurening i de øvrige felter. Derfor anbefaler teknik- og miljøforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune den mest omfattende løsning: At al jord på det undersøgte område bliver udskiftet.
Den løsning er beregnet til at koste 380.000 kroner.
Billigere løsning var tidligere i flertal Et alternativ er alene at fjerne den jord, hvor der er konstateret forurening, og lægge ny jord på de berørte felter.
Det vil ifølge beregningerne koste 189.000 kroner.
Det var denne løsning, der først på sommeren havde flertal i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget.
Nye oplysninger ændrede beslutningen Sagen blev efterfølgende sendt tilbage til udvalget af Byrådet, efter at der var kommet nye oplysninger.
Ved den fornyede behandling i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har et flertal nu anbefalet den mere omfattende løsning, hvor jorden udskiftes på hele det undersøgte område.
Disse gamle træmaster med luftledninger på Søndergården i Farsø er blevet for farlige. Derfor graves kablerne i jorden og nye stålmaster til gadelyset opstilles.
FARSØ/STRANDBY: Omkring 15 træmaster i den kommunale vejbelysning i Farsø og Strandby er blevet så gamle, at flere er begyndt at rådne, og dermed øges risikoen for, at de kan vælte under kraftigt vejr og kan udgøre en alvorlig fare.
Udskiftningen handler ikke kun om selve masterne. Samtidig skal de eksisterende el-førende luftledninger fjernes og erstattes af kabler, der graves ned i jorden.
Det skal både øge sikkerheden og mindske risikoen for kortslutninger.
440.000 kroner i 2026 Som en del af budgetaftalen for 2026 har kommunen afsat 440.000 kroner til projektet. Der er desuden afsat yderligere 340.000 kroner i 2027 til samme formål.
Kommunens trafikafdeling har allerede indhentet et tilbud på udskiftningen på Søndergården i Farsø. Her lyder prisen på 257.800 kroner.
Arbejdet omfatter udskiftning af træmasterne, fjernelse af luftledningerne og genetablering af gadelys med stålmaster samt jordlagte kabler.
Mulighed for også at komme til Strandby De konkrete forhold på stedet kan betyde, at der bliver behov for mindre ekstraarbejder, blandt andet oprydning efter de gamle fundamenter. Kommunen forventer dog, at projektet kan holdes inden for den afsatte ramme på 440.000 kroner eksklusive moms.
Hvis der bliver penge til overs, kan restbeløbet bruges til at påbegynde en tilsvarende udskiftning af vejbelysningen i Strandby.
Sagen har været behandlet i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, som har godkendt anlægsbevillingen på 440.000 kroner og frigivet det beløb, der er afsat i budgettet for 2026.
FARSØ: Da et ungt forældrepar fra Farsø-egnen ventede tvillinger, blev hverdagen ikke helt som forventet.
Med et barn i forvejen, en kompliceret graviditet og et netværk, der var langt væk, blev forældrene pressede. Fysiske smerter under graviditeten gjorde, at moren, Maya, havde svært ved at gå, løfte og bøje sig. Helt almindelige hjemlige gøremål blev en udfordring. Samtidig stod faren over for en større arbejdsmæssig opgave.
Allerede inden tvillingerne kom til verden, var der derfor dagligdagsopgaver, der ikke blev nået og langsomt voksede sig større.
-Jeg kunne slet ikke se, hvordan vi skulle kunne få det til at hænge sammen, fortæller Maya, mens hun tænker tilbage på tiden dengang. Det blev et regnestykke, jeg ikke kunne få til at gå op.
Sundhedsplejersken pegede på en løsning Heldigvis anbefalede sundhedsplejersken forældreparret at kontakte Folkekirkens Familiestøtte. Det blev startskuddet på en periode, hvor imødekommenhed og et par hjælpende hænder gjorde en stor forskel.
Efter en indledende samtale med koordinatoren i Vesthimmerland, Elisabeth Thomsen, fik familien besøg af en frivillig, som hjalp forældrene med praktiske ting som støvsugning og oprydning – og som samtidig mødte dem med ro, forståelse og ingen forventninger.
Jeg var helt flad efter graviditeten, og jeg havde brug for, at nogen tog over, fortæller Maya. Efter graviditeten kunne jeg bare sidde helt stille, og vores frivillige hjalp os med det praktiske. Det var præcis det, vi havde brug for.
Ingen forventning om at præstere Forældrene oplevede, at hjælpen ikke handlede om at leve op til bestemte forventninger, men om at få støtte til at komme gennem en svær periode.
-Vi mødte så stor forståelse – ingen forventning om, at vi skulle præstere noget, siger Maya.
Det personlige møde og de tydelige rammer var medvirkende til, at Maya og hendes mand havde en god følelse i maven og turde tage imod hjælpen.
-Vi følte os virkelig passet på som forældre. Det var trygt og rart, siger Maya. At tage imod hjælp kan være svært, men det var det bedste, vi gjorde.
Familien kunne ikke klare det hele selv For Maya’s mand blev det også tydeligt, at det var nødvendigt at være realistisk omkring familiens situation.
-Vi måtte være realistiske: Vi kunne ikke klare det hele selv, fortæller han. At få hjælp til det praktiske gav os plads til at være der for børnene.
Samarbejdet med den frivillige fungerede godt, og familien oplevede, at de blev mødt på deres egne præmisser.
Det var et match, hvor vi følte os forstået og mødt, fortæller Maya’s mand. Ingen forventninger, ingen præstation – bare hjælp.
En koordinator, der fulgte op Koordinatoren i Folkekirkens Familiestøtte, Elisabeth Thomsen, fulgte løbende op på forløbet. Det var ifølge familien med til at sikre, at støtten fungerede godt.
Det var en lettelse, at vi havde en koordinator, der fulgte op og holdt rammen, fortæller Maya’s mand.
For Elisabeth Thomsen er netop den løbende kontakt en vigtig del af arbejdet.
Elisabeth Thomsen, koordinator i Folkekirkens Familiestøtte Vesthimmerland, tilbyder støtte til forældre med nogle af de udfordringer, der kan være i familielivet.
-Det at kunne mærke, at man virkelig gør en forskel – det er det, som betyder noget – både for mig som koordinator og for de frivillige, som gør en rigtig stor og betydningsfuld indsats ude hos familierne.
Folkekirkens Familiestøtte Vesthimmerland er et gratis og forebyggende tilbud til alle forældre, der i en periode kan komme i en situation, hvor de har brug for lidt sparring eller praktisk støtte derhjemme. Hjælpen bygger på princippet hjælp-til-selvhjælp og gives af frivillige, der matches med familierne ud fra behov og kemi.
VESTHIMMERLAND: Landdistriktsrådet i Vesthimmerland har afsat penge til at få undersøgt sikkerheden på legepladser, som drives og vedligeholdes af lokale borger- og beboerforeninger.
13 legepladser forventes at få besøg af en godkendt legepladsinspektør i uge 45.
Hvor mange legepladser findes der egentlig rundt omkring i kommunen, som ikke er kommunale? Og er de sikre for børnene at lege på?
Det har Landdistriktsrådet ønsket at få et bedre overblik over. I april besluttede rådet derfor at afsætte 60.000 kroner fra projektpuljen til tilsyn med legepladser, der drives af borger- og beboerforeninger.
Der har hidtil ikke været en samlet oversigt over de ikke-kommunale legepladser i kommunen. Derfor blev alle borger- og beboerforeninger bedt om at svare på et kort spørgeskema om, hvorvidt de har en legeplads, og hvornår den senest er blevet gennemgået.
Undersøgelsen viser, at 15 foreninger har ansvaret for og vedligeholder en legeplads.
Samtidig tegner der sig et billede af, at det ikke alle steder har været klart, at legepladser skal have et årligt sikkerhedstilsyn. Flere foreninger har netop peget på dette i deres besvarelser.
Skal være sikre at bruge Legepladser er omfattet af krav om, at de løbende skal kontrolleres, så fejl, mangler og problemer som følge af slid eller manglende vedligehold bliver opdaget.
Det er vigtigt, fordi ansvaret i sidste ende ligger hos den forening, der driver og vedligeholder legepladsen. Hvis en person kommer til skade som følge af fejl eller manglende vedligehold, kan foreningen risikere at hæfte for et eventuelt erstatningskrav.
For at hjælpe foreningerne med at få styr på sikkerheden er 13 af de 15 foreninger blevet tilbudt et professionelt tilsyn, finansieret af Landdistriktsrådet.
De to øvrige legepladser er ikke omfattet af tilbuddet. Den ene er helt ny, mens den anden endnu ikke er opført, men forventes etableret snart.
Får en rapport om legepladsens tilstand Tilsynene skal gennemføres af en godkendt legepladsinspektør og forventes at finde sted i uge 45.
Efter hvert tilsyn får den enkelte forening en rapport, hvor tilstanden på de forskellige legeredskaber beskrives. Dermed får både foreningen og Landdistriktsrådet et samlet billede af legepladsens sikkerhed og eventuelle behov for vedligeholdelse.
Hvis et legeredskab viser sig at være farligt på grund af slid eller manglende vedligehold, kan det blive nødvendigt at lukke det midlertidigt, indtil problemet er løst.
Det er den enkelte borger- eller beboerforening, der har ansvaret for at få fejl og mangler udbedret. Foreningerne kan søge støtte til udgifterne gennem Landdistriktsrådets projektpulje.
Et tilsyn forventes at koste omkring 1.700 kroner eksklusive moms. Hvis alle 13 foreninger tager imod tilbuddet, bliver den samlede udgift cirka 22.100 kroner eksklusive moms.
Her ses fra venstre mod højre: Mikkel Sikker Sørensen, Deloitte, Manager, Brian Brandt Bundsgaard, Deloitte, Director, Mario Hesse, Afdelingsleder, Plan og Byg, Vesthimmerlands Kommune, Jesper Thøger Christensen, Byggesagsbehandler, Vesthimmerlands Kommune, Sujeepan Variyeswaran, Byggesagsbehandler, Vesthimmerlands Kommune. De står foran administrationsbygningen i Farsø, hvor Plan, Byg og Ejendomme har hjemme. Foto: Vesthimmerlands Kommune
VESTHIMMERLAND: Kunstig intelligens skal fremover hjælpe Vesthimmerlands Kommune med at behandle byggesager.
Kommunen er gået sammen med Deloitte om at udvikle og implementere en ny AI-assistent, der skal gøre sagsbehandlingen hurtigere, mere smidig og ensartet.
Vesthimmerlands Kommune er blandt de første kommuner, der tager denne type løsning i brug. Samtidig spiller kommunens egne byggesagsbehandlere en central rolle i udviklingen af værktøjet, så det bliver tilpasset den virkelighed og de behov, der findes på byggesagsområdet.
Skal overtage det administrative rugbrødsarbejde AI-assistenten skal blandt andet kunne gennemgå det materiale, som borgere og virksomheder sender ind, og sammenholde oplysningerne med relevante regler og planer.
Det gælder blandt andet bygningsreglementet, lokalplaner og kommuneplanen.
På baggrund af materialet kan assistenten udarbejde en oversigt over sagen og pege på, hvor ansøgningen ser ud til at være i overensstemmelse med reglerne, og hvor der er forhold, som byggesagsbehandleren bør være særligt opmærksom på.
AI’en kan også komme med forslag til, hvordan sagen kan behandles videre.
Byggesagsbehandleren træffer fortsat afgørelsen Selv om kunstig intelligens får en større rolle i det indledende arbejde, er det fortsat den faglige medarbejder, der har ansvaret for sagen.
Byggesagsbehandleren skal foretage den faglige vurdering og træffe den endelige afgørelse.
Når sagen er vurderet, kan AI-assistenten desuden hjælpe med at udarbejde udkast til eksempelvis en byggetilladelse, et afslag eller et brev, hvor der efterspørges yderligere materiale.
Mere tid til faglighed og dialog Ifølge Torben Mangaard Frandsen, afdelingschef for Plan, Byg og Ejendomme i Vesthimmerlands Kommune, er der et stort potentiale i at lade teknologien tage sig af dele af det omfattende analyse- og kontrolarbejde.
-Vi ser et stort potentiale i at bruge kunstig intelligens til at understøtte vores medarbejdere i det omfattende analyse- og kontrolarbejde, der ligger i en byggesag. Det skal frigøre mere tid til den faglige vurdering og dialogen med borgere og virksomheder og samtidig bidrage til en mere effektiv og ensartet sagsbehandling, siger Torben Mangaard Frandsen.
Kommunens medarbejdere er med til at udvikle løsningen Vesthimmerlands Kommune samarbejder med konsulent- og IT-huset Deloitte om udviklingen af AI-assistenten.
Kommunens byggesagsbehandlere bidrager med deres praktiske erfaring og faglige viden, så løsningen bliver udviklet med udgangspunkt i de konkrete arbejdsgange og behov i kommunen.
Det er ifølge Deloitte netop kombinationen af faglig ekspertise og ny teknologi, der skal skabe værdi.
-Vesthimmerlands Kommune er en vigtig samarbejdspartner i udviklingen af løsningen. Kombinationen af kommunens stærke faglige indsigt og nye teknologiske muligheder giver et godt grundlag for at skabe konkret værdi med kunstig intelligens i den offentlige sektor, siger Michael Theill, partner i Deloitte.
Skal gøre byggesager lettere AI-assistenten står ikke alene. Sammen med chatbotløsningen BorgerChat Byggesag er den en del af en række initiativer, der skal gøre både ansøgningsprocessen og den efterfølgende byggesagsbehandling mere enkel.
På længere sigt er ambitionen, at teknologien kan være med til at forkorte behandlingstiden og skabe større ensartethed i sagerne.
Samtidig skal byggesagsbehandlerne gerne få mere tid til dialogen og samarbejdet med borgere og virksomheder – og til de dele af arbejdet, hvor deres faglighed gør den største forskel.
Bagagerumssalget i Farsø er populært for såvel sælgere som købere.
FARSØ: Sæsonen for bagagerumssalget i Farsø nærmer sig sin afslutning. På lørdag er det sidste chance i år for private at komme af med deres varer fra gemmeren.
Pladsbestyrer Simoni Rask melder om en rigtig fin sæson hvor p-pladsen foran og græsarealer omkring administrationsbygning har haft stor søgning fra både sælgere og købere.
Nu nærmer sæsonen sig sin afslutning. På lørdag finder det sted sidste gang i år på Frederik IX’ Plads.
Når salget takker af for sæsonen på lørdag, så kan man i oprydningen godt begynde at sætte gode effekter til side til næste års bagagerumssalg, som vil starte sæsonen op i midten af maj måned.
Et af de nye fælleskaber er hækle/strikke fællesskabet på biblioteket i Farsø. Foto: Vesthimmerlands Biblioteker.
VESTHIMMERLAND: Har du lyst til at dele en interesse med andre? Så er der mulighed for at få idéer til nye fællesskaber til at blomstre, når Vesthimmerlands Biblioteker inviterer til åbne møder på de fire biblioteker.
Hvad har du lyst til at mødes om? Surdej, vandring, poesi eller LEGO? Det er kun fantasien, der sætter grænsen, når Vesthimmerlands Biblioteker inviterer borgerne indenfor til en snak om nye fællesskaber.
På møderne kan man komme med idéer til aktiviteter og fællesskaber, høre om nogle af de fællesskaber, der allerede findes, og møde andre, som også har lyst til at være en del af noget sammen med andre.
Med på møderne er fællesskabskoordinator Marie Blankenberg Schmidt, som står klar til at hjælpe gode idéer videre – fra den første tanke til et fællesskab, der faktisk mødes.
Fællesskabskoordinator for Vesthimmerlands Biblioteker, Marie Blankenberg Schmidt, står klar til at hjælpe gode idéer videre som nye fællesskaber. Foto: Vesthimmerlands Biblioteker.
Idéer bliver til fællesskaber For Marie Blankenberg Schmidt begyndte arbejdet med fællesskaber blandt andet gennem samtaler med bibliotekets lånere.
På sine udlånsvagter mødte hun flere borgere, som hver for sig fortalte om interesser og aktiviteter, de gerne ville dyrke sammen med andre. Da det viste sig, at flere havde de samme ønsker, hjalp Marie dem med at finde hinanden.
Hun har blandt andet hjulpet med at afstemme forventninger, finde tid og sted og få budskabet ud til andre interesserede.
På den måde er blandt andet hæklefællesskabet i Farsø og mandefællesskabet i Aars blevet til.
Allerede mange forskellige tilbud De nye idéer kommer til et bibliotek, hvor der allerede er godt gang i forskellige fællesskaber.
Bibliotekerne huser blandt andet brætspils- og reparationscaféer, læseklubber, en romantasyklub, ungeambassadører samt kreaklubber med fokus på blandt andet strik og papirklip.
Fælles for tilbuddene er, at de giver mennesker mulighed for at mødes om noget, de interesserer sig for – uden at det behøver at handle om præstation.
Et rum uden krav om at præstere For Marie Blankenberg Schmidt handler fællesskaber ikke kun om aktiviteter. De handler også om trivsel og om at skabe steder, hvor mennesker kan mødes på deres egne præmisser.
– Sociale relationer har stor indflydelse på vores trivsel og livskvalitet, og derfor er det vigtigt, at der er forskellige tilbud til forskellige mennesker. På biblioteket vil vi gerne være et kulturtilbud, som mange har lyst til at bruge, og derfor vil vi med de åbne møder gerne i dialog med borgerne i lokalsamfundet, så vi kan udvikle de tilbud, der skaber bedst mulig værdi for lige præcis dem, siger hun.
Hun peger samtidig på biblioteket som et sted, hvor alle kan være med.
– Biblioteket understøtter fællesskaber ved at være et levende kulturhus, som alle kan bruge. Der er ingen krav, og man skal ikke præstere eller vurderes. Man kan komme alene eller koble op med andre, man kan fordybe sig, og man kan blive, så længe man vil.
Måske begynder dit nye fællesskab her De åbne møder i september er derfor en invitation til alle, der har en idé, en interesse eller måske bare lyst til at møde andre.
Måske er det netop på biblioteket, at næste lokale fællesskab begynder.
VESTHIMMERLAND: Jobcenter Vesthimmerland er på vej til at skifte navn. Fremover skal kommunens beskæftigelsesindsats hedde Job & Erhverv, hvis Byrådet på sit møde i denne uge giver den endelige godkendelse.
Et enigt Beskæftigelsesudvalg har besluttet at anbefale det nye navn. Økonomiudvalget bakkede på sit møde i sidste uge op om indstillingen, og dermed er sagen nu sendt videre til Byrådet.
Oprindeligt forslag lød anderledes Navneskiftet har været undervejs i flere måneder. Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslog oprindeligt, at Jobcenter Vesthimmerland fra 1. januar 2027 skulle skifte navn til Job og Virksomhedsservice.
Politikerne valgte imidlertid et andet navn.
Navnet skal afspejle, at kommunens beskæftigelsesindsats både retter sig mod borgere, der søger job, og mod det lokale erhvervsliv.
Jobcenter-navnet kan nu droppes Baggrunden for navneskiftet er den landsdækkende reform af beskæftigelsesindsatsen. Med aftalen ”Mere værdighed, større frihed og færre regler” fra april 2025 blev kravet om, at alle kommuner skulle have et jobcenter med fælles navn og visuel identitet, afskaffet.
Ændringen trådte i kraft 1. februar 2026. Det betyder, at kommunerne nu selv kan vælge, om de vil beholde betegnelsen Jobcenter eller finde et andet navn, der passer til den lokale organisering af beskæftigelsesindsatsen.
Del af større reform Muligheden for at ændre navnet er samtidig en synlig del af en større omlægning af beskæftigelsesområdet.
Reformen skal give kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge indsatsen og samtidig gøre op med en række af de proceskrav og regler, der hidtil har præget området.
I Vesthimmerland skal navnet Job & Erhverv dermed signalere en bredere indsats, hvor både borgere og virksomheder er i centrum.
Hvis Byrådet godkender indstillingen, kan Jobcenter Vesthimmerland fra 1. januar 2027 skifte navn til Job & Erhverv.
Det nye dampbad i HimmerLand. Visualisering af Krogh Arkitektur
GATTEN: Lige om lidt, i næste måned slår HimmerLand dørene op til et nyopgraderet wellness-univers, hvor gæsterne kan se frem til nye, holistiske wellnessritualer og endnu større fokus på ro, nærvær, fordybelse og velvære.
Siden 1. maj har HimmerLand arbejdet på at videreudvikle spa- og wellnessoplevelsen med ambitionen om at skabe endnu mere kvalitet og nærvær for gæsterne.
Behandlere er klar med nye ritualer Som en del af udviklingen har HimmerLands behandlere dygtiggjort sig inden for nye ritualbehandlinger. Målet er at skabe behandlinger, der favner hele mennesket og har fokus på både krop, sind og mental velvære.
Når HimmerLand Spa genåbner, bliver det derfor med en anderledes wellnessoplevelse, hvor sanserne spiller en central rolle.
Lyd, varme og berøring skal skabe ro De nye holistiske ritualer inviterer gæsterne til at sænke tempoet og koble fra hverdagen. Behandlingerne er udviklet med fokus på at mindske stress og spændinger og samtidig understøtte en følelse af ro, balance og velvære.
Blandt de nye elementer er lydterapi og klangmassage, som kombineres med berøring og varme. Tanken er at skabe et rum, hvor kroppen kan finde ro, mens tankerne får en pause.
Det skal give gæsterne mulighed for at trække sig fra hverdagens tempo og for en stund give plads til sig selv.
Wellness som en del af en større oplevelse Med det videreudviklede wellnessunivers føjer HimmerLand endnu en dimension til den samlede gæsteoplevelse.
Et ophold kan kombineres med eksempelvis golf, padel og gastronomi – eller tilrettelægges helt efter gæsternes egne ønsker. På den måde kan et besøg i HimmerLand både være aktivt, kulinarisk eller en mulighed for at trække stikket og slappe af.
HimmerLand arbejder løbende på at udvikle nye muligheder for gæsterne og skabe flere måder at bruge destinationen på.
