Kim Nyby, afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark i Aars, overrækker en check til nye gymnastikredskaber fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland til Trine Korneliussen fra Haubro Idrætsforening
HAUBRO: Med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje, Sparekassen Danmark Fonden Himmerland og Vesthimmerlands Kommune kan Haubro Idrætsforening nu sætte gang i børnegymnastik.
Vinni Faber Rasmussen, formand i Haubro Idrætsforening, ser frem til at kunne tilbyde spritnye gymnastikredskaber til foreningens medlemmer: – Vi forventer, at vi nu fremadrettet har sikret os faciliteterne og redskaberne, så gymnastikken består i foreningen.
I Haubro Idrætsforening glæder formanden og de cirka 15 gymnastikinstruktører sig over at kunne komme i gang med gymnastikken.
-Vi er stolte over at kunne tilbyde gymnastik for alle aldersgrupper i Haubro og håber på nye medlemmer i den kommende sæson.
Haubro Idrætsforening ønsker at støtte op om visionen om at få flest mulige til at bevæge sig og skabe fællesskab. Alle nye medlemmer får to gratis prøvegange.
-Alle er velkommen til at komme og prøve de nye gymnastikredskaber – også selvom man bor udenfor landsbyens byskilte, da vi er en åben forening for alle, slutter Vinni Faber Rasmussen.
Kim Nyby, afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark i Aars, overrækker en check til nye gymnastikredskaber fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland til Trine Korneliussen fra Haubro Idrætsforening
HAUBRO: Med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje, Sparekassen Danmark Fonden Himmerland og Vesthimmerlands Kommune kan Haubro Idrætsforening nu sætte gang i børnegymnastik.
Vinni Faber Rasmussen, formand i Haubro Idrætsforening, ser frem til at kunne tilbyde spritnye gymnastikredskaber til foreningens medlemmer: – Vi forventer, at vi nu fremadrettet har sikret os faciliteterne og redskaberne, så gymnastikken består i foreningen.
I Haubro Idrætsforening glæder formanden og de cirka 15 gymnastikinstruktører sig over at kunne komme i gang med gymnastikken.
-Vi er stolte over at kunne tilbyde gymnastik for alle aldersgrupper i Haubro og håber på nye medlemmer i den kommende sæson.
Haubro Idrætsforening ønsker at støtte op om visionen om at få flest mulige til at bevæge sig og skabe fællesskab. Alle nye medlemmer får to gratis prøvegange.
-Alle er velkommen til at komme og prøve de nye gymnastikredskaber – også selvom man bor udenfor landsbyens byskilte, da vi er en åben forening for alle, slutter Vinni Faber Rasmussen.
Af: Theresa Berg Andersen, SF – Spidskandidat til Folketingsvalget 2022
I disse dage ser vi en valgkamp, som mest af alt handler om at være mest nordjysk imellem Inger Støjberg og Mette Frederiksen. Og den kamp vil jeg sådan set også godt melde mig ind i. Ikke fordi jeg har brug for at vise, at jeg kan køre på traktor eller spiser makrelmadder, men fordi, at jeg rent faktisk ved, hvad det vil sige at bo i Nordjylland, og hvilke udfordringer der er, efter at have boet i Vilsted stort set hele mit liv. For nogle gange er der brug for netop et rigtigt nordjysk perspektiv på tingene på Christiansborg. Livet i Nordjylland og København er ikke det samme, og derfor det er vigtigt med en nordjyde i folketinget, som kender til de vilkår, der er heroppe nord på.
Med min erfaring som pædagog, men også som kommunalbestyrelsesmedlem, vil jeg påstå, at jeg kender til mange af de udfordringer som Nordjylland står overfor. Jeg vil kæmpe for, at Nordjylland får de samme muligheder som i resten af Danmark. Det gælder når vi taler om den kollektive transport men bestemt også et øget fokus på vores nære velfærdsområder: vores børn og unge – men også vores ældre og syge, og mennesker med et handicap. Der skal sikres bedre tilbud og kortere ventelister. Uligheden i Danmark stiger, og det går ud over de mennesker der har mindst. Vi skal ikke udhule vores fælles velfærd ved at privatisere. Vi skal i stedet styrke den og det er for mig en selvfølge, at de der kan bidrage mest, skal hjælpe med den opgave. Nordjylland er også en del af Danmark, og bliver jeg valgt, vil jeg gøre mit for at hjælpe dem med at huske på det, når der træffes beslutninger i København.
Kristian Aagesen og Anders Madsen har købt Autogaarden på Nørregade 32 i Farsø. De har ændret værkstedets navn til Farsø Autoteknik.
FARSØ: Den 1.oktober var der ejerskifte og navneskifte på Nørregade 32 i Farsø. Autogaarden blev til Farsø Autoteknik og ejerskabet gik fra Peter og Anne Marie Lindgaard til 25-årige Kristian Aagesen og 27-årige Anders Madsen.
Det der til gengæld ikke ændres på er, at der fra stedet drives automekanikerværksted.
Anders er udlært på Autogaarden Anders Madsen har et særligt godt kendskab og forhold til Nørregade 32. Det var her – for 5 år siden – i 2017, han blev udlært som automekaniker hos Peter Lindgaard.
-Jeg kender dette værksted ud og ind, og der er kun ganske få ting vi vil ændre ved det. Dækhotellet skal være lidt større, fortæller Anders Madsen. og så bliver skiltene udenfor naturligvis skiftet til Farsø Autoteknik.
Kort tid efter Anders Madsen var udlært automekaniker, faktisk kun ti måneder senere, købte han Ullits Autoværksted i hjembyen Ullits af Frank Pedersen. Autoværkstedet har han siden drevet alene samtidig med at værksted og privatbolig blev gennemrenoveret.
-Jeg er faktisk næsten lige blevet færdig, da det her dukkede op, siger Anders Madsen og kigger på Kristian Aagesen.
Kristian spurgte Peter om han ville sælge Ja, det var mig der ringede til Peter (Lindgaard – red) for et halvt års tid siden for at spørge om han ville sælge, fortæller Kristian Aagesen. Og fortsætter: Vi vidste ikke hvad han ville svare. Vi kunne få et nej, men det gjorde vi ikke. Han ville vende tilbage.
Kristian Aagesen er fra Farsø og bor i dag mellem Holme og Aars. Egentlig kunne han have ført familiefirmaet videre som maskinhandler, men han ville være automekaniker. Han er udlært hos Autocentrum i Aars og har efterfølgende været flere steder for at få erfaring med flere bilmærker. Senest har han arbejdet hos en automekaniker i Nibe.
Supplerer hinanden godt Anders og Kristian har kendt hinanden i mange år og det er også herigennem, at de har fundet ud af at de supplerer hinanden godt.
Som selvstændig automekaniker i Ullits kunne Anders sagtens fortsætte egen virksomhed, men at få en kompagnon som Kristian, som ønskede at være selvstændig kunne han også se mulighederne i – særligt i det topmoderne værksted i Farsø.
-Den mulighed kunne vi ikke lade os gå forbi, fortæller Anders Madsen. Vi overtager et værksted med et godt kundeunderlag, og så håber jeg også at mine kunder fra Ullits følger med.
Det var ikke fordi at Peter trak betænkningstiden i langdrag, men det var først for en måneds tid siden, at vi skrev under. Og som mange sikkert ved, der kiggede forbi til vores Åbent Hus den 1. oktober, så var Peter først lige rykket ud med de sidste plæneklippere dagen inden, og to dage senere – om mandagen var vi drift på værkstedet, fortæller Anders Madsen.
Lige til at flytte ind i Men værkstedet var også lige til at flytte ind i. Alt fulgte med; lifte, værktøj o.s.v.. Peter og Anne Marie tog faktisk kun computeren og skrivebordet med. Derfor kunne vi også gå i gang fra dag 1 og tage imod kunderne.
Selvom der er ejerskifte og navneskifte, så fortsætter Anders og Kristian i kædesamarbejdet med Autopartner.
-Jeg var selv med i ”lillebroren” Teknicar, fortæller Anders Madsen. Autopartner giver nogle klare fordele med hensyn til sparring, uddannelse, markedsføring og ikke mindst garantier, som kommer kunderne til gode ved at komme til et certificeret værksted.
Farsø Autoteknik reparerer alle bilmærker uanset årgang. Også el- og hybridbiler repareres på værkstedet.
Alle former for autoreparationer og service Farsø Autoteknik reparerer og servicerer alle bilmærker – også el- og hybridbiler. Det er naturligvis med fuld servicebog.
Begge er netop ved at færdiggøre uddannelsen som el-bilsteknikere, som der bliver god brug for. Heraf kommer også værkstedets nye navn.
Kristian fortæller at man gerne vil gøre mere ud af autoskader. Her tager vi over med forsikringen og gør bilen køreklar igen. Det er uanset om der er tale om et stenslag i forruden eller en større autoskade.
Som før nævnt er ønsket at udvide dækhotellet, så man kan gøre endnu mere ud af skift og salg af dæk og fælge. Men ikke mindst er der de almindelige vedligeholdelsesreparationer af bremser og styretøj samt klargøring til syn.
-Vi kan få levering af reservedele flere gange om dagen og vi har en ambition om at biler skal repareres samme dag som vi får dem ind, slutter Anders Madsen, der i øvrigt opfordrer kunderne til at følge facebooksiden, så man kan få de sæsonaktuelle tilbud.
VESTHIMMERLAND: Her i børnenes efterårsferie, byder Messecenter Vesthimmerland i Aars på et stort lege- og actionland tirsdag og onsdag.
Efterårsferie er udover hygge med boller og varm kakao også et besøg i JUBI-LAND hvor Messecenter Vesthimmerland har 3 haller fyldt med sjov og ballade for børn i alle aldre.
Som noget nyt i år, er der lavet et samarbejde med autismeforeningen, som tirsdag har hallerne 2 timer for sig selv inden der bliver åbnet for alle.
-Vi er rigtig glade for at give de børn der har brug for lidt trykke rammer, mulighed for at opleve vores store legeland, fortæller eventmanager Anette Carstens, Messecenter Vesthimmerland.
I 2 af hallerne er der aktiviteter lige fra karruseller til trampoliner og high-Jumper som er meget populært blandt de ældre børn. Der er selvfølgelig også fyldt med en masse forskellige hoppeborge, sweeper, rodeotyr og meget mere, fortæller Anette Carstens.
Traditionen tro får vi også besøg af 4H-Gården, der medbringer en lille pony som børnene kan ride på, ligesom der vil være mulighed for at kæle for kaniner, marsvin og meget mere.
I det kreative hjørne hvor der kan tegnes og males, vil der begge dage fra kl. 14 – 16 også være mulighed for at få en sjov ballonfigur med hjem.
Der bliver action og sjov for børn i alle aldre – når entréen er betalt, er alle forlystelser gratis, ligesom der er mulighed for både at købe mad og drikke i hallerne og i vores restaurant, eller forældre og bedsteforældre kan medbringe deres egen madkurv til Jubi Land.
Der er selvfølgelig også åben i Himmerlands GoKart Center begge dage, hvor de fartglade kan få styret deres lyster.
-Vores lege- og actionland er utroligt populært blandt børnene. Vi trækker op imod 1500 børn og deres forældre og bedsteforældre fra et utrolig stort område til Jubi-Land i Messecenter Vesthimmerland i Aars, slutter Anette Carstens.
HVALPSUND: Hessels Venner har søgt og modtaget penge fra Fonden for Sparekassen Farsø til indkøb af nye borde og stole til museumscafeen på Herregården Hessel.
Laila Madsen fra Vestjysk Bank i Farsø var i mandags forbi for at overrække beløbet på kr. 34.788 som det har kostet at købe de nye borde og stole. Her overrækkes gaven til formand for Hessels Venner Bodil Nymark
I efterårsferien inviteres børn og voksne på aktiviteter på naturbaserne. Man kan bl.a. snitte legetøj, spisegrej og vandrestokke - og lære mere om klima
VESTHIMMERLAND: Naturekspeditionen, Nature Rangerne og Naturstyrelsen har traditionelt fokus på aktiviteter, der favner tre generationer i efterårsferien.
-Det har vist sig at være en succes og rigtig mange børn, forældre og bedsteforældre deltager i et eller flere at de offentlige arrangementer og mange kører også fra hele Nordjylland for at deltage, fortæller naturvejleder Karin Winther.
Naturvejlederne Karin Winther og Lars Wachman inviterer på efterårsferieaktiviteter på naturbaserne.
Arrangementer på Naturbaserne Mandag åbner vi snitteværkstedet ved naturbasen i Aars Skov, med småkravls aktiviteter i Krible Krable Skoven og træsløjd for både børn og voksne. Vi snitter legetøj, spisegrej, vandrestokke mm. og bålet vil være tændt, så deltagerne efter at havde snittet sin egen skov- pandekage-endevende-skovpaletkniv, kan bage en gratis pandekage.
Tirsdag flytter snitteværkstedet til naturbasen i Jenle Plantage. Denne dag kan du også blive meget klogere på de nataktive dyr i skoven. Og tager du mobilen med, så er det også muligt at deltage i woopquiz på en 2.5 km skovtur. Bagefter er der snittehygge ved bålet med varm kakao og vafler tilberedt over bål.
Via leg kan med Klima Karla bl.a.få råd til at bruge mindre vand og strøm
Klima i børnehøjde I år udvider vi torsdag med endnu et feriearrangement, da vi sammen med DK2020, Et Grønnere Vesthimmerland, sætter fokus på klima i børnehøjde. Sammen med maskotten ”Klima Karla” skal familierne ud til forskellige poster i skoven, hvor Klima Karla via leg og læring formidler hvad Klima handler om. At det er noget med, hvor varmt der er på jorden, hvordan naturen har det, hvordan solen skinner på os og hvordan vinden blæser. Men det handler også om, hvordan vi kan være med til bruge mindre vand og strøm og, hvordan vi kan bruge alle de ting, der allerede er på jorden på en smartere måde.
Efter skovturen er der Klima Bålboller og varm kakao til alle og alle deltagere få Gratis en plakat med et Klimatræ, hvor de hver dag kan man male blade i dagens vejrfarve.
Prøv også de afmærkede aktivitetsruter på egen hånd Har man ikke mulighed for at deltage på arrangementerne, så kan man selv tage på tur når det passer. Prøv bl.a. nogen af de mange aktivitetsruter. F.eks. Titte Bøh i Testrup, Kukkelure Kasser i Uhrehøje eller Krible Krable skovene i Alstrup og Aars. Find mange flere aktivitetsmuligheder for alle generationer i naturen på naturekspeditionen.
Se annoncen for Naturekspeditionens efterårsferieaktiviteter her
VESTHIMMERLAND: Bestyrelsen for Erhverv Væksthimmerland har valgt at ophæve samarbejdet med erhvervschef Dan Skovgaard.
Dan Skovgaard har været ansat som erhvervschef i Erhverv Væksthimmerland i 7 år, men efter en fælles forståelse, er samarbejdet ophørt med øjeblikkelig virkning, udtaler formand for Erhverv Væksthimmerland, Albert Veggerby Andersen, Løgstør.
Ønske om sammenlægning af erhvervsråd De lokale erhvervsforeninger i Aars, Løgstør og Farsø er i gang med en sammenlægning, der medfører, at Vesthimmerlands Kommune fremover får én samlet erhvervsforening for hele kommunen.
Og dermed ny profil I forbindelse med denne sammenlægning af de lokale erhvervsforeninger, der bliver lagt ind under Erhverv Væksthimmerland, har bestyrelsen besluttet, at man ønsker en ny profil i spidsen for erhvervsorganisationen fremover.
Dan har ydet stor indsats Dan Skovgaard har ydet en stor indsats for Erhverv Væksthimmerland, for vores mange virksomheder og for Vesthimmerlands Kommune i de 7 år, han har været ansat som erhvervschef.
Det vil vi gerne takke ham for, ligesom jeg gerne vil ønske ham alt mulig held og lykke fremover, fortsætter Albert Veggerby Andersen.
Vi har imidlertid besluttet, at der i det nye setup for Erhverv Væksthimmerland, skal en anden profil til, end den profil som Dan Skovgaard bestrider, slutter Albert Veggerby Andersen.
Bestyrelsen går straks i gang med en rekrutteringsproces, for at finde en ny erhvervschef til Erhverv Væksthimmerland.
Erhvervskonsulent Kirsten Heisz er udnævnt til Konstitueret Erhvervschef, indtil den nye erhvervschef er ansat.
Takker af med pæne ord Efter 7 års ansættelse i Erhverv Væksthimmerland er tiden inde til at finde nye udfordringer. Det er naturligvis med et stort vemod, at jeg tager afsked med Erhverv Væksthimmerland, medarbejderne, vores samarbejdspartnere og de mange virksomheder i kommunen, som jeg har haft en tæt kontakt med i de mange år. Jeg vil bruge den kommende tid til at overveje fremtiden, udtaler Dan Skovgaard.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle medarbejdere, samarbejdspartnere og de mange kontakter i kommunens virksomheder, som jeg har haft et fantastisk samarbejde med igennem de 7 år i Vesthimmerland, slutter Dan Skovgaard.
I gamle dage var efterårsferien ensbetydende med kartoffelferie. Dengang ville man nok ikke betegne det som ferie, for det var hårdt arbejde i marken for hele familien med at tage kartofler op. På Hessel kan de besøgende nøjes med at samle en lille pose kartofler til sig selv at tage med hjem, efter man har set hvilke maskiner man brugte til at få kartoflerne op ad jorden.
HVALPSUND: På herregården Hessel tages der kartofler op i efterårsferien. Det er næsten som at finde guld, når de gode rodfrugter dukker op af jorden.
Få smagsprøver med hjem eller køb en større pose til en spændende aftensmad.
I marken ved siden af tages roer op med veterantraktorer. Roerne har gennem tiderne været dyrket og brugt til foder af husdyrene. Der fodres hver dag kl. 11. Studene synes de hjemmeavlede roer er som slik. Markerne skal også harves og sås til inden vinteren.
En kørevogn med traktor giver en fin lille tur rundt om Hessel på en efterårsdag.
Også inde på herregården sker der mange ting, som hører til årets gang på landet.
Efteråret er til husflid og håndarbejde, og hvem er bedre til det end bedstefar og bedstemor. I dag søndag syr tre generationer sammen på herregården Hessel
Tre generationer syr på søndag Efteråret er til husflid og håndarbejde, og hvem er bedre til det end bedstefar og bedstemor. I dag søndag syr tre generationer sammen på herregården Hessel.
-Vi har sat de gamle symaskiner med håndsving frem og syr forskellige ting til de tre generationer. Der er frugtpose til barnebarnet, indkøbsnet til forælderen og brilleetui til bedste. Der er også tid til at brodere, så der kommer et helt unikt håndarbejde ud af det. Besøg også herregården eller cafeen undervejs, opfordrer museumsleder på Hessel Elisabeth Barfod Carlsen
Vi finder høkassen frem I køkkenet på Herregården Hessel står der en høkasse. Kassen er blå, som køkkenet, og var en vigtig del af madlavningen i slutningen af 1800-tallet og godt op i 1900-tallet. I den står en gryde – tom i øjeblikket – og omkring den er der pakket hø. Den er som navnet antyder en kasse med hø. Den har sandsynligvis været brugt dagligt på herregården, da der i gryden kan have været øllebrød (morgenmaden) eller kartofler og kødretter(middagsmaden).
Den varme gryde med maden sættes i høkassen og forkorter den lange tilberedningstid. Det er smart, fordi den koger ikke over eller brænder på. Og imens forbedres smagen. Så kan man lave så meget andet. Og det bedste er, at det sparer energi. Dengang var det brændet, der blev sparet på og i dag er det strømmen.
I gamle dage hvor brænde var knap brugte man en høkasse til at tilberede maden færdig. Høkassen kan passende findes frem igen i dag, for at spare på strømmen. På Hessel viser man i efterårsferien hvordan høkassen bruges.
-Høkassen kan også bruges til at holde maden varm – tænk bare på, hvordan Maud i Matador finder de lune rester i høkassen, da hun kommer sent hjem, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.
Coolboks eller mælkekælder Hvis man i stedet for vil holde ting kolde og ikke bruge energi, så skal man lede efter et koldt sted i huset eller haven. På herregården Hessel er der under køkkenet en mælkekælder. Her blev den nymalkede mælk sat ned, inden den blev forarbejdet til bl.a. ost. Kulden i kælderen erstattede køleskabet. En coolboks er det moderne ord for en mælkekælder. Grav et hul til en tæt kasse med låg og sæt din cola eller øl på køl. Husk at holde øje med udetemperaturen, og tag det op igen, når frosten kommer.
-På Herregården Hessel fortæller vi i køkkenet i stuehuset om, hvad man har gjort gennem tiderne for at spare på brænde og is. Vi viser eksempler på, hvordan du kan lave maden færdig i en høkasse og spare på strømmen, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.
I efterårsferien er der masser af håndværk og fif fra gamle dage til børn og voksne. Bl.a. i trædrejerværkstedet, hvor børnene naturligvis er med.
Herregården er levende I uge 42 – i børnenes efterårsferie – er der mandag til fredag levendegørelse i værkstederne på den gamle herregård. Der er smede i smedjen og rebslageren på gårdspladsen samt trædrejerne i træværkstedet. I løbet af ugen bliver der også lavet smør og sennep samt dyppet lys. Kom forbi og få en oplevelse af de gamle håndværk eller lad børnene prøve de mange forskellige aktiviteter. Cafeen er åben med retter med kartofler og æbler.
Se annoncen for efterårsferieaktiviteter på Hessel her
Af: Svend Jørgensen, Byrådsmedlem for de konservative i Vesthimmerlands Kommune
I forrige uge blev Vesthimmerlands Kommunens budget for 2023 godkendt i Byrådet. Alle partier var med i aftalen, og alle gav på Byrådsmødet udtryk for tilfredshed med budgettet.
Den konservative gruppe er også tilfreds med budgettet, blandt andet fordi vi fik en nedsættelse af forældrebetalingen i dagtilbuddene med. Nedsættelsen er aftalt til at ske løbende fra 2023 til 2026. Det er godt for mange børnefamilier.
Men budgettet kunne være blevet endnu bedre for borgerne.
Den konservative gruppe foreslog nemlig, at kommuneskatten skulle nedsættes med 0,2% point fra 26,3% til 26,1%, så Vesthimmerlands Kommune ikke længere ville have landets højeste skatteprocent.
Indenrigsministeren havde endda godkendt nedsættelsen, og han havde bekræftet, at Staten ville betale det meste af skattenedsættelsen og sende kommunen 52,5 mill.kr over de næste fem år.
Med vores forslag ville borgerne i de næste fem år 62,5 mill.kr mere til at købe ind for i kommunens forretninger.
Desværre må vi konstatere, at kun Nye Borgerlige og VesthimmerlandsListen ville være med til at give borgerne med udbetalt på lønsedlen, selv om det ikke ville koste kommunen ret meget.
Venstre og Socialdemokratiet sagde nej. Det har de også gjort de sidste mange år, når Konservative har foreslået at sætte kommunens skat ned. Men lige nu kan det da undre en del, når vi samtidig hører, at begge partier og deres statsministerkandidater ønsker en lavere skat. Det er jo kommet tydeligt frem i den igangværende valgkamp, at begge partier er enige med de konservative i behovet for skattelettelser.
Og ingen kan vist være i tvivl om, at det lige nu er mere nødvendigt end nogensinde før at give borgerne flere af deres egne penge mellem hænderne.
Men for borgerne i Vesthimmerlands Kommune er der faktisk kun at håbe på, at de positive meldinger fra Christiansborg inden længe også når til Vesthimmerland, så kommunens borgere gerne fra 2024 kan få flere penge til forbrug. Når det nu ikke kunne ske fra 2023.
Den konservative gruppe i byrådet vil naturligvis sørge for at stille forslaget igen næste år, og så må vi håbe, at Staten også til den tid vil betale det meste.
Det skal være billigere at være borger i kommunen, og Vesthimmerlands Kommune skal væk fra landets højeste skatteprocent.