Gode fjernvarme nyheder til Fandrup og Ullits

fredag 24. marts 2023

FARSØ: I sidste uge blev der afholdt generalforsamling i Farsø Varmeværk.

Og der var gode nyheder for nye potentielle forbrugere i Fandrup og Ullits. For selvom det i medierne var meldt ud, at regeringens fjernvarmepulje var opbrugt, så havde Farsø Varmeværk få timer inden fået den besked, at man var blevet bevilliget de 2,4 mio. kr. der var søgt om.

Det betyder, at Farsø Varmeværk nu har sat ingeniørfirmaet, som er sat på opgaven, med at finkalkulere udrulningen af fjernvarme til Fandrup og Ullits.

-Herefter vil vi i løbet af kort tid invitere Ullits og Fandrup til møde, hvor vi vil fremlægge den endelige kostpris for at komme på, fortæller formand for Farsø Varmeværk, Søren Kjær.

Forudsætningen er fortsat, at 60% – svarende til ca. 135 af husstandene i Fandrup og Ullits slutter sig på. Dette er der allerede givet håndslag på. Men nu er projektet kommet dertil, hvor skriftlige aftaler skal på plads inden, der kan arbejdes videre. 65 husstande fra Fandrup og 75 fra Ullits har vist positiv interesse

-Det er sådan, at det er de nye forbrugere der skal betale den nye hovedledning fra Farsø via Fandrup til Ullits, fortæller Søren Kjær. Det beløber sig til omkring kr. 4.500,- pr. forbruger i 15 år. Hertil kommer naturligvis forbrug, som er den samme pris som forbrugere i Farsø betaler.

På generalforsamlingen kunne Søren Kjær endvidere fortælle, at interessen fra industriområdet i Farsø ikke er tilstrækkelig til at rulle fjernvarme ud her. Dette projekt lægges derfor i skuffen igen.

Affolkning af landområder

torsdag 23. marts 2023

Niels M. Christensen, Danmarksdemokraterne, Trendvej 37, Trend

Løsninger…!

Som bekendt for dem der følger lidt med i politik, især lokal politik så er der en udvikling i gang, der langsomt men sikkert affolker udkantsområder i Danmark. Det sker også i storbyerne, men lidt forsinket.

Den dybere årsag er at, ”Vi”, i hele den vestlige verden får alt for lidt børn!

Al snak om kommende overbefolkning bygger kun på uvidenhed.

Kvinder / familier i den vestlige verden reproducerer ikke sig selv. Befolkningstallet går kun op p.g.a. indvandring. Oprindelige danskere får oftest 1 – 2 børn, og det er ikke nok til at holde befolkningstallet.

Det kan der komme en lang international debat ud af. Jeg vil her komme med lokale løsninger som kan afhjælpe problemet.

Forslag, som kan bruges i f.eks. Vesthimmerlands kommune.

-Decentraliser flest mulige beslutninger. Alt hvad der på nogen måde kan besluttes lokalt i landsbyer, skal besluttes lokalt.

-Gør det meget attraktivt at bo på landet. F.eks. ved at fjerne ejendomsskatter så længe børnene bor hjemme. Sørg for at kvinderne får tillagt 1-5 pensions år for hvert barn. Fuld pensions udligning for de år som kvinder passer deres børn.

– Gør alle skoler i kommunen til friskoler. (styrker lokalt engagement)

-Kommunen skal søge om fritagelse for registreringsafgift for biler der er registeret ”på landet”.!

-Andre muligheder. Ingen betaling til institutioner frem til at barnet er 10 år.

Der kan opstilles mange flere forslag der skal gøre det attraktivt at flytte til Vesthimmerland. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje!

At fortsætte ud af den ”centralistiske vej” fører kun til mere af det samme, d.v.s. affolkning, nedgang, håbløshed, forfald.

Det er kun ved at tiltrække og fastholde børnefamilier, at kommunen kan udvikle sig. Hvis nu kommunen ser på gennemsnitsalder, og ser 10-20 år frem, så har vi et problem.! Og det er kun, mange børn der kan løse det.

Er disse forlag lidt udenfor vanetænkningen, ja men kun nye ideer kan ændre på ting. Kommunen bygger mange fine kulturhuse, multihaller, det er så fint.

Men uden mennesker /børn så er det hele ligegyldigt!

Ifølge statistikken så bliver der flere i Danmark, men det er mest fra indvandring, det er på en måde også godt. Men flertallet af dem der kommer til Danmark er fra Islamiske lande, og deres kultur gør at de mest bosætter sig i storbyerne, og ofte samler sig i ghettoer. Derfor er denne indvandring ret urelevant for udkants kommuner.

Som det går nu er vi på vej ud over en kant, som vi ikke kan komme op fra.

Støttebanko til solceller på brugsens tag

torsdag 23. marts 2023

HVALPSUND: Alle pladser er optaget, når der i aften afholdes ”Støttebanko” på Lord Nelson. Støtten er til genboen Dagli’ Brugsen, der som en del af en energirenovering sparer sammen til solceller på taget.

Der er ikke en ambition om at Støttebanko’et kommer i nærheden af de kr. 305.000 som solcelleanlægget koster, men det er vigtigt i arbejdet med søgning af puljer og fonde, at butikkens kunder bakker op.

De 150 pladser er derfor besat af medlemmer af Dagli Brugsen, Hvalpsund. De spæder alle 100 kr. i og på den måde er de første kr. 15.000 samlet sammen. Det er til første udbetaling på anlægget, og giver et godt signal til andre medfinansiere.

Bankogevinsterne er sponseret af Dagli’ Brugsens leverandører, mens det er Coop’s aktivitetspulje der betaler mad og drikke på aftenen.

Energirenoveringsprojektet for Dagli Brugsen, Hvalpsund, der tidligere er beskrevet her i avisen, er for at nedbringe de omkostninger som butikken i dag har til særligt el, og endnu bedre er det, at man oppe på taget af butikken kan producere egen strøm.

-Ligesom alle andre butikker, fik vi sidste år prisstigningerne på el at mærke, fortæller uddeler Peter Uttrup Orbesen. Det betød at vi virkelig fik fokus på strømforbruget. I første omgang er det væsentligt at vi får skiftet de 27 år gamle køle- og frostbokse ud, som virkelig er energislugere. Det sker her i efteråret.

Ved at skifte boksene ud, vil vi kunne spare 30-40.000 KwH om året. Det vil alt andet lige give en billigere drift i hverdagen. Med solcellerne kan vi give energiomkostningerne endnu et nøk nedad.

Vi er med andre ord i gang med at fremtidssikre butikken, så det ikke er energien der udhuler vores ellers flotte driftsregnskab, siger Peter Uttrup Orbesen.

Vi kan være vores fælles arbejde og indsats for Farsø bekendt

onsdag 22. marts 2023

FARSØ: Her til aften afholdt Rasmus Dige sin første beretning som formand for Farsø Handelsstandsforening.

Nogle hårde år med corona og høje energipriser
Han kunne først og fremmest konstatere, at 2022 var året hvor vi slap Corona, som har været særdeles hårde år for mange butikker. Men et onde afløste, som bekendt, det næste, men nemlig tårnhøje energipriser.

2022 var et år præget af økonomiske udfordringer p.g.a. høje varme- og strømpriser. Det slog butikkerne hårdt på økonomien ovenpå to hårde coronaår. Nogle klarede det desværre ikke.

-For os som handelsstandsforening blev vi udfordret m.h.t. vores ønske om opsætning af julebelysning. Vi endte heldigvis med at blive enige om, at der skulle være lys i den mørke tid. Vi investerede således i energibesparende lys: Nyt lys i centergangene og på centrets juletræer, nye kunstige træer ved kirken, Aldi og Farmas. Alt sammen muligt grundet en fornem donation fra Vestjyske Bank/Fonden for Sparekassen Farsø på 87.000,- Tak for det!, lød det fra Rasmus Dige.

Ny udviklingsplan
I 2022 involverede medlemmer fra handlen sig også omkring udarbejdelsen af en ny udviklingsplan for Farsø, som er under færdiggørelse lige nu. En plan med fokus på færdiggørelse af ”Den Røde Tråd, specielt omkring Torvet 1, rutebilstationen og det østlige og vestlige skoleområde. Men også udviklingen af centeret har været diskuteret og bearbejdet ligesom området omkring søen skal opdateres. Et stort stykke arbejde, men et vigtigt redskab for de kommende 5-10 år – også for handlen i Farsø.

Tak for det store frivillige arbejde
Jeg vil sige tak til alle jer medlemmer, som bakker op om vores forening. Tak til alle jer, som laver et stort frivilligt arbejde i de forskellige udvalg og sørger for at der kommer kunder i butikkerne. Jeg synes godt, at vi kan være vort fælles arbejde og indsats for Farsø som helhed bekendt. Tak til gruppen af frivillige som hvert år hjælper med opsætning og nedtagning af julebelysningen, uden jer var det ikke muligt at pynte byen med det flotte lys. Tak til vores flagfolk, som utrætteligt hjælper med flagalle, træhuse på torvet og alle de andre ting, som I hjælper os med i hverdagen. I møder altid op med godt humør og en iver efter at gøre en forskel for vores by. Tak til Vesthimmerlands Kommune og Vestjysk Bank for de tilskud, som I trofast yder Farsø Handelsstandsforening år efter år. Uden jer kunne vi ikke fastholde vores høje aktivitetsniveau.

En aktiv forening der bakkes op af medlemmer og kunder
Netop aktivitetsniveaet blev præciseret med en gennemgang af årets mange aktiviteter i handelsregi. Det var en længere opremsning, som endnu en gang understregede handelsstandsforeningen som en aktiv forening for Farsø. Der lød også en tak til kunderne for at handle lokalt, og for at tage godt imod handelsstandsforeningens arrangementer.

Aars Boligforening gør klar til byggestart i Farsø

onsdag 22. marts 2023

Idunsvej1 — Der er endnu ikke sat dato på hvornår gravemaskinerne rykker ind i Idunsvej udstykningens nordlige ende for at opføre de nye boliger.

FARSØ: Siden 2018 har Aars Boligforening haft et godt øje til Farsø. Først med etableringen af Mortensparken i Farsø midtby med 24 boliger, der stod klar til indflytning i 2020.

Boligforeningen lod allerede på det tidpunkt forstå, at en etape 2 af Mortensparken var på tegnebrættet og sandsynligvis også en anden type lejeboliger i Farsø.

I 2021 bød boligforeningen ind på Idunsvej – Farsøs nye udstykning, med 7 nye et-plans boliger, som rækkehus byggeri sammen med etape 2 af Mortensparken med yderligere 21 lejeboliger.

Har ventet på at byggepriser har stabiliseret sig
Selvom grundkapitalen blev bevilliget af Vesthimmerlands Kommune, så ville byggepriserne det helt andet. Byggematerialerne steg nemlig på himmelflugt og gjorde byggerierne væsentlig dyrere end budgetteret. Aars Boligforening besluttede sig derfor for at slå koldt vand i blodet og afvente til priserne på byggematerialer efter corona-perioden stabiliserede sig igen.

-Det tidpunkt er vi kommet til nu, fortæller direktør for Aars Boligforening, Brian Larsen. Vi har netop haft de to byggerier (Idunsvej og Mortensparken 2 – red.) i licitation og budgettet passer.

Mortensparken og Idunsvej har Aars Boligforening sammenlagt i en afdeling og derfor bliver nybyggerierne også opført i umiddelbar forlængelse af hinanden. Der lægges ud med de nye boliger på Idunsvej.

Der har nu været afholdt licitation på de 7 nye et-plans boliger, som rækkehus byggeri på Idunsvej sammen med etape 2 af Mortensparken med yderligere 21 lejeboliger. Her ses skitsen for byggeriet på Idunsvej.

Rækkehuse til små børnefamilier
-Med rækkehus udbyggelsen på Idunsvej er vi med til at skabe et varieret boligudbud. Det giver god mening, at vi også kan tilbyde familier lejeboliger tæt på skole, pasningsordning og idrætsfaciliteter, siger Brian Larsen og så håber vi også at vi på den måde kan være med til at sætte endnu mere skub i Farsøs nye boligkvarter.

Rækkehusene etableres som små gennemlyste rækkehuse med tilhørende skur og carport. Rækkehusene etableres som 3-rums boliger som henvender sig til den nystartede familie men som også egner sig til det ældre par, der har solgt parcelhuset, fortæller Brian Larsen videre.

Kender endnu ikke datoen for første spadestik
Brian Larsen kan endnu ikke oplyse tidspunktet for første spadestik. Entreprenøren har lige nu mulighed for at byde ind med forbedringer – altså detailtegninger for byggerierne. Men Brian Larsen kan i hvert fald fortælle, at når gravemaskinerne er færdige på Idunsvej, så fortsætter de langs Mortensgade, hvor Mortensparken etape 2 opføres.

Brian Larsens bedste bud er, at de første beboere kan flytte ind på Idunsvej i foråret 2024. Mortensparken etape 2 vil altså følge herefter.

Lejlighederne i Mortensparken 2 etableres som 2, 3 og 4 rums boliger.

Brian Larsen opfordrer allerede beboere med interesse for de 2 byggerier at lade sig skrive op nu.

Mortensparken etape 2 opføres her langs Mortensgade, hvor det tidligere – og nu nedrevne autolakererværksted lå. Etape 2 vil blive opført med to bygninger, hvor det allerede eksisterende elevatortårn – bygget i forbindelse med etape 1, vil blive forbundet med de to nye bygninger.

Lytter til byudviklingsplanen
Med opførelsen af de nye boliger mener Aars Boligforening at man har lyttet til nogle af de vigtigste kriterier i Farsøs’ nye byudviklingsplan, som boligforeningen også har været tilhører til, nemlig at have ”mange varer på hylden” og tiltrække de to målgrupper som Farsø satser på, nemlig børnefamilier og seniorer.

Farsø er attraktiv for børnefamilier, men ligeså meget for seniorer med det rige foreningsliv, gode indkøbsmuligheder og kulturelle oplevelser.

-Men vigtigt er det også at huske på, at der tale om helt nye boliger opført efter nutidens boligindretning og med lave forbrugsomkostninger, slutter Brian Larsen.

Små skoler handler om trivsel og opretholdelse af et lokalsamfund

tirsdag 21. marts 2023

BorgermødeGedsted1 — Mange borgere - her Erik havde mange kommentarer til planerne om at lukke skoler. Det truer små landsbysamfund

GEDSTED/VESTRUP: Mandag og tirsdag aften blev der holdt to velbesøgte borgermøder på hver ca. 300 deltagere. Det store fremmøde var ikke så underligt, for emnet var ny struktur på Skole- og dagtilbudsområdet med udsigt til lukninger.

Møderne i Vestrup og i Gedsted var møde 2. og 3. ud af i alt 3 møder. Det første borgermøde fandt sted i sidste uge i Ranum.

En skolestrukturanalyse viser, at netop disse tre byers skoler, sammen med skolerne i Vester Hornum og Ullits, har et for lavt elevgrundlag både idag og i fremtiden, og dermed er for dyre at drive. Der lægges derfor op til at lukke dem.

Det samme er gældende for flere institutioner, hvor man også har kigget på en forældet bygningsmasse, der skal renoveres og koster penge. Dette er netop tilfældet med Højgårdens Børnehave i Farsø som foreslås nedlagt.

-Med andre ord forholder strukturanalysen sig kun til tal og kloge m2, lød det fra formand for Børne- og Familieudvalget, Inger Nielsen i sin velkomst til møderne. Den struktur vi har nu er vi rigtig glade for, men indskrivningsprocenten er for lav. Helt nede på 25% nogle steder. Det I fortæller i aften tager vi med os, men jeg vil gøre opmærksom på, at vi allerede i 2024 i udvalget skal finde besparelser på 5,4 mio. kr.

Børne- og Familieudvalget på borgermødet i Gedsted

Skole- og Dagtilbudschef Anders Norup gennemgik analysens elevfremskrivninger, som viser, at antallet af elever falder med ca. 100 elever om året de næste fem år. Det giver især udslag på de mindre skoler, hvor den magiske grænse for minimumantallet for en skole ligger på 80 elever. Med undtagelse af Ranum skole, så befinder de øvrige fire skoler allerede i dag under de 80 elever.

Det er en alvorlig situation, som viser at der fødes for få børn i Vesthimmerland til at kunne opretholde det nuværende antal skoler og institutioner. Samtidig viser tal også at antallet af børn med særlige behov og brug for specialklasse vokser og koster penge.

Tallene var til at forstå for de fremmødte, men til gengæld var det også skræmmende. For det er ikke ”bare” nedlukningen af en skole med tryghed for børn der ikke trives i store klasser, det er også nedlukningen af landsbyer og dens foreninger.

Netop af den årsag, havde Børne- og Familieudvalget valgt at afholde de 3 borgermøder, selvom de på forhånd vidste, at de ikke stod til ros for deres oplæg.

I Gedsted lød det fra Erik Kragelund, der rejste sig i salen.
-Vi er en landkommune og derfor koster det mere. Skolen i Gedsted har skabt sin egen profil med musik. Elever og forældre er glade. Vi har en speciel kultur og ved at lukke skolen fjerner man trygheden og nærheden. Ved at lukke skolen deporter man børnene 10 km væk og børnene vil være på udebane. Den ekstra transport vil betyde at børnene ikke møder udhvilede frem til skoledagen. Familiernes rytme vil blive ændrer, foreningslivet ændres. Byen vil få en ældre befolkningssammensætning, lød det i en lang række argumenter for ikke at lukke skolen.

En forælder fra Ullits skole sagde, at der er en årsag til at hendes børn går på en mindre skole. De ville ikke trives på en større skole og vi tror ikke på, at en stor skoler vil kunne gribe dem. Vi har brug for de små skoler.

Selvom politikerne nu har taget alle input med fra de 3 borgermøder, så er det vigtigt at borgerne indsender deres høringssvar, som de kan gøre frem til 3. maj. Herefter starter en politisk proces, som afgør hvad der skal ske med strukturen på Skole- og Dagtilbudsområdet.

På den måde er intet afgjort endnu, men det sidste ord nok heller ikke sagt i denne sag.

LÆS OGSÅ FRA BORGERMØDET I VESTRUP: Stort fremmøde til borgermøder om skolestruktur

Regering vil spare i kommunerne

tirsdag 21. marts 2023

Af: Theresa Berg Andersen, Hobrovej 145, Vilsted, Medlem af Folketinget for SF

Regeringen vil spare 6 milliarder kroner i kommunerne – det kommer til at gå hårdt ud over velfærden

Arbejdet som kommunalpolitiker, er ikke altid lige let. Meget hurtigt kommer man til at stå på mål for store velfærdsudfordringer og spørgsmål som, hvorvidt der er pædagoger nok i børnehaven, om skolerne er for nedslidte eller om busdækningen i lokalområdet er god nok. Det er et arbejde, der er fyldt med svære prioriteringer og lige nu er det sværere end meget længe.

I mange kommuner står man i en svær økonomisk situation. Det skyldes særligt den høje inflation, og det at flere og især børn og unge har fået brug for ekstra hjælp og specialtilbud.

Derfor havde nogle måske håbet på en hjælpende hånd fra regeringen. Men går man rundt med de forhåbninger, risikerer man at blive svært skuffet. For selvom der i regeringsgrundlaget står, at der skal være mere tid til det vigtige, til samværet mellem medarbejder og de ældre, så vil konsekvenserne af regeringens politik være nogle helt andre.

Samlet set vil SVM-regeringen spare 6 mia. kr. på kommunerne. Det er ca. 60 mio. om året i en gennemsnitskommune, og det vil have enorme konsekvenser for den borgernære velfærd. Der er med andre ord tale om besparelser, som svarer til mere end 150 lære-, SOSU- eller pædagogstillinger i en gennemsnitlig kommune. Det er nedskæringer, som vil kunne mærkes. Nedskæringer, der for alvor rammer vores fælles velfærd.

I regeringsgrundlaget hedder det sig, at der skal findes 3 mia. kr. ved at lukke jobcentrene, og 3 mia. ved besparelser på administrationen. De besparelser er ikke bare tvivlsomme, de er også tæt på umulige at føre ud i livet. Selvom man lukker jobcentrene, så vil mange af udgifterne til borgere med sociale udfordringer fortsat være der. Og selvom man – i hvert fald på papiret – altid kan effektivisere i en administration, så er det ikke bare noget, man kan beslutte sig for at gøre. Det kræver hårdt arbejde og det er noget, som alle seriøse kommunalbestyrelsesmedlemmer arbejder med hver eneste dag.

Derfor bør regeringen stå ved, at de planlagte nedskæringer vil have konsekvenser for velfærden. For nok står kommunalpolitikerne i frontlinjen af velfærdssamfundet, men det bør være regeringen som står på mål for deres nedskæringer. Råb derfor ikke ad din lokalpolitiker, når der er udsigt til besparelser i kommunen. Ret frustrationen mod Folketinget, for selvom der kan være langt til Christiansborg, så vil de nedskæringer, som vedtages af et flertal her, kunne mærkes ude i virkeligheden.

En aktiv iværksætter runder et skarpt hjørne og går på pension

tirsdag 21. marts 2023

FARSØ: I slutningen af februar fyldte Søren Virenfeldt 70 år. Han er nu klar til at gå på pension efter en lang karriere, der både har indeholdt iværksætteri, aktivitet i foreningslivet og politisk engagement. Det hele med en forankring i Vesthimmerland, særligt Farsø.

De fleste forbinder nok Søren med Solhaven, men ud over at være forstander på Solhaven, har Søren igennem årene involveret sig aktivt i et hav af andre fronter.

I sine unge år, var Søren således medvirkende til at starte den første ungdomsklub i Farsø. Derudover var han i 15 år aktiv i sejlklubben Nautilus i Hvalpsund, hvor han var initiativskaber til en juniorafdeling, som kunne lære sejlerinteresserede unge fra lokalområdet at begå sig på vandet i forskellige discipliner. Juniorafdelingen voksede sig stor under Sørens ledelse og arrangerede mange og store stævner i Hvalpsund, bl.a. udtagelse til VM for optimistjoller, og EM udtagelse for Vindsurfere.

Søren er oprindelig uddannet murer. Han har dog altid brændt for at arbejde med unge, og da krisen kradsede i byggebranchen i starten af 1980’erne, fik han muligheden for at skifte spor. Han fik ansættelse som pædagog på den daværende ungdomsinstitution under Københavns Kommune, Vitskøl Kloster. I sin tid som ansat på Vitskøl Kloster, var Søren initiativtager til at starte Vitskøl Kloster fodboldklub.

Med en ukuelig tro på, at man kunne hjælpe de unge bedre end de blev på Vitskøl kloster, kastede Søren sig i 1985, sammen med nogle kollegaer fra Vitskøl Kloster ud i et projekt, finansieret af Københavns kommune, for uanbringelige unge, som blev anbragt i et hus i Farsø. Søren blev leder af dette projekt, som endte med at bliver forløberen til ”Solhaven”.

Da Københavns kommune lukkede deres lille projekt i Farsø, tog Søren sammen med tre kollegaer fra Vitskøl Kloster-tiden, i 1987, initiativ til at starte ”Opholdsstedet Solhaven”. De unge, som Solhaven henvendte sig til, var en målgruppe, som ingen andre opholdssteder kunne magte. Solhaven var igennem mange år en stor succes, som gav mange af de unge, der var opgivet en ny start på livet.

Solhaven blev en inspiration for mange i branchen. Således var der mange besøg af fagfolk og ministre både fra ind- og udland.

En politianmeldelse indgivet af Vesthimmerlands Kommunes daværende socialchef, og den deraf følgende retssag blev dog enden på Solhaven, som i 2013 gik konkurs. Søren og 11 kollegaer stod tiltalt for en lang række tilfælde af vold og overgreb mod de unge, som de igennem årene havde forsøgt at hjælpe til et bedre liv. Han og alle øvrige blev dog i 2015 pure frikendt for alle forhold. Og det stod efterhånden klart for alle, at den sag aldrig skulle være startet. Skaden var dog sket, Solhaven var gået konkurs, og et opholdssted for 35-40 unge mennesker, samt 150 arbejdspladser var tabt i Farsø.

Sideløbende med driften af Solhaven, stiftede Søren, sammen med en kompagnon Himmerlands Rådgivningscenter (HRC) i 1991. HRC startede som et konsulentfirma, hvor Søren og hans kompagnon var ude og rådgive andre i branchen. Det blev dog hurtigt tydeligt, at der var behov for en særlig indsats, hvorfor HRC udviklede sig til et botilbud, der stod for individuelt tilpassede botilbud for voksne med massive psykiatriske udfordringer, udviklingshæmning mm., samt i nogle tilfælde domme til behandling. I 2020 skete der et generationsskifte i HRC, som nu drives af Sørens børn og hans kompagnons barn under navnet ”Botilbud på Tværs”.

HRC har i alle årene været særdeles aktive. I 1996 etableredes Himmerlandsskolen i Hornum i samarbejde med social- og justitsministeriet. Derunder har Søren, i HRC regi, deltaget i samarbejde med socialministeriet om at etablere et opholdssted til unge indvandrere, Skjoldborghus, her var Søren Bestyrelsesformand. HRC stod ligeledes bag oprettelsen af SPUK (socialpædagogisk Udviklings og Kursus Center) som tilbød specialuddannelse til institutioner/opholdssteder over hele landet.

I forbindelse med tilblivelsen af ”ungdomssanktionen”, var Søren rådgiver for Justitsministeriet, og han har ligeledes været medlem af Regeringens voldspakkeudvalg, en post hvortil socialministeren udpegede ham.

På den lokalpolitiske front, har Søren i to perioder været medlem af Kommunalbestyrelsen i Farsø, valgt på en byliste. Søren var i begge perioder kulturudvalgsformand. Han er fortsat politisk aktiv, nu i Vesthimmerlandslisten, som er repræsenteret i Byrådet i Vesthimmerlands Kommune.

Søren har gennem årene bestridt en række bestyrelsesposter på diverse skoler og uddannelsesinstitutioner. Han er i dag næstformand i bestyrelsen for Rørbæk Omsorgshjem, som er beliggende i Nørager, og er Byrådets repræsentant i bestyrelsen for CKU Himmerland.

Den 1. april 2023 starter Sørens pensionist tilværelse. Planen er, at han blandt andet skal bruge tiden på, at indhente de mange ferier og rejser, som aldrig blev til noget på grund af et aktivt arbejdsliv. Derudover er der nok et byggeprojekt – eller to, hos hans børn, der kræver en kyndig rådgivning fra den gamle murer.

Dagen markeres med en reception på Hotel Farsø.

Stort fremmøde til borgermøder om skolestruktur

mandag 20. marts 2023

BorgermødeVestrup1 — Tæt på 300 borgere var mødt op i Vestrup Minihal. Og skolen i Vestrup har sine støtter, som de mange blå t-shirts klart viste.

VESTRUP: Det kommer helt sikkert ikke som nogen overraskelse, at det vil optage borgere meget, når man begynder at lufte nedlukninger af landsbyskoler og dagtilbud.

Derfor har Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune valgt at spille med åbne kort, og lytte til forælderens og landsbyernes holdninger. De økonomiske beregninger taler nemlig for sig selv. På grund af faldende børnetal, skal der lukkes fem skoler ligesom flere dagtilbud står til at lide samme skæbne.

I sidste uge var et par hundrede mødt op i Ranum til det første ud af 3 borgermøder.

Mandag aften fandt det andet borgermøde sted i Vestrup Minihal, hvor tæt på 300 borgere var mødt op til at drøfte Børne- og Familieudvalgets udspil.

Drøftelserne gik her især på Vestrup og Vester Hornum skoler, som der i udspillet lægges op til lukkes.

Børne- og familieudvalg, som består af formand Inger Nielsen (V), Jeppe Korreborg Pedersen (K), Benny Hansen (V), David Rathkjen (SF), Jens Chr. Pedersen (S), Lars Andresen (V) og Signe Nøhr (K) var klar til at svare på spørgsmål på mødet i Vestrup Minihal, mandag aften

Børne- og Familieudvalgets 7 medlemmer kunne ikke undgå at bemærke de mange støtter til skolen i Vestrup, der alle var iklædt blå t-shirts med logo fra Vestrup Skole og LBO bagpå. Derimod holdt støtter fra Vester Hornum Skole sig i baggrunden.

Fra Vester Hornum støtterne blev det sågar ytret, at man var pinligt berørt over den udmeldelse der kom fra skolebestyrelsen i slutningen af sidste år, at man anbefalede at lukke skolen, uden at forældre og byen var blevet hørt. Man er absolut ikke enig i udmeldingen.

I Vestrup var der også mødt et medlem op fra skolebestyrelsen på Farsø Skole. Her blev Børne- og Familieudvalget spurgt om de skoler der evt. er udset til at optage elever fra de lukkede skoler har pladsen.

Her måtte udvalget indrømme, at det var der endnu ikke kigget på.

Fra en forælder på Vestrup skole lød tillægsspørgsmålet på, om beregningerne også indeholdt ekstra kørsel med skolebus. Det gør de, lød det fra formand Inger Nielsen.

Der blev i Vestrup også drøftet meget, hvad en skolelukning har af afledt betydning for foreninger og sammenholdet i lokalområdet.

Flere i panelet i Børne- og Skoleudvalget indrømmede, at det helt sikkert får en betydning.

I morgen aften finder det sidste borgermøde sted i Gedsted, hvor oplægget til en lukning af Ullits og Gedsted skoler drøftes.

Med borgermøderne er det sidste ord langt fra sagt. Frem til den 3.maj opfordres borgerne til at indsende høringssvar til strukturdebatten. Den 15. juni træffer byrådet sin endelige beslutning om, hvad der skal ske på skole- og daginstitutionsområdet.

LÆS OGSÅ FRA BORGERMØDET I GEDSTED: Små skoler handler om trivsel og opretholdelse af et lokalsamfund

Danmarks fem ringborge vil være verdensarv – og på finansloven

mandag 20. marts 2023

Aggersborg er en af de fem ringborge. Foto: Vesthimmerlands Museum

VESTHIMMERLAND: Danmarks fem ringborge er noget af den mest værdifulde kulturarv, vi har.

Med ringborgene samlede Harald Blåtand landet som et samlet rige – og den historie er værd at formidle. De fem kommuner, hvor ringborgene er placeret, er i gang med at søge om at komme på UNESCOS verdensarvsliste – og går nu sammen om en ansøgning, der skal skaffe penge på Finansloven til formidling af den fantastiske historie.

Harald Blåtand var en ambitiøs herre, der samlede Danmark, blandt andet gennem fem ringborge på tværs af landet. Den historie er værd at formidle – og nu går Køge, Slagelse, Odense, Vesthimmerland, og Mariagerfjord kommuner sammen i et forsøg på at skaffe midler på Finansloven til netop den formidling. Det sker sideløbende med et arbejde, der har til formål at få ringborgene på UNESCOS Verdensarvsliste.

-Vi taler her om selve dannelsen af en nation, når vi ser på vores Ringborge. De rummer alt fra storhed, kultur, DNA, historik og skabelsen af vores land – og derfor venter vi selvfølgelig alle spændt på udpegningen til UNESCOS verdensarvsliste. Og set med et vesthimmerlandsk perspektiv, så vil Aggersborg på UNESCOS verdensarvsliste medføre et enormt kvantespring, når vi taler turisme og besøg i vores kommune og destination. Et fyrtårn markedsført på internationalt niveau, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen.

I alt mangler de fem kommuner 62,5 millioner kroner, som skal finansiere fem formidlingsprojekter, et ved hver ringborg. Kommunerne bidrager selv med egne midler samt finansiering via fonde med videre på i alt godt 111 millioner kroner. Borgmestrene fra de fem kommuner mødes i forbindelse med KL´s topmøde i Aalborg for at koordinere ansøgningen til Finansloven.

I januar 2021 søgte de fem kommuner om optagelse på listen over UNESCO verdensarv. Formidlingsprojekterne vil støtte op om ansøgningen, ligesom de blandt andet vil bidrage til forskningsbaseret formidling i autentiske rammer og udvikling af erhverv, turisme og dannelse.

Om de fem danske ringborge
Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg ved Slagelse og Borgring i Køge er de fem kendte ringborge, der skriver sig ind i dansk historie. Borgene har alle været imponerende, symmetriske og monumentale bygningsværker hver for sig. Men det helt særlige ved dem er, at de er bygget som et samlet projekt – et netværk af borge – på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland bygget på foranledning af Harald Blåtand.

Gode fjernvarme nyheder til Fandrup og Ullits

Affolkning af landområder

Støttebanko til solceller på brugsens tag

Vi kan være vores fælles arbejde og indsats for Farsø bekendt

Aars Boligforening gør klar til byggestart i Farsø

Små skoler handler om trivsel og opretholdelse af et lokalsamfund

Regering vil spare i kommunerne

En aktiv iværksætter runder et skarpt hjørne og går på pension

Stort fremmøde til borgermøder om skolestruktur

Danmarks fem ringborge vil være verdensarv – og på finansloven

KONTAKT OS

ANNONCERING

OM FARSØ AVIS

ANDRE SIDER