GEDSTED/VESTRUP: Mandag og tirsdag aften blev der holdt to velbesøgte borgermøder på hver ca. 300 deltagere. Det store fremmøde var ikke så underligt, for emnet var ny struktur på Skole- og dagtilbudsområdet med udsigt til lukninger.
Møderne i Vestrup og i Gedsted var møde 2. og 3. ud af i alt 3 møder. Det første borgermøde fandt sted i sidste uge i Ranum.
En skolestrukturanalyse viser, at netop disse tre byers skoler, sammen med skolerne i Vester Hornum og Ullits, har et for lavt elevgrundlag både idag og i fremtiden, og dermed er for dyre at drive. Der lægges derfor op til at lukke dem.
Det samme er gældende for flere institutioner, hvor man også har kigget på en forældet bygningsmasse, der skal renoveres og koster penge. Dette er netop tilfældet med Højgårdens Børnehave i Farsø som foreslås nedlagt.
-Med andre ord forholder strukturanalysen sig kun til tal og kloge m2, lød det fra formand for Børne- og Familieudvalget, Inger Nielsen i sin velkomst til møderne. Den struktur vi har nu er vi rigtig glade for, men indskrivningsprocenten er for lav. Helt nede på 25% nogle steder. Det I fortæller i aften tager vi med os, men jeg vil gøre opmærksom på, at vi allerede i 2024 i udvalget skal finde besparelser på 5,4 mio. kr.

Skole- og Dagtilbudschef Anders Norup gennemgik analysens elevfremskrivninger, som viser, at antallet af elever falder med ca. 100 elever om året de næste fem år. Det giver især udslag på de mindre skoler, hvor den magiske grænse for minimumantallet for en skole ligger på 80 elever. Med undtagelse af Ranum skole, så befinder de øvrige fire skoler allerede i dag under de 80 elever.
Det er en alvorlig situation, som viser at der fødes for få børn i Vesthimmerland til at kunne opretholde det nuværende antal skoler og institutioner. Samtidig viser tal også at antallet af børn med særlige behov og brug for specialklasse vokser og koster penge.
Tallene var til at forstå for de fremmødte, men til gengæld var det også skræmmende. For det er ikke ”bare” nedlukningen af en skole med tryghed for børn der ikke trives i store klasser, det er også nedlukningen af landsbyer og dens foreninger.
Netop af den årsag, havde Børne- og Familieudvalget valgt at afholde de 3 borgermøder, selvom de på forhånd vidste, at de ikke stod til ros for deres oplæg.
I Gedsted lød det fra Erik Kragelund, der rejste sig i salen.
-Vi er en landkommune og derfor koster det mere. Skolen i Gedsted har skabt sin egen profil med musik. Elever og forældre er glade. Vi har en speciel kultur og ved at lukke skolen fjerner man trygheden og nærheden. Ved at lukke skolen deporter man børnene 10 km væk og børnene vil være på udebane. Den ekstra transport vil betyde at børnene ikke møder udhvilede frem til skoledagen. Familiernes rytme vil blive ændrer, foreningslivet ændres. Byen vil få en ældre befolkningssammensætning, lød det i en lang række argumenter for ikke at lukke skolen.
En forælder fra Ullits skole sagde, at der er en årsag til at hendes børn går på en mindre skole. De ville ikke trives på en større skole og vi tror ikke på, at en stor skoler vil kunne gribe dem. Vi har brug for de små skoler.
Selvom politikerne nu har taget alle input med fra de 3 borgermøder, så er det vigtigt at borgerne indsender deres høringssvar, som de kan gøre frem til 3. maj. Herefter starter en politisk proces, som afgør hvad der skal ske med strukturen på Skole- og Dagtilbudsområdet.
På den måde er intet afgjort endnu, men det sidste ord nok heller ikke sagt i denne sag.
LÆS OGSÅ FRA BORGERMØDET I VESTRUP: Stort fremmøde til borgermøder om skolestruktur
