På vegne af Venstre, Lene Ladegaard, Næstformand i Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune

Det er vigtigt lige at pointere, at det her er ikke en debat om skolelukninger, men en beslutning om en regel som er lavet for år tilbage, i håb om at skabe gennemsigtighed. Det har ifølge Vestrup skole, vist sig at være en ulempe og det har vi nu været lydhøre overfor.

Reglen har været med til at skabe usikkerhed om fremtiden for de små skoler. Når en skole indstilles til lukning, ved elevtal under 75 i to år i træk, kan det få familier til at vælge skolen fra – og dermed bliver reglen en del af problemet fremfor løsningen.

I Børne- og Familieudvalget har vi haft en god dialog med de berørte skoler og et enigt udvalg, har bakket op om at fjerne reglen.

I Venstre støtter vi beslutningen fuldt ud. Vi har stor tillid til, at skoleledelser og forældrebestyrelser lokalt tager ansvar for både faglighed og trivsel. Særligt trivsel er et område, hvor vores små skoler scorer højt.

Samtidig er der besluttet at fastholde garantitildelingen på 80 elever. Det vil sige at uanset elevtal får skolerne penge for 80 elever – hermed en økonomisk sikkerhed, for at bevare kvalitet i undervisningen og undgå sammenlæsning af mere end 2 årgange.

Så hermed en opfordring til områdets familier, om at kigge imod de små lokale skoler, når I vælger skole til jeres børn. De kan noget særligt og de er en vigtig del af fællesskabet i vores lokalsamfund.

p.v.a. Arbejdsgruppen for Hemdrups fremtid, Kaj Bräuner Sørensen      

Den 19. maj var der borgermøde i Bakkeskolehallen. Her kunne ideer og ønsker om de fremtidige muligheder i lokalområdet med penge fra en evt. kommende vindmøllepark i Nørrekær Enge fremlægges og diskuteres. Der er tale om forventeligt ca. 5 mio. kr. om året, som skal forvaltes af en almen fond.

I en artikel i LokaltIndblik kunne man bl.a. læse, at ”Baggrunden for aftenen er det kommende energiprojekt ved Nørrekær Enge…” Det kunne måske give det indtryk, at der kommer et energiprojekt her. Det er dog usikkert.

I 2023 besluttede Byrådet hvilke ansøgninger, der skulle prioriteres – dvs. sagsbehandles i Kommunen. Blandt dem var der 4 projekter her. Eurowinds projekt med 40 vindmøller fordelt i Vesthimmerlands og Aalborg Kommuner, lokale lodsejeres solcelleprojekt, lokale lodsejeres biogasprojekt og St. Jørgen Energy’s solcelleprojekt og i november 2024 udsendte Kommunen debatoplæg om 3 af projekterne. Efter informationsmøder og en høringsfase begyndte forvaltningen sagsbehandlingen af dem. St. Jørgen Energy’s projekt var ikke med. I offentligheden har vi ikke hørt noget siden, men sagsbehandlingen må formodes fortsat at være i gang.

Sideløbende med den kommunale sagsbehandling har byrådet kæmpet for at få området, hvor de tre projekter er placeret, udpeget som en statslig energipark. Det vil betyde, at staten kan overtage en del af sagsbehandlingen og forlods give dispensation til flere gældende miljøbestemmelser. I december 2025 besluttede byrådet at støtte udkastet til en bekendtgørelse om en sådan statslig energipark. I bekendtgørelsen er biogasprojektet dog faldet ud og den omfatter derfor kun vindmølleprojektet og de lokale lodsejeres solcelleprojekt.

Det er usikkert, om det ender med en statslig energipark, da byrådet systematisk har misinformeret Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som står for behandlingen af ansøgningerne om statslige energiparker.

Hvor den kommunale sagsbehandling af Eurowinds ansøgning om vindmølleparken ender, kan ingen vide. Og en evt. byggetilladelse vil kun give mening, hvis der er aftalt opkobling hos Energinet, så strømmen kan afsættes. Er der en sådan aftale?

Så kommer der en vindmøllepark? Måske, måske ikke.

Vil millionerne rulle ved Nørrekær Enge?
Udover de mulige 5 mio. kr. i en almen fond, blev midlerne, som Eurowind vil skulle indbetale i den såkaldte Grønne Pulje, hvis projektet realiseres, også drøftet. Beløbets størrelse afhænger af møllernes kapacitet og er fastlagt i lovgivningen.

I en artikel i Lokaltindblik 20.05 kan man læse et referat af borgermødet under overskriften ”Snart flyder millionerne til området omkring Nørrekær Enge, når der rejses 40 nye vindmøller. Men hvad skal pengene bruges til?”

I artiklen oplyser Eurowinds repræsentant på mødet, at der med deres projekt vil komme mindst 77 mio. kr. i den Grønne Pulje, der tilfalder lokalområdet. Beløbet skal fordeles i forhold til placeringen af møllerne – dvs. ca. 27 mio. kr. til Aalborgområdet og 50 mio. kr. til området her i Vesthimmerlands Kommune.

I virkelighedens verden vil der dog aldrig komme beløb til lokalområdet i den størrelsesorden. Byrådet I Aalborg Kommune har som princip besluttet, at 60% af pengene skal gå til projekter i lokalområdet – altså ikke de 20 mio. kr., men 12 mio. kr.  Men dog nok en større andel, end vi kan forvente her i Kommunen.

Politikerne her har ikke villet træffe nogen principbeslutning om fordeling af pengene i den Grønne Pulje. De vil træffe beslutning ved hvert enkelt projekt, så vi ved ikke, hvor de vil ende. Men vi kender politikernes holdning i det tidligere byråd til, hvordan de mener, at vi bør tilgodeses i lokalområdet. Og det er ikke just munter læsning. Da flertallet i det nuværende byråd er gengangere, må det frygtes, at holdningen forsat er gældende.

I bestræbelserne for at få området udpeget som statslig energipark vedtog byrådet et høringssvar i december 2023 som reaktion på afvisningen af ønsket i første omgang. Byrådet benyttede også lejligheden til at kommentere planerne om bedre kompensationsmuligheder til lokalområdet ifm. nye vedvarende energianlæg, herunder ikke mindst planen om at forhøje indbetaling til den Grønne Pulje med 150%. Det gjorde politikerne nervøse. Det kunne blive til mange penge og man mente derfor at rammerne for anvendelsen af pengene burde være bredere, så midlerne også kunne anvendes uden for lokalområdet. I udkastet til høringssvar ses ”Det anses for uhensigtsmæssigt og urealistisk, at lokalområder vil kunne skabe værdi og vækst alene gennem fugletårne, shelters, bålhytter og lign. Og med beløbsstørrelserne taler vi om virkeligt mange shelters – til eksempel!” Borgmesteren oplyste på byrådsmødet, at både direktionen, udvalgene og forvaltningen havde arbejdet med udkastet til høringssvaret, så vi må desværre formode, at det er gennemtænkt og behandlet grundigt.

Det er åbenlyst, at forvaltning og politikere ikke mener, at vi i lokalområdet har kapacitet til etablering af andet end bålhytter og lign. Om det er hjernekapacitet, idérigdom eller overblik vi mangler, fremgår ikke.

På byrådsmødet tog kun et enkelt medlem, Inger Jensen, ordet vedr. disse synspunkter i høringssvaret. Hun udtalte, at lokalområdet blev nedgjort i høringssvaret og at der var masser af ideer om noget større projekter end shelters og lign ude omkring, hvis vi fik mulighed for det. Enkelte medlemmer følte sig efterfølgende forpligtet til at kommentere Ingen Jensens indlæg, glatte lidt ud og mumle noget om balancer og krav i lovgivningen, men der var ikke nogen reel forståelse eller interesse for hendes synspunkter. Resultatet blev, at et par linjer blev pillet ud – de linjer der iflg. borgmesteren ”skurrede lidt i ørene”, men helhedsindtrykket står tilbage. Vi borgere her i lokalområdet har ikke kapacitet til ret meget. Det må vi så håbe, at forvaltningen og politikerne i byrådet til gengæld har og vi ser frem til at høre nærmere om deres strategier for skabelse af værdi og vækst herude.

Det er næppe klogt at skrue forventningerne op om mange millioner fra den evt. kommende Grønne Pulje, som vi vil få stillet til rådighed.

Af: Jakob Dyrman (V) Regionsmedlem og Byrådsmedlem, Banegårdsvej 11, Aars

SF stiller spørgsmålet om de 300 millioner kroner, som BioCirc modtager til deres biogasanlæg går til den grønne omstilling, eller om det i stedet for er tale om greenwashing med alvorlige risici? (læserbrev i Farsø Avis 20. maj 2026 – red. )

Det er en voldsom mistanke SF (byrådsmedlem Christina H. Normand – red.) retter mod BioCirc, for greenwashing er noget der sker, når en virksomhed eller organisation forsøger at fremstå mere miljøvenlig eller bæredygtig, end den faktisk er.

De 300 mio. kroner som BioCirc har modtaget i EU-støtte, har de fået fordi deres ansøgningsprojekt RECLAIM har potentiale til betydelige CO2-reduktioner.

I projektet indgår også på sigt en produktion af grøn metanol, som SF også henviser til i deres læserbrev. Denne produktion skal eksempelvis understøtte skibstransporten og flytransporten med brændstof der laves via grøn metanol. Og her bliver jeg nødt til at spørge SF, vil de slet ikke støtte projekter, der forsøger sig med mere klimavenlige brændstofløsninger på sigt? Hvilke andre teknikker mener SF så vi skal satse på i stedet for, når vi taler om skibs- og flytransporten?

Mens den grønne metanol lader vente på sig arbejder BioCirc på en række andre tiltag, som også handler om CO2-reduktion. De har lige landet en 7-årig aftale med Microsoft om permanent lagring af 650.000 ton CO₂. i Nordsøens gamle udtjente oliefelter. Ud af BioCirc’s 8 anlæg skal 5 af deres biogasanlæg bidrage til denne lagring, hvoraf Biogasanlægget ved Holme er et af dem. Så der er på ingen måde tale om greenwashing hos BioCirc tværtimod bidrager deres aftale med Microsoft til en direkte reduktion af CO2 i atmosfæren, og det skal vi da være glade for!

Vi skal som kommune være med til at sikre vores virksomheder, private som offentlige, overholder de miljømæssige krav der stilles i de områder virksomhederne driver deres forretning i. Det gælder selvfølgelig også BioCirc, så når de skal i gang med at lave den grønne metanol, så skal gældende miljøkrav naturligvis overholdes. Det er til gengæld ikke en kommunalpolitisk opgave at løfte en pegefinger overfor en virksomhed, hvis der er interne stridigheder, som SF gør i deres læserbrev, det må være ejerkredsen, aktionærer eller bestyrelsen, der tager sig af det.

I læserbrevet henviser SF desuden til BioCircs regnskab for 2024, jeg ved ikke helt hvad de vil med det, men spørgsmålet til SF må blive hvorfor henviser I ikke til regnskabet for 2025, der netop er afsluttet og som viser en betydelig fremgang med en omsætning på 1,753 milliarder kroner og en tredobling af driftsindtjeningen til 317,7 millioner kroner. BioCirc har godt nok fortsat et trecifret millionunderskud, men de forventer et overskud allerede i 2026, som blandt andet følge af de aftaler, de har lavet om at indfange og lagre CO2 i undergrunden.

Det ærgrer mig rigtig meget, at SF ikke vil støtte op om virksomheder i vores kommune, som tør satse på nye teknologier. Det her gælder vores allesammens fremtid. I Venstre mener vi helt anderledes, at man skal støtte op om nye fremtidige teknologier, der kan være med til at forme vores fælles fremtid og samtidig være med til at forbedre vores klimaregnskab.