Udvalgsrundtur med visualiseringer

HOLME: Folketinget har vedtaget en ambitiøs og bindene Klimalov, som skal reducere drivhusgasserne – herunder CO2, kraftigt og sikre en grøn omstilling med fokus på vedvarende energi.

I Vesthimmerland betyder det bl.a. at Byrådet har prioriteret en kommende energi-ø i Holme/Svoldrup Kær for at opfylde de krav og ambitioner.

Sidste mandag besøgte Vesthimmerlands Kommunes Teknik- og Miljøudvalg så Holme og Svoldrup Kær for at se nærmere på landskabets muligheder og udfordringer, og hvordan projektet potentielt kan komme til at udforme sig i området.

Her ses visualiseringen for vindmøller fra Hornumbro, dog ikke solceller. Foto: Vesthimmerlands Kommune

– Det var en rigtig god tur, som gav hele udvalget mulighed for at se konkrete visualiseringer og hvad, der helt praktisk kan lade sig gøre i området. En dag, der giver stor værdi inden vi skal politisk behandle de konkrete udformninger og indvirkninger i og omkring området, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Allan Ritter.   

Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på tur for at kigge på området der er udset til energi-ø område. Foto: Vesthimmerlands Kommune.

Lige nu er udformningen af lokalplanen ved at blive udarbejdet, så der er ikke taget konkret stilling til projektets omfang endnu. Når lokalplanen mellem kommune og projektudvikler er på plads, så kommer planerne ud i offentlig høring og først derefter er der grundlag for en politisk beslutning i udvalgene og Byrådet.

En endelig beslutning forventes i sommeren 2025.

FAKTA:
Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Med klimaloven bliver reduktionsmålene således juridisk bindende.
Kilde: Energistyrelsen

KOMMENTARER:
LÆSERBREV: Visualiseringer af energipark skrevet af Niels-Karl Lyngby, Vester Hornum
LÆSERBREV: Svar på Niels-Karl Lyngbys læserbrev skrevet af formand for Teknik- og Miljøudvalget, Allan Ritter Andersen

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: