FARSØ: Fredag og lørdag gik starten for 150-års fejringen af forfatteren og bys’ barnet Johannes V. Jensen.
150-året markeres hele året med over 18 arrangementer i Farsø, og hvad var mere nærliggende end at lægge ud på selveste forfatterens fødselsdag den 20. januar.
Fejring både på museet og i centret
Bag fejringen står Johs. V. Jensens eget museum i Farsø. For at få det folkelige element og borgerne med, så var Farsø Rådhuscenter og Farsø Handelsstandsforening medarrangører ved dette første arrangement.
Der var således både fredag og lørdag gratis lagkage og kaffe på Centertorvet sammen med sang, musik og tale. Lørdag kiggede Vesthimmerlands Borgmester Per Bach Laursen forbi for at holde en fødselsdagstale for Farsøs store søn, Johs. V. Jensen.
LÆS UDDRAG AF TALEN HER – eller afspil den nedenfor
Fuldt hus til fødselsdagsreception
Borgmesteren og ca. 100 andre var også med til receptionen på Johs. V. Jensen og Thit Jensen Museet, fredag eftermiddag. Museet var fyldt til sidste plads, der var taler, fællessang, musik, gaver og traktement som det hører sig til en rigtig fødselsdagsfejring.
Taler og musik
Formand for Johs. V. Jensen og Thit Jensen Museet, Hans Støttrup bød velkommen med en tale
LÆS TALEN HER – eller afspil den nedenfor
Herefter fulgte Danmarkssangen med tekst af Johs. V. Jensen. For dagens festtale stod Prof. Emeritus Johs. Nørregaard Frandsen, SDU. Ligesom flere gange før, delte han ud af sin enorme viden om Johs. V.. Selvom talen var lang, holdt han tilhørerne fanget med sin humoristiske tilgang til ”Den store Jensens” betydning for dansk litteratur.
Han kunne fortælle at litteraturen og Farsø havde noget at være stolte af. Her er tale om et kæmpe forfatterskab og Johs. V. var flittig. Han er den ene af tre danske forfattere, der har fået Nobels litteraturpris. Kongens Fald er erklæret det 20 århundredes bedste roman. Johs. V. havde et fantastisk billedligt sprog. Han var – i positiv forstand, hjemstavnsdigter. Med Himmerlandshistorierne mente han, at han havde skabt Himmerland.. Barndommen i Farsø og hans mange rejser var det der samlede stof til forfatterskabet, lød det bl.a. fra Johs. Nørregaard Frandsen
Herefter tog Kulturskolens Folkemusik Orkester over med polkamusik, bl.a. inspireret af historien ”Jørgine”.
Der var også fortælling om den personlige Johs. V. Jensen. Det skyldes ikke mindst, at fire efterkommere, 3 børnebørn og et oldebarn efter Johs V. Jensen, var kommet til Farsø for at fejre fødselsdagen.
Familien er stolte af museet i Farsø
Gorm Jensen fortalte, hvordan det er at være barnebarn af Johs. V. Jensen. Johs. V. Jensen fik 3 sønner som alle 3 blev læger. Det var han meget stolt af. Jeg er også selv læge. Vi var i alt 12 børnebørn af forfatteren og der er et større antal oldebørn. Nogle af os kommer her jævnligt. Jeg selv kommer her, når jeg er i Himmerland eller bliver inviteret. Johs. V. og Thit lever videre i deres skrifter, som vi netop har hørt i et festfyrværkeri af et foredrag af Johs. Nørgaard. Men jeg synes også det er meget vigtigt med en konkret fysisk lokalitet som knytter forfatteren til hans egn og opvækst, og som også viser den del af hans personlighed, som han ikke har skrevet i sine bøger. F.eks. de skulpturer han har lavet af vennerne. Vi er meget glade og stolte over museet her i Farsø, og flere af os har bidraget med de udstillede genstande. Jeg kender mange af de møbler, skulpturer og billeder fra mit eget barndomshjem, fra min farmor Else Marie Jensens hjem. Else, som hun hed i familien, levede i enkestand i næsten 20 år. Hun døde i 1968. Jeg boede hos hende i flere år, da hun var blevet gammel og lidt svag. Jeg læste på universitetet. Det var praktisk for mig, for jeg kom nærmere på universitetet, for hun boede på Østerbro. Det var også praktisk for hende, for så var hun ikke alene. Jeg tog mig af hende. Jeg læste medicinsk embedseksamen i det arbejdsværelse, der senere flyttede til Nationalmuseet og som siden er baggrunden museet her i Farsø.
Sådan er det at være barnebarn af Johs. V.
Jeg er tit blevet spurgt om, hvordan er det at være barnebarn af den berømte forfatter. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare, for jeg har i sagens natur aldrig prøvet andet. Da jeg var dreng og ung mand kunne jeg ikke passere en dansklærer uden at de trængte mig op i et hjørne og forhørte mig i Johs. V. Jensens samlede værker. Jeg må indrømme, at min litterære viden er på nogenlunde læserniveau. Senere da jeg var på universitetet under ungdomsoprøret i 60’erne og 70’erne herskende ideen om akademisk maxisme, og der var Johs. V. Jensen på ingen måde på mode. Og så skulle man stå på mål for anklager om hans påståede holdninger i form af social Darwinisme, racisme, homofobi og meget andet. Og det var holdninger han notorisk ikke havde. Jeg har også måttet forholde mig til diverse konspirationsteorier om, at han havde et barn i hver landsdel og han konverterede til katolicisme og den slags. Så det kunne godt være en lille smule besværligt. Men alt i alt har slægtskabet naturligvis givet mig og mine slægtninge en vis selvbevidsthed. Når alt kommer til alt, er det fedt at være barnebarn af en nobelpristager. En anden ting er naturligvis den materielle arv. Han havde jo en gevaldig produktion. Der blev udbetalt noget copyright, men den faldt bort for et par år siden, da der var gået 70 år efter hans død. Men han var jo ikke nogen Jussi Adler Olsen der tjente en 3-.4 mio. om året. Det var der slet ikke tale om. Arven svarede nærmest til det man kan kalde cafepenge.
Gaver fra familien til museet
Vi har givet forskellige genstande til museet gennem årene. Jeg har selv en lille ting med som jeg vil give til museumslederen. Det er en figur som Johs V. har lavet af en lille dreng og det er formentlig mig den forestiller. Desværre er den ikke gået uskadt igennem flytninger og små fedtede barnefingre. Så den er gået lidt i stykker. Men jeg lover jeg vil være med til at finansiere reparationen af den, hvis det kan lade sig gøre.
Også et andet barnebarn, Frans Villum Elass, overrakte på vegne af et oldebarn, Anders Villum Jensen, som er bosat i USA, et maleri, som kunstneren Frits Syberg malede af Johs V. Jensens sommerhus i Tibirke Bakker.
Fra Frans Villum Elsaa lød det: Jeg er glad for at være her i dag for at fejre vores berømte slægtning med jer. Jeg har et billede med som nu skal være en del af museets samling. Det er ikke mig der giver det, jeg er sådan set bare kurer. Det forestiller Johs. V’s sommerhus i Tibirke Bakker. Billedet er malet af Fritz Syberg. Det er ikke noget der har været planlagt længe. Det skulle have været til USA hvor min nevø Anders Villum Jensen bor. Billedet har han lige arvet efter sin mor som gik bort i 2022. Han var hjemme i sidste uge, og vi kom til tale om fejringen her i dag, som han gerne ville have være med til , men det tillod billetten ikke. Vi kom til at tale om billedet og så besluttede Anders og hans hustru Mari Ann, at det ikke skulle til USA. Det skulle her til Farsø og her skal det blive. Så jeg donerer hermed billedet til museet.
Sidst i talerækken var museumsdirektør Broder Berg fra Vesthimmerlands Museum. Det var særligt en hyldest til mange gode kræfter bag Johs. V. Jensen Museet. Så en stor tak for jeres enorme indsats for at løfte en del af vores kulturarv, lød det fra Broder Berg.
Efter talerne blev Johs. V. Jensens Sømandsvisen sunget, hvorefter receptionen sluttede med vin og kanapeer.
