Planlagte ændringer på Storskrald er nu en realitet

VESTHIMMERLAND: Den 2. januar 2024 træder en ændring vedr. afhentning at storskrald i kraft.

Storskraldsordningen er således ændret fra en fast rutekørsel til en bestillingsbaseret ordning, hvor man skal anmode om afhentning. Det gøres på Vesthimmerlands Forsynings hjemmeside.

Med den nye ordning er der mulighed for 20 afhentninger årligt og man kan få afhentet 10 enheder/dele pr. gang.  De affaldstyper der går under storskraldsordningen er miljøkassen, tekstilaffald, hvidevarer, jern og metal, møbler og andet stort indbo, stort elektronik og blød plastfolie. Man derimod er det ikke længere muligt at få afhentet haveaffald og træ.  

– Ved at gøre storskraldsindsamlingen mere målrettet og effektiv forventer forsyningen at se en reduktion af brændstofforbrug og CO2-udledning, idet der fremover kun køres med én lastbil i stedet for fire, og ruten planlægges således, at der kun køres til de adresser, der har bestilt afhentning, lyder det fra Vesthimmerlands Forsyning.

De færre afhentninger betyder også, at Vesthimmerlands Forsyning årligt forventer at kunne spare kr. 1.1 mio. kr. ved omlægningen.     

-Med hensyn til haveaffald og træ er det miljømæssigt og økonomisk en dårlig løsning at indsamle og transportere haveaffald rundt i hele kommunen, for at kompostere det centralt og senere lade folk hente komposten igen, fortæller forsyningen.  Den proces bør foregå lokalt og gerne hos haveejeren selv. Forsyningen oplyser, at de kommer med nye løsninger til lokal håndtering af haveaffald til foråret.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: