FARSØ: ..Sikkert ikke. Selvom selve søen har ligget der siden istiden, så er det først for 100 år siden – altså i 1922, at anlægget omkring søen blev indviet.
Siden har anlægget været et yndet mål for dyr og mennesker. Men også for en lang række begivenheder.
Torsdag den 9. juni står Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn sammen med DDS Spejderne bag en 100 års markering af Farsø Søanlæg.
Der således være jubilæumstale ved borgmester Per Bach Laursen, en guidet tur rundt til de fire nye historiske skilte i anlægget, der fortæller om søens, anlæggets, mindelundens og spejderhusets historie.
Efter historien vil der være kaffe i spejderhuset til de forhåbentligt mange fremmødte.
SE ANNONCEN FOR ARRANGEMENTET HER
Her lidt forhistorie:
Søen i søanlægget i Farsø er opstået efter sidste istid, som en dødissø. På et tidspunkt i oldtiden opstod der en landsby ved søen. Navnet Farsø er kendt første gang i 1175 som navnet på søen og på den landsby, der lå vest for søen. Navnet betyder søen ved vejen. Kirken der er opført i sidste halvdel af 1100-tallet blev imidlertid opført øst for søen.
I sidste halvdel af 1850’erne blev landevejen til Hvalpsund, der gik vest om søen flyttet til det forløb vi kender i dag, nemlig øst om søen. Herved blev grunden lagt til den placering som Farsø nu har fået.
Søen lå oprindeligt på byens gadejord. D.v.s. landsbyens fællesareal som beboerne ejede i fællesskab. Det blev benyttet til fælles formål, som f.eks. møder, skole, fælles brønd o. lign. Søen blev også brugt til vanding af dyr, vask af vogne og redskaber, badning, fiskeri, skøjteløb o.lign.
I sidste halvdel af 1800- tallet udviklede Farsø by sig på sin nye placering øst for søen med apotek, præstegård, distriktsdyrlæge, distriktslæge. Jordmoder, andelsmejeri, håndværker og forretningsdrivende.
Et resultat af disse aktiviteter var stiftelsen af Farsø Håndværkerforening den 8. april 1894 (navneændring i 1898 til Farsø Borger- og håndværkerforening). Foreningen blev den dynamo som skabte udviklingen i Farsø de kommende 70 år.
Beplantning ved søen
På et ekstraordinært møde i Håndværkerforeningen den 10. april 1897 vedtog foreningen et forslag fra gartner Jensen, om at beplante et areal vest for kirken ned mod søen. Plantningsarbejdet fortsatte i 1898 og 1901, dels nordvest for søen og dels ved apoteket. I 1906 drøftedes en beplantning vest for søen, samt muligheden for at få søen udtørret. Der var dog ikke stemning for dette, så planerne blev skrinlagt.
I 1908 vedtog man dog at fortsætte beplantningen. Foreningen stod ligeledes for renholdelse og græsslåning af arealet. Dette foranledigede i foråret 1914 en henvendelse til menighedsrådet ved Farsø kirke om, at etablere et nødtørftshus på kirkegården, da man formente at kirkegængerne benyttede anlægget som WC.
Den 15. april 1915 modtog bestyrelsen en underskrevet erklæring fra godt 100 grundejere i Farsø om, at de ønskede og gav samtykke til at søen og den omliggende ubrugte gadejord blev indhegnet, samt at vandstanden i søen blev sænket.
Stiftelsen af I/S Farsø By’s Søanlæg
I maj 1920 tog sognerådet initiativ til, at der skulle ske en afvanding af søen og en indhegning af søanlægget.
På den stiftende generalforsamling den 25. maj 1920 blev projektet forelagt. Søen, der dækkede at areal på 10 tdr. land, skulle reduceres til 7 tdr. land ved at sænke vandstanden med 1 meter. De 3 tdr. land der blev tørlagt skulle planeres og beplantes. Sænkningen af vandstanden skulle ske gennem et rørlagt afløb til Kildebækken vest for Farsø. Projektet blev navngivet ”Farsø By’s Søanlæg”
På en ekstraordinær generalforsamling den 13. september 1920 blev lovene for ” I/S Farsø By’s Søanlæg” vedtaget. Lovenes § 1 fastslår, at selskabets formål er:” med regulering og sænkningen af vandstanden i søen og derefter med indhegning og beplantning af det derved indvundne areal tillige med den del af det tilliggende gadejord under matr. Nr. 28 som endnu ikke er taget i brug af lodsejerne at skabe et anlæg til byens forskønnelse”.
Arbejdet var færdigt i maj 1922. Løgstør Avis skriver i den anledning” at søanlægget nu er planeret og beplantet og smukt ordnet med spadserestier, alleer og græsplæner. På søn- og helligdage er der en livlig færdsel af byens folk”.
I 1963 overtager kommunen Farsø Søanlæg
På generalforsamlingen den 18. april 1963 rejste bestyrelsen spørgsmålet om der skulle rettes henvendelse til sognerådet om kommunen om overtagelse af søanlægget. Begrundelsen herfor var at interessentkapitalen var fuldt indbetalt og der kunne ikke forventes andre faste indtægter. Det blev også præciseret at det var kommunen der i sin tid havde taget initiativ til søanlægget. Tilbuddet lød på at kommunen kunne overtage søanlægget og legepladsen vederlagsfrit, samt selskabets formue på 2.660 kr.
Sognerådet vedtog på sit møde den 8. maj 1963 at man med tak ville modtage søanlægget.
På den ekstraordinære generalforsamling den 30. maj 1963 blev det efter nogen debat enstemmigt vedtaget at overdrage søanlægget til kommunen, hvilket sognerådet på et møde den 12. juni 1963 tog til efterretning.
