Forside Blog Side 332

Medarbejderne inviterede til Åbent Hus hos Outline 

Medarbejderne på Outline viste deres gæster rundt på Åbent Hus dagen

FARSØ: I dag søndag var der et kæmpe ryk ind hos vinduesfabrikken Outline på Fabriksvej. Det var først og fremmest virksomhedens 310 medarbejdere der kunne invitere deres familier og venner indenfor i deres virksomhed.

Også tidligere medarbejdere samt samarbejdspartnere var inviteret, så det var ingen sag at komme op på 750 gæster, som var Åbent Hus arrangementets maksimale kapacitet.

Vise virksomheden frem
Formålet med arrangementet var at vise virksomheden frem. Flere gæster deltog i et lignende arrangement for fem år siden, og de kunne tydeligt se, hvordan Outline har udviklet sig siden.

Der var kun to formelle rundvisninger på virksomheden ført an af henholdsvis administrerende direktør Jens Sørensen og produktionschef Michael Hejlesen. Disse rundvisninger var for tidligere ansatte hos Outline og særligt inviterede. Ellers var det medarbejdernes egen opgave at vise deres gæster rundt på deres arbejdsplads.

Heldigvis mødte ikke alle gæster frem samtidigt i de fire timer Åbent Hus arrangementet varede. Så det var muligt at komme rundt i alle virksomhedens afdelinger godt guidet på vej af medarbejderne, der stolt fortalte om deres virksomhed, og viste deres arbejdsopgaver frem.                             

På de to guidede ture blev gæsterne indført i hvordan vinduer og døre i træ og træ/aluminium produceres. Lige fra hvordan råtræet bearbejdes, males og samles, for til sidst at stå klar og blive leveret til kunden. Fire af de nyeste og mest avancerede maskiner kørte på dagen, og viste hvordan en højteknologisk effektiv vinduesproduktion af høj kvalitet foregår i dag.     

Administrerende direktør Jens Sørensen viste rundt i produktionen

Har lige haft det bedste år nogensinde  
Administrerende direktør Jens Sørensen fortæller: -Vi har været igennem 3 år hvor det bare har kørt derudaf. Regnskabet for sidste år er det bedste vi nogensinde har haft, og den bedste indtjening nogensinde. Nu er det blevet hverdag igen og vi befinder os i et normalt marked, som vi kender det.

Vi er vokset voldsomt. Vi har ansat 20-25 yderligere medarbejdere hvert år. Men vi mærker også nedgangen i byggebranchen lige nu. I år har vi planlagt efter, at vi skal omsætte for 10% mindre og producere 15% mindre end sidste år. Men det er renten, inflationen og krigen der bestemmer om det holder stik.

Vi har 240 medarbejdere i produktionen på 3 holds skift. Hele fabrikken kører døgnet rundt. Sidste år kørte vi sågar i 4 skift som var et særligt weekendskift. Det skyldes, at vi har en maskine der hele sidste år kørte 135 timer om ugen, altså kun med få timers afbrydelse. Så vi kører voldsomt på i vores produktion.

Aluminiumsafdelingen er bygget betragtelig om. Det skyldes, at 65% af vinduerne fra Outline i dag leveres som træ-aluvinduer. Det har været stødt stigende de seneste 10 år fra næsten udelukkende trævinduer. Jeg tror, at vi indenfor for få år ender med levere 70-75% af vinduerne i træ-alu.  

Specielt sidste år har været er rigtig spændende år at navigere i. Vi har haft en 8-10 ugers leveringstid grundet den store efterspørgsel. Men samtidig tordnede vores råvarepriser også op. Glas steg sidste år til ca. det dobbelte. Træet var oppe at runde 80% stigninger og aluminium 75%. Træ og aluminium er på vej ned igen, men ikke glas som hænger sammen med energi. Når vi kigger på vores råvarer så er de samlet set steget 25%.

Investerer meget i maskiner og digitalisering
Outline foretager mange investeringer, da produktionen er afhængig af effektivt og produktionsstabilt maskineri. Outline har lige investeret kr. 12,5 mio i et nyt tappeanlæg og der følger endnu et anlæg i april måned.  Ingen tvivl om, at der vil komme flere af disse maskiner til hos os i fremtiden, siger Jens Sørensen. Med denne kan man klare 7 arbejdsgange med en maskine. Robotter vil man også kunne se flere af i de kommende år til at klare de hårdeste fysiske løfteopgaver, men ingen kvalitet og effektive processer uden kvalificerede medarbejde pointerer Jens Sørensen. 

Desuden er Outline den vinduesvirksomhed i Danmark der er mest digital. Der er data på alt, som også betyder, at produktionen kan optimeres og det er muligt at konkurrere på leveringstid og leveringssikkerhed.          

Flere maskiner kørte på dagen, så man kunne se hvordan vinduer produceres

Ønsker at være en lokal arbejdsplads
Størstedelen af Outlines medarbejderstab bor i Vesthimmerland, heraf flere med udenlandsk baggrund. I alt 11 forskellige nationaliteter er ansat.

– Vi forsøger at skabe nærhed med sin arbejdsplads i mere end en forstand, fortæller Jens Sørensen. Har man en god arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø vil man også blive der. Og for os som producent, er medarbejderne den vigtigste ressource. Jens Sørensen fortæller, at vinduesproduktion er sæsonbetonet, især når man som Outline udelukkende producerer efter ordrer. Det kræver særlige ansættelsesaftaler med medarbejderne. – Det er nu trods alt i sommerhalvåret at vinduer og døre efterspørges. Det betyder, at vore medarbejdere optjener en timebank på 5 timer om ugen i sommerhalvåret, som så afspadseres i lavsæsonen sammen med efteruddannelse. Vi ønsker at fastholde vore medarbejdere hele året rundt, og vi mener at vi skylder vore dygtige medarbejdere, at de hele tiden er opkvalificerede med efteruddannelse, siger Jens Sørensen. Som virksomhed er vort fokus: information, uddannelse og fastholdelse.

Samarbejde med Jobcenter Vesthimmerland
Ud over i forvejen at beskæftige mange medarbejdere fra lokalområdet, så har Outline også et kendt samarbejde med Jobcenter Vesthimmerland, som den nye beskæftigelseminister Ane Halsboe Jørgensen forleden var forbi for at høre mere om.  Outline+  er et virksomhedscenter, hvor borgere, der af en eller anden grund har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, opkvalificeres eller afklares til job eller uddannelse. Med ”Outline +” er målet, at de igen får fast tilknytning til arbejdsmarkedet, enten hos Outline eller hos en anden virksomhed – eller starter på en uddannelse. Hos Outline tror vi på at vi kan gøre det anderledes, siger Jens Sørensen. Gennem ”Outline+” har vi selv kunnet rekruttere nye medarbejdere, som nu er fastansatte hos os.

Rundvisninger gjorde indtryk
Rundvisningerne på virksomheden gjorde indtryk på de besøgende. Ud over at få et indblik i hvad manden, konen, mor eller far beskæftiger sig med i det daglige, så var processen i fremstillingen af et vindue lige så imponerende. Fra sorteringen af træet bragt fra de svenske skove, til udelukkende brug af det fineste kernetræ. Opskæring af træ i de helt rigtige længder til et vindue, en dør, et vinduesparti.

Logistikken er alfa og omega
Hos Outline står det klart, at alt kan lade gøre – her findes ingen standardmål og absolut ingen umulige opgaver. Og det gjorde kun endnu mere imponerende, at den rette ramme, finder sammen med de rette lister, ruder og beslag undervejs i produktionsprocessen. Et logistisk system – sågar bundet op på kort leveringstid, som de besøgende fandt imponerede, og fik fortalt, kun er mulig ved medarbejdernes præcise planlægning og optimering, som flere fladskærme rundt omkring på virksomheden løbende informerede om.

Efter rundvisninger på fabrikken blev de i alt 750 gæster budt på hotdogs m.m. Imens kunne børnene bygge fuglehuse eller bordskånere af trædele udskåret på fabrikken.

Børn fik en gave med fra besøget. De kunne samle deres fuglekasse eller bordskåner. Ved samlebordet gav Outline medarbejder Lars Bech børnene en hånd.

40 spejdere på kaoslejr

FARSØ: Der var på ingen måde kaos da 40 grønne spejdere fra Farsø for et stykke tid siden, var på lejr sammen.

Lejren var ikke langt hjemmefra, den fandt sted på en gård i Svingelbjerg. Spejderne overnattede i høladen fra fredag til lørdag, så alle havde deres soveposer med. Inden de lagde sig til at sove var der lejrbål.

Lørdag byggede spejderne en katapult op i træ og skød med ildkugler. Der var også sne, hvilket spejderne udnyttede til at kælke ned af en bakke på sorte affaldssække.

Faglært arbejdskraft

Af: Lars Rem (Nye Borgelige), Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune, og Byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune

I et læserbrev i sidste uge, mente Asger Andersen fra Socialdemokratiet, ikke at beskæftigelsesudvalgets forslag til udviklingsplan, var tilstrækkelig til at, sikre den nødvendige faglærte arbejdskraft, i fremtiden.

Forslaget blev derfor sendt tilbage i udvalgsbehandling.

Asger Andersen nævner, at optaget i Vesthimmerland, på erhvervsskolerne er 32,6% er flot. Det har i allerhøjeste grad ret i, det er i top på landsplan, så at ambitionerne ikke er høje allerede, burde være selvklart.

Hvad der ikke bliver nævnt, er frafaldet. På HEG gennemfører 15% ikke grundforløbet og af de resterende 85% får 90% et svendebrev. Det vil sige, at uf af 100 optagne elever står 76 tilbage ned et svendebrev.

Det er i forhold til landsplan meget, meget flot, men så heller ikke flottere end at næsten hver 4.falder fra synes jeg lyder af meget. Især sammenlignet med frafaldet på Vesthimmerlands gymnasium, kun er på 10%.

At vi skal rådgive de frafaldne fra gymnasiet, vedrørende mulighederne for en faglært vej i livet gør vi gerne, det skal vi allerede for unge der ikke er i arbejde eller under uddannelse, hvilket står i udviklingsplanen. Skal vi tilbyde det inden elever falder fra gymnasiet, skal det koordineres med regionen som har ansvaret for gymnasierne.

Vi har i erkendelse af, at vi i Vesthimmerland står overfor mangel på faglært arbejdskraft, prioriteret dette område meget højt. Vi har drøftet det med arbejdsgivere som ser ind i mangel på kvalificeret arbejdskraft og vi har i det lokale arbejdsmarkedsråd drøftet det med alle parter på området.

Blandt de tiltag vi arbejder med er EUD8-9 klasserne i Hornum. Hvor 8 – 9 klasses elever, har mulighed for at kombinere skole med erhvervsuddannelse, dette kan bruges af elever fra hele kommunen.

Ligeledes har vi sammen med Børne- og Familieudvalget, fået genindført obligatorisk erhvervspraktik. For at erhvervspraktikken skal fungere, behøver vi et godt samarbejde med virksomheder og lærerne. Altså at virksomhederne er klar til at sætte nogle gode forløb op, samt at lærerne også er med på at, introducere eleverne til de faglærte muligheder.

Asger har ret i, at det er et problem, at ikke flere vælger at blive faglærte. Det er et problem at vi uddanner flere advokater end murere, men det er et landspolitisk problem, det løser 7 mennesker i et beskæftigelsesudvalg ikke, selvom vi gør vores bedste.

Det var enigheden. At løse det med et måltal, er efter min mening ikke måden at, gøre det på. Vi kan sætte tallet så lavt, at vi kommer i mål problemfrit, alle er glade og hvor er vi gode, nej vel! Vi kan sætte måltallet så højt, at fiaskoen er total. Når alt kommer til alt er det bare et tal. Det er nok den største forskel på de gamle traditionelle politikere og mig, det her handler om mennesker og ikke om tal i et regneark.

Jeg er stor tilhænger af det frie valg, jeg vil gerne gøre mit til, at de unge vælger det, der giver mening for dem om det så er som murere advokater eller mangfoldigheds konsulenter. Min opgave som politiker er, at give de unge den bedste mulighed for at vælge, gerne skubbe i den retning hvor vi mangler arbejdskraft, men det er i sidste ende deres eget valg. Det er på den måde vi får de mest hele mennesker og DET må være det allervigtigste, for de unge og samfundet.

Andringsforslag sendte udviklingsplan tilbage i beskæftigelsesudvalget

Af: Asger Andersen,Gruppeformand Socialdemokratiet i Vesthimmerland, Skovvej 9, Vegger

På torsdagens byrådsmøde stillede Socialdemokratiet et ændringsforslag til beskæftigelsesudvalgets udviklingsplan. Forslaget gik på at hæve måltallet for overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne fra 32,5% til 40%.

Baggrunden er at store årgange af faglærte er på vej ud af arbejdsmarkedet og små årgange er på vej ind. Den regionale erhvervsanalyse, FREMKOM 4 understøtter dette, bl.a. står der i rapporten. Citat: “ Desuden er der ikke nogen vej uden om, at Himmerland selv skal kunne producere flere med en faglært uddannelse især med tekniske færdigheder.“ Dette udsagn skal ses med baggrund i vækst indenfor den højteknologiske industri, som i høj grad efterspørger håndværkere med en kort videregående uddannelse, som eksempelvis maskinmestre og automationsteknologer, som arbejder med automatisering.

Den socialdemokratiske byrådsgruppe er ikke repræsenteret i beskæftigelsesudvalget og noterer derfor med tilfredshed, at det samlede byråd bakker op om, at beskæftigelsesudvalget genbehandler udviklingsplanens indhold om at sikre fremtidens kvalificerede arbejdskraft.

En indsats der for Socialdemokratiet også omfatter en obligatorisk erhvervsuddannelsesvejledning af alle studenter, som ikke søger ind på en videregående uddannelse. Langt over halvdelen af de over hundrede erhvervsuddannelser er videnstunge og her en den ene eller anden studentereksamen en god forudsætning.

HimmerLand får Svanemærket

GATTEN: I starten af næste måned bliver HimmerLand Resort i Gatten officielt Svanemærket,

når Direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen, sammen med administrerende dirketør for HimmerLand, Mette Ravn, klipper det grønne bånd.

HimmerLand har, de seneste mange måneder gransket alt fra rengøringsartikler, vandforbrug, energi, affaldssortering og meget mere for at leve op til Svanemærket. HimmerLand bliver et af de eneste hoteller, der kan bryste sig af Svanemærket i Danmark.

Udover Svanemærket har HimmerLand også opnået en Green-Key-certificering samt bronzemærket i Økologi.

Dokumentar om Oluf Nyrup Rasmussen og Livø Anstalten blandt de mest sete på tv

For museumsinspektør Maria Clement Hagstrup har fortællingen om Livø Anstalten altid fyldt meget, fordi både hendes oldefar og farfar havde med de anbragte mænd at gøre, men nu er historien også nået ud til hele Danmark og har affødt en godt fyldt indbakke med kommentarer, spørgsmål og personlige beretninger. Her fortælles der om Kellers mindesten ved åbningen af særudstillingen den 13.november 2021. Foto: Heine Pedersen.

VESTHIMMERLAND/LIVØ: Forrige tirsdag løb sidste afsnit af DR dokumentaren ”Nyrup – søn af en udstødt” over de danske tv-skærme.

Siden første afsnit af DR dokumentaren ”Nyrup – søn af en udstødt” blev vist har der været en stor interesse for den lille ø midt i Limfjorden, som fra 1911-1961 husede 743 såkaldt moralsk åndssvage mænd. En af dem blev senere far til en statsminister. Foto: Naturstyrelsen.

Dokumentaren, hvor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, sammen med de to historikere Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum og Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, går på opdagelse i faren, Oluf Nyrup Rasmussens fortid, er blandt de mest sete programmer på DR lige nu med mere end 700.000 visninger alene af første afsnit.

Stemplet som moralsk åndsvag og sendt til Livø
Olufs historie indebar bl.a. et ophold på Livø Anstalten fra 1924-1931 – et ophold, som på mange måder fik betydning resten af hans liv. Han var nemlig stemplet som moralsk åndssvag og blev sendt direkte til Livø af politimesteren i Esbjerg som kun 15-årig.

Stof til eftertanke
Reaktionerne på udsendelserne har været overstrømmende positive, men også med stof til eftertanke, fordi dokumentaren bliver set af både unge såvel som ældre, der på mange forskellige måder kan relatere til Olufs møde med systemet samt den stigmatisering, som fulgte ham gennem livet. Ganske tankevækkende i en tid, hvor både unges mistrivsel samt udfordringer i psykiatrien er store samfundsmæssige udfordringer.

Poul Nyrup Rasmussen arbejder i dag med at hjælpe psykisk sårbare unge i Headspace – Det Sociale Netværk, og har, siden første afsnit blev vist, haft en indbakke, der har været ved at flyde over med personlige henvendelser.

Startede med 12 flyttekasser arkivalier
For museumsinspektør Maria Clement Hagstrup har det også været noget af en rejse, siden de første tanker om en særudstilling på Vesthimmerlands Museum blev tænkt i slutningen af 2019. En rejse, der førte til fundet af 12 flyttekasser med arkivalier fra anstaltstiden, til udarbejdelsen af en velbesøgt særudstilling på museet, som Poul Nyrup Rasmussen åbnede i 2021, til DR dokumentaren – og med det foreløbige punktum sat, når bogen ”Afvigernes ø” udkommer den 22. februar.

Et væsentligt stykke Danmarkshistorie
Bogen er skrevet i samarbejde med netop historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet og skildrer et væsentligt stykke danmarkshistorie, hvor velfærd gik hånd i hånd med racehygiejne. En bog, hvor det har været ganske væsentligt for forfatterne, at læserne får en fornemmelse af den brogede skare af mænd, som igennem 50 år var anbragt på Livø. Hvor mændene for første gang får stemme, og hvor omdrejningspunktet hele vejen igennem er øen og dens befolkning – ansatte såvel som anbragte.

Poul Nyrup Rasmussen engageret i formidlingen
Der er således gået hundredvis af timer med at gennemgå og registrere arkivalierne, der blev fundet på Livø, men også på Rigsarkivets læsesal med at studere bl.a. patientjournaler nedfældet med sirlig håndskrift. Poul Nyrup Rasmussen har skrevet efterskriftet til bogen, og det er ikke tilfældigt.

Siden museumsinspektør Maria Clement Hagstrup første gang talte i telefon med den tidligere statsminister har han helhjertet fulgt både udstilling og det videre arbejde med bogen. Faktisk er han så engageret i formidlingen af Livø Anstaltens historie, at der i foråret og sommeren bliver flere arrangementer, hvor han sammen med de to historikere holder foredrag om emnet med udgangspunkt i sin egen familiehistorie. Bl.a. på selve Livø i slutningen af maj, hvor medlemmer af foreningen Headspace – Det Sociale Netværk er inviteret til en ganske særlig dag.

Borgermøde om alternative varmeløsninger

Vesthimmerlands Kommune vil gerne drøfte muligheder for fælles varmeløsninger, der hvor der ikke er udsigt til fjernevarme, fortæller Torben Mangaard Frandsen, afdelingschef for Plan, Byg og Ejendomme i Vesthimmerlands Kommune, hvis afdeling havde tilrettelagt borgermødet.

VESTHIMMERLAND: Din husstand kan ikke skifte fra gas til fjernvarme. Det er den besked som 2. 387 husstande i Vesthimmerlands Kommune fik op til jul efter at Vesthimmerlands Kommune i et halvt år har kortlagt og været i forbindelse med kommunens fjernvarmeværker om muligheden for at koble flere af kommunens husstande på fjernvarme.

Varmeplan kortlægger hele kommunen
Varmeplanen for Vesthimmerland er dog ikke udarbejdet på kommunens eget initiativ, men derimod af den forrige regering som følge at krigen i Ukraine, der boykotter al fremtidig import og afhængighed af gas fra Rusland. Boycotten sidste år betød også gaspriser på himmelflugt, som betød en mangedobling af varmeprisen for gasfyrede husstande.

Heldigvis har nogle husstande dog haft gavn af kortlægningen. 862 husstande har fået besked på, at de uden videre kan koble sig på det lokale varmeværk mod at betale tilslutningsafgift naturligvis.

Også byerne Fandrup og Ullits har fået den besked, at hvis 60% af husstandene i de to byer, hvilket svarer til ca. 135 husstande tilmelder sig tilslutning, så vil fjernvarme være en rentabel investering for dem.

2.387 husstande i Vesthimmerland, heraf en stor del i de mindre landsbyer, får ikke mulighed for at koble sig på fjernvarme. De skal finde alternative løsninger.

2.387 husstande skal finde anden varme end fjernvarme
Men tilbage står, som før nævnt 2.387 husstande tilbage i landsbyer og det åbne land, som må finde alternative varmeløsninger. Det er husstande der i dag altså opvarmes med gas, olie, piller, el/varmepumpe, fast brændsel, halm og andet. De største varmeudgifter har de husstande der lige nu opvarmes med gas og olie. Men træpiller har også været en mangelvare med stigende priser til følge.

Selvom elpriserne også er forholdsvis høje, så er energieffektive varmepumper lige nu det bedste alternativ til gas og olie. Med mindre man finder sammen i små energifællesskaber.

I torsdags havde Vesthimmerlands Kommune taget initiativ til afholdelse af et borgerinformationsmøde om alternative varmeløsninger udenfor fjernvarmeområderne.

140 borgere deltog i mødet
140 borgere havde tilmeldt sig mødet som blev afholdt i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø. Borgerne kom bl.a. fra landsbyerne Skarp Salling, Vilsted, Vester Hornum, Strandby, Ullits, Haubro m.fl. Alle landsbyer der i dag er gasfyrede eller har anden dyr opvarmning af deres bolig. 

 På programmet var gode råd fra organisationen Spar Energi omkring energibesparelser gennem adfærd og energirenoveringer.

140 borgere var mødt frem i Dronning Ingrid Hallerne, hvor de via videolink hørte Ole Back, formand for Føns Varmeværk, fortælle om landsbyens borgerskabte andelsvarmeværk baseret på 50 husstande.

Stor inspiration fra landets mindste fælles varmeværk i Føns
Men det de fremmødte var mest interesseret i at høre mere om var muligheden for at danne fælles lokale energiløsninger. Det var derfor meget interessant at høre om den fynske landsby Føns. Her er 50 husstande i den lille landsby gået sammen om en andelsvarmeværk. Landsbyen ligger 10 km fra Middelfart og da beregninger viste at det var for dyrt at føre en transmissionsledning til Føns, så tog borgerne sagen i egen hånd. Landets mindste varmeværk er indrettet i en tidligere landbrugsbygning og fyrer med træpiller og har jordvarmeanlæg. Værket er frivilligt drevet og har derfor ingen lønomkostninger. Til gengæld står 8 borgere i byen på skift – en uge af gangen for at passe pillefyret og anlægget så hele byen har varme. Også fjernvarmebestyrelsens kasserer, som har en del at se til arbejder frivilligt. Alle er enige om at man producerer bedre og billigere varme i fællesskab.

Ud over informative indlæg, så var der i pausen også mulighed for at besøge stande med alternative varmeløsninger såsom varmepumper og pillefyr. Lokale virksomheder Øgaard El, XL Byg Farsø, Esman Energy og Twin Heat stod klar med rådgivning.

I pausen kunne man besøge stande med alternative varmeløsninger. Her hos Øgaard El med varmepumper.
Også XL Byg Farsø kunne rådgive om varmepumper.

Inspiration og belysning
Vesthimmerlands Kommunes formål med mødet var at belyse og inspirere om mulighederne for alternativ opvarmning.

– Vi holder dette borgermøde fordi de som nu har fået besked på at de ikke kan komme på fjernvarme nu skal søge nogle alternativer. Vi vil gerne være med til at åbne perspektiverne for hvad kan man så ellers gøre for at reducere sine varmeudgifter, siger Torben Mangaard Frandsen, afdelingschef for Plan, Byg og Ejendomme i Vesthimmerlands Kommune, hvis afdeling havde tilrettelagt borgermødet. 

På mødet har de fået nogle eksempler, f.eks. en lille lokaldrevet fjernvarme. Nogle billeder på hvad betyder det for el-nettet hvis alle går på varmepumper, og hvad vi som kommune kan understøtte og måske hjælpe med.

Vi kan ikke skabe varmeløsninger, men vi vil gerne bringe nogle parter sammen og være facillitator.

Det var lige et spørgsmål til højrebenet fra en Haubro-borger omkring energiøen i Holme og overskudsvarme derfra. Her må Torben Mangaard Frandsen indtil videre melde pas. Vi har endnu ikke modtaget en konkret ansøgning fra projektet, så vi ved endnu ikke hvad der er udsigt til.

Forlænger sygeorlov fra Byrådet

Doris Lauritzen, Gedsted er nødsaget til at forlænge sin sygeorlov fra Byrådet, som hun ellers i første omgang sluttede op til jul.

VESTHIMMERLAND: Byrådsmedlem Doris Lauritzen (A), Gedsted har efter en kort tilbagevenden til Byrådsarbejdet nu igen anmodet om en midlertidig udtræden af byrådet i Vesthimmerland. Det skyldes helbredsmæssige årsager.

Sidst blev hun afløst af Jens Chr. Pedersen, Fandrup, der er 1. suppleant, og det bliver hun nu igen.

Afløser er Jens Chr. Pedersen, Fandrup, som han også var det, det meste af sidste år.

På torsdagens Byrådsmøde blev Doris Lauritzens anmodning om midlertidig udtræden af Byrådet med virkning fra 27. januar 2023 godkendt.

Byrådet har godkendt varmeprojekt for fjernvarmeforsyning af Fandrup og Ullits

FANDRUP/ULLITS: Farsø Varmeværk har fremsendt projektforslag for fjernvarmeforsyning af Fandrup og Ullits

og da projektet kræver myndighedsbehandling, godkendelse efter varmeforsyningsloven ligesom der søges kommunegaranti, har projektet været til behandling i først Teknik- og Miljøudvalget og efterfølgende i økonomiudvalget og altså Byrådet.

Rentabel skifte til fjernvarme
Alle tre steder har projektet fået grønt lys og Fandrup og Ullits er således også, indtil videre, de eneste byer i Vesthimmerland som er gasfyrede, hvor skifte til fjernvarme har vist sig rentabel for såvel forbrugere og varmeværk. Brugerøkonomiske beregninger viser, at fjernvarmen er konkurrencedygtig i forhold til andre individuelle løsninger, herunder varmepumper.

Fandrup og Ullits er i dag gasforsynede områder, og forbrugerne forsynes primært med gas eller olie samt enkelte fastbrændselsfyr. Projektforslaget vedrører forsyning af varme til Fandrup og Ullits fra Farsø Varmeværk ved etablering af ledningsnet til transmission og distribution af fjernvarme. Projektet kræver ikke udvidelse af eksisterende varmekapacitet hos Farsø Varmeværk.

Men forudsætter 60% tilslutning
65 husstande fra Fandrup og 75 fra Ullits har vist positiv interesse. For at kunne opnå et positivt selskabsøkonomisk resultat skal 60 % af forbrugerne i Fandrup og Ullits tilsluttes. Dette svarer til ca. 135 forbrugere.

Og tilskud gennem fjernvarmepuljen
En anden forudsætning for at varmeprojektet gennemføres er, at der opnås tilsagn om tilskud gennem fjernvarmepuljen.

Formand for Farsø Varmeværk, Søren Kjær oplyser, at denne ansøgning blev sendt afsted umiddelbart efter Byrådets godkendelse i torsdag.

Overlade Friskole og Børnehus runder 100 børn

Overlade Friskole og Børnehus fejrer at man har passeret 100 børn

OVERLADE: I en tid hvor der i Vesthimmerlands Kommune er fokus på igen at lukke yderligere skoler og institutioner fejrer Overlade Friskole og Børnehus at man for første gang runder 100 børn.

Hen over vinteren 2022 blev der for første gang indskrevet mere end 100 børn. Børnene er fordelt over både Friskolen og Børnehuset. Børnehuset har både vuggestue og børnehave. Fordelingen er pt. ca. 60% i skoledelen og de resterende 40% i børnehuset.

-Vi forventer fortsat en svag stigning i børnetallet hen over de næste år, fortæller skolebestyrelsesformand Tommy Rump Andersen, og dermed går elevtallet stik mod mange andre skoler i Vesthimmerland.

Friskole og Børnehus blevet etableret efter at Vesthimmerlands Kommune i 2015 besluttede at lukke folkeskolen i Overlade. En gruppe forældre ønskede fortsat et lokalt tilbud til børn og forældre i Overlade og ikke mindst oplandet. På baggrund af et kæmpe arbejde fra denne gruppe af forældre og med solid lokal opbakning i form af donationer, lån og indskrivning af børn slog man for første gang dørene op i august 2016. Det var i den tidligere folkeskoles bygninger.

Siden opstarten er man stille og roligt blevet flere og flere fra ca. 65 børn til at man i dag er 100 børn der kommer fra en stor del af Vesthimmerland.

Det fejres imorgen fredag på skolen, hvor skolebestyrelsen har inviteret alle børn, forældre, politikere og andre der har lyst til “Fejring af 100+ børn”

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.