VESTHIMMERLAND/LIVØ: Forrige tirsdag løb sidste afsnit af DR dokumentaren ”Nyrup – søn af en udstødt” over de danske tv-skærme.
Dokumentaren, hvor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, sammen med de to historikere Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum og Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, går på opdagelse i faren, Oluf Nyrup Rasmussens fortid, er blandt de mest sete programmer på DR lige nu med mere end 700.000 visninger alene af første afsnit.
Stemplet som moralsk åndsvag og sendt til Livø
Olufs historie indebar bl.a. et ophold på Livø Anstalten fra 1924-1931 – et ophold, som på mange måder fik betydning resten af hans liv. Han var nemlig stemplet som moralsk åndssvag og blev sendt direkte til Livø af politimesteren i Esbjerg som kun 15-årig.
Stof til eftertanke
Reaktionerne på udsendelserne har været overstrømmende positive, men også med stof til eftertanke, fordi dokumentaren bliver set af både unge såvel som ældre, der på mange forskellige måder kan relatere til Olufs møde med systemet samt den stigmatisering, som fulgte ham gennem livet. Ganske tankevækkende i en tid, hvor både unges mistrivsel samt udfordringer i psykiatrien er store samfundsmæssige udfordringer.
Poul Nyrup Rasmussen arbejder i dag med at hjælpe psykisk sårbare unge i Headspace – Det Sociale Netværk, og har, siden første afsnit blev vist, haft en indbakke, der har været ved at flyde over med personlige henvendelser.
Startede med 12 flyttekasser arkivalier
For museumsinspektør Maria Clement Hagstrup har det også været noget af en rejse, siden de første tanker om en særudstilling på Vesthimmerlands Museum blev tænkt i slutningen af 2019. En rejse, der førte til fundet af 12 flyttekasser med arkivalier fra anstaltstiden, til udarbejdelsen af en velbesøgt særudstilling på museet, som Poul Nyrup Rasmussen åbnede i 2021, til DR dokumentaren – og med det foreløbige punktum sat, når bogen ”Afvigernes ø” udkommer den 22. februar.
Et væsentligt stykke Danmarkshistorie
Bogen er skrevet i samarbejde med netop historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet og skildrer et væsentligt stykke danmarkshistorie, hvor velfærd gik hånd i hånd med racehygiejne. En bog, hvor det har været ganske væsentligt for forfatterne, at læserne får en fornemmelse af den brogede skare af mænd, som igennem 50 år var anbragt på Livø. Hvor mændene for første gang får stemme, og hvor omdrejningspunktet hele vejen igennem er øen og dens befolkning – ansatte såvel som anbragte.
Poul Nyrup Rasmussen engageret i formidlingen
Der er således gået hundredvis af timer med at gennemgå og registrere arkivalierne, der blev fundet på Livø, men også på Rigsarkivets læsesal med at studere bl.a. patientjournaler nedfældet med sirlig håndskrift. Poul Nyrup Rasmussen har skrevet efterskriftet til bogen, og det er ikke tilfældigt.
Siden museumsinspektør Maria Clement Hagstrup første gang talte i telefon med den tidligere statsminister har han helhjertet fulgt både udstilling og det videre arbejde med bogen. Faktisk er han så engageret i formidlingen af Livø Anstaltens historie, at der i foråret og sommeren bliver flere arrangementer, hvor han sammen med de to historikere holder foredrag om emnet med udgangspunkt i sin egen familiehistorie. Bl.a. på selve Livø i slutningen af maj, hvor medlemmer af foreningen Headspace – Det Sociale Netværk er inviteret til en ganske særlig dag.