VESTHIMMERLAND/HÆRVEJEN: Ny viden skal sikre målretning af udvikling af Hærvejen, så den bliver den ikoniske vandre- og cykelrute som er målsætningen.

Med ny stor støtte fra Nordea-fonden på kr. 8.370.000, bliver det muligt for de 15 kommuner – herunder Vesthimmerland, bag udviklingen af Hærvejen, at få den viden der kan realisere visionen om at Hærvejen bliver en ikonisk vandre- og cykelrute med national og international tiltrækningskraft.

I Vesthimmerland forløber hærvejen langs med Himmerlandsstien, der tidligere også var kendt som jernbanestrækningen mellem Løgstør og Møldrup

Projektet har en ambitiøs plan om at indsamle og analysere tilbundsgående data om brugere af Hærvejens vandre- og cykelrute. Ved at skabe et vidensgrundlag vil projektet danne grundlag for udvikling af nye og forbedring af eksisterende aktiviteter, produkter og ydelser langs ruten. Den nye viden vil give alle aktører mulighed for at skræddersy faciliteter, tilbud og ruter til de faktiske behov og ønsker hos nuværende og fremtidige brugerne af ruten.

Formand for den tværkommunale forening Udvikling Hærvejen og borgmester i Vesthimmerlands Kommune Per Bach Laursen er glad for, at det nu lader sig gøre at etablere et markant løft af det empiriske grundlag for Hærvejsruten, så den rammer samtidens og fremtidens vandrere og cyklister.

-Vi er overbeviste om, at dette projekt vil give både besøgende og lokalsamfund en bedre oplevelse af Hærvejen og vil sætte en ny standard for, hvordan man kan forbedre turisme og udvikling af lokale områder, udtaler han.

Solidt datagrundlag for udvikling
Brugen af Hærvejen både lokalt og som helhed skal kunne måles. For at opnå dette vil projektet indsamle kvantitative og kvalitative data gennem opsætning af flere tællere på Hærvejsruten, spørgeskemaer, interviews og metodeudvikling. Det skal undersøges, hvordan brugerne benytter de digitale platforme, men der er også sat penge af til at komme ud på ruten og snakke med Hærvejsbrugerne. Det er altså videnopsamling, der ikke lader sig begrænse af den digitale færd, men giver et 360 graders billede af ønsker og behov for nuværende og fremtidige bruger. Formidling er også en vigtig del af projektet, så den indsamlede viden ikke ender som en støvet rapport på bogreolen, men kommer ud og leve blandt kommuner, institutioner og aktører langs Hærvejen.

-Projektet skal sikre langsigtet og relevant empirisk grundlag for udviklingen af Hærvejens vandre- og cykelrute – viden, som forhåbentlig kommer hele natur- og friluftsdanmark til gode, så vi kan få endnu flere kvalificerede aktiviteter ude i det fri, siger Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.

Selve vandreoplevelsen og cykeloplevelsen er det vigtigste for en Hærvejsbruger, hvorfor det også er væsentlig at få kortlagt Hærvejens funktionalitet og oplevelsesmæssige værdi. Den kortlægning og den nye evaluering- og monitoreringsarkitektur skal skabe det vidensgrundlag om Hærvejen og dens brugere, der gør at Udvikling Hærvejen, kommuner, landsbyer, fonde og aktører i stand til at udvikle og prioritere levedygtige aktiviteter og projekter langs Hærvejen ud fra et solidt datagrundlag og vurdere effekten af udviklede tiltag. Projektet skal bidrage til sammenhængen mellem den samlede Hærvejshistorie og lokale initiativer og projekter.

-Vi ønsker at udvikle og prioritere bæredygtige aktiviteter og projekter langs Hærvejen ud fra et solidt datagrundlag, og vurdere effekten af udviklede tiltag. Projektet vil derfor være en vigtig brik i vores arbejde med at gøre Hærvejen endnu mere attraktiv for både vandrere og cyklister, udtaler formand for Udvikling Hærvejen, borgmester Per Bach Laursen.

Kort om hærvejen:
Hærvejens historie går tusinder af år tilbage. Som tidligere tiders hovedfærdselsårer var Hærvejene de veje, hvor alle havde ret til at færdes.

Allerede i Jyske Lov fra 1241 beskriver ’Kongens Hærstræder’ de større veje til fjerne steder for at adskille dem fra dagligdagens småveje til marker og landsbyer. I 1930’erne navngiver arkæologen Hugo Matthiesen tidligere tiders vejspor samlet som Hærvejen, der kommer fra det tyske udtryk ’Heerweg’.

Vandreruten er 638 km lang og cykelruten 454 km lang
Cykelruten er etableret i 1989 og kendt som national cykelrute nr. 3
Vandreruten er etableret i 1992 fra Viborg og sydpå og i 2014 nord for Viborg
100 km af Hærvejens vandrerute og 40 km af cykelruten løber på Naturstyrelsens arealer Ruterne løber gennem 3 regioner, 15 kommuner, 7 destinationsselskaber
Hærvejen indgår som en del af pilgrimsruten mellem Trondheim i Norge og Santiago de Compostela i Spanien
I Vesthimmerland forløber Hærvejen langs den nuværende Himmerlandsstien.