Forside Blog Side 309

4. maj mindeparade i mindelunden – FOTOS

FARSØ: Ligesom for 77 år siden, så blev befrielsesaftenen den 4. maj tilsmilet af lys – men også af minder og tanker.

Her til aften på en solbeskinnet forårsaften, stod de lokale blå DDS Spejdere, traditionen tro stod bag 4. maj mindehøjtideligheden i Mindelunden i Farsø Søanlæg.

Aftenen startede med mindeparade

Det skete med mindeparade, blomsternedlæggelse og fanevagt i mindelunden, afspilning af frihedsbudskabet fra 4. maj 1945, sang og tale.

Charlotte Wetche stod for talen i mindelunden

Tale af Charlotte Wetche
For talen stod Charlotte Wetche, der stammer fra Hvanstrup ved Vester Hornum, og som i sit professionelle liv, flere gange har været udsendt som soldat for Danmark.

Hun sagde:

-Jeg har været her adskillelige gange på denne aften, hvor vi mindes befrielsen efter 5 års tysk besættelse af Danmark fra 1940 til 1945. Hver gang jeg er i mindelunden besøger jeg Chr. Ulrik Hansen og Per Sonnes mindesten, der altid her i foråret er flot omkranset af blomstrende forårslyng. Christian og Per var begge modstandsfolk og kom her fra Farsø og derfor står deres navne også på mindestenene her i Søanlægget bag mig. De valgte at kæmpe for alt de havde kært – for deres fædreland, ligesom mange har gjort det før og siden.

Lige nu kæmper mange ukrainere for at befri deres land fra den russiske invasion og besættelse af store dele af landet. Mange af de kæmpende er ikke soldater eller hjemmeværnsfolk. De er ganske almindelige borgere, der forsvarer deres fædreland mod en aggressiv overmagt. Christian Ulrik var soldat, Per Sonne var ikke. Men de var begge overbevist om at de skulle gøre noget aktivt mod overmagten – også selvom risikoen for deres eget liv og helbred var stor. Christian Ulrik og Per Sonne blev i 1944 fængslet af tyskerne. Christian Ulrik blev henrettet sammen med 7 andre modstandsfolk i Ryvangen den 23. juni 1944. Per Sonne blev henrettet sammen med 10 andre modtandsfolk den 9. august 1944. Jeg har læst de sidste breve skrevet af Chr. Ulrik og Per Sonne i bogen ”De sidste timer”. Chr. Ulrik vidste han skulle henrettes næste morgen. Per derimod skrev om sin og faderens fælles jagtoplevelser her på egnen, og var overbevist om at han ville komme hjem til Farsø igen. Især Chr. Ulriks brev minder mig meget om en række andre breve, som både jeg og mine kollegaer i forsvaret, har skrevet forud for udsendelse til Balkan, Irak og Afghanistan for ganske få år siden. Det danske forsvar begyndte i starten af 1990’erne at miste soldater i missioner, som på afstand skulle forsvare – eller nærmere beskytte Danmark, Europa og vores fælles værdier. Vi blev kraftigt opfordret til at beskrive vores egen sidste vilje og skrive afskedsbreve til vores kære herhjemme. Da Chr. Ulrik skrev sit sidste brev vidste han at han skulle dø. Per Sonne gjorde det ikke. Da jeg skrev mine breve vidste jeg risikoen for at miste livet bestemt var til stede. I Afghanistan 2007 blev en officer under min kommando dræbt. Han var den første danske soldat som faldt på grund af kamphandlinger i Afghanistan. For to dage siden markerede vi 16 års dagen for hans død. Jeg og hans soldaterkammerater glemmer ham aldrig. Ligesom vi aldrig må glemme Chr. Ulrik og Per Sonne som i 1944 betalte den højeste pris for Danmarks frihed. De satte fællesskabet og danske værdier højere end deres egen person. Chr. Ulrik skrev i sit sidste brev til skolekammeraten Inge. ”Jeg har en sidste bøn til dig. Du ved hvorfor jeg dør. Vil du fortælle mine kære og mine venner – ikke mindst dem derhjemme, hvorfor jeg måtte gå den vej. Lad dem forstå, at for mig var der ingen anden”.

Vi står her i dag langt fra 2. verdenskrig, langt fra krigen i Ukraine og meget langt fra konflikterne på Balkan, i Irak og Afghanistan. Men situationen i netop Ukraine, krigen i Europa i 2023, gør at vi der står her i aften bør mindes den glædesdag det var 4. maj 1945, hvor Danmark atter blev frit. Og vi bør værne om Danmarks frihed. Vi kan ikke tage vores frihed og velfærd for givet. Vi bliver nødt til at stå sammen som befolkning og fokusere på en styrkelse af vores evne til at bevare friheden. Vi bør hver især yde vores – også selvom det skulle koste en årlig fridag, for at styrke Danmark evne til at modstå en krise, en trussel eller på anden måde en uønsket påvirkning af vores værdier og dagligdag. Det skylder vi os selv og hinanden. Det skylder vi alle dem som før os har kæmpet for et frit Danmark, uanset om det var herhjemme eller lidt fjernere fra landets grænser. Kaj Munks ord synes jeg er en passende afslutning: ”Drenge – I drenge som døde. I tændte de dybeste malm en morgenrøde”. Det gjorde Chr. Ulrik og Per Sonne som vi i aften mindes i taknemlighed.

Traditionen tro aflagde de blå spejdere spejder-ed ved fanevagten

Traditioner blev holdt i hævd
Efter talen foran de ca. 90 fremmødte, gik de 21 spejdere enkeltvis frem for at aflægge spejderløftet ved fanevagten.

Mange var mødt frem til den traditionsrige mindeparade i Farsø Søanlæg.

Med til traditionen hørte også de to sange ”En lærke letted” og ”Altid frejdig”, som de fremmødte ærbødigt sang med på.

Den stemningsfulde mindehøjtidelighed sluttede ovenfor Mindelunden i det smukke gamle spejderhus, hvor der var mulighed for at nyde en kop kaffe og kage indenfor – eller udenfor på den solrige majaften.

Stier udbedret i Søanlægget

FARSØ: I sidste måned stod en stor del af stier i Søanlægget under vand efter længere tid med regn og kraftige regnskyl.

Dette fik flere brugere af Søanlægget til at henvende sig til Vesthimmerlands Kommune som ejer Søanlægget.

Som udbedring har Vesthimmerlands Kommune lagt et nyt lag stenmel på stierne, så de igen er farbare.           

Meget har ændret sig på 40 år

Købmand Jens Kr. Knudsen har indtil videre drevet dagligvarebutik i Ullits i 40 år. Noget af en bedrift !. Først som uddeler for Ullits Brugsforening og senere som selvstændig købmand. Hans kone Lene, blev ansat i butikken for 34 år siden, og siden har parret drevet butikken sammen. På lørdag markerer købmandsparret de 40 år med en knallertudstilling foran butikken og lidt mundgodt.

ULLITS: Den 1. maj 1983 tiltrådte Jens Kristian Knudsen som uddeler for Ullits Brugsforening. Jens Kr. var da 28 år og havde de seneste tre år været ansat i Brugsen i Farsø som 1. mand.             

Et tilfælde at det blev Ullits
At Lene og Jens Kr. Knudsen overhovedet er endt i Ullits er et tilfælde. Gert Andersen, daværende uddeler i Brugsen i Farsø, havde nemlig lokket sin 1. mand til at følge med til Farsø. På den måde blev kursen sat stik mod nord fra Midtjylland. Det var i 1980. Tre år senere bød muligheden sig for Jens Kr. Knudsen selv at blive uddeler i Ullits.

Jens Kr. Knudsen og familie er blevet hængende i Ullits lige siden. Selvom adressen for forretningen, Foulumvej 10 i Ullits, stadig er den samme, så gik Jens Kr. Knudsen fra at være uddeler, da brugsforeningen blev nedlagt, til at blive selvstændig købmand. Hoki hed købmandskæden i starten, der har skiftet navn flere gange siden. I dag er købmandsbutikken en Min Købmand under indkøbskæden Dagrofa.

Udvalget er anderledes end for 40 år siden
Købmandslokalerne på Foulumvej 10 har den samme størrelse som i 1983 men udvalget er en del anderledes end dengang. Dengang var brugsen og købmanden landhandler. Her kunne man få hegnspæle, foderspande og gummistøvler bare for at nævne nogle af de ting, som de lokale landmænd handlede i butikken. Ting som Jens Kr. i dag ikke længere forhandler.

I dag er der åbent alle ugens 7 dage
For 40 år siden var åbningstiderne også nogle helt andre. Man lukkede lørdag til middag og hele søndagen. Men fredag var der til gengæld åbent helt til kl 20.00 husker Jens Kr.. Det var den helt store dag. På det tidspunkt handlede mange kun en gang om ugen i modsætning til i dag, hvor man handler, når der mangler noget i køleskabet.        

Vigtigt at handle lokalt
Jens Kr. Knudsen glæder sig over at butikken har mange trofaste kunder, men ville gerne have flere at flere handler lokalt. Heldigvis har jeg nogle aftaler omkring levering af købmandsvarer og brød til campingpladser og virksomheder. Heldigvis husker de lokale foreninger også, hvor de skal handle drikkevarer og andet, når der afholdes arrangementer i byen.

Igennem alle årene har både Lene og Jens Kr. nemlig været meget aktive omkring det lokale foreningsliv, både som udøvere, men også i bestyrelser. Dette har de droslet lidt ned på de senere år, og vi er da begyndt at spille petanque, fortæller Lene.  

Specielt at både mand og kone arbejder i samme butik
Lene kom til i butikken i 1989. Før havde hun været ansat på Produktionsskolen Kongshøjgaard. I butikken blev hun ansat på 20 timer primært til føre regnskab.  I dag er arbejdsopgaverne anderledes, da det meste foregår elektronisk og prismærkerne er stregkoder.    

Der er ingen tvivl om, at når både mand og kone arbejder i købmandsbutikken og åbningstiden er 8-18 alle ugens syv dage, så må man have hjælp.     

Tidligere var det ikke ualmindeligt med en arbejdsdag på 12 timer. Nu er vi blevet bedre til at prioritere mere tid til os selv, så vi også kan komme i byen. Derfor har vi unge mennesker til at stå i butikken i weekenden.  I hverdagene er vi gode til at afløse hinanden. Lene møder oftest senere ind og Jens Kr. får lov at holde middagspause.  

Vi bliver i Ullits
I 1980 da Lene og Jens Kr. Knudsen, som næsten nygifte, flyttede til Farsø var det til et helt nyt hus på Tranevej i Farsø. Her troede de, at de skulle blive boende og stifte familie. Men med Brugsen i Ullits fulgte en lejlighed på 1. salen til uddeleren.  

Lene husker, at det var hendes største betænkelighed ved at flytte fra Farsø til Ullits, nemlig 1. sals boligen oven på Brugsen i Ullits.

Som mange ved, flyttede købmandsparret da også senere, nærmere bestemt i 1990, til den gamle stationsbygning i Ullits, som forinden var blevet gennemrenoveret.  

Der er sat udløbsdato på
-Og her bliver vi boende siger Jens Kr. Knudsen, selvom han allerede har sat en udløbsdato på at være købmand i Ullits. Det bliver senest den 31. december 2024.  Til den tid er Lene fyldt 67 år og kan gå på pension, selv vil jeg være 69 år. Så er det tid for parret at nyde deres otium og deres seks børnebørn.   

Men forinden håber de, at købmandsforretningen i Ullits er blevet givet godt videre til en ny købmand.      

40 års fejringen på lørdag bliver dermed, efter al sandsynlighed, købmandsparrets sidste større fejring som butiksindehavere.               

SE ANNONCEN 40 års fejringen HER

Charlotte Wetche taler til 4. maj i Farsø

Torsdag aften finder den traditionsrige 4. maj parade sted i Mindelunden i Farsø Søanlæg. Ud over spejdernes mindeparade og faneed, er der også tale ved Charlotte Ployart Wetche.

FARSØ: I mange år har de blå spejdere i DDS Farsø haft et ønske om at få Charlotte Ployart Wetche som taler ved deres traditionelle 4. maj parade i Søanlægget og Mindelunden.

Det har ikke skortet på positiv vilje, men begivenheder i den store verden har været med til at holde Charlotte Wetche i aktivitet med sine forpligtelser indenfor det danske forsvar.

Charlotte Wetche, som er født og opvokset på Hvanstrup nord for Farsø, havde en plan om at studere videre efter gymnasiet – men først ville hun lige prøve et år som konstabelelev. Og derfra så den vesthimmerlandske pige sig ikke tilbage. Hun fik smag for militærlivet – kom på det danske landshold i militær femkamp, og gjorde karriere som officer.

Hun har været eskadronchef og i kamp i Afghanistans Helmand-provins, hun har været adjudant for hærchefen og i fem år militær assistent for Natos generalsekretær, mens Anders Fogh Rasmussen havde den post. Senest stod hun for den store operation “Alamo” med evakueringsindsatsen under meget svære vilkår i Afghanistan i august 2021.

I dag har Charlotte Wetche titel af brigadegeneral for Forsvarets reserve. Hun har i øjeblikket orlov fra forsvaret og bestrider en direktørstilling i Falck Ambulance.

Mindeparaden i Søanlægget følger i øvrigt de traditioner, man kender. Spejdere og ledere vil gå fra spejderhuset til mindelunden, hvor der opstilles fanevagt og lægges blomster ved mindesmærket for de to frihedskæmpere Chr. Ulrik Hansen og Per Sonne. Spejderne aflægger spejdered, der synges sange, som er uløseligt forbundet med den 4. maj, og så er der tale ved Charlotte Wetche, inden aftenen sluttes af med kaffe, spejderkage og hyggeligt samvær i det smukke spejderhus med udsigt over Søanlægget.

SE ANNONCEN FOR 4 maj i mindelunden HER

Regionens ambulancer har kørt i et år – og responstiderne er gode

Et år med ny ambulancedrift
Responstiderne i Region Nordjylland er tæt på at være opfyldte. Responstiderne måler hvor hurtigt, at enten en lægebil, ambulance, akutbil eller paramediciner er på stedet, efter der er blevet ringet 112.

Og det går altså den rigtige vej – det viser en ny opgørelse fra Den Præhospitale Virksomhed, som står for driften af ambulancetjenesten og de øvrige præhospitale enheder i Region Nordjylland. Opgørelsen viser, hvordan det første år er gået, efter at regionen overtog ambulancedriften i Nordjylland sammen med den private ambulanceoperatør PreMed.

Udover at responstiderne næsten er opfyldte, så er der også brugt færre penge end forudsat på ambulancetjenesten. Men der er også udfordringer – der er eksempelvis landsdækkende mangel på ambulancereddere, samtidig med at opgavemængden er øget. Eksempelvis blev de nordjyske ambulancer sendt på en opgave 57.600 gange i 2018, mens det tal var steget til hele 62.400 ture i 2022.

– Det er derfor glædeligt at se, at vi har formået at opretholde og videreudvikle et højt serviceniveau i ambulancetjenesten og i den liggende patienttransport. Jeg ved, at en stor del af det skyldes, at vi har et ansvarsbevidst og dygtigt personale, som har ydet en flot indsats. Det har krævet en del, når der både er vækst i antallet af opgaver, og man samtidigt har skullet finde sig til rette hos en ny arbejdsgiver, siger udvalgsformand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland, Pia Buus Pinstrup (C).

Udvalgsformanden forklarer samtidig, at responstiderne skal ses i lyset af, at der er kommet endnu flere akutte kørsler, og at når det samlede sundhedsvæsen er presset, så er det præhospitale område også udfordret.

– Vi vil derfor følge udviklingen tæt og sikre, at borgerne i Nordjylland får den bedst mulige service, i en tid hvor det akutte system er under pres, siger Pia Buus Pinstrup.

Gode responstider
Responstiderne opgøres en gang årligt fra april til april. Det allerførste år med den nye organisering viser, at der var tæt på fuld indfrielse af de politisk fastsatte servicemål for akutte kørsler.

Ved 66,1 procent af alle akutte kørsler var der en præhospital bil på stedet inden for 10 minutter. Målet er 67 procent.

Ved 89,7 procent af de akutte kørsler var der en bil inden for 15 minutter. Her er målet 97 procent.

Og inden for 20 minutter var der en bil på stedet i 97,7 procent af alle tilfældene. Det er over målet på 97 procent.

I den nye periode, der startede i april i år, er responstiderne forbedret yderligere, og lige nu er der fuld målopfyldelse i indeværende opgørelsesår. Det vil sige, at alle tal for både 10, 15 og 20 minutter ligger over de fastsatte politiske mål.

Den gennemsnitlige responstid for første vogn på stedet er dermed på det laveste niveau siden 2020.

Løsningsforslag til skolestrukturdebatten

Anne Grethe og Niels Jensen, Langbjergvej 21, Ullits

Vi er forældre til en dreng der går i Ullits skole og en dreng der går i K-klasserne på Ranum skole K. Vi har været til alle 3 borgermøder.

Vi er især inspireret af formanden for Farsø skoles forældrebestyrelse, som på borgermøderne sagde, at de store skoler har brug for de små.

Vores forslag går ud på at skolerne arbejder sammen 2 og 2 – en stor og en lille. (en med overbygning og en uden). På den måde foreslår vi at følgende skoler arbejder sammen:

Farsø og Ullits skoler, Østermarken og Vestrup skole, Løgstør og Ranum skoler, Aars og Hornum skoler, Aalestrup og Gedsted skoler. Vester Hornum skole lukkes.

Overbygningen (7- 9 klasserne) flyttes til den store skole. Børn i mistrivsel flyttes til den lille skole, ved fortsat skolevægring udredes (PPR).

Trivsel er vigtig. Mistrivsel bør undgås.

Der kan oprettes talentklasser på de store skoler.

Trivselsklasser i overbygningen er også nødvendige, med færre elever og evt. skolepsykolog tilknyttet.

K-klasserne i Ranum bevares, da de gør et formidabelt arbejde. De kommer bare tit for sent i gang, og de børn der kommer her, er ofte helt ødelagt først.

Der opnås den bedste trivsel på de små skoler. I gennem de senere år er der lavet trivselsmålinger på skolerne i Danmark – det er målinger på elevernes trivsel, hvor det er eleverne selv, som udfylder et skema til undersøgelsen. Resultaterne kan findes på dette link: https://www.dingeo.dk/kommune/vesthimmerlands/skoledistrikter/

Vi har herunder lavet et udpluk af tallene fra børnenes trivselsundersøgelse. Der er et gennemsnit for den pågældende skole, og i (parentes) er angivet hvor højt skolen er placeret i forhold til de 1323 skoler, som er med i undersøgelsen.

F.eks. har Ullits Skole et gennemsnit på social trivsel på 4,41, det giver dem en placering som den 12. bedste skole på social trivsel i Danmark.

Skole, Social trivsel (placering), Faglig trivsel (placering), Ro og Orden(placering):
Ullits 4,41 (12) 3,81 (99) 4,06 (62)
Gedsted 4,27 (52) 3,81 (88) 3,96 (125)
Vestrup 4,25 (65) 3,66 (504) 3,75 (713)
Ranum 3,98 (688) 3,61 (744) 3,82 (461)
V Hornum 3,9 (987) 3,6 (763) 3,74 (738)
Hornum 3,95 (823) 3,59 (798) 3,7 (849)
Farsø 4,0 (623) 3,59 (825) 3,74 (726)

Østermarken (Aars) 4,22 (92) 3,77 (155) 3,86 (332)
Aalestrup 3,91 (962) 3,48 (1090) 3,63 (1076)
Løgstør 4,02 (545) 3,68 (451) 3,78 (584)

Når man ser på tallene for social trivsel på de mindre skoler Ullits, Gedsted og Vestrup, kan man se at de har en meget høj placering på den sociale trivsel. Det er derfor vigtigt at bevare dem.

Vesthimmerlands Kommune har brug for de små skoler fordi:
– Trivslen er jo især vigtig for børnene, men der er jo faktisk også en økonomisk gevinst for
  Kommunen, ved at kunne holde børnene i en god trivsel.
– Der kan opnås en bedre trivsel for de børn, der er udfordret på de store klassekvotienter
  mm.
– Børn kan kun modtage læring, når de er i trivsel.
– Alle børn bliver gladere og vil lære mere.
– Kommunen sparer penge til tabt arbejdsfortjeneste til forældrene.
– Kommunen sparer penge til sagsbehandlere og skolepsykologer mm.
– Lærer og pædagoger får et bedre arbejdsmiljø, og mere tilfredsstillende arbejde.
– Kommunen bevarer sine små lokalsamfund, som er vigtig for at tiltrække børnefamilier
  fremover.
– På langt sigt vil flere børn klare sig godt, og det vil være en gevinst for alle.

Store visioner for Energiø Svoldrup Kær    

Dette er BioCircs projekt ”Vesthimmerland Go Green”.

SVOLDRUP KÆR: De to firmaer Wind Estate og BioCirc har i den grad lagt billet ind på ”Svoldrup Kær”, som er det ene af to potentielle arealer, som Vesthimmerlands Kommune har indmeldt til staten til større energipark.

Kommunens perspektivområde for ”Energiø Svoldrup Kær”ser dog lidt anderledes ud end det de to ansøgere nu beder om. Begge ansøgere beder om en helhedsplanlægning for området og ansøger derfor i fuld skala.

Lægger man de to ansøgeres – altså Wind Estate og BioCirc, ønsker sammen er der tale om 32 vindmøller i min. 180 meters højde, 853 ha. solceller, en 52 ha stor industriklynge til biogas og power-to-x anlæg. Desuden ønsker Wind Estate også et areal afsat til et power-to-x anlæg.

Kæmpe areal
Det er svært at forestille sig hvor stort det potentielle areal bliver, men området befinder sig i kort afstand fra byerne Farsø, Vester Hornum, Hornum, Haubro, Vognsild og Morum, som et sammenhængende energiområde(energiø). De eksisterende veje mellem byerne vil blive bibeholdt, men man skal på store strækninger forvente korridorer med solceller på begge sider af vejen.

Svarer til ca. 1.200 fodboldbaner i størrelse
For at hjælpe lidt på vej med størrelsen, så svarer 1. ha til 10.000 m2. En fodboldbane er 7.140 m2. Altså svarer ”Energiø Svoldrup Kær” i fuld skala, som de to ansøgere forestiller sig, til ca. 1.200 fodboldbaner.          

De to ansøgninger 
Her er hvad de to ansøgere søger om:          

BioCirc har indsendt en projektansøgning, der omfatter ca. 610 hektar solceller, 18 vindmøller med en totalhøjde på 200 meter samt en industriklynge på ca. 52 hektar. Projektet er beliggende i området nord for Holmevej og vest for Haubro

BioCirc foreslår følgende planproces: 1. Der planlægges for det fulde projekt, således at der etableres plangrundlag (kommuneplantillæg, lokalplan samt miljøvurdering) for vindmøller, solceller og hele industriklyngen. Samtidigt miljøkonsekvensvurderes vindmøllerne, solcellerne og græsproteinanlægget samt transformerstationen i industriklyngen, hvilket Vesthimmerlands Kommune alt sammen er myndighed for.

2. De øvrige anlæg i industriklyngen (elektrolyse, katalyse og pyrolyse mv.) miljøkonsekvensvurderes, hvilket Miljøstyrelsen er myndighed for. Der vil således ske en logisk opdeling af myndighedsbehandlingen af projektet. Der er nogle umiddelbare opmærksomhedspunkter som skal afklares i en kommende planlægning. Hovedparten af området er udpeget som særligt værdifuld landbrugsjord. Der er en del naturmæssige bindinger i området som skal håndteres. Bl.a. vil en realisering af projektet kræve at der dispenseres fra åbeskyttelseslinjen.

For Vesthimmerland Biogas vil der søges om udvidelse af miljøgodkendelsen til årlig behandling af 1,5 mio. tons biomasse. Den nuværende miljøgodkendelse er til 0,5 mio. tons. Udvidelsen er uafhængig af nærværende energiøprojekt, og vil køre i en sideløbende proces.

En stor del af det areal BioCirc ønsker at udvikle ligger uden for det areal, der ermeldt ind til staten. Arealerne er ligeledes heller ikke omfattet af kommuneplanens vindmølleområder. Projektområdet er dermed i vid udstrækning ikke et område, der tidligere har været i spil i forhold til energiproduktion. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan igangsættes planlægning for projektet. Ydermere er det endnu ikke afklaret, hvorvidt BioCirc har alle nødvendige aftaler på plads med lodsejere og naboer. Der kan ikke igangsættes planlægning før, de nødvendige aftaler er indgået.

Dette er BioCircs projekt ”Vesthimmerland Go Green”.

Foruden den igangværende høring for seks vindmøller og 70 hektar solceller (som beskrevet i anden artikel her i avisen), så har Wind Estate indsendt endnu en ansøgning. Her ønsker Wind Estate følgende: Etape 2: udskiftning af de seks nuværende Siemens 2,3 MW vindmøller i Svoldrup Kær til 185 meter høje vindmøller. Etape 3: Yderligere udbygning imod øst med 3-5 yderligere vindmøller med en totalhøjde på 185 meter samt yderligere etablering af omkring 170 hektar solceller omkring vindmøllerne. Desuden ønskes der reservation af et areal i Holme til et Power to X anlæg. En del af projektarealet er udpeget som naturområde, lavbundsareal og økologisk forbindelse, ligesom der er en del beskyttet natur i området, som skal tages højde for i planlægningen.

Dette er Wind Estates ønsker for ”Svoldrup Kær Energiparklandskab”

Klip O Kjær markerer med blomster og flag

FARSØ: I dag har Klip O Kjær 30 års forretningsjubilæum. Det sker med blomsterport foran butikken i Nørregade, ligesom der også er bestilt flagalle gennem byen.     

Kæmpe interesse for at etablere VE-anlæg i Vesthimmerland

Oversigtskort VE projektansøgninger

VESTHIMMERLAND: Der bliver virkelig noget for politikerne i Teknik- og Miljøudvalget og Byrådet at sætte sig ind i den kommende tid.

Vesthimmerlands Kommune har nemlig modtaget 12 projektansøgninger til VE-anlæg, hvilket i antal og omfang langt overstiger det politikerne havde forstillet sig, da man sidste efterår åbnede op for ansøgninger. 

I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2021 ønskede Byrådet, at der blev arbejdet for etablering af op til 2 energiparker i kommunen. I efteråret 2022 igangsatte den daværende regering en screening for potentielle arealer til større energiparker. I den forbindelse indmeldte Vesthimmerlands Kommune to større arealer i henholdsvis Nørrekær Enge og Svoldrup Kær.

For at blive klædt bedre på – også rent teknisk, afholder Byrådet ret hurtigt en temadag/møde, for at få indsigt i hvordan VE-anlæggene fungerer og hvordan de influerer på omgivelserne. Selvom Byrådet har udpeget de to perspektivområder i Nørrekær Enge og i Svoldrup Kær til fremtidig energiudvinding, så er det også for politikerne tankevækkende, at disse områder på under et år, allerede er fyldt ud – og mere til, gennem de indkomne ansøgninger.

For at vise hvor stor en interesse der er for at opføre VE-anlæg i Vesthimmerland, bringes her Vesthimmerlands Kommunes oversigtskort over, hvor de 12 ansøgningsprojekter ønsker at etablere sig i Vesthimmerland.

Det skal retfærdigvis siges, at uanset hvad byrådspolitikerne beslutter sig for, så er det ”kun” enkelte projekter der kan sættes i gang indenfor overskuelig fremtid. Det skyldes høringer, myndighedsbehandlig, projektering m.v.

Lægger man de 12 ansøgninger sammen, ansøges der i alt om opsætning af 81 vindmøller 2.850 ha. solceller.

Projektansøgninger pr. 16. april 2023:
1. Vesthimmerland Go Green, BioCirc – 610 hektar solceller, 18 stk. 200 meter høje vindmøller og 52 hektar industriklynge

2. Nørrekær Enge II, Eurowind Energy – 40 stk. 180 meter høje vindmøller, hvoraf de 24 vil være beliggende i Vesthimmerlands Kommune

3. Nørrekær Enge solceller, lokale lodsejere – ca. 585 hektar i Vesthimmerland

4. Nørrekær Enge biogas, lokale lodsejere – Biogasanlæg med kapacitet på 690.000 tons

5. Vilsted, Gårdsted, lokale lodsejere – 3 stk. 150 meter høje vindmøller og 60 hektar solceller

6. Svoldrup Kær etape II, Wind Estate – Udskiftning af 6 møller, etablering af yderligere 3-5 møller – alle i 185 meters højde  samt 170 hektar solceller. Desuden ønskes et areal reserveret til et Power to X anlæg.

7. Svingelbjerg, European Energy – 5 stk. 150 meter høje vindmøller og ca. 130 hektar solceller

8. Vilsted, Blødhøj, lokal lodsejer – 5 stk. 140 meter høje vindmøller

9. Strandby, Esmann Energy – 160-180 hektar solceller og fjernvarmeprojekt

10. Brøndum og Hemdrup Kær, Skt. Jørgen Energy – Ca. 650 hektar solceller

11. Søttrup, Copenhagen Green Energy – ca. 73 hektar solceller

12. Blære, Skt. Jørgen Energy – Ca. 92 hektar solceller

Byrådet sender første store solcelle og vindmølleprojekt i Holme i høring

Dette er Wind Estates planer om vindmøller og solceller i Holme, som netop er udsendt i høring.

HOLME: For mindre end et år siden var et kombineret solcelle og vindmølleanlæg i Holme, der bemærkelsesværdigt går under Svoldrup Kær, i fordebat. Projektet går på opsætning af 70 ha solceller og 6 vindmøller med en totalhøjde på 181 m. Nu mindre end et år efter er en anmodning om udsendelse i høring endt på Byrådets bord.

Wind Estate har indkaldt til borgermøde
Byrådet havde møde i torsdags den 29. april, men allerede 2 dage forinden havde energiselskabet Wind Estate, via Energistyrelsen, udsendt en invitation til alle ejere og beboere i en afstand fra 12,8 km fra de planlagte vindmøller, til informationsmøde om projektet. Mødet afholdes i Dronning Ingrid Hallerne den 9. maj. Det er altså beboerne i en radius til mindst Ullits, Strandby, Hornum, Aars, Østrup m.fl. som indbydes. Det skal retfærdigvis siges, at de 12,8 km i radius fra nærmeste vindmølle, er bestemt af Regeringen.

Stort område involveret
Med invitationen er der også vedhæftet en ansøgning til udbetaling af VE-bomus til ejendomme indenfor en radius af 8 gange vindmøllehøjden på 181 meter og 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg. På listen over ejendomme der kan komme i betragtning til denne bonus, som også er vedhæftet invitationen, står anført 42 ejendomme. Blandt disse ejendomme, som ligger i en radius af 6 gange vindmøllehøjden, er der mulighed for en salgsoption eller en værditabserstatning.

Politikere føler sig overhalet indenom at de mange VE-projekter
Selvom Byrådet har kendt til projektet i knap et år, så kunne man, oveni de netop 12 modtagne ansøgninger til VE-anlæg, fornemme at politikerne føler sig overhalet indenom. Altså at projekterne er kommet før at rammerne er lagt.

Fra Kurt Friis(V)lød det: -Det er beskrevet, at der har været en fordebat m.v., så jeg synes vi skal sende ud i høring. Men jeg føler mig også en lille smule overhalet. Det går rigtigt stærkt lige nu med energianlæg. Vi kan se, at der kommet 12 ansøgninger ind på energianlæg. Der er for øvrigt også kommet en ansøgning mere fra dette firma (Wind Estate – red.). Her vil de udskifte de eksisterende 6 møller i Svoldrup Kær med nye og højere og derforuden opstille yderligere 4 møller i forlængelse. Herudover vil de opsætte 150ha solceller.  Jeg tror, at vi i Byrådet havde forestillet os, at det her område (som Wind Estate har udset sig – red.) egentlig skulle have været det område som biogasanlægget skulle have opstillet vindmøller og solceller i, så de kunne lave deres Power-to-x anlæg. Men det er jo ikke sådan at det bliver, fordi nu er det det andet selskab (Wind Estate – red) der ikke har noget med biogasanlægget at gøre, de også vil have et Power-to-x anlæg. Jeg ved ikke lige hvordan de vil lave uden biogasanlægget. Så jeg synes, at der er mange uopklarede ting i det her, og jeg føler også lidt, at vi bliver overhalet. Det går lidt stærkt. Men i respekt for at projektet har været i fordebat for et år siden, så synes jeg vi skal tage det i høring. Men vi har også et behov for, som Byråd, at blive klædt lidt bedre på. Vi har derfor aftalt med hinanden, at vi skal afholde et temamøde ret hurtigt. For der sker rigtigt meget på det her område.

Det går rigelig stærkt
Kirsten Moesgaard var enig:-Jeg mener også, at det går lige rigeligt stærkt i den her sag. I Teknik- og Miljø udvalget bad vi om at få visualiseringer. Og der må jeg sige, at det materiale vi har fået ud nu, det opfylder ikke betingelserne for, at vi kan bedømme hvad det her går ud på. For det første er det benævnt som Svoldrup Kær. Der skal man have en god fantasi for at kunne forestille sig, at det her er Svoldrup Kær, for det er jo faktisk omkring Holmevej. Og de her solceller kommer til at ligge meget tæt på Farsø by, som netop er hævet meget op i den nordlige ende af byen. Så solcellerne, hvis det bliver som det står her, vil blive meget generende for den nordøstlige del af byen. Så jeg tror, at vi skal tænke os rigtig godt om inden vi vedtager det her endeligt. Nu er der så nogle der vil have det ud i høring. Jeg synes måske nok at vi lige kunne have trukket det en lille smule. Men der er jo heller ikke nogen der siger, at det bliver vedtaget. Men det er rigtigt Kurt, at der er rigtig mange ting i pipelinen lige nu. Og måske vi skulle prioritere lidt inden vi tager endelig stilling til noget. I den her høringsfase synes jeg virkelig, at folk skal gå ind og dyrke planerne om hvor solcellerne skal ligge, og hvad er det er der sker. Så vidt jeg har forstået, så er der et borgermøde den 9. maj, hvor jeg håber rigtig mange vil komme og give deres besyv med.

Liselotte Lynge (Danmarksdemokraterne) bad også om ordet: Jeg stemmer også for at vi sender dette projekt ud i høring i respekt for, at der er lavet et stykke forarbejde. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i mit stille sind havde håbet på, at det kunne have været et samarbejde med biogasanlægget, der kunne have ført til det grønne biogasanlæg, som vi havde håbet på, og som borgerne måske kunne godkende. Projektet er jo blevet større med flere vindmøller og med solceller der er lagt til oveni. Og I kender min holdning til at plastre Vesthimmerland til med vindmøller og solceller. Det er jeg ikke fan af. Jeg er fan af, at vi er der for vore borgere. Jeg er også fan af, at vi er der for miljøet. Men det kan ikke hjælpe noget, at vi snakker bosætning og vi så skræmmer vores borgere væk med de her store projekter. Jeg håber vi som Byråd vil sætte os ned og finde ud af hvor det her skal være henne. For vore borgere kan ikke leve med, at det er så spredt og så svært at gennemskue.

Borgerne har brug for en udmelding fra Byrådet
Fra Jens Chr. Pedersen (S) lød det: Først og fremmest så tror jeg, at borgerne har brug for at høre den udmelding fra Byrådet, om det er kommunens planlægning der bestemmer hvor de forskellige projekter kan være, og det ikke er projekterne der bestemmer kommunens planlægning.

Det blev på Byrådsmødet besluttet at Wind Estates projekt om 6 vindmøller og 70 ha solceller sendes i 8 ugers høring fra 2. maj.

Fra Liselotte Lynge lød det afslutningsvis: Jeg kan love borgerne, at høringssvarene bliver læst og intet er besluttet endnu. Sørg for at få sendt jeres høringsvar, og sørg for at komme til borgermødet den 9. maj.

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.