Forside Blog Side 308

Nu skal der kigges på en reduktion af plejeboliger

VESTHIMMERLAND: Der er både for få børn og for få ældre i Vesthimmerland lige nu. Derfor er der fuld gang i strukturdebatterne lige nu.

Overkapacitet frem til 2034
Der er lige nu en overkapacitet i antal plejeboliger i Vesthimmerlands Kommune.

Allerede i 2021 startede Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune en analyse op m.h.t. plejeboligbehov.  Aktuelt er der en del tomgangsleje på kommunens plejecentre. Det fik sidste år Byrådet til at beslutte, at boligkapaciteten midlertidigt kan reduceres med op til 30 boliger på Plejecenter Solvang. Det var på baggrund af Plejeboliganalyse – del 2.

Nu er Plejeboliganalyse – del 3 netop blevet færdig og Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune har haft den til gennemsyn med henblik på drøftelse og udsendelse i høring. 

I del 3 findes et opdateret datagrundlag med indarbejdelse af tidligere beslutning om, at boligkapaciteten midlertidigt kan reduceres med op mod 30 boliger på Plejecenter Solvang. Af datagrundlaget fremgår, at der er en umiddelbar stor overkapacitet i antal plejeboliger i Vesthimmerlands Kommune, også selvom boligkapaciteten er reduceret med midlertidigt lukkede boliger, og på trods af at antallet af ældre er stigende. Plejeboligplan 3 viser en forventet overkapacitet i permanente plejeboliger frem til 2034.

To anbefalinger
I analysen er der foretaget en vurdering af de enkelte plejecentre. Vurderingen er lavet ud fra geografisk forhold, bygningsmæssig stand og fysisk arbejdsmiljø. Udover denne vurdering, er der lavet en gennemgang af alle plejecentre i forhold til det forventede behov for opdatering i forhold til størrelse på boliger.

Yderligere reduktion
Der er overordnet set to anbefalinger for plejeboligområdet i Vesthimmerlands Kommune i Plejeboligplan 3 om, at der foretages en yderligere reduktion i antallet af permanente somatiske plejeboliger, og at man sikrer de nødvendige tilpasninger på området for at  optimere driften og kunne overholde budgetterne.   

4 plejecentre i spil
Med hensyn til reduktion af plejeboliger er der fire muligheder. 1. Lukning af Plejecenter Søndervang. 2 Lukning af plejecenter Kærbo, 3. Opsige driftsaftale med Røde Kors hjemmet eller 4. Midlertidig lukning af yderligere 10+19 boliger på Plejecenter Solvang

Der er således tale om mulighed for permanent lukning, svarende til et af de 3 mindste plejehjem i kommunen, eller en mulighed for yderligere midlertidig lukning af afsnit på Plejecenter Solvang.

Sparer lønkroner på kort sigt
Besparelserne ved at lukke et plejecenter eller nedlægge plejeboliger midlertidigt vil primært betyde en reduktion i lønudgifter til plejepersonale. Desuden vil det tage tid at flytte beboere og frigøre hele afsnit / helt plejecenter.

Hvis der permanent lukkes boliger må det forventes, at der på et senere tidspunkt vil blive behov for at genåbne midlertidigt lukkede boliger eller bygge nye boliger / nyt plejecenter i takt med at antallet af ældre stiger de kommende år. I så fald skal der tilbageføres driftsmidler til åbning af nye boliger eller genåbning af midlertidigt lukkede boliger.

Ser også på andre forhold
Plejeboliganalysen ser også på andre forhold.

Såsom, hvis der etableres yderligere friplejehjem, hvordan tilpasses plejeboligkapaciteten i den situation.

Der er også undersøgt muligheden for at etablere tryghedsboliger og andre ændringer for målgruppen af ældre borgere i Vesthimmerland

Og endelig er der også kigget på behov for renovering og opdatering af de eksisterende plejecentre. Herunder eventuelt at bygge et nyt kommunalt plejecenter.

De beskrevne muligheder og temaer i udviklingsplanen skal bidrage til at sikre en rationel drift på plejeboligområdet samt sikre nødvendige tilpasninger fremadrettet.

Reduktion af plejeboliger sendes i høring
På mødet i Sundhedsudvalget blev det efter gennemgang af plejeboliganalysen besluttet at alle fire modeller for reduktion af plejeboliger sendes i høring hos de berørte plejecentre. Muligheden sendes desuden i høring i relevante MED udvalg samt Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune.

Høringssvarene skal foreligge inden politisk behandling på juni-møderne i Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

Der var desuden enighed om, at der ønskes afholdt borgermøder i Løgstør, Aars og Gedsted forud for den endelige beslutning i Byrådet.

Det blev også besluttet, at forvaltningen arbejder videre med de fire beskrevne temaer med henblik på at sikre de nødvendige tilpasninger på plejeboligområdet på sigt.

Vækstpulje støtter Levende Landsbykultur til renovering af Hougaarden

VESTERBØLLE: Levende Landsbykultur har netop modtaget 75.000 kr. fra Norlys Vækstpulje. Med pengene kan de færdiggøre renoveringen af den gamle museumsgård i Vesterbølle som foreningen har erhvervet.

Gården, der i tidernes morgen, har tilhørt dronning Margrethe den I, skal danne rammen om et nyt besøgscenter, hvor man kan få glimt af hverdagslivet på landet efter 1. Verdenskrig.

I øjeblikket er en totalrenovering af stuehuset i gang. Der er kommet ny tagkonstruktion og nye skorstene på stuehuset. Herefter følger nye vinduer og døre samt ny el- og varmeinstallation. Med den nye donation til udførelse af etape II kan renoveringen færdiggøres med nye lofter, vægge og gulve.  Lokale ildsjæle og bestyrelsen i foreningen Levende Landsbykultur i Vesthimmerland vil selv forestå en stor del af renoveringen og indretningen af Hougaarden, som herefter vil fremstå som en ejendom anno 1925.

Levende Landsbykultur er rigtig glade for bevillingen fra Norlys Vækstpulje, som betyder at man kan komme i mål med projektet ”Besøgscenter Hougaarden”. Foreningen ejer i forvejen udbygningerne til en gammel gård midt i Vesterbølle by, hvor der er indrettet en gammel købmandsbutik, en gammel skolestue og stuer som for 100 år siden. Hver onsdag er der arbejdsdag for de frivillige, og her er der også åbent for besøgende, ligesom man kan bestille tid til et besøg.

-Når renoveringen af Hougaarden er færdig glæder vi os utroligt meget til at kunne byde velkommen i vores nye besøgscenter, hvor man blandt andet vil kunne høre mere om landsbyens historie, Hougaardens betydning for lokalområdet, Vesterbølle kirke – der også kaldes Himmerlands Domkirke – samt om de smukke vandrestier og de velbevarede diger der findes i naturen omkring Vesterbølle, lyder det fra Hanne Kudahl fra Levende Landsbykultur.

Norlys Vækstpulje giver hvert år 50 millioner kroner til innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling.

-Vi er rigtig glade for at kunne støtte det lokale foreningsliv. Det er dejligt at se, hvor stor forskel pengene kan gøre for de mange projekter, der ofte primært drives ved hjælp af frivillige kræfter, siger Steen Gaarde Thomsen, der er vækstpuljeansvarlig i Norlys.

Udvalg er gået i gang med at læse høringssvar vedr. skolestruktur

Børne- og familieudvalget, som består af formand Inger Nielsen (V), Jeppe Korreborg Pedersen (K), Benny Hansen (V), David Rathkjen (SF), Jens Chr. Pedersen (S), Lars Andresen (V) og Signe Nøhr (K) på borgermødet i Vestrup Minihal forleden

VESTHIMMERLAND: Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2023, at alle fagudvalg på baggrund af de demografiske udfordringer skal arbejde med strukturen i kommunens tilbud inden budgetlægningen for 2024.

Børne- og Familieudvalgets besluttede på sit møde i starten af marts at sende 9 scenarier i høring med høringsfrist til den 3. maj 2023. Samtidig har udvalget afviklet tre velbesøgte borgermøder og tre dialogmøder med bestyrelserne.

Kan dagtilbuddet bevares hvis skolen lukker?
På møderne er der blevet spurgt ind til, om det vil være muligt at bevare dagtilbuddet i området, hvis skolen lukker.

Skoleforvaltningen har undersøgt dette.

Ullits og Vestrup
I Ullits og i Vestrup er det muligt uden ændringer, da LBO’en har selvstændige lokaler. Besparelsen ved lukning af skolen vil hvert sted blive 43.617 kr. mindre, svarende til beløbet til pedelfunktion, der tilføres alle selvstændige dagtilbud.

Gedsted
I Gedsted kan det på den korte bane lade sig gøre uden bygningsmæssige ændringer. Hvis resten af skolen sælges eller nedrives, vil det kræve opdeling af de tekniske installationer, tilpasning af personaleforholdene, certificeret brandrådgivning og nogle bygningsmæssige ændringer. Besparelsen ved lukning af skolen vil blive 281.079 kr. mindre, svarende til forskellen i beregnet drift på 674.079 kr. og nuværende drift på 393.000 kr. Børnetallet i vuggestuen er ca. 15 i årsnorm og i børnehaven ca. 23 i årsnorm, hvilket samlet set vurderes bæredygtigt til en selvstændig institution.

Vester Hornum
I Vester Hornum kan det på den korte bane lade sig gøre uden bygningsmæssige ændringer. Hvis resten af skolen sælges eller nedrives vil det kræve opdeling af de tekniske installationer, eventuelt supplerende personaleforhold, certificeret brandrådgivning, certificeret statiker og nogle bygningsmæssige ændringer. Besparelsen ved lukning af skolen vil blive 352.151 kr. mindre svarende til forskellen i beregnet drift på 627.151kr. og nuværende drift på 275.000 kr. Børnetallet i børnehaven er ca. 22 i årsnorm, hvilket ikke vurderes at være bæredygtigt uden en ekstra tildeling.

Ranum
I Ranum kan det på den korte bane lade sig gøre uden bygningsmæssige ændringer. Hvis resten af skolen sælges eller nedrives, vil det kræve opdeling af de tekniske installationer, nye personaleforhold, certificeret brandrådgivning og nogle bygningsmæssige ændringer. Besparelsen ved lukning af skolen vil blive 506.547 kr. mindre svarende til forskellen i beregnet drift på 946.547 kr. og nuværende drift på 440.000 kr. Børnetallet i vuggestue er ca. 10 i årsnorm, i børnehaven ca. 20 i årsnorm og i asyl ca. 20 i årsnorm, hvilket samlet set vurderes bæredygtigt til en selvstændig institution.

K-klasserne
Skoleforvaltningen er ligeledes blevet bedt om at skitsere muligheder for, at K-klasserne kan flyttes samlet til en anden blivende skole eller flyttes delt til to andre blivende skoler, således at børnene i K-klasserne fortsat kan spejle sig i almenområdet og omvendt.

Udvalg mødes flere gange i denne måned
Nu hvor høringsfristen på de 9 scenarier er udløbet, går Børne- og Familieudvalget, sammen med de input de har fået på de 3 borgermøder samt dialogmøder med bestyrelserne, i gang med at drøfte høringssvarene og beslutter hvad der skal indstilles videre til Byrådet.  Dette sker i på flere ekstraordinære møder i Børne- og Familieudvalget i denne måned.

Planen er, at den nye skolestruktur vedtages af Byrådet den 15. juni 2023.        FAKTA:
Besparelserne ved lukning af skolen men bevarelse af dagtilbud vil på årsbasis beløbe sig til:
Ullits: 2.785.000 kr.
Vester Hornum: 2.827.349 kr.
Gedsted: 2.706.921 kr.
Vestrup: 2.659.000 kr.
Ranum: 3.393.953 kr.
Kilde: Skoleforvaltningen, Vesthimmerlands Kommune 

Vindmøller, solceller/ plads til mennesker

Af: Else og Vagn Krogh, Stadion Alle 4 og Hornumvej 44, Farsø

Nu er Wind Estates projekt i Svoldrup Kær sendt i høring og samtidig skal Byrådet i gang med at vælge hvilke og hvor mange af de 12 projektansøgninger om VE-anlæg der skal arbejdes videre med. Der er mange og store projekter – så kære politikere, tænk jer nu godt om.

Hvor mange og hvor store skal anlæggene være?

Vil I gå udenfor de arealer der er meldt ind til staten i forhold til energiproduktion?

Skal der vælges flere og store projekter i og omkring Farsø inden Svoldrup Kær er fuldt udbygget?

Hvor mange ejendomme skal saneres og hvilken betydning får det for lokalsamfundene – V. Hornum, Hornum, Haubro og Farsø – her tænker vi på huspriser, skoler, foreningsliv og handel?

Hvad med de lodsejere der nærmest bliver stavnsbundne fordi deres ejendom kommer til at ligge i en solcellepark?

Hvor meget af vores smukke natur eks. Trend Ådal skal ødelægges af vindmøller og solceller, for at store firmaer kan købe aflad for deres CO2 udledning?

Skal Vesthimmerlands Biogas have lov til at udvide før de har styr på deres lugtgener og udledning af giftgasser, der gør folk i området syge og magter Kommunen kontrollen med dette?

Kan og vil man som Kommune arbejde sammen med et firma som BioCirc, der i sit opkøb af jord og ejendomme har ageret aggressivt, truende og manipulerende og som nu også er kommet i pressens søgelys for deres urealistiske og lokkende tilbud til flere Kommuner.

Skal københavnske rigmænd i den grønne omstillings hellige navn score profit på vores flotte natur og gode landbrugsjord. De er ”Banditter i Habitter”

Marina nedrevet

HVALPSUND: I denne uge blev det sidste af Restaurant Marina nedrevet.

Kun et par stendynger og det ikoniske ”M”, som var placeret som portal ved indgangen til restauranten, ligger tilbage.

Nu ryddes det sidste, hvorefter der kigges efter i undergrunden om der gemmer sig historie fra det gamle teglværks tid.

Efter sommerferien går arbejdet med opførelsen af 7 dobbelthuse i gang på grunden.  De 14 boliger bliver ejerboliger til primært helårsbeboelse, og skal efter planen gerne stå klar til indflytning inden jul. Bag boligprojektet står tømrermester Torben Halkjær fra Aalestrup.     

Færgen Mary har haft skruen lige i vandet

Færgen Mary har haft en stabil drift, trods stigende brændstofpriser i 2022

HVALPSUND: Driftsregnskabet for Hvalpsund-Sundøre Færgeri 2022, der altså vedrører Færgen Mary viser et resultat efter tilskud på 1.727.511 kr.

Herfra skal trækkes afdrag på lån til færgen og færgelejerne på 1.721.146 kr., hvilket betyder, at selskabets samlede resultat for 2022 er et overskud 6.365 kr.

På Byrådets seneste møde, hvor regnskabet var til godkendelse, korrigerede formand for Teknik- og Miljøudvalget Allan Ritter Andersen (C), ordvalget ”overskud” til et ”mindre forbrug” på kr. 6.365, da færgens drift er baseret på tilskud på Vesthimmerlands og Skive kommuner. Det var formand for færgebestyrelsen og byrådsmedlem Morten Mejdahl (V) enig i.

Det mindre forbrug kan henledes til en stabil sejlads i 2022 med kun ganske få driftsstop. Vejret har også nogle gange gjort det umuligt at sejle på forsvarlig vis, lød det fra Morten Mejdahl.

Formanden berettede videre om regnskabet: – Tilskuddet udgør ca. 45% af færgeriets indtægter. Hvilket er en stor del,  men hvis vi skal forsvare det og sammenholde det med busdrift eller togdrift, er man i nogle tilfælde er oppe at snakke 60-70 % i tilskud til drift.

Vi kunne jo så vælge at sætte billetpriserne op. Det har vi så gjort lidt her i 2023. Men hvis billetterne alene skulle drifte færgen ville de blive så høje, at ingen længere vil benytte færgen. De vil få et niveau, at man vil vil vælge at køre nedenom i stedet for.

De to største udsving i forhold til budgettet er løn og brændstof. Lønnen skyldes hovedsagelig en langtidssygemelding som har udløst store vikarudgifter over lang tid. Brændstofpriserne var markant højere i 2022. Men forbruget i liter harmonerer meget godt med tidligere års forbrug, kunne Morten Mejdahl gøre op.

Byrådet godkendte regnskabet for 2022, der også skal til godkendelse i Skive Kommune, der er den anden ejer af overfarten mellem Hvalpsund og Sundsøre.

Herregårdskoncert med Lilholt og Rosanes på Hessel

For 2. gang afholdes der herregårdskoncert i det fri på Hessel. Den kommer til at foregå i dette telt, hvor - hvis vejret tillader det, vil blive åbnet op med Limfjorden som bagtæppe. For musikken står Kristian Lilholt og Tamra Rosanes, der hver spiller en time.

HVALPSUND: For 2. gang er Hvalpsund Borgerforening gået sammen med Herregården Hessel om at afholde en herregårdskoncert i det fri. Det bliver i næste måned.

Præmieren sidste år var en sådan succes, at de to arrangører ret hurtigt var enige om at stable endnu en koncert på benene. Håbet er, at herregårdskoncerten kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed, hvis publikum vel at mærke vil.

Og mon ikke, når Kristian Lilholt, der rent faktisk har gæstet Hessel før med en koncert i laden, kommer. Den anden kunstner er Tamra Rosanes, som alle også kender for sit country repertoire. De vil begge, hver især, fremføre en koncert på en time.

Ligesom sidste år kommer koncerten til at foregå bag laden i telt, hvor musikken toppes med den skønneste udsigt ud over Limfjorden.

Velvidende at koncerten er meget afhængig af en god aftale med vejrguderne, så vil Hvalpsund Borgerforening, som udgangspunkt opstille sit telt uden sider, således at taget skærmer for eftermiddagssolen eller i værste fald dryp fra oven. Der vil være opstillet stole til publikum i teltet.

Med mindre det blæser ”en pelikan” så undlader man at påsætte siderne på teltet således at fjorden og Hessels naturskønne omgivelser og atmosfære gør koncerten til noget helt særligt.  

Nu skal legepladsen være røgfri

Den offentlige legeplads i Farsø Søanlæg, som er ejet af Vesthimmerlands Kommune, ønsker kommunen som røgfrit område af hensyn til børnene.

FARSØ: Den populære offentlige legeplads i Farsø Søanlæg, er en ud af 22 offentlige legepladser i Vesthimmerland, der ønskes røgfrie.

Forleden var folk fra kommunens Team Park og Vej rundt til legepladserne med skilte, der udtrykker en tak til de personer, der vælger at vise hensyn og ikke bruger nikotin/tobaks-produkter på legepladserne.

Projektet om røgfri legepladser er sat i verden for, på en positiv motiverende måde, at nedsætte eksponeringen af børn og unge.

Vesthimmerlands Kommune ligger i rygestatistikken højere end gennemsnittet i regionen for dagligdagsrygere (15,5% imod 14,2%). Selvom forskellen har været faldende siden 2013 har kommunen fortsat et ønske om en tydelig indsats for at nedsætte mængden af rygere og forebygge, at de unge starter med at ryge.

Derfor underskrev man i 2019 en aftale, hvor Vesthimmerland blev partner i Røgfri Fremtid – et partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og forskellige institutioner, kommuner og regioner.

Rosende ord fra Byrådet til byudviklingsplanen for Farsø

Forslag til byudviklingsplanen og byfornyelsesprogrammer for Farsø er netop udsendt i 8 ugers høring frem til den 26. juni.

FARSØ: Siden sidste efterår har der været arbejdet med en ny byudviklingsplan for Farsø, som kigger 10 år frem i tiden

I processen har der været stor grad af borgerinvolvering. Det gode samarbejde mellem engagede borgere, kommunens planlæggere og arkitektfirmaet LabLand har ikke undgået flere byrådsmedlemmers opmærksomhed inkl. borgmester Per Bach Laursen.         

På Byrådsmødet i sidste uge faldt der derfor også rosende ord til udarbejdelsen af planen samt de indsatsområder og projekter der er peget på.  

Borgmester Per Bach Laursen lagde ud: Man har arbejdet med planen på forbilledlig vis og der har været en fantastisk tilslutning til dette stykke arbejde i Farsø. Der har været afholdt forskellige cafeer og temaaftener og centret har været draget ind. Desuden har der været stor bevågenhed omkring planen. Vi er nu nået dertil at beslutte om byudviklingsplanen og byudviklingsprogrammet skal sendes i høring i 8 uger fra 2. maj.  

Kurt Friis Jørgensen (V) var den næste til rose arbejdet: Jeg glæder mig over, at vi nu har fået lavet udviklingsplanen for Farsø. Der har været rigtig stor tilslutning i Farsø til at deltage i udviklingen af planen. Byen har ry for at været et af de steder, hvor der er flest der deltager, når der laves sådan en udviklingsplan. Sådan var det også sidste gang. Der var det at ”Den røde tråd” blev udtænkt. Noget af den går igen i denne plan, for selvom rigtig mange af de ting der blev planlagt dengang er gennemført, så mangler der det sidste og der er blevet tænkt skridtet videre.

Oprindeligt var der afsat 3 mio. kr. Nu har vi så været heldige, at kunne søge yderligere byfornyelsesmidler fra kommuner som ikke har brugt dem. Nu er der ca. 3 mio. kr. ekstra til rådighed. Det betyder knap 6 mio. kr. at gå i gang med. Og så er man jo godt i gang!, lød det fra Kurt Friis.

Også Kirsten Moesgaard (VesthimmerlandsListen) har fulgt tilblivelsen af byudviklingsplanen tæt.  

– Det er fuldstændigt rigtigt, at der har været meget stor interesse for at arbejde med byudviklingsplanen i Farsø. Ja Kurt, vi har også deltaget i nogle af præsentationsmøderne. Det har været meget, meget interessant. Der er fire indsatsområder: Boliger for alle, Vækstby for erhverv. Og der vil jeg indskyde, at vi i den grad mangler erhvervsgrunde. Det har vi også været inde omkring. Og det håber jeg, at denne plan vil hjælpe os i gang med at få. Og så har vi arbejdet meget med bymidten, fordi vi skal have en levende bymidte – der skal ske noget. Det fjerde punkt er Bynatur og landskab.  Her er det bl.a. søanlægget der er i fokus, for der er også nogle mangler.

Der skal såmænd nok komme nogle flere forslag, for folk går virkelig meget op i det her. Så vi ser frem til de otte uger, og hvad man siger derude, lød det fra Kirsten Moesgaard.  

Fra Signe Nøhr (C) lød det: – Det er så dejligt når vi kan sende sådan en plan i høring. Det har vi jo prøvet før. Det er dejligt at vi gør det når de tidligere planer er ved at være udtømte. Og det har man jo været rigtig god til i Farsø, nemlig at holde fast i den plan man har haft fordi man har troet på sine initiativer. Så det håber jeg, at man vil blive ved med at gøre, og koncentrere sit fokus omkring nogle initiativer der er livsnerven i Farsø. Så min opfordring er, at man fortsat skal have det blik.

Jens Chr. Pedersen(S): Ligesom andre har sagt. Så har det været en god proces som mange har taget aktiv del i. Og det er positivt at der så er kommet nogle ekstra midler til. Kurt Friis sagde, at vi havde været heldige med det, men vi kunne også sige at vi var heldige at der var nogle medarbejdere i forvaltningen der påtog sig det stykke arbejde at finde ud af hvor var der nogle uforbrugte midler, som vi kunne få lov at anvende i Farsø. Jeg tænker også, at det bliver voldsomt spændende, når vi ser hvad vi kan få gjort for de penge der er til rådighed. Som det ser ud nu, så ser det ud til at man prioriterer at færdiggøre det der hedder ”Den røde tråd”, hvilket er fint, men det jeg ser mest frem til når de kommunale midler er brugt, så ligger der jo rigtig mange forslag, som der ikke er midler til at finansiere kommunalt. Så der bliver en masse for lokale grupper og lokale initiativtagere at tage fat på. Ud over de fire initiativer som Kirsten nævnte, så er der en del der peger på, at der godt kunne være brug for en del flere aktiviteter for unge i Farsø by. Måske tænker man især på weekenderne, hvor der ikke er mange aktiviteter der kører, bortset fra de foreningsbårne selvfølgelig. Så det bliver spændende at se, hvor mange der tager aktivt del, når de ikke bliver finasieret over de kommunale midler.

Jimmy Støttrup Jensen (V): Jeg bor ganske vist ikke i Farsø, men hvis Niels Krebs havde været her i dag, ville han også have rost planen i Farsø. Så jeg tillader mig at bruge hans taletid for at fortælle vigtigheden af, at vi som kommune understøtter disse planer – overalt i kommunen. Det er så vigtigt at vi bakker op om de lokale ting rundt omkring. Og som Jens Chr. Berører, at når man sætter sådan en plan i gang, så sår man nogle frø og nogle griber nogle bolde, som ikke nødvendigvis finasieres af kommunen. Altså nogle der tager initiativ til at søge fonde, og på den måde får de penge som kommunen har bidraget med, til at vokse.

Byrådet var enige om at sende byudviklingsplanen og byfornyelsesprogrammer i høring fra den 1. maj til den 26 juni. Høringen er udsendt via digital post til borgere som er ejer, lejere eller brugere i eller omkring Farsø.

200 eller 201 skoledage på et år

VESTHIMMERLAND: Som bekendt har Regeringen besluttet at Bededag fra næste år bliver en almindelig arbejdsdag. Det betyder også at lærere og pædagoger skal på arbejde. Men hvad skolebørnene?.

Forleden havde Børne- og Familieudvalget spørgsmålet til drøftelse.

Da det er kommunen – altså Byrådet, der med indstilling fra Børne- og Familieudvalget suverænt bestemmer hvor mange skoledage, skoleelever i Vesthimmerland skal have på et år, så har Børne- og Familieudvalget ønsket en principiel drøftelse af antallet af undervisningsdage.

Det skete på Byrådets møde i sidste uge.

Lars Andresen (V) gik straks til bekendelse: -Det er mig der foreslået, at vi skulle have dette spørgsmål i Byrådet. Vi har nu en helt unik mulighed for at kunne tilbyde vores børn en ekstra skoledag. Men jeg synes vi skylder hinanden at drøfte om det er det vi vil. Eller vi holder fast ved det gamle – de 200 dage og kører videre som om intet var hændt. Jeg vil ikke blande mig i hvad skolerne bruger den her ekstra skoledag til, hvis vi bestemmer de skal have en ekstra skoledag. Det kunne være en ekstra trivselsdag, en motionsdag eller en kulturdag, hvor man tager ud og oplever Vesthimmerlands kulturarv eller hvad det nu er. Den ekstra arbejdsdag betales af kommunen – måske bliver den kompenseret – det er ikke besluttet endnu. Så jeg håber, at den ekstra dag kan bruges til mere uddannelse og læring for vores unge mennesker.

Det var der langt fra enighed om i Byrådet.

Fra partifællen Per Bisgaard lød det: –  Danmark er sammen Australien de lande der har flest undervisningsdage i verden.

Liselotte Lynge Jensen (Danmarksdemokraterne): – Der er rigtig mange følelser i den her dag. Man skal ikke flytte fridagen til en anden dag. Der er mange der har traditioner m.h.t. bededag. Så hvorfor ikke beholde denne fridag på St. Bededag. Hvis Bededag ikke fortsat er en fridag, så går jeg ind for 201 skoledage.

Jens Chr. Pedersen (S) Vi går i den socialdemokratiske gruppe ind for de 200 skoledage og at der er almindelig skolegang Bededag. Om man opererer med en ekstra fridag efter sommerferien eller efter juleferien, der skolerne frit stillet.

David Rathkjen (SF): Jeg er også en af de udvalgsmedlemmer der årsag til vi drøfter det her i dag. Jeg går også ind for 201 dage.

Jeppe Korreborg Pedersen (C): Vi går i De Konservative ind for de 200 skoledage. Den ekstra dag skal bruges til forberedelse for lærerne og højne de 200 skoledage der er. Og så synes vi, at vores børn går nok i skole. Hvis det er en ekstra dag efter sommerferien, bliver det en fredag. Det giver ikke mening at starte op sådan en dag. Vi mener der giver mere mening i forbindelse med juleferien. Før eller efter.

Lars Rem (Ny borgerlige): – Mit forslag er at anden fredag i maj er fridag og er konfirmationsdag.

Benny Hansen (V): Hvis forældrene er på arbejde og lærerne er på arbejde, hvorfor skal børnene så gå derhjemme, så jeg er med på 201 dage.

Så tog drøftelsen en drejning, idet Lars Andresen, som havde sendt drøftelsen i Byrådet, trak sit forslag om 201 dage tilbage.

Det endte således ud med, at skoleårets fortsat har 200 skoledage. At medarbejderne nettoarbejdstid øges svarende til en ekstra arbejdsdag (svarende til 7,4 timer for fuldtidsansatte). At Store Bededag bliver til en almindelig skoledag og at Store Bededag bliver til almindelig åbningsdag i SFO og Dagtilbud.

Det er nu op til skolebestyrelser og MED-Udvalg hvornår den nye skolefridag skal ligge. Valget står imellem en ekstra fridag i forbindelse med sommerferien eller juleferien.

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.