Forside Blog Side 3

Fredbjerg Kirke giver et sjældent indblik

arkivfoto

FREDBJERG: Arkæologer fra Vesthimmerlands Museum, Nordjyske Museer, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum har netop afsluttet tre ugers udgravninger ved Fredbjerg Ødekirke i kanten af Uhrehøje Plantage.

Udgravningerne har givet forskerne mulighed for at komme tættere på en vigtig periode i Danmarkshistorien – nemlig overgangen fra hedenskab til kristendom.

Fra sagn til arkæologiske beviser
I mange år har sagn og andre mere eller mindre troværdige fortællinger berettet om en kirke ved Fredbjerg. Først i 1974 blev kirkens placering stedfæstet, og ved arkæologiske undersøgelser i 1998 blev det fastslået, at der rent faktisk havde ligget en kirke på stedet.

Denne gang har arkæologerne imidlertid rettet blikket mod området omkring kirken og undersøgt en tidlig kristen gravplads.

Her ligger mennesker begravet gennem flere generationer omkring resterne af det, der kan have været en af Danmarks ældste trækirker.

Gravene fortæller om en tid i forandring
Gravpladsen er særlig interessant, fordi den kan fortælle om de mennesker, der levede netop i den periode, hvor kristendommen gradvist blev en del af hverdagen.

De skriftlige kilder fra tiden er få. Derfor kan de arkæologiske spor være med til at give et sjældent indblik i, hvordan de nye kristne traditioner blev mødt af en befolkning, der gennem generationer havde levet med hedenske forestillinger og skikke.

Hvordan ændrede begravelsesskikkene sig? Hvor hurtigt slog de nye traditioner rod? Og hvordan foregik mødet mellem gamle og nye forestillinger i praksis?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne nu forsøger at finde svar på.

Mange prøver skal nu analyseres
Udgravningen har været en del af to forskellige forskningsprojekter. Under arbejdet er der blevet indsamlet en lang række prøver og fund, som nu skal analyseres nærmere.

Det betyder, at arbejdet langt fra er slut, selv om arkæologerne har forladt Fredbjerg.

De kommende analyser skal være med til at samle brikkerne og give forskerne et mere detaljeret billede af livet omkring Fredbjerg Kirke – og af den langsomme overgang fra hedenskab til kristendom.

Resultaterne kan dermed være med til at fortælle historien om en af de perioder, hvor det danske samfund gennemgik nogle af sine største religiøse og kulturelle forandringer.

/cf

Stor høstfest og gudstjeneste

Efter gudstjenesten blev der plantet et æbletræ i kirkens æblelund. To dage forinden var en æbletræ af samme sort blevet plantet ved Ullits Friskole.

ULLITS/FOULUM: Høst, fællesskab og forventningen om, at det, man sår i dag, kan bære frugt senere. Det var temaerne, da Ullits Friskole i sidste uge arbejdede med høsten frem mod søndagens høst- og skabelsesgudstjeneste i Foulum Kirke.

Eleverne blev blandt andet klogere på, hvordan man høstede i gamle dage med besøg på Herregården Hessel, og hvordan høsten foregår hos lokale landmænd i dag.

Plantede æbletræer
Som en del af ugens arbejde plantede eleverne sammen med præsten og menighedsrådet et æbletræ ved Ullits Friskole. Søndag blev traditionen ført videre på kirkegården i Foulum, hvor eleverne efter høstgudstjenesten plantede endnu et æbletræ i kirkens æblelund.

Træerne blev et symbol på gudstjenestens tema: træer, høst og fællesskab – og på at noget, man planter og passer i dag, kan vokse og blive til glæde for andre i fremtiden.

Sang og slangedans i kirken
Ullits Friskoles elever medvirkede ved gudstjenesten med sang og sang blandt andet to høstsange. Den ene var en moderne høstsang af Anni Gamborg.

Foulum Kirke var fyldt til Høstgudstjenesten.

Efter gudstjenesten blev det hele lidt mere utraditionelt, da sognepræst Troels Laursen blev inviteret med i en lang slangedans ud af kirken. Her ventede kaffe, sandwich og en hyggelig stund i solen.

Hjemmelavet syltetøj og pandekager over bål
Friskolens elever havde sammen med en flok bedstemødre lavet hjemmelavet syltetøj af bær og frugter, som beboere i området omkring friskolen havde samlet ind.

Syltetøjet blev brugt til pandekager, som Ullits Spejdere bagte over bål til de mange fremmødte.

Og måske blev det samtidig begyndelsen på en ny høsttradition i Ullits.

For når to æbletræer nu står plantet – ét ved friskolen og ét ved kirken – er der også plantet et lille håb om, at høstfesten kan vokse sig til en fast fælles tradition.

/cf

Dagligvarebutikkerne i landsbyerne skal stå stærkere sammen

I sidste uge var de 10 dagligvarebutikker fra landsbyerne i Vesthimmerland samlet til et netværksmøde, med henblik på at styrke dem. Foto: Vesthimmerlands Kommune

VESTHIMMERLAND: Ti dagligvarebutikker fra landsbyerne i Vesthimmerland er gået sammen om at styrke det lokale handelsliv. I sidste uge mødtes købmænd, uddelere og lokale repræsentanter på Rådhuset i Aars til det første netværksmøde for kommunens dagligvarebutikker i landdistrikterne.

Målet er at skabe et stærkere netværk mellem butikkerne og i fællesskab finde nye muligheder for at udvikle og styrke det lokale handelsliv.

For mange landsbyer spiller dagligvarebutikken en central rolle – ikke kun som sted at købe ind, men også som et vigtigt samlingspunkt i lokalområdet.

Dialog og nye idéer
Peter Søndergaard, konsulent i Kultur, Fritid og Landdistrikter, bød sammen med borgmester Per Bach Laursen velkommen til eftermiddagen, der stod på dialog, idéudveksling og muligheden for nye samarbejder på tværs af landsbyerne.

Netværksmødet er samtidig første skridt i en større kommunal indsats for at understøtte handelslivet uden for de større byer.

250.000 kroner om året
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2026 besluttede byrådet at afsætte 250.000 kroner årligt til at understøtte handelslivet i kommunens landdistrikter.

Ifølge budgetaftalen er et levende handelsliv i landsbyerne vigtigt for den fremtidige bosætning uden for kommunens større byer.

Pengene skal blandt andet bruges til aktiviteter, der kan skabe oplevelser omkring landsbyernes handelsliv. Tanken er, at aktiviteterne både skal tiltrække kunder og være med til at styrke fællesskaber, bosætning og lokal erhvervsudvikling.

På vej mod en ny forening
En central del af kommunens plan er at etablere en forening, som fremover kan stå for aktiviteterne. Foreningen skal efter planen arbejde sammen med Landdistriktsrådet og de lokale distrikter.

Vedtægterne for den kommende forening skal godkendes af Vesthimmerlands Kommune.

Første skridt er netværket
Økonomiudvalget godkendte allerede i december sidste år et kommissorium for det videre arbejde med at understøtte handelslivet i landdistrikterne.

På kort sigt – i årene 2026 og 2027 – er ambitionen først og fremmest at samle kommunens dagligvarebutikker i et fast netværk.

Samtidig skal kommunens otte visionsråd inddrages i dialogen om mikro-erhverv og lokale erhvervsmuligheder. Der skal også gennemføres forskellige pilotprojekter og aktivitetsdage i forbindelse med det lokale handelsliv.

Erfaringerne skal være med til at danne grundlag for den kommende forening, blandt andet når det gælder formål, struktur, medlemskab og økonomi.

Ambition om at løfte hele kommunen
På længere sigt, i 2028 og 2029, er målet, at foreningen kan etableres og drive aktiviteterne selvstændigt.

Kommunen ønsker samtidig at skabe et fælles handels- og oplevelsesnetværk, der kan komme hele Vesthimmerland til gode.

Et andet mål er at give lokale mikro-erhverv bedre muligheder for at synliggøre og afsætte deres produkter.

I sidste ende er ambitionen, at et stærkere handelsliv skal være med til at skabe øget bosætning, stærkere lokalsamfund og vækst i mikro-turismen.

Peter Søndergaard skal drive indsatsen
Som en del af den nye indsats er Peter Søndergaard sat på opgaven. Han bidrager med ressourcer svarende til 10 timer om ugen i Kultur, Fritid og Landdistrikter til arbejdet.

Han skal blandt andet være med til at samle butikkerne, understøtte samarbejder og føre arbejdet frem mod etableringen af den nye forening.

/cf

Ny golfklub ser dagens lys i Gatten

HimmerLand Resort etablerer ny golfklub fra 1. januar 2027: Ambitionen er Danmarks mest attraktive golffællesskab. Foto: HimmerLand Golf Klub

GATTEN: Fra 1. januar 2027 får golfen i HimmerLand en ny ramme. Her åbner HimmerLand Golf Klub med ambitionen om at skabe et af Danmarks mest attraktive golfmiljøer.

Den nye klub skal samle både erfarne golfspillere, familier, juniorer og mennesker, der endnu ikke har prøvet kræfter med golfen. Fællesskab, gode golfoplevelser og moderne faciliteter bliver nogle af de centrale omdrejningspunkter.

Golfen har i mange år været en vigtig del af HimmerLand Resort, og etableringen af den nye klub er ifølge HimmerLand et naturligt næste skridt i udviklingen af resortets golfaktiviteter.

Golf og resort skal gå hånd i hånd
Ifølge HimmerLands CEO, Jane Andersen, er ambitionen at skabe en klub, hvor både det sportslige og sociale fællesskab får plads.

– Vi ønsker at skabe en golfklub, hvor fællesskab, kvalitet og udvikling går hånd i hånd. Vores mål er at tilbyde en kluboplevelse, der favner både den dedikerede golfspiller og dem, der er nye i sporten.

Hun fremhæver samtidig, at klubbens placering som en integreret del af HimmerLand Resort giver nogle muligheder, som adskiller den fra en traditionel golfklub.

– HimmerLand Golf Klub skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne, og hvor golfen kan dyrkes i inspirerende rammer.

Som medlem bliver man samtidig en del af det større resortmiljø med adgang til oplevelser, faciliteter, arrangementer og fællesskaber, der rækker ud over selve golfbanen.

Turneringer, træning og fællesskab
Medlemmerne kan se frem til en række forskellige aktiviteter og fordele. Det gælder blandt andet adgang til golfbaner og træningsfaciliteter samt deltagelse i turneringer og sociale arrangementer.

Klubben planlægger desuden et aktivitetsprogram gennem hele året med blandt andet klubmatcher, træningstilbud, junioraktiviteter, virksomhedsnetværk og forskellige events.

Dermed er målet, at klubben ikke kun skal være et sted, hvor man møder op for at spille 18 huller, men også et sted, hvor medlemmerne mødes og bliver en del af et fællesskab.

Nyt klubhus på vej
Et nyt klubhus bliver også en del af planerne for HimmerLand Golf Klub.

Klubhuset skal efter planen fungere som et naturligt samlingspunkt for medlemmerne og danne ramme om både golfrelaterede aktiviteter og det sociale liv i klubben.

De første idéer og planer bliver præsenteret under betegnelsen »Klubhus version 1.0«. Her er ambitionen at skabe moderne og tidssvarende rammer omkring golfklubben.

Informationsmøde i september
Allerede inden den officielle åbning inviterer HimmerLand alle interesserede til et informationsmøde på resortet senere i september.

Informationsmødet er åbent for både nuværende medlemmer, andre golfspillere og personer, som overvejer at begynde at spille golf.

Her vil HimmerLands repræsentanter fortælle mere om visionerne for den nye golfklub, herunder klubbens værdier, medlemskaber, medlemsfordele og aktiviteter.

Der bliver også mulighed for at høre mere om planerne for det nye klubhus.

/cf

Loppemarked prøves af i den tidligere brugs lokaler

I starten af næste måned låner Farsø Handelsstandsforening de tidligere brugslokaler i Farsø Rådhuscenter til et loppemarked for private i forbindelse med Efterårssalg i Farsø. Dermed er der mulighed for private at få solgt de varer de ikke nåede at komme på bagagerumssalg med.

FARSØ: I lørdags sluttede sæsonen for Farsøs’ populære bagagerumssalg. Desværre startede dagen ud som meget regnfuld, som det ugentlige salg ellers i år har været forskånet for, på nær to lørdage.

Antallet af private sælgere var derfor i lørdags meget begrænset, og en del sælgere er derfor sikkert brændt inde med gode brugt varer til salg.

Ny mulighed om en måned
Men man skal ikke fortvivle, for Farsø Handelsstandsforening, som også står bag Hot Sommer som bagagerumssalget er en del af, giver en ny mulighed om kun en måneds tid i forbindelse med Efterårssalg i Farsø. Mens butikkerne har fundet de nye efterårsvarer frem sammen med en række aktiviteter, så låner handelsstandsforeningen de tidligere brugslokaler i Farsø Rådhuscenter til et loppemarked for private. 

Gratis stand over to dage
Loppemarkedet varer to dage, så der er god mulighed for at få salget i gang. I modsætning til bagagerumssalget, skal man melde sin ankomst, altså booke en stand, men deltagelse er gratis.

En ide der nu bliver prøvet af
Tanken om et indendørs loppemarked har været oppe at vende flere gange. Mange har syntes, at det kunne være sjovt at prøve idéen af, ikke mindst når der er mulighed for at benytte de ledige lokaler i Farsø Rådhuscenter og der er garanti for tørvejr. Nu bliver idéen til virkelighed.

/cf

Farsø Skole har vendt bekymrende udvikling

Efter to bekymrende skoleår med for lave karakterer i dansk og matematik til afgangsprøverne, er bekymringen nu vendt efter en målrettet indsats på Farsø Skole.

FARSØ: Efter to skoleår med resultater under den nationale målsætning, har Farsø Skole løftet niveauet markant. Ved sommerens prøver bestod 92,2 procent af eleverne dansk og matematik.

Fra bekymring til markant fremgang
Der var ellers grund til bekymring på Farsø Skole, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) tidligere på året rettede henvendelse til Vesthimmerlands Kommune.

I to skoleår i træk havde færre end 80 procent af eleverne opnået mindst karakteren 02 i både dansk og matematik. I skoleåret 2023/2024 gjaldt det 74,5 procent af eleverne, mens andelen året efter steg en smule til 75,6 procent.

Det har fået kommunens børne- og familieudvalg til at følge udviklingen tæt og har bedt om en opfølgning efter denne sommers prøver.

Den opfølgning viser nu en markant forbedring.

Ved prøverne i juni 2026 fik hele 92,2 procent af eleverne mindst 02 i både dansk og matematik. Dermed ligger skolen igen klart over den grænse på 80 procent, som udløste STUK’s henvendelse.

Målrettet indsats for elever i risiko
Fremgangen kommer efter en målrettet indsats på skolen. Siden marts har ledelsen på Farsø Skole sammen med lærerne i udskolingen arbejdet systematisk med at identificere de elever, der var i risiko for ikke at bestå dansk og matematik.

Elever, som var udfordrede på baggrund af deres terminskarakterer, blev tilbudt ekstra støtte. Samtidig blev samarbejdet med elevernes hjem styrket.

Skolen har også intensiveret samarbejdet med SSP og Ungdommens Uddannelsesvejledning, ligesom der blev sat ind med ekstra undervisning i dansk som andetsprog.

Læseferien blev afskaffet
En række konkrete tiltag skulle give eleverne bedre forudsætninger for at klare prøverne.

Blandt andet fik ordblinde elever et ekstra fokus på brugen af IT-understøttelse. Samtidig valgte skolen at afskaffe læseferien for at bruge den sidste tid inden prøverne på mere faglig fordybelse.

Ifølge skoleforvaltningen har den samlede indsats båret frugt.

Indsatserne fortsætter
Selv om resultatet ved sommerens prøver er markant forbedret, bliver der ikke tale om at sætte indsatserne på pause.

Farsø Skole vil fortsætte arbejdet med de tiltag, der har været med til at løfte resultaterne, med målet om at fastholde et højt fagligt niveau også fremover.

Skoleforvaltningen udtrykker tilfredshed med skolens indsats og det fremadrettede fokus. Der følges op på udviklingen ved læringssamtalen med skolen i december 2026.

Også Børne- og Familieudvalget vil fortsat følge kvaliteten på Farsø Skole – både på kort og lang sigt.

/cf

Vandaksen – har lukket leddet

Efter 8 år lukker og slukker Vandaksen. Den frivillige forening der har været med til at skabe nye oplevelser i naturen ved fjord, sø og åer i Vesthimmerland.

VESTHIMMERLAND: Efter otte år med ambitioner om at samle lokale kræfter omkring natur- og friluftsliv i Vesthimmerland er det nu slut for foreningen Vandaksen. To ekstraordinære generalforsamlinger har endeligt vedtaget at opløse foreningen, og den tidligere bestyrelse er nu gået i gang med afviklingen.

Det oplyser forhenværende formand Jørgen Ørnskov, Alstrup, i Vandaksens sidste nyhedsbrev til medlemmerne.

Visionerne mødte virkeligheden
Vandaksen blev etableret med en vision om at skabe synergi mellem lokale aktiviteter, tilbud, services og muligheder inden for natur- og friluftsliv – både til lands og til vands.

-Vi troede på ”Vandaksen” som koncept, og desuden er Vandaksen et genialt navn, siger Jørgen Ørnskov.

Ifølge den tidligere formand er der flere årsager til, at foreningen nu lukker.

Efter otte års arbejde må Vandaksen konstatere, at natur- og friluftslivet bliver prioriteret meget forskelligt politisk og i kommunens relevante forvaltninger. Samtidig har der ifølge Jørgen Ørnskov manglet en samlet plan for natur- og friluftslivet, som foreningen og andre lokale aktører kunne arbejde ud fra.

Ville samle kommunerne omkring fjorden
En af Vandaksens ambitioner var at etablere et samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

-Vi har ikke kunnet trænge igennem med vores visioner om et tværgående samarbejde med kommuner, aktører, ildsjæle, foreninger, muligheder og tilbud i vores ende af fjorden, siger Jørgen Ørnskov.

Han peger på Fyn, hvor er tværkommunalt samarbejde om natur- og friluftsliv ifølge ham har haft succes. Samme model ønskede Vandaksen at arbejde videre med omkring Limfjorden.

Et samarbejde mellem Vesthimmerland, Viborg, Skive, Thisted og Jammerbugt kommuner kunne efter hans vurdering have været oplagt.

-Vi deler jo vand – altså Limfjorden, siger han.

Men den vision blev aldrig realiseret.

Føler sig ikke taget alvorligt
Ifølge den tidligere formand har politikere og forvaltning ikke i tilstrækkelig grad set fordelene ved at samarbejde med en frivillig forening som Vandaksen.

Det har efterladt foreningen med en oplevelse af ikke at være blevet taget alvorligt.

Jørgen Ørnskov fremhæver samtidig, at et samarbejde kunne have givet kommunen flere fordele. Blandt andet kunne Vandaksen bidrage med fondsmidler, ligesom foreningen kunne stå for den praktiske gennemførelse af projekter.

-Som forening har vi kunnet samle de frivillige og få tingene gjort, siger han.

Han mener, at netop denne »handle-del« – altså at føre idéerne ud i livet – kunne have været en styrke i et tættere samarbejde med kommunen.

Vandaksen havde allerede visionerne
Jørgen Ørnskov peger også på, at flere af de initiativer, der i dag arbejdes med forskellige steder i Vesthimmerland, faktisk indgik i Vandaksens oprindelige vision.

Det gælder blandt andet arbejdet i det nuværende stiudvalg i landdistrikterne, Destination Himmerlands ”Himmerlands Vestkyst” og det nye bosætningsudvalg.

-Disse tre elementer havde vi med fra start i Vandaksen, siger han.

Ifølge den tidligere formand har forskellen derfor især været, at Vandaksens samlede vision ikke blev mødt af en tilsvarende samlet kommunal indsats.

Manglede en digital salgsplatform
En anden udfordring har været manglen på en fælles digital platform, hvor Vandaksen har kunnet markedsføre og sælge sine pakketilbud til turister, såsom Primi-De-Luxe, som var særlige naturoplevelser til vands og til lands, med forskellige overnatningsformer langs Limfjordskysten at vælge imellem.

Foreningen har ikke selv haft mulighed for at løfte opgaven med at udvikle et bookingsystem. Det har gjort det vanskeligt for foreningen, at omsætte det ellers efterspurgte turistprodukt.

Økonomien blev ikke holdbar
Også økonomien har spillet en rolle for beslutningen om at lukke.

Mod slutningen var Vandaksens økonomi i høj grad baseret på medlemskontingenter, og det viste sig ikke at være et bæredygtigt grundlag for foreningens videre arbejde, men til gengæld er en forening nødvendig for at søge fonde.  

Materiel og midler gives videre
Selv om foreningen lukker, er det planen, at det arbejde og de værdier, der er opbygget gennem årene, skal leve videre.

Vandaksens medlemmer ønsker derfor, at de resterende midler og foreningens anlægsmateriel overdrages til Naturekspeditionen i Vesthimmerland.

Valget er ikke tilfældigt. Naturekspeditionens formål og arbejde ligger ifølge Vandaksen i naturlig forlængelse af foreningens egne aktiviteter.

Naturekspeditionen arbejder blandt andet for at åbne naturen i Vesthimmerland for alle, inspirere til ture, dele viden og oplevelser om naturen samt arrangere aktiviteter og etablere rum, stier og baser i det fri.

Isætningssteder og samlingshytte skal leve videre
Blandt det materiel og de anlæg, der ønskes overdraget, er isætningsstederne langs Trend Å, samlingshytten i Hvalpsund, trædesten, handicapbænke og andre faciliteter som Vandaksen har udviklet.

Samtidig ønsker Vandaksen at anerkende Naturekspeditionens mangeårige arbejde med at formidle og brande naturen i Vesthimmerland og synliggøre naturens værdi for både kommunen, borgerne og gæster udefra.

En sidste tak til de frivillige
Selv om Vandaksen nu lukker, har formålet med udsendelsen af det sidste nyhedsbrev først og fremmest været at sige en tak til de mange mennesker, der gennem årene har bidraget til foreningen.

Jørgen Ørnskov sender en særlig tak til de frivillige, samarbejdspartnere og medlemmer, som har støttet Vandaksen og været med på færden.

Foreningen blev netop bygget op omkring ildsjæle og lokale aktører, og uden deres engagement, indsats og mange timers frivilligt arbejde var Vandaksen aldrig blevet til noget.

-Indimellem har det at være frivillig i Vandaksen været lidt som at være en tumling. Tumlinger tager nogle skub og skrub, men rejser sig igen, genfinder balancen og er klar igen, skriver Jørgen Ørnskov.

Han håber, at de frivillige nu vil tage deres engagement og kræfter med videre til nye projekter.

Vandaksen lukker og slukker. Men ambitionen om at skabe mere liv omkring naturen og friluftslivet i Vesthimmerland lever videre hos de mennesker, der har været en del af arbejdet.

-Tusind tak for jeres tid, kræfter, engagement og ikke mindst jeres gode humør. Tak for kampen, lyder det fra Jørn Ørnskov.

/cf

783 skoleelever har været på fisketur i Farsø Søanlæg

Skolefiskeri i Farsø Søanlæg er kæmpe succes. Det er arrangeret af juniorafdelingen i Trend Å Lystfiskeriforening i samarbejde med skolerne i Vesthimmerland. Her får eleverne, der går i 4 klasse, deres måske første fisk på krogen. I Farsø Søanlæg fiskes der skaller, og børnene er altså med til at regulere bestanden i søen.

FARSØ: Fiskestængerne bliver igen fundet frem, når elever fra Vesthimmerlands 4. klasser inviteres til skolefiskeri i Farsø Søanlæg. Initiativet, som drives af juniorafdelingen i Trend Å Lystfiskeriforening, har gennem de seneste fire år udviklet sig til en stor succes.

Hvert år inviteres samtlige 4. klasser fra kommunens folkeskoler og friskoler til en fisketur. Eleverne deltager klassevis, og arrangementerne har samtidig været bakket flot op af både lærere og familier.

Indtil sommerferien i år har ikke færre end 783 elever deltaget i skolefiskeriet.

Optaget i Børnenes Rekordbog
Den store opbakning giver nu også genlyd uden for Farsø Søanlæg  og Vesthimmerlands kommune. Det omfattende skolefiskeri er nemlig blevet tilmeldt Børnenes Rekordbog, som har registreret Vesthimmerland som den kommune i Danmark, hvor flest børn og unge har prøvet at fiske.

Trend Å Lystfiskeriforening har allerede modtaget et diplom som bevis på rekorden. Senere på året bliver rekorden efter planen omtalt i Børnenes Rekordbog 2027.

Her ses diplomet fra Børnenes Rekordbog.

Dermed er et lokalt initiativ i Farsø Søanlæg blevet til en rekord, der sætter Vesthimmerland på landkortet.

Ny invitation sendt ud
Selv om en rekord allerede er i hus, er fiskeriet langt fra slut. Her ved starten af det nye skoleår har Trend Å Lystfiskeriforening igen sendt invitationer ud til kommunens 4. klasser.

Og interessen ser foreløbig ud til at være stor.

-Foreløbig har ti 4. klasser fra friskolerne i Haubro og Blære samt Aars Skole og Østermarksskolen, der begge har tre 4. klasser, samt Hornum Skole og Farsø Skole meldt sig, fortæller Orla Bertram-Nielsen, juniorleder i Trend Å Lystfiskeriforening, initiativtager og arrangør af skolefiskeriet i Farsø Søanlæg.

Kan nå op på 1.000 børn
Med den fortsatte interesse kan endnu en milepæl være inden for rækkevidde.

Hvis tilslutningen fortsætter, er der nemlig mulighed for, at omkring 1.000 skoleelever, indenfor dette skoleår, har prøvet kræfter med fiskestang og snøre i Farsø Søanlæg.

En skoledag med fiskestang
Børnene tilbydes en skoledag i det fri ved søen i Farsø Søanlæg.

-Det lykkedes næsten alle de deltagende børn at fange fisk og mange deres første fisk nogensinde. Så det er en dag, de sent glemmer, fortæller Orla Bertram Nielsen og fortsætter:

Et par af de involverede skoler har i øvrigt været så begejstrede for vort initiativ, at de efterfølgende selv har taget andre klassetrin med på fisketur.

/cf

Ertebølle er klar til årets høstmarked

Lørdag er ”Ertebøllerne” og lokalområdet klar til at vise og sælge deres hjemmelavede produkter. Det foregår på marked på Stenaldercenter Ertebølles udeområde i telt og stenalderhytter.

ERTEBØLLE: Lørdag er der igen liv og aktivitet i Ertebølle, når det årlige Ertebølle Høstmarked løber af stablen på området ved Stenaldercentret.

Høstmarkedet er blevet en fast tradition, hvor lokale ”Ertebøller” viser hinanden og omverdenen, hvad de går og sysler med i fritiden – og ikke mindst hvad de synes er sjovt og spændende at lave.

Markedet vokser år for år, og i år bliver det større end nogensinde. Arrangørerne kan nemlig byde velkommen til det hidtil største antal stadeholdere.

Nye lokale udstillere
Der er flere nye navne på årets marked.

-Som noget nyt har vi i år to lokale kødproducenter og et grønsagsgartneri, en skulptør med granitfigurer og en med betonfigurer, fortæller Jørgen Stenum, formand for Ertebølle Borgerforening.

De mange forskellige udstillere er ifølge Jørgen Stenum et godt eksempel på, at Ertebølle-området er et aktivt og interessant lokalområde, hvor både fastboende og andre lokale løbende kaster sig over nye projekter og interesser.

Fra marmelade til pileflet
Der bliver rig mulighed for både at kigge, smage og købe, når markedet åbner.

Gæsterne kan blandt andet opleve demonstrationer af forskellige hobbyer og finde produkter som marmelader, honningprodukter, pileflet, økologisk beklædning, strikvarer, træhusgeråd, keramik, malerier, kort og fotos.

Og er sulten blevet større undervejs, kan den blandt andet stilles med en vildtburger.

Samlet set er der tæt på 100 forskellige produkter repræsenteret på årets høstmarked.

Høstmarkedet har i år større interesse end nogensinde, Så der bliver gjort plads til de ekstra stadeholdere. Over 100 forskellige produkter vil være repræsenteret på årets høstmarked.

Fire kurve på højkant
Der bliver også mulighed for at gå hjem med lidt ekstra fra markedet. I år har arrangørerne nemlig samlet produkter fra udstillerne i fire store kurve.

Kurvene bliver udloddet på forskellige tidspunkter i løbet af dagen efter princippet fra et amerikansk lotteri.

-De plejer at være meget populære blandt gæsterne, siger Jørgen Stenum.

Tørvejr er sikret
Høstmarkedet afholdes som udgangspunkt udendørs på Stenaldercentrets område. Høstmarkedet foregår i Ertebølle Samvirkes egne telte, hvor der er mulighed for at søge ly, hvis vejret skulle vise sig fra den mindre venlige side.

Også Stenalderhytterne på området bliver taget i brug.

Skulle vejret alligevel blive så dårligt, at en plan-B bliver nødvendig, kan markedet flyttes indenfor på Stenaldercentret. Det håber arrangørerne dog ikke bliver nødvendigt.

De seneste års høstmarkeder har nemlig været begunstiget af flot sensommervejr, og håbet er, at traditionen fortsætter i år.

Lokale kræfter står bag
Bag Ertebølle Høstmarked står Ertebølle Samvirke, som består af Ertebølle Borgerforening, Ertebølle Strand Camping og Stenaldercenter Ertebølle.

/cf

Skrubbeyngel skal hjælpe livet tilbage i Limfjorden

I sidste uge ankom tanke med små skrubber til Ertebølle. Foto: Jørgen Stenum

ERTEBØLLE: Limfjorden har gennem mange år været hårdt presset, og fiskebestanden er langt fra, hvad den var engang. Men flere steder arbejdes der på at forbedre fjordens tilstand. Ved Ertebølle er et af initiativerne den årlige udsætning af tusindvis af små skrubber.

Engang levede familier af fiskeri
For en menneskealder siden var fiskeriet en vigtig del af livet i Ertebølle. Flere familier havde deres udkomme fra fiskeriet i Limfjorden.

Sådan er det ikke længere. I dag skal man være heldig, hvis man får en fisk på krogen i fjorden ud for Ertebølle.

Der bliver dog gjort forskellige tiltag for at give fjorden bedre betingelser og forhåbentlig få mere liv tilbage.

Mindre belastning af fjorden
Indtil for to år siden havde Skive Kommune tilladelse til at klappe det oprensede slam og mudder fra Skive Havn i Limfjorden ved Risgårde Bredning. Klapning betyder, at det oprensede materiale deponeres på et bestemt sted i fjorden.

Klapningen er nu ophørt, og det ser ud til at have haft en positiv effekt. Visse steder i Risgårde Bredning er ålegræsset begyndt at vende tilbage.

På længere sigt er det også planen, at udledningen fra Stistrup Rensningsanlæg bliver lukket ned. Samtidig er der fokus på at regulere udledningen af kvælstof til Limfjorden via åernes udløb.

Forhåbentlig kan de forbedrede forhold med tiden give den naturlige fiskebestand mulighed for at vende tilbage. Indtil da bliver bestanden hjulpet lidt på vej.

6.231 små skrubber sat ud ved Ertebølle
Hvert år udsætter frivillige omkring 60.000 skrubbeyngel forskellige steder i Limfjorden. Ved Ertebølle bliver der normalt udsat mellem 5.000 og 8.000 små skrubber om året.

Og sejlet ud med motorjoller ved Sønderstrand i Ertebølle for at blive sat ud i Limfjorden. Foto: Jørgen Stenum

Årets udsætning fandt sted sidste mandag fra Sønderstrand ved Fiskerhytterne. Her blev ikke færre end 6.231 skrubbeyngel sat ud.

Jørgen Stenum fra Ertebølle var til stede ved udsætningen.

– Det var en smuk dag på fjorden med udsætning af skrubbeyngel. I alt 6.231 styk, fortæller han.

De over 6.000 skubber blev hældt på spande. Foto: Jørgen Stenum

Det præcise antal kan måske undre, men der er en forklaring på, hvorfor tallet kan opgives så nøjagtigt.

– Ja, det lyder underligt, at man så præcist kan sige, hvor mange der blev sat ud. Men de bliver håndtalt, når opdrættet starter, og derefter tæller man dem, der dør. Så det er forklaringen, fortæller Jørgen Stenum.

Opdrættet sker på Venø
Skrubbeynglen opdrættes på Venø. For at sikre, at ynglen er tilpasset forholdene i Limfjorden, bruges skrubber fra selve fjorden som forældrefisk.

Skrubberne indfanges fra områder, hvor bestanden stadig findes. Herefter stryges de, og ynglen opdrættes, indtil den er klar til at blive sat ud sidst på sommeren.

Det er netop vigtigt, at forældrefiskene kommer fra Limfjorden. De har gennem generationer været tilpasset fjordens naturlige forhold, inden miljøbelastningen blev så omfattende.

Håbet er naturlig formering
Udsætningen skal ikke være en permanent løsning, men et forsøg på at hjælpe bestanden, indtil forholdene i fjorden igen er gode nok til, at skrubberne kan formere sig naturligt.

Når de udsatte skrubber vokser op, er håbet, at nogle overlever, bliver kønsmodne og selv begynder at gyde i Limfjorden.

Skrubberne er normalt mellem to og fire år om at blive kønsmodne.

Millioner af skrubber gennem årene
Ved Ertebølle er der de seneste tre-fire år blevet udsat skrubbeyngel, og udsætningerne forventes at fortsætte i de kommende år.

Udsætningen af skrubber i den vestlige del af Limfjorden har imidlertid en langt længere historie. Den begyndte allerede i 1987, og samlet er der gennem årene blevet udsat mellem 2 og 2,5 millioner skrubber i området.

Alene i 2025 blev der udsat omkring 70.000 skrubber i den vestlige del af Limfjorden.

Udsætningerne finansieres gennem fisketegnsmidler og foregår på udvalgte lokaliteter i Limfjorden.

Et lille håb for fjordens fremtid
De godt 6.000 små skrubber, der nu svømmer rundt i Limfjorden ved Ertebølle, er naturligvis ingen garanti for, at fiskelivet vender tilbage.

Men udsætningen er et konkret forsøg på at hjælpe naturen på vej, mens der samtidig arbejdes på at forbedre fjordens miljøtilstand.

/cf

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.