ERTEBØLLE: Limfjorden har gennem mange år været hårdt presset, og fiskebestanden er langt fra, hvad den var engang. Men flere steder arbejdes der på at forbedre fjordens tilstand. Ved Ertebølle er et af initiativerne den årlige udsætning af tusindvis af små skrubber.
Engang levede familier af fiskeri
For en menneskealder siden var fiskeriet en vigtig del af livet i Ertebølle. Flere familier havde deres udkomme fra fiskeriet i Limfjorden.
Sådan er det ikke længere. I dag skal man være heldig, hvis man får en fisk på krogen i fjorden ud for Ertebølle.
Der bliver dog gjort forskellige tiltag for at give fjorden bedre betingelser og forhåbentlig få mere liv tilbage.
Mindre belastning af fjorden
Indtil for to år siden havde Skive Kommune tilladelse til at klappe det oprensede slam og mudder fra Skive Havn i Limfjorden ved Risgårde Bredning. Klapning betyder, at det oprensede materiale deponeres på et bestemt sted i fjorden.
Klapningen er nu ophørt, og det ser ud til at have haft en positiv effekt. Visse steder i Risgårde Bredning er ålegræsset begyndt at vende tilbage.
På længere sigt er det også planen, at udledningen fra Stistrup Rensningsanlæg bliver lukket ned. Samtidig er der fokus på at regulere udledningen af kvælstof til Limfjorden via åernes udløb.
Forhåbentlig kan de forbedrede forhold med tiden give den naturlige fiskebestand mulighed for at vende tilbage. Indtil da bliver bestanden hjulpet lidt på vej.
6.231 små skrubber sat ud ved Ertebølle
Hvert år udsætter frivillige omkring 60.000 skrubbeyngel forskellige steder i Limfjorden. Ved Ertebølle bliver der normalt udsat mellem 5.000 og 8.000 små skrubber om året.
Årets udsætning fandt sted sidste mandag fra Sønderstrand ved Fiskerhytterne. Her blev ikke færre end 6.231 skrubbeyngel sat ud.
Jørgen Stenum fra Ertebølle var til stede ved udsætningen.
– Det var en smuk dag på fjorden med udsætning af skrubbeyngel. I alt 6.231 styk, fortæller han.
Det præcise antal kan måske undre, men der er en forklaring på, hvorfor tallet kan opgives så nøjagtigt.
– Ja, det lyder underligt, at man så præcist kan sige, hvor mange der blev sat ud. Men de bliver håndtalt, når opdrættet starter, og derefter tæller man dem, der dør. Så det er forklaringen, fortæller Jørgen Stenum.
Opdrættet sker på Venø
Skrubbeynglen opdrættes på Venø. For at sikre, at ynglen er tilpasset forholdene i Limfjorden, bruges skrubber fra selve fjorden som forældrefisk.
Skrubberne indfanges fra områder, hvor bestanden stadig findes. Herefter stryges de, og ynglen opdrættes, indtil den er klar til at blive sat ud sidst på sommeren.
Det er netop vigtigt, at forældrefiskene kommer fra Limfjorden. De har gennem generationer været tilpasset fjordens naturlige forhold, inden miljøbelastningen blev så omfattende.
Håbet er naturlig formering
Udsætningen skal ikke være en permanent løsning, men et forsøg på at hjælpe bestanden, indtil forholdene i fjorden igen er gode nok til, at skrubberne kan formere sig naturligt.
Når de udsatte skrubber vokser op, er håbet, at nogle overlever, bliver kønsmodne og selv begynder at gyde i Limfjorden.
Skrubberne er normalt mellem to og fire år om at blive kønsmodne.
Millioner af skrubber gennem årene
Ved Ertebølle er der de seneste tre-fire år blevet udsat skrubbeyngel, og udsætningerne forventes at fortsætte i de kommende år.
Udsætningen af skrubber i den vestlige del af Limfjorden har imidlertid en langt længere historie. Den begyndte allerede i 1987, og samlet er der gennem årene blevet udsat mellem 2 og 2,5 millioner skrubber i området.
Alene i 2025 blev der udsat omkring 70.000 skrubber i den vestlige del af Limfjorden.
Udsætningerne finansieres gennem fisketegnsmidler og foregår på udvalgte lokaliteter i Limfjorden.
Et lille håb for fjordens fremtid
De godt 6.000 små skrubber, der nu svømmer rundt i Limfjorden ved Ertebølle, er naturligvis ingen garanti for, at fiskelivet vender tilbage.
Men udsætningen er et konkret forsøg på at hjælpe naturen på vej, mens der samtidig arbejdes på at forbedre fjordens miljøtilstand.
/cf