Hele energiparken skal tages i betragtning

HOLME: Torsdag, skal Byrådet, som beskrevet her i avisen i sidste uge tage stilling til om en ny lokalplan (nr. 1135) for vindmøller og solceller mellem Farsø, Havbro og Vester Hornum samt et nyt kommuneplantillæg (KP 21-17) og en miljøvurdering for samme område skal sendes i offentlig høring.

LÆS OGSÅ: Nu gøres der klar til at udsende plangrundlaget for vindmølle- og solcelleprojekt Svoldrup Kær/ Holme i høring

Projektet omfatter opstilling af 21 vindmøller på op til 185 meter, etablering af cirka 480 hektar solceller samt batterilagring og tekniske anlæg i Holme.

Bag projektet står BioCirc der i forvejen ejer og driver biogasanlægget i Holme.

Det der nu lægges op til at sende i 8 ugers høring, hos naboer inden for en radius af 4,5 kilometer af projektet, er dog kun en del af planerne for energiparken.

Tre etaper
Den 25. januar 2024 godkendte Byrådet første del af energiparksområdet med lokalplan 1127, som giver tilladelse til opstilling af 6 vindmøller på 185 m og 56 hektar solceller. For dette projekt står virksomheden Wind Estate. Dette betegnes som Etape 0 i første skridt mod at kunne etablere en storskala energipark.

Etape 1 omfatter BioCirc’s projekt, som nu ønskes sendt i høring.

En etape 2 omfatter en udvidelse af biogasanlægget til dobbelt størrelse i areal og øget modtagelse fra 500.000 tonnage til 2.000.000 tonnage.

Såvel Etape 1 og Etape 2 er forudsætningerne for at etablering af et Power-to-X(PtX) anlæg, som har et stort strømforbrug (man vil være selvforsynende med strøm, som er produceret i selve energiparken). PtX tænkes etableret nord for Holmevej lige over for biogasanlægget, der som bekendt er placeret syd for Holmevej.

Desuden vil der være mulighed for at etablere et erhvervsområde ved siden af PtX anlægget, som vil have mulighed for at udnytte adgangen til energierne fra energiparken, herunder varme, strøm mv.

Så stor er den potentielle energipark
Lægger man det hele sammen i fuld skala er der tale om en dobbelt udvidelse af biogasanlægget i areal – men fire gange så stor produktion, 27 vindmøller på 185 meter, 536 ha. solceller, 32 ha. industriklynge til PtX til produktion af brint(brændstof). Og endelig er der lagt op til et erhvervsområde på 32 ha. til energitung energi, som Vesthimmerlands Kommune skal udlægge.  

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.