HOLME: Som beskrevet her i avisen i sidste uge, så er teknisk forvaltning kommet med en status omkring planlægningen af Energipark Holme.
I sidste uge var denne status nået frem til Byrådet.
Fra formand for Teknik- og Miljøudvalget Allan Ritter lød det. – Jeg vil forsøge ikke at kaste en debatbold for dette er til orientering. Jeg vil orientere, at der noget der har trukket i planlægningen. Der er også nogle flagermus undersøgelser som skal foretages lidt mere grundigt. Så det korte og det lange er, at den her sag først bliver klar til endelig godkendelse i foråret 2026. Så det bliver altså ikke i denne byrådsperiode, som det ser ud lige nu. Den orientering har vi fået i Teknik- og Miljøudvalget, og den skal Byrådet naturligvis også have.
Til dette havde Liselotte Lynge fra Danmarks Demokraterne den kommentar: – Jeg hæfter mig ved, at vi kommer ind i 2026 og et forhåbentlig nyt Byråd, som måske vil se lidt anderledes på tingene end der er blevet gjort hidtil.
Orienteringen blev taget til efterretning af Byrådet
/cf