VESTHIMMERLAND: Som skrevet her i avisen, var Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet indkaldt til ekstraordinære møder onsdag den 26. juni for tage vedtagelse om den statslige udpegning af energipark i området Svoldrup Kær/Holme.
Møderne blev dog aldrig til noget, da et temamøde for Byrådet forinden afklarede de spørgsmål politikerne havde.
Byrådet havde brug for at afklare en række spørgsmål med Plan- og Landdistriktsstyrelsen om den udpegning, som Staten foretog fredag d. 21. juni 2024 af energiparker – herunder området Svoldrup Kær/Holme, som Byrådet træf beslutning om d. 30. maj 2024.
Spørgsmål om at tilpasse projektet
Byrådet havde brug for at få afklaret Byrådets rolle ift. at tilpasse projektet i kommende lokalplanlægning – herunder muligheden for at tilpasse arealet ift. konkrete individuelle vurderinger foretaget af Byrådet.
§3 arealer kan godt indgå i en energipark
Ligeledes blev det afklaret, at Naturbeskyttelseslovens § 3-arealer godt kan indgå i kommunens udpegning af energipark, og at udtagning af sådanne arealer vil ske i det videre arbejde med bekendtgørelsens endelige udformning.
Byrådets beslutning fra 30. maj står ved magt
Denne afklaring betyder, at der ikke længere skal ske en ændring af det areal, som Byrådet besluttede at indmelde som forslag til statslig udpeget energipark på byrådsmødet den 30. maj 2024. Tilpasninger for energipark i området Svoldrup Kær/Holme vil ske i planprocessen./cf
