6 mio. kr. ekstra til Farsøs byudvikling

FARSØ: Det er foreningen Farsø Udviklings fortjeneste, at der tilfalder Farsø penge.

Farsø Udvikling synes ikke, at der noget at falde i svime over i forhold til de penge der i kommunens budget 2024 direkte er øremærket Farsø.

Det er Farsø Udvikling, der lige nu sammen med Vesthimmerlands Kommune er primus motor i Byudviklingsplanen for Farsø.

For nogle måneder siden, efter at den nye skolestruktur var vedtaget, stod det fast at K-klasserne, fra næste skoleår, hvor Ranum skole lukker, rykker til Farsø i vækstcentret bag Torvet 1. En bygning der i flere år har været brugt til sprogundervisning og derfor er indrettet til undervisningsformål.         

Selvom bygningen forholdsvis let kan indrettes til K-klasserne, så er det mere problematisk omkring udeområderne, som er meget trafikerede.

For at kunne finde en optimal løsning – og en løsning som ikke konflikter mellem byudviklingsplan og det nye skoleområde, så har Farsø Udvikling kommet med et forslag, som politikerne nikker anerkendende til, og som der altså i budget 2024 er bevilliget kr. 6. mio. ekstra til.

På den måde kan der, selvom processen nu fremrykkes, findes en fælles god løsning for midtbyen, Den Røde Tråd og skolen, som der samtidig kan søges yderligere fondsmidler til.      

/cf  

LÆS OGSÅ:
BUDGET 2024: Forpligtelse til opkøb af erhvervsjord i Farsø
BUDGET 2024: Gratis buskørsel for skoleelever
BUDGET 2024: Derfor står Ny Borgerlige og Lars Rem udenfor budgettet
BUDGET 2024: Det mener budgetforligsparterne om budget 2024
BUDGET 2024: Vesthimmerlands budget 2024 er forhandlet på plads
BUDGET 2024: Byrødder i forhandlinger om kommunalt budget 2024

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: