Vesthimmerland vil være billigst for børnefamilier

VESTHIMMERLAND: Det skal være attraktivt at være børnefamilie i Vesthimmerlands Kommune.

Det er idéen bag, at der alt i alt er afsat 2,5 millioner kroner til nedsættelse af forældrebetalinger fra 2023 til 2026. Dermed forventes Vesthimmerlands Kommune at være billigst blandt de nordjyske kommuner på dagpleje-, vuggestue- og børnehavetaksterne fra 2026.

Prioriteringen har til formål at fastholde samt tiltrække borgere og gøre det billigere at være børnefamilie i Vesthimmerland.

-Den lave forældrebetaling på dagtilbud er et bevidst valg for at tiltrække og fastholde børnefamilier i Vesthimmerland. Vi har gennem de seneste år oplevet et stort fald i antallet af 0- til 5-årige i Vesthimmerland, udtaler formand for Børne- og Familieudvalget, Inger Nielsen (V), og fortsætter: 

-Håbet er, at lavere forældrebetaling sammen med fornuftige boligpriser, attraktive landdistrikter, et mangfoldigt foreningsmiljø og den skønne natur kan medvirke til både at tiltrække og fastholde børnefamilier.

Kommuner må opkræve 25 procent forældrebetaling af udgifter til dagpleje, vuggestue og børnehaver, mens man i Vesthimmerlands Kommune vil have en forældrebetalingsprocent på blot 20,87 fra 2026.

Forældrebetalingsprocenten fra 2026 betyder i praksis, at en dagplejeplads er 530 kroner billigere om måneden sammenlignet med en betalingsprocent på 25. En vuggestueplads står til at være 690 kroner billigere per måned, og en børnehaveplads ender på en besparelse på 414 kroner.

Den lavere forældrebetaling reducerer ikke normeringen i daginstitutionerne, hvor loven om minimumsnormering betyder, at der er en pædagog eller pædagogmedhjælper for hvert tredje barn i vuggestuer og tilsvarende for hvert sjette barn i børnehaver.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.