VESTHIMMERLAND: Statens udligningsreform gør, at Vesthimmerland og 20 andre kommuner kan sænke skatten i 2021. Det blev meldt ud af Social- og Indenrigsministeriet i går fredag.
Vesthimmerlands Kommune er i dag den kommune i Danmark, der har den næsthøjeste skatteprocent. Den 1, januar 2021 kan Vesthimmerland sænke skatteprocenten med 0,6% fra 27% til 26,3%.
Overordnet set drejer det sig om skattenedsættelser svarende til 430 millioner kroner for de 21 kommuner. Kigger man på Vesthimmerland alene drejer det sig om 38 millioner kr.. Det svarer til at en Vesthimmerlænding i gennemsnit får kr. 3.000 mere til sig selv næste år i forhold til i år.
Skattelettelsen er fuldt finansieret af udligningsreformen og har til formål at alle landets kommuner skal kunne levere samme service til borgerne.
Selvom Vesthimmerland sænker skatteprocenten næste år, så er det ikke ensbetydende med at kommunen slipper for at være blandt de kommuner i Danmark med den højeste skatteprocent. I og med 20 andre kommuner også sænker deres skatteprocent i 2021, så vil Vesthimmerland stadig være blandt de 12 kommuner med den højeste skatteprocent.
