VESTHIMMERLAND: Handicaprådet i Vesthimmerland havde forleden besøg af Leder af KLAP-Job Claus Bergman Hansen og KLAP-Jobkonsulent Cindie Roed Hansen.
De kunne fortælle, at Vesthimmerland er den kommune i landet, der i 2023 har etableret flest KLAP-job. Hele 23 job er landet i Vesthimmerland i 2023.
Hvad er et KLAP-job ?
Vesthimmerlands Kommune og KLAPjob har indgået et samarbejde om at skabe muligheder for beskæftigelse til førtidspensionister med kognitive handicap. Formålet er at skabe lige muligheder for alle, så førtidspensionister også får mulighed for et aktivt arbejdsliv. Det er altså et arbejde, som førtidspensionister kan tage helt frivilligt, hvis de ønsker det.
De 23 job og førstepladsen i landet skyldes en fælles og dedikeret indsats fra jobcenter, LEV, et fælles fokus fra sagsbehandlere/ dagbeskæftigelse og ikke mindst et rummeligt og imødekommende privat erhvervsliv i Vesthimmerland