VESTHIMMERLAND: Ved Frivillig Fredag i Messecenter Vesthimmerland blev 21 idrætsambassadører og tre ildsjæle fredag hyldet foran knap 300 tilskuere.
Oksana Petroke modtog Frivilligprisen 2025 for sit arbejde med ”Ukraines Hjerter”, hvor hun skaber trygge rammer og fællesskab for ukrainske familier i Vesthimmerland. Gennem klubben ”Ukraines Hjerter” har hun skabt et samlingspunkt for børn, unge og børnefamilier ved hjælp af kulturelle arrangementer og ikke mindst samarbejde med lokale aktører, hvilket bygger bro mellem nytilkomne og lokalsamfundet.
Maria Rasmussen fra Løgstør IF fik Fritidsprisen 2025, mens Emma Dalsgaard Sørensen fra Aalestrup IF modtog DGI Unglederprisen 2025.
