Sundhedsudvalget skal tage stilling til Vester Hornum Skole som dagtilbud for handicappede voksne

VESTER HORNUM: Som tidligere beskrevet her i avisen, så kigger Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune lige nu – som en del af strukturdebatten, på dagtilbudsområdet for voksne indenfor Psykiatri og handicap.

14 dagtilbud er i dag fordelt på 7 matrikler. Strukturforslaget omhandler samling af Globens 7 enheder til 3 matrikler og afvikling af køkkenfunktionen.  

Udfordringen er, at de mange matrikler og tilbud i den nuværende organisering udfordrer en rentabel drift.  Området har derfor de seneste år haft et merforbrug. I 2023 forventeligt på 1,6 mio. kr.  Det skyldes bl.a. lavere takst-indtægter, vigende produktionsindtægter og en ændret efterspørgsel.    

Man foreslår derfor flytning af aktiviteter og samling fra 7 til 3 matrikler (i Løgstør, Vester Hornum og Aalestrup) inden udgangen af januar 2024. Dette vil berøre 87 brugere.

Som afgørende grundlag for samling på 3 matrikler, er den nu ledige Vester Hornum Skole en mulighed. Helt konkret foreslås det Gundersted Grønt hold inkl. dyrehold, Vilsted Søgaard, inkl. dyrehold, Cafe Ruth, Aalestrup og to tilbud om beskyttet beskæftigelse i Aars flyttes til Vester Hornum Skole.

Sundhedsudvalget har været på besøg hos flere af dagtilbuddene, ligesom man har kigget nærmere på Vester Hornum Skole. Det har brugere, medarbejdere på de tilbud man ønsker at flytte samt deres pårørende også. De var forleden inviteret til Åbent Hus på Vester Hornum Skole. Besøget gav anledning til mange spørgsmål, som i mellemtiden er blevet undersøgt nærmere. Det vil ligge klar til Sundhedsudvalgets møde i dag, hvor det besluttes om Vester Hornum Skole fortsat er en mulighed.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.