ERTEBØLLE: Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner markerer traditionen tro sammen den nationale flagdag, den 5. september, hvor veteraner og udsendte fra de tre kommuner er inviteret.
Den årlige markering går på skift imellem de tre kommuner. I år er det Vesthimmerlands tur, hvor Stenaldercentret i Ertebølle er valgt som lokation for afholdelsen.
Dagen markeres med taler, kor, fællessang, uddeling af børnemedaljer og ikke mindst samvær.
Jimmi Schoubo Povlsen, der er krigsveteran og formand for den godgørende organisation veterankortet, der bl..a dækker der tre kommuner fortæller:
Den 5. september er en særlig dag, hvor vi som samfund har mulighed for at vise vores dybfølte taknemmelighed og anerkendelse for de danske mænd og kvinder, der har gjort og stadig gør en kæmpe indsats for vores land.
Lad os sammen markere denne dag med respekt og anerkendelse for vores helte, der har kæmpet for Danmarks sikkerhed og frihed. Lad os mindes dem, der ofrede alt og aldrig kom hjem, og lade deres pårørende vide, at vi står sammen med dem.
Som en person, der selv arbejder med at hjælpe skadede soldater og veteraner, ved jeg, hvor stor betydning det har at føle sig anerkendt og støttet af samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager del i at hædre vores veteraner og mindes de, der har ofret deres liv for vores frihed.
Lad os sammen gøre flagdagen til en helt særlig dag.
