Sommersang ved fjorden

HVALPSUND: Det ideelle vejr til en aftens sommersang ved fjorden har man jo først kendskab til, når man står midt i det, så det er udtryk for en vis portion optimisme, at folkene bag dette års arrangement tror på at det nok skal lykkes, blot folk selv vil tage stole og sangstemmer med.

Der bliver derfor kaldt til sommersang på søndag aften ved lystbådehavnen i Hvalpsund, og sang og musik skal der nok blive en hel del af. I godt vejr med siddepladserne placeret indenfor få meter fra fjorden. Hvis vejret driller, har Restaurant Marina lovet at lægge lokaler til arrangementet, så udsigten i det mindste kan bibeholdes..

 Arrangementet har tidligere været et sandt tilløbsstykke. Det er ildsjæle i Hvalpsund, som har taget initiativet til programmet.

 Og musik
Den lokale gruppe, Jætte-Banden, under ledelse af (sjovt nok!) Jette Stevns, leverer musikken og som på mange af sommerens aftener sluttes der med solnedgangsmusik fra Samuel Frederiksens cornet.

Arrangementet finder sted søndag den 2. juli se annoncen i Farsø Avis her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: