Skærmfri KREAkasser til alle børnehaver

VESTHIMMERLAND: Alle børnehaver i Vesthimmerlands Kommune har nu fået nye kreative muligheder i hverdagen. Takket være en donation fra Fonden for Sparekassen Farsø er der blevet leveret nye skærmfrie KREAkasser fra Action Kids til samtlige kommunens børnehaver – helt uden omkostninger for hverken kommunen eller institutionerne.

En aktivitetskasse
KREAkasserne er en videreudvikling og et supplement til de aktivitetskasser, som børnehaverne allerede kender, og de tager udgangspunkt i fire populære temauniverser som Rumfartsunivers, Bondegårdsunivers, Zoologisk Have-univers og Cirkusunivers

Hvor de nuværende kasser typisk rummer aktiv bevægelse, fællesskab og leg, appellerer KREAkasserne i højere grad til stille og fordybende aktiviteter som at male, tegne, tænke, lede, lege og finde – en form for kreativ “hjernegymnastik”.

Udvalgsformand Signe Nøhr tester selv kreakassen
-Det er dejligt, at børnehaverne i Vesthimmerlands Kommune får glæde af kasserne. Det understøtter fællesskab, læring og gode oplevelser for børnene og kan bygge bro mellem børnehave og hjemmet. Jeg har selv den glæde at kunne teste kasserne med min egen datter, når hun forhåbentlig kommer hjem med tegninger fra KREA-kassen, som vi kan snakke om, siger Signe Nøhr, formand for Børne- og Familieudvalget.

Bygger bro mellem børnehave og hjem
Den nye kasse er samtidig tænkt som et skærmfrit redskab, der kan skabe en naturlig forbindelse mellem børnehave og hjem. Tegningerne og aktiviteterne kan være med til at give familierne et konkret udgangspunkt for at tale om barnets dag og oplevelser i børnehaven.

-Det glæder mig, at Vesthimmerlands Kommune, som en af de første kommuner i Region Nordjylland, nu har fået alle tre aktivitetskasser fra Action Kids leveret til alle børnehaver, siger Thomas Fedder.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.