SJOV EFTERÅRSFERIE: Oplev vikingernes verden på Aggersborg

AGGERSBORG: For to år siden blev Aggersborg og fire andre vikingeborge i Danmark udpeget til UNESCO verdensarv.

Ringborgen i Aggersborg er dog den største, og selv om der i dag ikke er så meget at se, så er det en imponerede fortælling om magt og vikinger der kan fortælles på dette sted.

Gå på opdagelse
I efterårsferien står Vesthimmerlands Museum og en lang række frivillige bag aktiviteter på Aggersborg, hvor man kan gå på opdagelse i fortidens mysterier, fortællinger og lege.

Ud over at der flere gange dagligt er en introduktion til Aggersborg, så vil der for børn også være muligt at følge sporene gennem borgens dramatiske fortid, løse gåder og møde konger, herremænd og frygtede skikkelser

Børnene kan også prøve kræfter med lege og aktiviteter inspireret af vikingernes verden.

En magisk aften på Aggersborg
Torsdag aften er der særligt arrangement på programmet, nemlig Stjernefortællinger på Aggersborg. Her vil himlen over Nordjylland danne rammen om en rejse ind i både mytologi, stjerner og historie.

Aftenen begynder med en levende fortælling fra den nordiske mytologi: I urtiden blev himlen skabt af jætten Ymers hjerneskal, og guderne Odin, Vile og Ve tændte stjernerne af gnister fra Muspelheim.

Herefter vil man inde i Aggersborg Kirke få historien om, hvordan kirkens verden også har brugt himmellegemerne.

Når mørket falder på, går turen ud under stjernehimlen. Her udforskes stjernebillederne og man får indblik i, hvordan vikingerne navigerede efter dem på deres rejser over åbent hav.

Aftenen krydres med en smagsoplevelse fra vikingetiden: fladbrød og røgede sild, som vikingerne selv kunne have nydt.

/cf

FAKTA:
Aggersborg, der ligger ved Limfjorden, er den største af de fem ringborge og vidner om Harald Blåtands strategiske magtprojekter. Borgen blev opført i perioden 970–980 e.Kr. som led i Harald Blåtands plan om at samle riget og styrke Danmarks position i forhold til det tysk-romerske rige. Ringborgene repræsenterer en unik periode i verdenshistorien, hvor Skandinavien gik fra hedenskab til at blive en integreret del af Europas kristne kultur. De binder fortiden sammen med nutiden og står i dag som levende symboler på Danmarks historie og kulturarv.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.