Planklagenævnet har løftet pegefinger overfor opførelse af annekshotel i Gatten

GATTEN: Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet et Kommuneplantillæg og en lokalplan der giver mulighed for at opføre et hotelbyggeri tæt på Gatten by. Planerne blev sendt i høring i slutningen af maj måned.

Planklagenævnet har modtaget en klage over kommunens afgørelse om ikke at miljøvurdere planerne. Klagers påstand er, at der bør foretages en miljøvurdering af påvirkningen på landskab, Natura 2000, beskyttet natur og bilag IV-arter.

Efter at have indhentet en ekstern juridisk vurdering vil Vesthimmerlands Kommune dog arbejde videre med planlægningen efter sædvanlig praksis for behandling af høringssvar og endelig vedtagelse, og afventer sideløbende afgørelsen fra Planklagenævnet.

Planerne omfatter et område i Gatten, og fastholder muligheden for at fortsætte eksisterende oplag og lager i det nordlige delområde, og giver mulighed for et nyt hotelbyggeri i det sydlige delområde. Der kan etableres op til 20 hotelværelser i 2 etager.

Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på, at planforslaget alene muliggør en bygning på op til 8 meter, samt at der i øvrigt ikke er forhold i relation til Natura 2000-områder, bilag IVarter eller områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, der vil blive påvirket væsentligt som følge af planforslagets realisering.

Planforslagene er i offentlig høring indtil 25. juli 2023. Den endelige vedtagelse forventes behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 14. august og i Økonomiudvalget den 23. august 2023. Den endelige vedtagelse kan påklages til Planklagenævnet for retlige fejl og mangler.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: