Per Bach Laursen stiller op til borgmester igen

VESTHIMMERLAND: Med fuld opbakning fra de lokale Venstremedlemmer står det nu klart, at Per Bach Laursen går efter endnu en periode som borgmester for Vesthimmerland.

Det blev afgjort i forlængelse af den vesthimmerlandske Venstreforenings generalforsamling tirsdag aften.

En tydeligt tilfreds kommuneforeningsformand Karl Lausten udtaler: – Der er ingen tvivl om at Per gør et fantastisk stykke arbejde for kommunen, og han er vellidt alle steder han kommer. Det glæder mig derfor selvsagt at Per igen har lyst til at gå forrest for Venstre frem mod næste valg, hvorefter vi håber at Per endnu engang kan sætte sig for bordenden.

Per Bach Laursen supplerer: – Jeg har tidligere fortalt at det at være borgmester i Vesthimmerland er verdens bedste job, og det mener jeg stadig. Derfor er jeg glad for, og stolt over, at jeg i dag har fået mulighed for også at stå i spidsen for Venstre til næste kommunalvalg. 

– Jeg har siden jeg blev borgmester lagt en ære i at være samlende og sørge for at alle bliver hørt. Det er en linje, som jeg håber på at kunne få lov at fortsætte efter næste valg, for jeg tror på, at det er måden hvorpå man skaber en kommune i fremdrift og balance, afslutter en glad borgmester.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.