LÆS AVISEN ONLINE – KLIK HER!
Forside Blog Side 4

20 år med rustbeskyttelse og kvalitetshåndværk i Fragtrup

Da Steffen Jeppesen i 2006 overtog Farsø PavaCenter, vidste han godt, hvad han gik ind til. Bilerne ville også fremover ruste – og der ville være brug for folk, der kunne gøre noget ved det. 20 år senere er den forventning blevet til en solid forretning med omkring 1.200 biler gennem værkstedet om året.

FRAGTRUP: Inde i hallerne er der travlhed. Biler kommer ind, bliver løftet på liftene, behandlet grundigt og sendt videre. Det hele foregår efter faste rutiner, hvor medarbejderne har deres bestemte opgaver.

Midt i det hele står Steffen Jeppesen.

I august 2006 overtog han Farsø PavaCenter A/S, og dermed blev han ikke bare indehaver af virksomheden, men også manden, der skulle føre den videre ind i en ny tid.

Nu kan han se tilbage på 20 år som direktør og indehaver.

-Jeg havde en klar forventning om, at bilerne også fremover ville ruste. Det har så vist sig at holde stik, fortæller Steffen Jeppesen med et smil.

Han kendte allerede virksomheden
Steffen Jeppesen var ikke ny i huset, da han overtog.

-Jeg kendte jo virksomheden og arbejdsgangene, fordi jeg havde været her i to år. Derfor var det også et naturligt skridt at tage over, da muligheden bød sig.

Fra Fragtrup Auto til specialiseret PAVA-center
Historien på adressen går dog betydeligt længere tilbage.

I 1986 grundlagde Ole Willumsen virksomheden under navnet Fragtrup Auto. I 1999 blev forretningen udvidet med PAVA rustbeskyttelse, og siden er udviklingen gået i retning af en stadig større specialisering.

I dag koncentrerer Farsø PavaCenter sig udelukkende om rustbeskyttelse.

-Vi har valgt at specialisere os. Det betyder, at vi kan koncentrere os om det, vi er gode til, og sørge for, at medarbejderne kender deres arbejdsopgaver til fingerspidserne, siger Steffen Jeppesen.

Det har givet virksomheden en stærk position i branchen.

Farsø PavaCenter er i dag et af Nordjyllands største PAVA-centre og en del af PAVA-kæden, der har omkring 45 centre fordelt over hele landet.

1.200 biler passerer gennem værkstedet
Tallene fortæller også deres eget.

Omkring 1.200 biler får hvert år en behandling på pavacentret i Fragtrup. Kundekredsen spænder fra private bilejere til autoforhandlere i hele Himmerland og det sydlige Vendsyssel.

Og det er ikke kun almindelige personbiler, der kommer indenfor.

-Vi kan tage stort set det hele. Både de helt lave specialbiler og de store varevogne, busser og lastbiler. Det er faktisk en af de ting, der gør arbejdet spændende – bilerne og opgaverne er forskellige.

I højsæsonen er tempoet højt. Her kan der være 45-50 biler om ugen, der skal gennem systemet. Det kræver struktur.

Hver mand har sin lift
Hos Farsø PavaCenter er arbejdet derfor sat i system.

Hver medarbejder har sin lift og sine bestemte arbejdsopgaver, og bilerne bevæger sig gennem hallerne i et glidende flow.

Inderskærmene bliver blandt andet afmonteret før behandlingen, så medarbejderne kan komme bedre til og sikre en grundig dækning.

-Det handler om at gøre tingene ordentligt fra starten. Vi vil hellere bruge den ekstra tid på bilen, end at kunden kommer tilbage, fordi noget ikke er lavet ordentligt, siger Steffen Jeppesen.

Den grundige behandling omfatter blandt andet bilens hulrum, døre, vanger, klapper, paneler, motorrum og bagagerum.

Plastik har ikke gjort rust overflødigt
Man kunne måske tro, at moderne biler med stadig mere plastik under karrosseriet ville have gjort rustbeskyttelse mindre relevant.

Men sådan ser Steffen Jeppesen det ikke.

-Der kommer mere og mere plastik på bilerne, men det betyder ikke nødvendigvis, at problemet med rust er forsvundet. Der er stadig områder på en bil, hvor fugt, salt og snavs kan gøre skade. Det gælder også de nye el-biler, tilføjer han.

Flere uvildige undersøgelser har gennem årene også vist, at bilfabrikkernes egen rustbeskyttelse ikke altid er tilstrækkelig.

Derfor er der fortsat kunder, som vælger at få deres bil ekstra beskyttet. Hos Farsø PavaCenter tilbydes veludført rustbeskyttelse med levetidsgaranti.

En særlig hæder
At kvaliteten betyder noget, blev understreget i 2011. Her blev Farsø PavaCenter A/S kåret som Årets PAVA Center 2011 blandt alle PAVA-centre i Danmark.

Det var en anerkendelse, som vakte stolthed i Fragtrup.

-Det var selvfølgelig en stor glæde for os. Når man bliver kåret blandt så mange centre – og der var altså flere Pava centre dengang end der er i dag, er det et skulderklap til både medarbejderne og den måde, vi driver virksomheden på.

Kåringen byggede blandt andet på overholdelse af PAVA-konceptet, kundepleje, markedsføring, og strukturerede arbejdsgange.

Også orden og præsentationen af centret var en del af vurderingen.

-Vi går meget op i, at her skal være pænt og ryddeligt. Det siger noget om, hvordan vi også arbejder med bilerne, siger Steffen Jeppesen.

Fem medarbejdere
I dag har Farsø PavaCenter fem ansatte. Når højsæsonen rammer er der ekstra travlt.

-Når vi har 45-50 biler om ugen, er der nok at se til, så der kan der godt være brug for nogle ekstra hænder, siger Steffen Jeppesen.  

Det er dog ikke kun travlheden, der har betydning for Steffen Jeppesen. Han lægger stor vægt på, at medarbejderne fungerer som et hold.

For selvom hver mand har sine opgaver, er det samlede resultat afhængigt af, at alle led i processen fungerer.

Også PAVA i Randers
Siden 2022 har Steffen Jeppesen desuden haft endnu et PAVA-center at holde øje med.

Han overtog Randers Pavacenter ApS, der i dag har to ansatte.

Dermed er virksomheden vokset, men Fragtrup er fortsat udgangspunktet.

-Farsø er vores base, og det er her, vi har bygget virksomheden op gennem mange år. Det er jeg selvfølgelig stolt af.

Kunderne skal være trygge
For Steffen Jeppesen handler arbejdet i sidste ende om noget så enkelt som tillid.

Når en kunde afleverer sin bil, skal vedkommende kunne regne med, at arbejdet bliver udført ordentligt.

-Man skal kunne aflevere sin bil her og være tryg ved, at vi passer godt på den. Det gælder både, når kunden ringer for at få et råd, når tiden bliver bestilt, og når bilen står færdig.

Netop den personlige service er en vigtig del af virksomheden.

Kunderne skal kunne få råd og vejledning om rustbeskyttelse, uanset om de kommer med en ældre bil, en ny familiebil eller et større køretøj.

20 år senere er der stadig nok at lave
Når Steffen Jeppesen nu har sit 20-års jubilæum, er der altså ikke tale om en virksomhed, der står stille. Tværtimod.

Fra Fragtrup Auto i 1986, over indførelsen af PAVA i 1999 og Steffen Jeppesens ansættelse i 2004 til overtagelsen i 2006 og udvidelsen til Randers i 2022 er virksomheden blevet stadig mere specialiseret.

Og den oprindelige forventning fra 2006 står stadig ved magt: Bilerne ruster.

Derfor er der fortsat brug for Pavacentret i Fragtrup, hvor medarbejderne kan deres håndværk.

-Vi skal blive ved med at gøre det, vi er gode til. Kvaliteten skal være i orden, kunderne skal være tilfredse, og så skal vi selvfølgelig følge med udviklingen.

Og efter 20 år ved roret er kursen og sloganet for Farsø Pavacenter stadig klar. ”Kvalitetshåndværk på landet – værd at køre efter”.

/cf

Stor beredskabsøvelse rammer Gedsted torsdag

Torsdag finder beredskabsøvelsen ”Tordenskjold” sted i og omkring Gedsted med deltagelse af beredskab, politi og hjemmeværnet. Foto: Nordjyllands Politi

GEDSTED: Torsdag 3. september bliver der usædvanligt travlt med udrykningskøretøjer og beredskabsfolk i og omkring Gedsted. Her gennemføres Øvelse Tordenskjold, hvor en lang række myndigheder træner samarbejdet, i tilfælde af en større hændelse skulle ske.

Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Falck deltager i øvelsen, og man finder altid en ny lokation, for at give det bedste udkomme. Denne gang er det altså Gedsted og omegn der er valgt.

Skal styrke samarbejdet
Formålet er blandt andet at sikre, at de forskellige myndigheder kender hinandens roller og procedurer, når en alvorlig situation kræver en fælles og koordineret indsats.

– Når en alvorlig hændelse rammer, er det afgørende, at vi kan arbejde tæt sammen på tværs af sektorer, myndigheder og organisationer. Vi træner ikke kun vores egne procedurer, vi træner i høj grad også det fælles samarbejde. Det er med til at gøre os bedre rustet, når – ikke hvis – situationen en dag bliver alvor, siger beredskabsinspektør Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab.

Scenariet er en hemmelighed
En vigtig del af øvelsen er, at deltagerne ikke på forhånd får at vide, hvad der kommer til at ske.

Det betyder, at myndighederne skal reagere på de informationer, der opstår undervejs, og håndtere situationen, efterhånden som den udvikler sig.

Af hensyn til øvelsen vil myndighederne derfor ikke offentliggøre detaljer om scenariet eller den præcise lokation. Til gengæld bliver øvelsen meget synlig for borgere og trafikanter, når den går i gang.

– Det gode samarbejde handler om, at vi kan kommunikere og koordinere, også når tingene udvikler sig hurtigt, og ikke alt er kendt på forhånd. Derfor er det vigtigt for os at kunne øve sammen med de øvrige myndigheder i så realistiske rammer som muligt. Vi kan ikke fortælle, hvad der kommer til at ske under øvelsen – og det er netop meningen, siger Morten Haack, indsatsleder ved Nordjyllands Politi.

Aktivitet allerede fra middagstid
Selve øvelsen finder sted fra klokken 17.00 til 21.00, men der vil allerede fra omkring klokken 12.00 kunne mærkes aktivitet i området.

Borgere kan blandt andet opleve udrykningskøretøjer, beredskabsfolk og andre synlige tegn på, at der foregår en større øvelse.

Omkørsler og trafikregulering
I forbindelse med øvelsen bliver der etableret omkørsler i området. Det kan derfor påvirke trafikken omkring Gedsted i løbet af dagen.

Hjemmeværnet vil blandt andet stå for trafikregulering, og borgere og trafikanter opfordres til at følge Hjemmeværnets anvisninger og benytte de etablerede omkørsler.

Myndighederne understreger samtidig, at man er opmærksom på, at en øvelse af denne størrelse kan give gener for lokalområdet.

Derfor vil der så vidt muligt blive taget hensyn til de lokale borgere, så påvirkningen af Gedsted og området omkring byen bliver begrænset mest muligt.

/cf

Foreningernes Dag samlede Hornum og Vester Hornum – FOTOS

Elever på Hornum Skole, der kommer fra både Hornum og Vester Hornum området, blev introduceret til de lokale FDF Vester Hornum.

HORNUM/VESTER HORNUM: Kan man tænde ild med et tændstål, binde et råbåndsknob, danse, spille håndbold eller blive klogere på, hvad det vil sige at være frivillig? Ja, det kunne eleverne på Hornum Skole få svar på, da skolen, torsdag i sidste uge, dannede rammen om Foreningernes Dag.

Formålet var at give børnene et indblik i de mange muligheder, der findes i det lokale foreningsliv – både i Hornum og Vester Hornum – og samtidig styrke samarbejdet mellem skolen og de lokale foreninger.

Én skole – to lokalsamfund
Det er kun få år siden, at Vester Hornum Skole blev lagt sammen med Hornum Skole. I dag er Hornum Skole et stort skoledistrikt med tæt på 300 elever fra 0. til 9. klasse, inklusive eleverne i juniormesterlære.

Sammenlægningen har betydet nye klassekammerater og nye fællesskaber for børnene fra Vester Hornum. Men det er ikke kun i skoletiden, at de to lokalsamfund skal finde sammen. Også fritidslivet spiller en vigtig rolle.

Skoleleder Rolf Sanderhoff oplever, at eleverne efterhånden er ved at finde sammen – både i skolen og i fritiden. Han ser samtidig frem til, at den besluttede cykelsti mellem Hornum og Vester Hornum bliver en realitet.

En sikker forbindelse mellem de to byer vil ifølge skolelederen kunne gøre det endnu lettere for børnene at besøge hinanden og deltage i hinandens fritidsaktiviteter.

Lokale foreninger rykkede ind på skolen
Det var foreningsudviklingskonsulent Jonas Skjødt Hansen fra Vesthimmerlands Kommune og DGI Nordjylland, der havde samlet de lokale foreninger til dagen.

Jonas Skjødt Hansen gennemgår dagens program

Tanken er enkel: Børnene skal ikke blot høre om mulighederne – de skal prøve dem.

For eleverne fra 0. til 6. klasse stod FDF Vester Hornum, Hornum IF, Blære-Hornum/Vester Hornum Håndbold, Værestedet, Kulturskolen Vesthimmerland og Hornum Borgerforening klar med forskellige aktiviteter.

Eleverne blev delt op i seks hold, som på skift havde 40 minutter hos hver forening. Det gav børnene mulighed for at prøve kræfter med en række meget forskellige aktiviteter.

Fra spejderliv til dans og håndbold
Hos FDF Vester Hornum kunne eleverne blandt andet prøve kræfter med klassiske spejderfærdigheder som at binde råbåndsknob og lave ild med tændstål.

Kulturskolen Vesthimmerland satte gang i dansen, hvor eleverne blandt andet blev sendt gennem forskellige hoppeøvelser og drejninger, så alle, både piger og drenge, pludselig kunne danse. 

Det er ikke kun piger der danser. Her er det Kulturskolen Vesthimmerland der viser hvordan man lærer at danse.

I Værestedets hus, som ligger i forlængelse af skolegården i Hornum, fik børnene indblik i et tilbud, hvor de kan mødes uden for skoletiden. Værestedet har åbent to aftener om ugen og er opdelt i tilbud for 0.-3. klasse og 4.-7. klasse.

Værestedet i Hornum har åbent to aftener om ugen, hvor børn op til 7 klasse kan mødes og lave forskellige aktiviteter.

Huset drives af frivillige voksne, mens det i høj grad er børnene selv, der er med til at skabe indholdet. Her kan de blandt andet mødes om gaming, bordfodbold, musik og dans.

Værestedet henvender sig især til de børn, der ikke allerede er en del af en forening, og skal være et sted, hvor der er plads til nye idéer, aktiviteter og fællesskaber.

De ældste elever blev introduceret til frivillighed
Også eleverne i 7.-9. klasse fik en anderledes skoledag. De rykkede til Vester Hornum Hallen, hvor DGI satte fokus på frivillighed og på, hvordan det er at være hjælpetræner i en forening.

Netop muligheden for at blive hjælpetræner bliver fremover endnu mere konkret for eleverne på Hornum Skole.

I et samarbejde mellem Hornum Skole og en lokal forening bliver det muligt at tage en hjælpetræneruddannelse som valgfag, altså i skoletiden.

Dermed får de ældste elever mulighed for ikke bare selv at være aktive i foreningslivet, men også at tage ansvar og være med til at skabe aktiviteter for andre børn, og være med til at sikre foreningernes fremtid m.h.t. hjælpere

Foreningernes Dag kan give nye medlemmer
Foreningsdagen er en del af en større indsats for at bygge bro mellem skoler, børn og det lokale foreningsliv.

Jonas Skjødt Hansen har gennem de seneste år været med til at arrangere Foreningernes Dag flere steder i kommunen. Erfaringerne viser, at dagen kan mærkes i foreningernes medlemstal.

Ifølge Jonas Skjødt Hansen har omkring 85-90 procent af de deltagende foreninger ved de seneste arrangementer fået nye medlemmer.

Det er derfor ikke kun børnene, der får noget ud af dagen. Foreningerne får mulighed for at vise deres aktiviteter frem, skabe synlighed og møde potentielle nye medlemmer.

Gedsted har vist vejen
For nogle år siden blev konceptet første gang gennemført i Gedsted på Gedsted Skole.

Her har samarbejdet mellem skole og foreninger siden udviklet sig så meget, at Gedsted i dag er selvkørende og selv arrangerer Foreningernes Dag hvert år.

Håbet er, at Hornum og Vester Hornum kan udvikle et lige så stærkt samarbejde mellem skole og foreningsliv.

Måske blev der sået et frø
På Hornum Skole var der tydelig interesse blandt eleverne, da de frivillige foreningsfolk mødte op for at præsentere deres aktiviteter.

Flere af de frivillige havde taget fri fra arbejde for at være med og give børnene en smagsprøve på, hvad de forskellige foreninger og fællesskaber kan tilbyde.

I løbet af dagen blev der både prøvet nye ting, grinet og svedt. Og måske blev der samtidig sået et lille frø til en ny fritidsinteresse.

Alle elever fik en foreningsfolder med hjem i skoletasken med informationer og kontaktoplysninger på de lokale foreninger og tilbud. Dermed er det nu nemt for børn og forældre at kigge nærmere på mulighederne i lokalområdet.

Et stærkere fællesskab på tværs
Foreningernes Dag i Hornum handlede i sidste ende om mere end aktiviteter. Det handlede om at skabe stærkere forbindelser mellem Hornum og Vester Hornum, og om at give børn og unge mulighed for at blive en del af de fællesskaber, der allerede findes lokalt.

Foreningerne har brug for børn og unge, og børn og unge har brug for fællesskaber. Derfor er ambitionen med Foreningernes Dag at endnu flere elever fremover får øjnene op for, at der lige uden for skoledøren findes et væld af muligheder – hvad enten interessen er sport, spejderliv, gaming, frivilligt arbejde eller noget helt andet.

/cf

35 mio. til Vesthimmerland i 2027 som særligt vanskeligt stillet

VESTHIMMERLAND: Mandag fik Vesthimmerlands Kommune besked fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at ansøgningen om særtilskud for 2027 er imødekommet.

15 mio. mere til Vesthimmerland
Til budget 2027, som forvaltninger, udvalg, råd og politikere I Vesthimmerland lige nu er ved at gennemgå, inden budgetforhandlingerne, kommer der 35. mio. fra staten som særligt vanskelig stillet. Det er det såkaldte §18 særtilskud. Det er 15. mio. kr. mere end det Vesthimmerlands Kommune har modtaget fra staten til indeværende regnskabsår 2026.             

22 kommuner får del i den historisk høje særtilskudspulje på 1 mia. kr. der for 2026 lød på 800 mio.. Ud over Vesthimmerland modtager også andre nordjyske kommuner som Frederikshavn, Morsø, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø særtilskud.

Kommer land- og yderkommuner til gavn
Puljen er en hjælp til kommuner med særligt vanskelige økonomiske vilkår og kommer ikke mindst land- og yderkommunerne til gavn, lyder det fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der videre skriver: Når økonomien er presset i en kommune, kan det mærkes tæt på borgernes hverdag. På skolen, i dagtilbuddet og i ældreplejen.

Nogle kommuner står med vanskeligere økonomiske og strukturelle vilkår end andre, og det gælder ikke mindst en række land- og yderkommuner. Indsatsen for at få en bedre balance mellem by og land går bredt, men et løft af kommunernes økonomi er en vigtig del af indsatsen.

Historisk stor pulje
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr siger: – Puljen er markant større end tidligere år. Det er der brug for, for mange kommuner er pressede og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Derfor blev regeringen og KL med sommerens økonomiaftale enige om ekstraordinært at forhøje puljen. I 2027 er den på 1 milliard kroner. Det løser ikke alle problemer, men det bringer os et godt stykke af vejen.

Med sommerens økonomiaftale aftalte regeringen og KL ekstraordinært at forhøje særtilskudspuljen, så den i 2027 udgør 1 mia. kr.

-Man skal kunne leve et godt liv i hele Danmark. Det kræver en god skole, et trygt dagtilbud og ordentlig omsorg, når man bliver gammel. Det skal man kunne regne med, uanset hvor man bor. Derfor er jeg glad for, at vi giver en ekstra håndsrækning til de kommuner, der har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen, siger Pia Olsen Dyhr.

Også et løft af serviceammen
Særtilskuddene er en del af økonomiaftalen for 2027, hvor regeringen og KL samtidig aftalte et markant realløft af kommunernes serviceramme på 3,3 mia. kr.

-Udfordringerne er forskellige i land og by. Men når økonomien er presset, rammer det de samme steder: dagtilbuddene, skolerne og ældreplejen. Særtilskuddene er en god hjælp, men de kan ikke stå alene. Vi skal sætte ind flere steder, så det er attraktivt at bo og leve i hele landet. Det er afgørende, hvis Danmark skal hænge bedre sammen, siger Pia Olsen Dyhr.

/cf

FAKTA:
Bevilliget §18 særtilskud 2027 (i parentes hvad kommunen fik til 2026)
Vesthimmerland 35 mio. (20 mio)
Frederikshavn 67 mio. (40 mio)
Morsø 45 mio. (40 mio)
Hjørring 45 mio. (22 mio)
Brønderslev 25 mio (20 mio) 
Jammerbugt 25 (20 mio)
Læsø 12 mio (10 mio)
Den kommune i Danmark der får det største særtilskud er Lolland med 223 mio. som er det langt højeste beløb  til en kommune.      

FAKTA:
I år har 45 kommuner søgt om særtilskud for 2027.
Heraf får 22 kommer tilskud for i alt 1 milliard kroner.

De tre overordnede kriterier for fordelingen af særtilskud for 2027 er udmeldt på forhånd: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer samt vedvarende økonomiske udfordringer.

Fordelingen af særtilskuddet sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation og under hensyntagen til kommuners tilskyndelse til at fremme udviklingen.

Vesthimmerland modtager gerne flere fordrevne ukrainere

VESTHIMMERLAND: Udlændingestyrelsen har ved brev af den 10. august 2026 orienteret om, at der åbnes op for næste gruppe på op til 10.000 personer, der kan meddeles opholdstilladelse efter lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).

Vesthimmerlands Kommunes andel svarer til 59 personer.

Det sker samtidig med, at regeringen ønsker at ændre særloven og stramme reglerne for, hvor mange ukrainere der kan få ophold i Danmark.

Blandt andet er der lagt op til at begrænse muligheden for ophold for ukrainere fra 14 områder, som vurderes at være mindre krigsramte. Et af argumenterne er, at kommunerne er pressede.

Den problematik ser Vesthimmerland sig dog ikke i. I et interview med TV2 Nord udtaler borgmester Per Bach Laursen: Det skærer i mine vesthimmerlandske ører at høre, at argumenterne for at stramme loven, er fordi der er udfordringer i det københavnske. Vi kan godt tage flere. Udover vi har en etisk opgave i det, har vi både pladsen og viden om, hvordan man gør. Vi siger inklusion frem for integration, og de er hammergode til at blive inkluderet. Og vi mangler arbejdskraft, siger Per Bach Laursen.

Vesthimmerlands Kommune har pr. 18. august 2026 modtaget 440 fordrevne ukrainere efter særloven, heraf er der 306 voksne og 134 børn.

/cf

Udlændingestyrelsen flytter lager til Løgstør

Her ses formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Jimmy Støttrup og asylchef Liselotte Strier Birkholm i lagerlokalerne i Løgstør. Foto: Vesthimmerlands Kommune

VESTHIMMERLAND: Inden udgangen af september forventes Udlændingestyrelsens pluk- og beredskabslager at være flyttet ind i nye lokaler i Løgstør. Det er i de forhenværende Jeld-Wen bygninger.  Her har Vesthimmerlands Kommunes asylafdeling, som står for lagerets drift, også hjemme.

– Vi er utroligt glade for, at det efter længere tids arbejde lykkes at få det nye pluk- og beredskabslager placeret her i Vesthimmerland. Det er noget, vi har arbejdet målrettet for gennem længere tid, og derfor er det selvfølgelig ekstra glædeligt, at det nu bliver en realitet, udtaler asylchef Liselotte Strier Birkholm.

Fra Herning til Løgstør
– For os giver det rigtig god mening at få lageret tættere på vores øvrige asyldrift i Vesthimmerlands Kommune. Samtidig får vi næsten dobbelt så stor kapacitet, hvilket giver os endnu bedre muligheder for både at understøtte den daglige drift og reagere hurtigt, når der opstår akutte eller ekstraordinære behov. Vi er stolte af, at opgaven kommer til Vesthimmerland, og vi glæder os til at fortsætte det gode og tætte samarbejde med Udlændingestyrelsen, siger hun.

Med flytningen til lageret på Danmarksvej i Løgstør kan Udlændingestyrelsen udvide pladsen markant. Det kommende lager er på 8.042 kvadratmeter, hvilket næsten er en fordobling i forhold til lagerfaciliteterne i Herning.

– Jeg finder det både naturligt og fornuftigt, at lagerfunktionen samles i Løgstør, hvor Asylafdelingens administrative team allerede har base. At vi samtidig kan skabe ny aktivitet og arbejdspladser i bygninger, der i en længere periode har stået tomme, er en gevinst for både Løgstør og Vesthimmerland som helhed, lyder det fra Jimmy Støttrup (V), der er formand for Beskæftigelsesudvalget, hvor asylområdet er forankret.

Lageret fungerer som et centralt lager for inventar og udstyr, der anvendes på asylområdet. Det omfatter blandt andet møbler, hårde hvidevarer, køkkenudstyr, senge, madrasser og andet nødvendigt inventar til indkvartering af beboere på asylcentre.

Lageret understøtter både den daglige drift af de asylcentre, som Vesthimmerlands Kommune driver flere steder i landet, og fungerer som beredskabslager til pludselige flygtningekriser.

Ejendommen er købt af en privat investor, mens Udlændingestyrelsen lejer sig ind.

Netværkscaféen i Farsø – et sted, hvor du kan møde andre

Lasse Toft Nielsen er som tidligere bruger af Netværkscafeen i Farsø nu tilknyttet som praktikant og vært. Han har på kort tid tilført Netværkscafeen en del nye aktiviteter, særligt for mænd. I den kommende tid vil han arrangere flere aktiviteter ud at huset, hvor man sammen kan opleve noget i nærområdet.

FARSØ: For tre uger siden løb Netværkscaféen i Farsø med sejren i kategorien ”Mest aktuelle indslag” ved Farsø Festens byfestoptog. Optogsindslaget skabte både opmærksomhed og ros – og satte samtidig fokus på et tilbud, som for mange mennesker i Farsø og omegn kan gøre stor forskel.

For Netværkscaféen handler først og fremmest om noget så enkelt – og samtidig så vigtigt – som at møde andre mennesker og være en del af et fællesskab.

Fra biblioteket til rutebilstationen
Netværkscaféen i Farsø er en satellitafdeling af Netværkscaféen i Aars og har faktisk eksisteret siden december 2022.

I begyndelsen havde caféen til huse på Farsø Bibliotek, men i marts 2023 flyttede den til de nuværende lokaler på Rutebilstationen på Lassensvej.

Selv om omgivelserne er en del af en travl rutebilstation, er stemningen i caféen præget af ro, nærvær og fællesskab.

Kaffe, fællesskab og plads til alle
Netværkscaféen er et gratis og uvisiteret tilbud til alle voksne over 18 år. Der er altid kaffe på kanden og tid til en snak.

Samtidig er der mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter. På programmet kan blandt andet være brætspil, kreative aktiviteter, dart, gåture, foredrag, gruppeforløb og forskellige arrangementer uden for caféen.

Det er i høj grad brugerne selv, der er med til at sætte dagsordenen og komme med ønsker til nye aktiviteter.

Brugerne spænder fra 20’erne til 80’erne
Der er stor aldersspredning blandt caféens brugere. De er fra slutningen af 20’erne og helt op i 80’erne. Netværkscaféen i Farsø har omkring 150 besøgende om måneden.

I dag er omkring to tredjedele af brugerne kvinder, mens en tredjedel er mænd. Det håber praktikant Lasse Toft Nielsen at kunne ændre lidt på med nye aktiviteter, som også appellerer til mændene.

Det er blandt andet blevet til dart og grilltirsdage – aktiviteter, som især de mandlige brugere selv har efterspurgt.

Fra bruger til praktikant
Lasse Toft Nielsen kender selv caféen som tidligere bruger, men er i dag tilknyttet caféen som praktikant.

Den første praktikperiode er netop afsluttet, og på kort tid har han været med til at sætte flere nye initiativer i gang. Samtidig har han haft et klart ønske om at gøre Netværkscaféen mere kendt i lokalområdet. Deltagelsen i Farsø Festens byfestoptog blev derfor en oplagt mulighed. Flere brugere og frivillige bakkede op om idéen, og indslaget blev skabt på bare en uge.

Det blev en succes. Ikke alene vandt Netværkscaféen prisen for det mest aktuelle indslag – optoget har også været med til at skabe større opmærksomhed omkring caféen. Siden er der allerede kommet flere nye brugere til.

Lasse Toft Nielsen har flere idéer. Blandt andet har han planer om at arrangere bowlingture og virksomhedsbesøg.

Skal være et frirum i hverdagen
Netværkscaféens formål er at skabe relationer og give mennesker mulighed for at blive en del af et socialt fællesskab.

For nogle handler det om at komme ud hjemmefra og møde andre. For andre kan det være et sted at få støtte, hvis livet i en periode er svært.

Caféen kan derfor være det, man kan kalde en form for menneskelig medicin: Et sted, hvor man kan få en snak, blive mødt af andre og opleve, at man hører til.

Men hjælpen behøver ikke altid handle om store livsudfordringer. Caféen er også for den, der har brug for hjælp til eksempelvis IT, smartphone eller andre praktiske ting, der kan være vanskelige at få styr på i hverdagen.

Et tilbud mod ufrivillig ensomhed
Netværkscaféernes hovedformål er at bekæmpe ufrivillig ensomhed.

Tilbuddet udspringer af Vesthimmerlands Kommunes Mestringscenter Kimbrerparken i Aars, som startede i 2019. Ud over caféen i Farsø findes der tilsvarende netværkscaféer i Løgstør og Aalestrup.

Fælles for caféerne er, at døren er åben, og at man ikke skal visiteres eller henvises for at komme. Man kan ganske enkelt bare møde op.

Deling af erfaringer og oplevelser med andre
Da Farsø Avis besøgte Netværkscaféen, var Lasse Toft Nielsen i gang med at gøre klar til et foredrag om sit eget liv. Her skulle han fortælle om at leve med diagnosen ADHD – og om hvordan en udfordring kan vendes til en styrke. Det personlige foredrag er et eksempel på, hvordan caféens aktiviteter også giver mulighed for at dele erfaringer og oplevelser med andre.

Mange aktiviteter på programmet
Der er fortsat masser af aktiviteter på programmet. I september står blandt andet Idræt for sindet, NADA, IT-hjælp, brætspil, dart og Krea i kalenderen. Derudover er der planlagt en udflugt til Løgstør i forbindelse med den maritime festival samt fællesspisning. I næste uge er der desuden rygestop på programmet.

Dette nogle af aktiviteter som brugerne af Netværkscafeen i Farsø samles om.

Dermed er der mange forskellige grunde til at kigge forbi – hvad enten man kommer for aktiviteten, kaffen, hjælpen eller ganske enkelt for at møde andre mennesker.

Åben fire dage om ugen
Netværkscaféen i Farsø har åbent mandag til torsdag. Og måske er det netop det enkle, der er caféens største styrke: Man behøver ikke komme med en bestemt dagsorden. Man kan bare komme ind ad døren. For Netværkscaféen er først og fremmest et sted, hvor der er plads til mennesker – og hvor fællesskabet er i centrum.

/cf

Frivillige fra Ullits Friskole gav en hånd med

Her ses hele det frivillige hold fra Ullits, der hjalp til i baren til Fyrfest i Viborg, og tjente kr. 60.000 med hjem til Ullits Friskole

ULLITS: Ullits Friskole og SFO står bag flere pengegivende aktiviteter henover året. Det er både egne aktiviteter som afholdes i Ullits, men også opgaver hvor frivillige tager ud for at tjene penge til friskolen.  

For 3. år i træk, drog 45 frivillige i lørdags til Fyrfest i Viborg, for at stå i bar og tjene penge til friskolen.

Fra 15 til 45 frivillige
-Det startede med 15 det første år hvor baren blev delt med andre foreninger og de sidste to år har tallet været på 45 frivillige og baren er kun besat af folk med tilknytning til Ullits Friskole og SFO, fortæller Britta Skov Hansen, formand for Ullits Friskole og SFO.

Hun var naturligvis også selv en af de 45.  

-Nogen har tilknytning til skolen som forældre, bedsteforældre, tidligere elever eller nogen der kender nogen, men fælles for alle er, at alle deltager for at gøre noget godt for alle børnene på Friskolen, lyder der videre fra Britta Skov Hansen.

Kr. 60.000 til friskolen
Så ud over god musik hele dagen og fri forplejning, skaffede de 45 frivillige igen i kr. 60.000.- til Friskolens støtteforening, som uden tvivl vil komme til glæde og gavn for alle børn på Friskolen.

Meldingen er klar, de frivillige er klar igen til næste år, og mon ikke der snart skal laves en venteliste med så stor en opbakning, siger Britta Skov Hansen

/cf

Hele kommunens pulje går til nyt tag på Hornum Hallen

HORNUM: Hornum Hallen står foran en større renovering, når det omkring 40 år gamle tag skal skiftes ud. Hele Vesthimmerlands Kommunes pulje på to millioner kroner til større bygningsvedligeholdelsesprojekter i 2026 er nemlig prioriteret til det nye tag.

Hallen er kommunalt ejet, og det nuværende fibercementtag stammer fra opførelsen i 1986. Ved tidligere prøvetagning er der konstateret asbest i tagpladerne.

1.400 kvadratmeter tag skal skiftes
Det er omkring 1.400 kvadratmeter tagdækning, der skal udskiftes. Kommunen forventer en pris på cirka 1.430 kroner pr. kvadratmeter, hvilket giver en samlet udgift på omkring to millioner kroner.

Det svarer præcis til det beløb, der er afsat i kommunens budget for 2026 under puljen ”Bygningsvedligeholdelse – Større projekter”.

Skal sikre hallens fremtid
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har vedtaget at de to millioner kroner skal frigives til projektet.

Kommunen betegner tagudskiftningen som en naturlig vedligeholdelsesopgave på den kommunale bygningsportefølje.

Formålet er blandt andet at sikre, at kommunens bygninger fortsat kan danne ramme om aktiviteter for foreningslivet og kommunens ansatte.

Ejendomscenteret har ansvaret for projektet, mens arbejdet skal ske i tæt koordinering med brugerne af hallen.

Arbejdet ventes udbudt sidst på året
Hvis Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget godkender bevillingen, forventes arbejdet med det nye tag udbudt ultimo 2026.

/cf

Fortælleaften om en markant lærer

Lærer Jacob Regner ved indvielsen af Ullits Skole i 1961. Foto: Lokalhistorisk Forening for Ullits og Foulum

ULLITS: Lokalhistorisk Forening for Ullits og Foulum genoptager sine populære fortælleaftener i Sognegården i Ullits. Denne gang står Foulum Skoles historie og en af egnens markante lærere i centrum.

Aftenens gæst er Inger Marie Regnar, barnebarn af lærer Jacob Regnar. Hun medbringer en stor historisk samling med bedstefarens mange notater, bogudgivelser, sange og fortællinger om hans virke på skolen og på egnen.

Et fattigt sogn langt ude
Før 1910 var Foulum Sogn et af de steder, man med rette kunne betegne som langt ude. Der var langt til nærmeste by, og store områder var dækket af lyng. Sognet blev derfor regnet for fattigt.

Blæsten fra Limfjorden havde frit spil, for der var hverken hegn eller plantager til at give læ. Samtidig var jorden mager og manglede kalk, hvilket gjorde det vanskeligt at få gode afgrøder.

Ullits var hovedsognet, mens Foulum var et fattigt annekssogn. Det kunne blandt andet mærkes på skoleområdet. Hvor Ullits havde haft skole og degn i mange år, havde Foulum ingen skole. Børnene måtte derfor gå til Gl. Ullits for at få undervisning.

En skole blev en nødvendighed
Med skoleloven fra 1814 blev det bestemt, at der skulle opføres skoler i alle landets sogne. Det var imidlertid lettere sagt end gjort. Det var bønderne, der skulle betale for skolebygningen og lærerens løn, og samtidig var der brug for børnenes arbejdskraft på gårdene.

I 1827 blev Peder Jacobsen ansat som skoleholder i Foulum. Der var dog fortsat ingen skolebygning, og undervisningen foregik derfor rundt omkring på gårdene.

Først i 1847 fik Foulum sin egen skolebygning. De følgende år bød på mange lærerskift, inden Jacob Regnar i 1919 blev ansat som lærer ved Foulum Skole.

42 år som lærer i Foulum
Jacob Regnar blev gift med Petrea Thomsen, som var en af sognets døtre, og han kom til at sætte et markant præg på både skolen og lokalsamfundet.

I hele 42 år var han lærer ved Foulum Skole. Først i 1958 tog han sin afsked. I løbet af sine mange år som lærer nåede han at undervise mere end 1.000 børn.

Han var en meget afholdt og respekteret lærer, og hans betydning rakte langt ud over selve undervisningen. Mange af hans tidligere elever sidder rundt i sognet som dygtige folk. Andre søgte nye veje og slog sig ned andre steder, i vidt forskellige stillinger og erhverv.

Gode minder fra skoletiden
På tværs af de mange forskellige livsbaner var der én ting, der bandt de tidligere elever sammen: De gode minder om skoletiden hos lærer Regnar.

Det er netop disse minder, fortællinger og historiske kilder, som Inger Marie Regnar vil være med til at bringe frem i lyset ved fortælleaftenen.

/cf

1...345...1.173Side 4 af 1.173

KONTAKT OS

FARSØ AVIS
Søndergården 8, 9640 Farsø
+45 98 63 10 61
annoncer@farso-avis.dk
redaktionen@farso-avis.dk
Åbningstid: Man-fre 8-16.30

ANNONCERING

OM FARSØ AVIS

ANDRE SIDER

COPYRIGHT © RABØL A/S – HJEMMESIDE AF HEDEGAARD WEB

Farsø Avis
Powered by  GDPR Cookie Compliance
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.