Her ses arbejdsgruppen bag Søfestivalen og foreningen Farsø Events fotograferet i Farsø Søanlæg, hvor Søfestivalen finder sted om to måneder. Fra venstre: Martin Møller, Elise Birkbak Søe, Stig Elversøe, Louise Utzen, Dan Andersen og Kaare Tougaard Dinesen.
FARSØ: Der har ikke været afholdt Søkoncert i Farsø Søanlæg siden 2016. Nu genopstår musikken i søanlægget igen, men i en ny form, som en søfestival.
Nystiftet forening afholder søfestival Bag søfestivalen står den nystiftede forening Farsø Events. Musikfesten bliver afholdt lørdag den 4. juni, og billetsalget er netop gået i gang.
-Vi ønsker at skabe en ny tradition for en årlig musikfest i Farsø med kunstnere og bands med lokal og regional oprindelse. På sigt ønsker vi at udvikle tanken til andre kulturelle arrangementer i Farsø, fortæller Kaare Tougaard Dinesen (Farsø MC Center), der sidste efterår efter et planlægningsmøde i handelsstandsforeningen, sammen med Martin Møller (Event & Gastronomi) og Stig Elversøe (Vestjysk Bank) tog ideen om at få søkoncerten tilbage i en ny form.
Der har manglet noget -Der er ingen tvivl om, at vi har savnet Søkoncerten. Den strandede grundet for høje udgifter til kunstnere og et svigtende publikum. Nu griber vi det anderledes an. Søfestivalen er hvor folk i alle aldre mødes og hygger sig med god musik, fortæller Kaare Tougaard Dinesen.
Efter ideen kom på bane i oktober, så mødtes vi et par gange for at arbejde videre omkring konceptet – og om vi turde binde an på at starte op. Efter at have involveret flere i projektet og indhentet erfaringer fra den tidligere Søkoncert og Dybvad Open Air, så tog vi inden jul beslutningen om at starte op, og danne en forening.
Siden er Dan Andersen, Louise Utzen og Elise Birkbak Søe, der har erfaring med at arrangere og markedsføre træf og sammenkomster i Farsø MC klub kommet med i arbejdsgruppen for Søfestivalen.
Bands med lokal tilknytning Vi har booket 6 kunstnere/bands, hvoraf de fem har en lokal tilknytning. Rent faktisk Farsø, Hvalpsund og Aalestrup. Vi har en tanke om at den årligt tilbagevendende musikfest kan blive en naturlig udvikling for lokale musiktalenter. I år er de 5 lokale bands allerede etablerede kunstnere der turnerer rundt, så de skal nok skabe en super fest på hjemmebane sammen med festivalens 5. kunstner nemlig Jacob Sveistrup, der i 2005 vandt det danske melodi grand prix, og hvem kender ikke sangen ”Jeg tænder på dig” .
-Der er tale om musikgenrer og sange alle kan skråle med på siger Kaare Tougaard Dinesen. Lige fra 70’er covernumre til gasolin, tørfisk, rock og dansk pop. Der vil blive tale om non-stop musik fra kl 16-01. Når der er sceneskift er der DJ.
Lokal mad og lokale hjælpere Søfestivalen byder også på mad og drikke. Maden bliver streetfood og festivalens mange hjælpere, der kommer fra de lokale foreninger, bliver betalt for opgaverne. Penge der går lige i klubkassen. På den måde opfylder Farsø Events også foreningens andet formål, ud over at samle lokalbefolkningen omkring en event, at involvere foreningsliv og erhvervsliv og dermed styrke sammenhængskraften og udviklingen i Farsø.
Her på indersiden af molen i lystbådehavnen anlægges der en gangsti.
HVALPSUND: I det store anlægsarbejde med kystsikringen langs Fjordvej og forstærkningen af molen omkring lystbådehavnen i Hvalpsund, åbner der sig også nye muligheder.
I arbejdet med forhøjelsen og forstrækningen af molen omkring lystbådehavnen har både Vesthimmerlands Kommunes folk og andre været ude på den blotlagte mole og er blevet bjergtaget af udsigten derudefra – ud over fjorden, kyststrækningen og ind over lystbådehavnen.
Man kan kalde det en hidtil uopdaget perle, der nu får offentlig adgang.
Sådan er udsigten ude fra molen ind over lystbådehavnen
Peter Sørensen fra Vesthimmerlands Kommunen, der er inde over projekteringen af kystsikringen og molen, er selv en af de personer der har fået øjnene op for ”perlen”.
-Vi er et par stykker der har fået øje på den, og derfor har jeg kigget på mulighederne for en indvendig sti langs molen ind mod lystbådehavnen. Der er mulighed for en sti på ca. 1 meters bredde, som kommer til at ligge ca. 30 cm under kystsikringen. Jeg har også kigget på økonomien på det. Det er muligt, da vi jo nu alligevel er i gang med arbejdet, fortæller Peter Sørensen.
Offentligheden skal dog vente med at indtage molen indtil anlægsarbejdet er færdigt. Det er indtil videre et arbejdsområde hvor der er forment adgang.
Offentligheden skal dog vente med at indtage molen indtil anlægsarbejdet er færdigt. Det er indtil videre et arbejdsområde hvor der er forment adgang.
Anlæggelsen af den nye flex-p-plads ved Strandvejen er nu færdig og klar til brug.
HVALPSUND: I en måneds tid er der blevet arbejdet med gravemaskine på etableringen af en grøn flexparkering i Hvalpsund.
Parkeringsmuligheden er etableret på et u-udnyttet areal ved Strandvejen. Den befinder sig i ”indercirklen” af tilkørslen til færgen.
Flexparkeringen er udformet i en halvcirkel med en bakke i midten og med plads til ca. 55 biler. Der er ind- og udkørsel i den sydlige del af pladsen via Strandvejen.
Flex-parkeringen er ligesom de fleste andre anlægsarbejder i Hvalpsund lige nu en del af områdefornyelsen i Hvalpsund.
Flex-parkeringen løser en parkeringsmangel som man har oplevet i årevis når besøgende – særligt om sommeren aflægger havnebyen et visit. Det er såvel gæster ved stranden men også gæster der besøger legepladsen, spisesteder og arrangementer.
Det har indtil nu oftest medført en trafik af parkerede biler langs den første del af Strandvejen, der altså også er tilkørsel til færgen og skal holdes fri.
Navnet flex-parkering betyder, at parkeringsmuligheden med tiden falder naturligt ind i området med sin grønne bevoksning.
FARSØ: Med det nye afrundede vejforløb, hvor Holmevej og Røjbækvej er smeltet sammen i en vej for at lette trafikafviklingen, så er det påfaldende at se, hvor mange nye skilte der er sat op for at regulere trafikken.
Vejforløbet har fået så mange nye skiltestandere, at det vanskeligt at få dem talt nøjagtigt op. Der anslås at være 28-29 skiltestandere indenfor det nyasfalterede område.
Ved indkørslen til Farsø fra øst på Holmevej
Flere skiltes placering kan også vække undren. Ved indkørslen til Farsø fra øst på Holmevej møder man først bytavlen for Farsø, hvilket betyder en hastighed på 50 km/t. 10 meter længere fremme møder man et hastighedsskilt med 60 km/t.
Herefter begynder skilteskoven for alvor med skiltning til vigespor, opmærksomhed på cyklister m.m.
Ved Skovbrynet
Fore at bore lidt mere i skiltningen: Hastigheden på Røjbækvej er sat til 60 km/t., men så kan man spørge sig, hvad er hastigheden, når der drejes ad Holmevej mod rundkørslen? Burde bytavlen egentlig ikke stå her, for at angive at man kører ind i bymæssig bebyggelse og altså en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.?
Den nye toiletbygning på Havnepladen i Hvalpsund er netop blevet færdig. Selvom kapaciteten er udvidet fra 2 til 4 toiletter, er det dog foreløbigt kun et toilet der er åbent, selvom der allerede nu i weekenderne er kø foran det.
HVALPSUND: En nyopført toiletbygning på Havnepladsen er nu åben. Indtil videre er kun et af de 4 toiletter åben. Flere åbnes inden længe når der er styr på rengøringen af toiletterne.
Opgraderet toiletbygning Allerede i Budgetaftale 2019 fik Hvalpsund Borgerforening i det kommunale anlægsbudget optaget et ønske på 600.000 kr. således, at toiletbygningen på Havnepladsen i Hvalpsund kunne udvides fra 2 til 4 toiletter.
Men hurtigt blev det vurderet at også den resterende bygningsmasse trængte til en renovering, så der ikke blot var tale om en udvidelse men en helt ny bygning, hvorfor der i det kommunale budget i 2020 blev afsat yderligere 460.000 kr. hvorefter et nyt overslagsbudget blev estimeret til 1,060 mio. kr.
I løbet af 2021 startede den reelle projektering op, og det viste sig hurtigt under formgivningen, at bygningen også burde rumme flere funktioner end blot toiletfaciliteterne såsom et overdækket udemiljø med siddetrin omkring bygningen, et øget fokus på kvaliteten, og ikke mindst en udebruser til badende gæster. Sidstnævnte grundet det nye badeanlæg indviet i 2021, som har betydet betragtelig flere badende såvel sommer som vinter.
For at få plads til den nye toiletbygning har også turistinfohytten fået en ny placering, dog kun 20 meter fra den tidligere og stadig i forbindelse med havnepladsens parkering og legepladsen. Efter ønske fra turistgruppen og Hvalpsund Færgekro er hytten blevet drejet en kvart omgang, så der er udsigt til fjorden og legepladsen.
Hus i huset Den nye toiletbygning har ud over dobbelt kapacitet – altså fra to til fire toiletter, der alle er moderne og handicapvenlige, også fået en udebruser til badende gæster.
Flot ser den nye toiletbygning ud med det svævende tag. Bygningen indeholder 4 toiletter, heraf er de to handicaptoiletter samt en udebruser. Trapperne ud mod legepladsen er tænkt som siddepladser til mange familier der benytter legepladsen.
Men derudover får bygningen også et overdækket udemiljø med siddetrin ud mod legepladsen.
-Udebruser og overdækningen var ikke indtænkt i den oprindelige udvidelse af toiletfaciliteterne på havnen, men er kommet til efterfølgende, fortæller Peter Staun, fra Vesthimmerlands Kommunes tekniske forvaltning.
– Jeg kalder det hus i huset, fortæller Peter Staun.
Det er nemlig sådan, at der over toiletbygningen svæver endnu et tag ud over uderummet, som får et særligt arkitektonisk udtryk.
Som man kan se er udvidelsen af legepladsen, som beskrevet her i avisen for nogle uger siden, også i fuld gang. Den udvidelse legeplads står efter planen klar til indvielse den 29. maj.
Uderum mod legepladsen Uderummet med siddetrin mod legepladsen er et stort ønske fra de mange børnefamilier der hele året rundt bruger legepladsen, det samme er udebruseren. Der har også været ønske om en sauna til vinterbaderne i huset.
-Det kan vi desværre ikke imødekomme i denne omgang, siger Peter Staun, der dog er sikker på, at der findes en anden løsning på dette i forbindelse med den igangværende områdefornyelse på havnen. Ligeledes håber han også, at turistinfo får nye faciliteter.
Ud mod p-pladsen er der handicapvenlig rampe
Alt nyt og praktisk er indtænkt Omkring selve toiletbygningen fortæller Peter Staun at alt nyt og praktisk er indtænkt i bygningen.
– Toiletterne er naturligvis handicapvenlige, rengøringsvenlige, frostsikre, ligesom der er mulighed for at lukke halvdelen af toiletterne af i vinterhalvåret, hvor der ikke er brug for dem. Offentlige toiletter er en dyr post for kommunen, så derfor er det vigtigt at alt er tænkt ind når vi bygger nyt, siger Peter Staun.
Det er entreprenørfirmaet Sobo A/S fra Overlade, der har stået for byggeriet, og som aftalt nu står klar her i april.
Nu åbner Johs. V. Jensen Museet for sæsonen og det bliver med åbningen af særudstillingen ”Den lange rejse”
FARSØ: I dag er der sæsonåbning på Johs. V. Jensen Museet. Det sker med indvielsen af årets første særudstilling, der handler om Johannes V. Jensens store roman Den lange Rejse.
I år er det 100 år siden Johs V. Jensen satte det sidste punktum i sin fortælling Den lange Rejse. Forud lå mere end fjorten års arbejde og seks romaner, der tilsammen skildrede menneskets udvikling. Fra de allertidligste tider til Cristoffer Colombus opdagelse af Amerika.
Den lange Rejse var Johs. V. Jensens bud på en skabelsesberetning for det 20. århundredes moderne menneske. En dramatisk fortælling om éneren, familiens og kultursamfundets fremvækst; om det nordiske menneske, kampen for tilværelsen, ensomhed, vold, kærlighed og længsel.
Skildringerne indbragte ham Nobels Litteraturpris i 1944. Den lange Rejse var med Nobelkomiteens ord: ”… hans måske fornemste frembringelse”
Åbningstalen holdes af Louise Villadsen, leder af Stenaldercenter Ertebølle
HORNUM: I dag var der affaldsindsamling på skoleskemaet for alle elever fra 0. – 9. klasse på Hornum Skole – et projekt som er en del af den landsdækkende affaldsindsamling, som hvert år arrangeres af Danmarks Naturfredningsforening i uge 13.
200 elever stod klar med arbejdshandsker og affaldsposer fredag morgen, hvor formiddagen skulle bruges på at gøre Hornum by ren for affald.
-Vi håber, at denne affaldsindsamling kan skabe et større fokus på håndteringen af affald blandt skolens elever. Samtidig håber vi på, at det kan blive startskuddet til endnu bedre affaldssortering og genbrug i dagligdagen på skolen og i fritiden, fortæller lærer på Hornum Skole, Martin Thomsen.
Klasserne blev inddelt på forskellige ruter rundt i byen, og fik en introduktion til, hvad der ikke hører til i naturen. Derefter gik der sport i at få fyldt affald i poserne, og se hvem der kunne finde mest affald. Når posen var fyldt gik turen tilbage til skolen for at sortere i de rigtige containere.
-Det er dejligt, at vi skal ud og samle skrald, det er vigtigt for naturen, og vi samler alt det vi kan, indtil vi er trætte, fortæller Elias, elev 1. klasse på Hornum Skole.
Halvvejs i programmet stod den lokale brugsuddeler Per Bisgaard klar med pølsehorn og vand til de hårdtarbejdende elever – et super samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og skolen.
I løbet af dagens affaldsindsamling har eleverne på Hornum Skole i alt samlet 92,172 kg affald ind. Affaldet var fordelt således: Restaffald: 46,676 kg., herunder blød plast. Metal: 18,523 kg. Papir: 1,899 kg. Plast: 13,250 kg. Glas: 10,354 kg. Pap: 1,470 kg
-Det er fantastisk at se, hvordan eleverne bliver opmærksomme på affaldet i naturen, og hvor forkert det er, at det ligger der. Forhåbentlig gør det at eleverne, rydder op i byen, at resten af indbyggerne vil være med til at holde byen ren fremadrettet, fortæller lærer Martin Thomsen.
VESTHIMMERLAND: Fremtidsdrømmene bliver udlevet i disse uger i hele Vesthimmerlands kommune.
Det er 20 forventningsfulde elever fra EUD 8/9 på Hornum Skole, der lige nu er i 3 ugers erhvervspraktik i ugerne 11, 12 og 13. Eleverne er ude i deres ønskepraktikker hos mekanikere, murere, butikker, landbrug m.m. rundt om i hele Vesthimmerland. Der er også en enkelt der gerne vil være kok, der har praktikplads i Aalborg.
Det er Hornum Skole der tilbyder EUD 8/9 tilbuddet, men eleverne kommer fra skoler i hele Vesthimmerlands Kommune.
Henrik Bygholm, der er pædagog og praktikvejleder i EUD 8/9 fortæller om praktikken:
– De fleste skoler, har typisk en uges praktik, hvor vi har 3 ugers praktik to gange årligt. På en uge, kan det være svært at få et rigtigt indblik i den virksomhed man er i praktik hos. I 3 ugers praktik, får eleverne virkelig indblik i det fag og virksomhed de har valgt. De fleste praktikanter er det samme sted i alle 3 uger, men nogle har også valgt at prøve 2 forskellige fag i praktikperioden.
Vi er så heldige, at virksomhederne rundt om i Vesthimmerland gerne tager imod vore praktikanter. Det er et stort arbejde at finde 20-25 praktikpladser 2 gange om året, så jeg sætter stor pris på den velvilje der er rundt om hos virksomhederne, takker Henrik Bygholm.
Kun 3 kommuner i Danmark har EUD tilbuddet Vesthimmerlands Kommune, er én af kun 3 kommuner i Danmark, der har benyttet sig af muligheden for at lave en EUD 8/9 klasse, der henvender sig til elever fra 8. og 9. klasse. Det er foreløbigt en 3-årig forsøgsperiode med støtte fra Undervisningsministeriet, men håbet er at tilbuddet fortsætter i kommunalt regi, da det er et rigtig godt ungdomstilbud, der er med til at give dannelse, sammenhold og fastholdelse for mange unge.
EUD 8/9 – elever, er unge der sætter pris på læring gennem praktisk erfaring EUD 8/9 er et tilbud inden for normalområdet, med fokus på indlæring ved praktisk læring.
Henrik Bygholm siger om elevgruppen: -Det er typisk elever der har behov for en anden type af undervisning, end de tidligere har set. En del har svært ved at læse grundet ordblindhed, så vi bruger naturligvis de gode redskaber, der i dag er til rådighed.
Populært sagt, så er eleverne det vi kalder skoletrætte og har typisk haft en svær tid i folkeskolen, inden de kommer her i EUD 8/9. Der har været langt imellem de gode skoleoplevelser og mange har følt sig overset, opgivet og overladt til sig selv. Udsigten til en afgangseksamen, er svær at få øje på, og for mange er det ikke længere en realistisk mulighed.
Teamet der til dagligt styrer slagets gang i EUD på Hornum Skole er på 4 personer. Fra venstre: Pædagog Henrik Bygholm, Praktikant Thomas Ardal, Pædagog Christina Staun og Lærer Ronny Buus Pedersen. Viceskoleleder Ina Holst Hansen er også tilknyttet EUD nogle timer om ugen.
Nye fremtidsmuligheder i EUD Mange elever gik fra ingen – eller i bedste fald ringe udsigt, til at fuldføre deres 9. kl. med en afgangseksamen. De kan nu glæde sig til udsigten til både afgangseksamen og en erhvervsuddannelse. Nu opdager eleverne de gode oplevelser ved at gå i skole. Noget som nogle for flere år siden, havde opgivet.
– De har fået troen på at de godt kan, og vil også gerne vise det. Selvtilliden og selværet, er tydelig vokset blandet eleverne i klassen. Vi kan særligt se det på dem, der kommer her i 8. klasse og er i klassen i to år. Eleverne rykker rigtig meget både fagligt og socialt, fortæller Ronny Buus Pedersen, der er lærer i EUD-klassen.
EUD-eleverne er i brobygning og erhvervspraktik halvdelen af året Hver mandag og tirsdag, er eleverne i brobygning på HEG (Erhvervsskolerne) i Aars. Her kommer eleverne gennem forskellige fag gennem skoleåret. Det er murer, tømrer, mekaniker, smed, fødevarer og handel og kontor. De får chancen, for at prøve kræfter med det og dermed finde ud af, om det er noget af det de vil uddanne sig til.
Ud over brobygning er eleverne også i 2 gange 3 ugers erhvervspraktik hvert år. Her får de mulighed for selv at vælge det fagområde de gerne vil prøve af. Samlet set over året, er eleverne faktisk mere i brobygning og praktik, end de har traditionel undervisning.
– Nogle elever har både 8. og 9. klasse i EUD og har dermed haft mulighed for hele 4 gange 3 ugers erhvervspraktik. Så er der virkelig mulighed for at få afprøvet hvad de gerne vil, eller lige så vigtig, hvad de ikke vil, fortæller Pædagog Christina Staun og fortsætter – Et fravalg er også et valg. Fordi man tror at man skal være mekaniker, er det ikke ensbetydende med, det nu også er det rigtige valg. Det får eleverne mulighed for at afprøve, både på værkstederne på HEG og i deres erhvervspraktikker.
EUD er adgangsgivende til erhvervsrettede ungdomsuddannelser Det er naturligvis ikke praktik og brobygning det hele. 3 dage om ugen, har eleverne skoleundervisning på Hornum Skole. Eleverne skal op i 4 boglige fag til eksamen. Det er dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Det er de krav, der er for at kunne komme på en ungdomsuddannelse.
Eleverne forberedes på næste trin i deres uddannelse EUD 8/9-Teamet arbejder meget med at forberede eleverne, til deres liv efter folkeskolen. Det vil sige, det de unge bliver mødt med, når de kommer ud i praktikker, fagskoler og lærepladser. Kort sagt, et at Teamets mål er at gøre dem uddannelsesparate og det lader til at lykkes ganske godt i EUD.
– De lærer at være mødestabile, komme til tiden, ikke diskutere, men gøre hvad de får besked på, ikke bruge mobiltelefonen i timerne og mange andre ting, der er hverdag for os, der er på arbejdsmarked. Det er bedre eleverne læree det her i EUD 8/9, end at de måske mister en læreplads senere, fortæller Henrik Bygholm og tilføjer: – Vi arbejder meget med struktur og konsekvens. Konsekvens opfattes ofte negativt i forbindelse med at man laver noget dårligt, men konsekvens er også, at blive belønnet for en god indsats. Eleverne lærer, der er en konsekvens af alt man laver. Yder de en positiv indsats, er det også en belønning i den anden ende – deres afgangseksamen og senere faguddannelse. De øvelser kan være svære i starten, men eleverne lærer ret hurtigt, det er for deres egens skyld og det virker!.
Praktisk læring og ingen lektier I EUD 8/9 klassen, er der ingen lektier. Det er et helt bevist valg i tilbuddet, fortæller Henrik Bygholm.
– Jeg er slet ikke i tvivl om at meget fravær skyldtes lektier og de er også grund til mange skænderier og frustrationer i hjemmene. Jeg har været familiekonsulent i 10 år og har mange gange været vidne til de konflikter lektier, kan give mellem børn og voksne i familierne. Når eleverne ikke får lavet lektierne, så er der ikke langt til ondt i maven og andre undskyldninger for at blive hjemme. Forældrene er lige så frustreret over at deres barn ikke vil lave lektierne, så kimen til et dagligt familieskænderi er lagt, med det pres lektier kan give. Mange af eleverne arbejder desuden i deres fritid, så det går der også meget tid med. Mange af vore elever lærer mere ved praktisk arbejde, end ved at kæmpe sig igennem nogle lektier de ikke kan overskue.
En af grundene til at vi fravælger lektierne, er at eleverne ikke skal til eksamen i så mange boglige fag. De skal op i fire boglige fag, dansk, matematik, engelsk og fysik. Det er præcist de fag, der er nødvendige, for at kunne komme videre på en ungdomsuddannelse, så som håndværker, butik, landbrug m.v.
Jakob Warring Krogsgaard, 16 år og går i EUD 9 Jakob bor lige uden for Haubro med hans mor, far og 2 søskende. Jakob gik på Aars Skole og startede i EUD 8. i august 2020. Jakob hørte første gang om EUD 8/9 på Hornum Skole, mens han gik på Aars Skole. Det var en af lærerne fra Aars, der fortalte Jakob om det nye tilbud, til elever der var kørt fast i deres skoletilbud.
16-årige Jakob Warring Krogsgaard, der var skoletræt, har fundet det helt rigtige forløb med EUD. Han vil nu uddanne sig til landbrugssmed.
– Jeg havde hørt om EUD 8/9, hvor der ikke var så meget skole, men mere praktisk arbejde og læring. Jeg var i starten i tvivl omkring at skifte skole. Jeg var glad for mine venner i klassen og var presset på om det var det rigtige valg. Det er jeg senere blevet klogere på. Det er det helt rigtige valg jeg har taget, fortælle Jakob med et stort smil.
Jeg pjækkede en del tidligere, men det sker slet ikke nu. Det er fedt at gå i EUD 8/9. Der er naturligvis nogle fag der er mere spændende end andre, men det er rigtig godt at være her. Det er kun godt at vi ikke har lektier for. Det vil kun give problemer hvis vi fik lektier for. Jeg ville ikke lave dem og jeg tror at størstedelen af klassen, har det på samme måde. Det vil bare give problemer, fortæller Jacob.
Ifølge Jakob Warring Krogsgaard, er det en stor hjælp at komme i EUD 8/9, f.eks. hvis man er skoletræt.
– Det har givet mig rigtig meget lyst til at komme i skole. De to dage om ugen på erhvervsskolerne er super gode og de 6 uger erhvervspraktik er fantastisk for mig. Her har jeg fået afprøvet forskellige muligheder. Jeg startede i EUD 8, så jeg har haft 3 praktikker tidligere. Først var jeg hos Versalift i Farsø. Dernæst var jeg hos Farsø MC Center i Farsø, og sidste gang hos Oles Smedeforretning i Haubro. Det er også hos Oles Smedeforretning, jeg skal i praktik denne gang og jeg er helt sikker på at jeg skal være smed, fortæller Jakob med et forventningsfuldt blik.
Jakob Warring Krogsgaard vil gerne være landbrugssmed. Han skal på EUD 10 i Aars efter sommerferien. Derefter vil han have en uddannelse som Landbrugssmed.
Her ses til venstre ungarske Viola Horváth, der er ansat som marketingassistent i Versalift under Anita Klitgaard, Executive Assistent hos Versalift. Viola er kandidat i International markedsføring fra Aalborg Universitet og er kommet til Versalift via Go Vest projektet under ErhvervVæksthimmerland, der rekrutterer højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til vesthimmerlandske virksomheder.
FARSØ: Den internationale Farsø-virksomhed Versalift A/S er i markant vækst og udvider både i produktionskapacitet og med nye medarbejdere. Som resultat af den hurtige vækst er der skabt 50 nye lokale arbejdspladser.
Med virksomhedens internationale islæt, er der også helt naturligt flere medarbejdere med forskellige nationaliteter. Blandt de mange nytilkomne har Versalift rekrutteret to internationale Go Vest-kandidater, og snart en tredje, som skal være med til at vækste virksomheden.
En virksomhed med internationalt DNA Versalift, der hører under det amerikanske Time Manufacturing Company, opbygger og leverer nøglefærdige lifte til chassis og kassevogne i hele verden fra deres eksportdivision i Farsø og fabrikker i England og Frankrig. Med den globale eksport og øget vækst har virksomheden måtte udvide deres faciliteter i Farsø og rekruttere ny kvalificeret arbejdskraft. Lige nu er målet at få ti lærlingestillinger besat og søge nye skarpe vidensmedarbejdere – også internationale.
-Vi er en global organisation og derfor tiltrækker vi med vilje arbejdskraft, som spænder ud over landegrænserne. Vores globale setup gør, at det er et naturligt valg for os at søge ansatte, der har en international baggrund, udtaler Liann Graakjær, European Purchasing Manager hos Versalift.
Der er en stor fordel i at ansætte internationale kandidater. Udover kultur og diversitet giver ansættelserne også en in-siderviden, eksempelvis i forhold til eksportmarkeder.
Nye kræfter inden for international markedsføring Blandt Go Vest-kandidaterne er ungarske Viola Horváth, der med sin kandidat i International markedsføring fra Aalborg Universitet var en oplagt kandidat for Versalift.
Violas rejse i Versalift startede som virksomhedspraktikant, hvor hun skulle understøtte udarbejdningen og implementeringen af en ny digital markedsføringsstrategi rettet mod et internationalt marked. Virksomhedspraktikken har ført til en tidsbegrænset projektansættelse som markedsføringsassistent, der netop er ophørt.
Anita Klitgaard, Executive Assistent hos Versalift og ansvarlig for Viola er godt tilfreds med den indsats hun har lagt i sit arbejde.
Viola har budt ind med en akademisk tilgang til at løse konkrete opgaver inden for markedsføring, og har været ansvarlig for at opdatere vores fem hjemmesider med hvert deres sprog, fortæller Anita Klitgaard videre.
Jurist tager mod nye udfordringer Da jobmuligheden bød sig, var den ungarske jurist Zsófia Markra ikke bleg for at prøve kræfter med en ny faglighed, og er nu ansat som indkøbsassistent i Versalifts logistikafdeling. Zsófia kom i kontakt med Versalift gennem Go Vest-projektets kandidatkatalog, hvor virksomheden hurtigt så et kvalificeret match.
Ved siden af sin nye stilling, er hun nu i fuld færd med at læse International transport og logistik på Erhvervsakademi Aarhus, hvilket giver hende indsigt i de mekanismer der driver indkøb.
Liann Graakjær, European Purchasing Manager hos Versalift og Zsófias daglige leder er godt tilfreds med sin nye medarbejder.
Det interessante ved Zsófia er hendes faglighed, internationale baggrund og det, at hun er højtuddannet, og så har hun en rigtig god personlighedsprofil i forhold til det team hun nu arbejder i, fortæller Liann Graakjær og fortsætter;
Det er en helt naturlig udvidelse af vore opgaver i indkøbsafdelingen, hvor vi favner bredt i den baggrund og uddannelse vi kommer med, lyder det fra Liann Graakjær.
Zsófia har i sit arbejde ansvaret for opdateringen af virksomhedens ERP-system. Den juridiske faglighed er dog ikke helt lagt på hylden, da hun har været i færd med at gennemføre en undersøgelse og se på kontrakter for Versalift.
Zsófia har dagligt kontakt med kunder og leverandører – internationale som nationale, og derfor er hun rigtig glad for at have taget del i Go Vest-projektets danskkursus.
Ifølge Zsófia handler det om learning by doing, og derfor er det specielt godt at være en del af en dansk arbejdsplads, hvor hun får sproget helt tæt på.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at lære sproget, og taler hver dag dansk med mine kollegaer. Har endda en aftale med min leder om, at jeg skal tale dansk på arbejdspladsen, dog med muligheden for at tage dialogen med hende på engelsk, fortæller Zsófia.
Hun klør på og taler hele tiden dansk med hendes kollegaer, hvilket har gjort, at hun hurtigt er kommet på et højere niveau, lyder det fra Liann Graakjær, Zsófias leder.
Ifølge Liann Graakjær bidrager Zsófia og de øvrige Go Vest-kandidater rigtig godt til det internationale islæt og kultur i virksomheden. Hos Versalift ser man frem til den nye kommende medarbejder rekrutteret gennem Go Vest.
Versalift var med på karrieremesse I sidste uge var Vesthimmerlands Kommune, Jobcenter Vesthimmerland og Erhverv Væksthimmerland at finde på karrieremessen i Gigantium i Aalborg.
Gennem de seneste år har forskellige lokale virksomheder deltaget på standen, og i år var det Versalift der stod klar til at møde de mange studerende og dimittender som repræsentant for det lokale erhvervsliv.
-Karrieremessen er meget relevant for os, der ønsker at tiltrække de veluddannede unge. Vi er en global virksomhed, der for de studerende og dimittender kan være det første skridt på vejen til en international karriere, fortæller Anita Klitgaard, Executive Assistent, Versalift.
Med den markante vækst oplever Versalift også en udfordring i at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Virksomheden har flere åbne stillinger, og rækker derfor ud og inviterer til virksomhedsbesøg.
De besøgende får sat ansigter på firmaet og de muligheder vi tilbyder, samt en invitation til et besøg i virksomheden med en rundvisning af direktøren og andre relevante medarbejdere, lyder det fra Anita Klitgaard.
Versalift var begejstret for at deltage på messen, og for at være med til at udbrede kendskabet til virksomheden og de mange muligheder i Vesthimmerlands Kommune.
Vi håber at få skabt gode kontakter og måske nye kolleger, siger Anita Klitgaard.
Placeringen er endnu ikke helt målfast, det vil fjordbunden afgøre, men den kommer til at lægge næsten ud for færgen.
HVALPSUND: Der er fuld gang i byudviklingen i Hvalpsund – også kaldet områdefornyelsen. Allerede nu kan man uge for uge se, at der sker nyt til at gøre Hvalpsund til et endnu mere attraktivt sted, end det er i forvejen.
I sidste uge blev tegninger for en ny solnedgangsplads placeret på bagsiden af færgehavnsmolen præcenteret.
Det er Vesthimmerlands Kommune og en arbejdsgruppe der har arbejdet på den nye plads.
Der er i processen blevet arbejdet med forskellige dimensioner og udformninger af pladsen.
Arbejdsgrupper har valgt en træopbygning på 12 meter i bredden, og en dybde på 3 meter på smalleste sted til 6 meter på bredeste sted.
Trækdækket er naturligvis tænkt til ophold. Det opbygges derfor trin til at sidde eller lægge sig (solbadning) på.
Løsningen kommer til koste 288.000 og det er særligt det solide bundfæste og konstruktion, som skal kunne klare bølger og isskruninger, der koster.
Sådan ser tegningen ud for den nye solnedgangsplads i Hvalpsund
Men pladsen er en god løsning på at udnytte arealet bag molen bedre og til ophold i solen.
Den helt nøjagtige placering langs molen er endnu ikke helt på plads. Det vil fjordbunden afgøre.
Planen er at selve arbejdet med opførelsen af solnedgangspladsen går i gang umiddelbart efter sommerferien.
Her ses molen fra badeanlægget og igen bliver placeringen næsten ud for færgen.
