Ny udstilling om Johs. V. Jensens Den lange Rejse

FARSØ: I dag er der sæsonåbning på Johs. V. Jensen Museet. Det sker med indvielsen af årets første særudstilling, der handler om Johannes V. Jensens store roman Den lange Rejse.

I år er det 100 år siden Johs V. Jensen satte det sidste punktum i sin fortælling Den lange Rejse. Forud lå mere end fjorten års arbejde og seks romaner, der tilsammen skildrede menneskets udvikling. Fra de allertidligste tider til Cristoffer Colombus opdagelse af Amerika.

 Den lange Rejse var Johs. V. Jensens bud på en skabelsesberetning for det 20. århundredes moderne menneske. En dramatisk fortælling om éneren, familiens og kultursamfundets fremvækst; om det nordiske menneske, kampen for tilværelsen, ensomhed, vold, kærlighed og længsel.

Skildringerne indbragte ham Nobels Litteraturpris i 1944. Den lange Rejse var med Nobelkomiteens ord: ”… hans måske fornemste frembringelse”

Åbningstalen holdes af Louise Villadsen, leder af Stenaldercenter Ertebølle

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: